Grønlandsposten - 01.11.1944, Blaðsíða 1

HJEMMEFRONT.
("Af Landsfoged Eske Brun.)
Engang sidste Foraar var der en Indsender
til »Grønlandsposten", som skrev en Artikel under
Overskriften: »Er vi med i kampen for Danmark?«
Han opkaster i denne Artikel Spørgsmaalet, om
der findes en dansk Hjemmefront paa Grønland,
og hvad den foretager sig, og han kommer til det
noget nedslaaende Resultat, at vi, som han siger,
ikke har foretaget os det ringeste.
Jeg har tænkt meget paa denne Artikel, lige
siden jeg læste den første Gang, og grublet paa,
hvad der kan ligge til Grund for en saadan Tan-
kegang. Vi har vist her et typisk Eksempel paa,
hvilken Magt et Slagord kan faa paa den offentli-
ge Mening. Hele Verden er i Krig idag, alle Lan-
de anstrenger deres Kræfter til det yderste. De
militære Forhold opfylder det offentlige Liv i en
Grad, som aldrig før. Radio, Presse, Literatur,
Film, Politik alt drejer sig om den samme Ak-
se: De militære Forhold. Men bag den militære
Front staar der i hvert Land en Hjemmefront, som
materielt og moralsk er den Faktor, hvorpaa
Kampfronten bygger, hvorfra den henter den
aandelige og materielle Kraft til at udholde de ko-
lossale Kræfter, der virker paa den. Og denne
Hjemmefront er under Udøvelsen af sit Kald selv
underkastet et stærkt Pres. Krigens materielle
Behov medfører, at de, som kæmper Kampen paa
Hjemmefronten, maa underkaste sig store Savn i
Bekvemmeligheder og Livsfornødendenheder. Sel-
ve den militære Aktivitet er, navnlig ved Luftvaabe-
nets Aktivitet, udvidet til direkte Angreb paa Hjem-
mefronten, ikke blot i Form af Angreb med Ild og
Bomber, men ogsaa, og maaske ikke mindst byrde-
fuldt, ved et uafladeligt, aldrig svækket Nervepres.
Naar vi nu heroppefra ser paa denne Verden
i Kaos, er det maaske ikke saa underligt, at det
Spørgsmaal melder sig: Findes der en Hjemme-
front paa Grønland? Ingen af de andre Steder
saa stærkt fremtrædende ydre Kendetegn paa en
Hjemmefront findes jo her. Ingen Flyvemaskin-
fabrikker summer af Aktivitet, ingen Ammunitions-
fabrikker springer i Luften. Ingen Politikere holder
Tale, naar Tank Nummer ti Tusinde ruller ud af en
Fabriksport, og ingen øredøvende Propaganda med
Filmsstjerner i Spidsen opfordrer os til at hjælpe
til Sejren ved at anbringe vore Penge i Krigsob-
ligationer eller i Sparekassen. Og endnu har vi
ikke behøvet med Ængstelse at se mod Himlen og
forbande det kiare Maaneskin eller styrte i Kæl-
dere, naar vi hørte en Motor brumme deroppe.
Mangelen paa alle disse ydre Kendetegn paa en
Hjemmefront medfører da saa let, at man spør-
ger: Er vi blot en lille selvoptagen Kreds i det
store Folkehav, som slider og slæber, lever og aan-
der kun for det store ideelle Maal. Er vi blot en
ligeglad, materialistisk indstillet Gruppe, som har
trukket Anorakhætterne over Hovederne og skudt
Ryg mod Stormvejret, haabende sløvt paa, at det