Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 20.12.1973, Blaðsíða 34

Atuagagdliutit - 20.12.1973, Blaðsíða 34
Kanga jordle uvdlumikut sunik perpagssuaKar- fiulersume mérKat pingårtumik jutdleriartornerane enrarsautigi- gångavkit isumaKangajagtarpunga uvagut méraunivtinit imaKa av- dlaussumik misigissuseKartartut, tåssa påsisimagavko uvagut nu- tarterinerup sujornatigut inu- ngorsimassugut perpagssuit atu- ngikaluardlugit jordlip tipaitsung- nartua nuånersumik atusavdlugo ajoinångitsoK. uvanga méraunera puiorneK a- jorpara. taimane suna tamarme ajornarmat påpiarat Kaumasinau- ssunguit (akisugtut) tamaisa ilua- tiginiartarpavut ukiuvdlo inger- dlanerane katerssorniartuartar- dlugit, tåssagoK naneruarfingnut igalågssat. tauva jordle Kanigdli- gångat ilåtigut taimane titartai- nerdlugtussugut puissinut Kag- ssutigssat pukorssue — taimane agdlunaussårKat Kagssutigssat på- piaranik Keratasunik poKartara- mik — angatdlatilersarpavut su- nik åssigingitsune putortiniardlu- git sordlo nisiareanik, orpingnik, nanerutinik il. il. igalårssuitdlo minitåusanatik. tauva putornere Kalipautinik sapingisamik åssi- gingitsunik nipitissuivfigissarpa- vut, taimailioriardlugitdlo nane- ruarfiliarissardlugit ilånilo agsut torratdlangneKartarput, naneruar- filiat amerdlanertigut kiparigsu- ssarput, taimanilo limit nalugav- tigik merssordlugit katiterneKar- tarput, taimalo ilåne kilukipat- dlårtångikaluardlutik pigalugit kussanartaKalutik. ilaitdlo angi- lårtorssussarmata taskerivdluar- tarpavut taimalo nanerutérKanik tunisikångavta iluinut ikinartar- dlugit. taimane méraunivta nalåne jor- dlime pigssaileKissoKarpiameK a- jorpoK, kikut piumassut akiligag- ssarsisineKartarmata. jordlip Ka- nigdiinerane uvdlOK aulajanger- simassoK nagdlertordlo niuver- tugssap igdluata sånut inuit ka- terssutarput tåssagoK akitsorni- arnialersut. piniartoK iserångat aperineKartarsimavoK: „Kavsi- nik?“ aperineKartuvdlo uperna- riartcrneranut akilersinausorissa- ne tåisavai. taimaingmat jordli- me tamarmik pigssaKartarput. taimane inusugtut utornaitdlo sapåssuaK malungnartitdluartar- påt. jordliarKame silatangiaissut, unukut anigåine tugsiarpalår- ssuaK. uvagut mérKat igdlunut pulaoKåtårtarpugut sunguamik tunitinigssaK kisiat encarsautiga- lugo. tunissutisiat assigingitanaut mamarnerussut mamångineru- ssutdlo, jordlimile mamångineru- ssut januarip ingerdlatilemerane mamarsissaKaut. ilåtigut-una ama jordlip nalå- ne isse ilångarsimårtartoK mé- rauvdlune iluaraluaKalune nunap Kuasarsissarnera kisiat ajOKUti- gissardlugo, tåssame ilåne ordlu- nikut naneruarfingmik uvdlor- pagssuit suliarisimassamik ikuat- dlagtorneKarsinaussarmat, avdla- migdlo tigoriagagssaKarane mé- raKatinut naneruarfilingnut uso- rortugssångortardlune. taimane mérKat pisinaussut tamarmik na- neruarfilissårtarput, taimaingmat jordlime KåumateKarångame aju- inartarpordlunit naneruarfiup Kaumanera iluaKutauvdluarung- naertarmat. nunaKarfingniuna mingnernit- dlune sapåtit angnerit jordlivdlu- me nagdlersarnere sordlo malung- narnerussartut. tamåna inersi- massungordlunga åma misigisi- mavara méraunivnutdlo aliånaer- Når jeg tænker på nutidens ma- terielle velstand, især i relation til børn og juleforberedelse, syn- tes jeg, at de muligvis har andre følelser end dem vi, som har væ- ret børn før omvæltningen og moderniseringen, havde. Dengang var det ikke umuligt at holde jul med oprigtig glæde, uden at være materielt velforsynet. Jeg glemmer aldrig min barn- dom. Dengang kunne man ikke bare gå hen og købe alt i forret- ningerne. Derfor begyndte vi børn at samle alt det gennemsigtige papir, vi kunne komme i nær- heden af, allerede i begyndelsen simaKalunga. tamanile una pi- ngårneruvoK: jårdlip tipaitsung- nartua, nalunaerutå tunissutålo nuånersumik nuånitsumigdlunit atusanerdlugo inuit uvagut nang- mineK akissugssauvfigigavtigo. mériratutdle ilagsisinauguvtigo tauva jordlip tipaitsungnartuata uvagutaoK inersimassut tikisimå- savåtigut. jordlime pivdluaritse! Knud Kristiansen. af vinteren, de skulle bruges som ruder i vore papirlygter. Når ju- len langt om længe nærmede sig, gik vi, som ikke var skrappe til at tegne, med et stift karton, som havde været brugt som indpak- ning af tråd til isgarn, under ar- men. Vi skulle hen til en der var dygtig til at skære huller i vort dyrt erhvervede karton. Hullerne skulle have forskellige former, f. eks.: nisser, juletræer, julelys samt mange andre faconer, men altid skulle der være store vin- duer. Derefter skal hullerne dæk- kes med det gennemsigtige papir, vi tidligere havde samlet, helst i flere farver. Der er nogle der er meget dygtige til at lave fine lyg- ter. Lygterne var som regel fir- kantede, og da vi ikke kendte lim, var de syet i kanterne med mere eller mindre fine sting, vi syntes altid, at de var meget flot- te. Samtidig kunne de bruges som tasker, da vi lagde de lys vi fik forærende, ned i dem. I min barndom var der ingen, der led rigtig nød op mod jul. Alle der ville kunne få forskud. En bestemt dag lige før jul sam- ledes folk uden for handelsassi- stentens hus, det var dem, der skulle have forskud. Når en fan- ger kom ind blev han efter si- gende spurgt: „hvormeget"? og vedkommende nævnte det tal, han mente at kunne tilbagebe- tale om foråret, derfor havde alle nok til julen. Dengang fejredes julen også mere mærkbart af ungdom og voksne, de sang salmer i det fri juleaftensdag, så når man gik udenfor om aftenen, kunne man altid høre julesalmer rundt mel- lem husene. Vi børn gik fra hus til hus med håb om at få en ellei anden lille gave. Vi fik altid mere eller mindre spændende gaver, men de mindst spændende blev bedre og bedre jo længere vi kom ind i januar. Det er ligesom om frosten slæk- kes ved juletid, kulden, som ab- solut er et gode, bare med den gene, at jorden bliver glat at gå på, det resulterede i at mange papirlygter blev ødelagt og brændte i faldet. Lang tids for- beredelser gik op i røg i løbet af et øjeblik, og et sådant tab af lygten var faktisk uerstatteligt. Så måtte man gå og være mis- undelig på de mere heldige kam- merater, der stadig havde deres lygter. Alle børn gik jo med pa- pirlygter, så det var altid et uud- talt ønske, at månen ikke var fremme ved juletid, så lyset fra lygten blev mere synligt. Man fornemmer altid, at kir- kelige højtider som julen, er mere mærkbare, mere højtidelige på de mindst beboede pladser, den for- nemmelse har jeg oplevet som voksen, og genoplevelsen har fået mig til at tænke tilbage på barn- dommen, men vigtigst af alt er og bliver: julens glæde, julens budskab og gave samt at vi selv er medbestemmende, om vi vil holde en glad højtid eller ej, bare vi vil tage imod julens glæde, ind i vore hjerter, på samme vis som børn, så kan vi holde en ligeså dejlig jul som i gamle dage. Glædelig jul allesammen. Knud Kristiansen. Pylle, Polle og Sorte Tom Pylle, Polle og sig dejligt. De kerne, hesten Sorte Tom morer leger med duk- og bamsen. Pylle, Polle åma Sorte Tom nud- nissåKaut. inussat, heste bamsilo pinguarait. — Dukkernes tøj trænger til at blive vasket, siger Pylle. — Vil du hente sæben, Sorte Tom? inussat atissait errortariaKar- put, Pylle onarpoK. Kaxorsdu- mik aigdlilårina-ait, Sorte Tom? Pylle har smøget ærmerne op, så de ikke bliver våde. og Sorte Tom pisker i sæbevandet. Pyllep ane Kutdlarterpai nicsar- Kunagit, Serie Tomivdlo iviex aulatdlugo Kdpiortipå. Pludselig får Sorte balance og falder ned i vaskebaljen. Tom over- på hovedet tauva Sorte Tom miaitdlune er- rorsivingmut kugssångårpou i- ssitdlune. Sikken en forskrækkelse! Pylle hiver ham hurtigt op igen, der skete heldigvis ikke noget. — Hvis du rækker mig klem- merne, Sorte Tom, så går det rask med at hænge tøjet op. — Kom, Polle og Sorte Tom, nu går vi ind og spiser. Hvad mon vi skal have til middag' Imens begynder og se, en klemme ke Dorrits kjole. det at blæse, falder af duk- ila tupanaut. Pyllep nusugdlugo kaponeutinik tunigungma Sorte Polle åma Sorte Tom naiiitse i- kinguningua anordlilerpox inu- KaKipatdlagpd, Kujanartumigdle Tom, tauva tuaviortumik atissat serdluta nerisaugut. sututaugu- ssax Dorritivdlo kjoliata kåpor- akornusingilaK. maniordsagaluarpavut. mitauva? kutå katagpox. „Blødlanding“ FERD’NAND tupilorntaleKtgama Jul i gamle dage 34

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.