Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 09.11.1978, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 09.11.1978, Blaðsíða 13
- Vi skal ikke være bange for at miste identiteten — Vi er grønlændere, og vi bliver ved med at være grønlændere, siger forfatteren bag digtsamlingen »Balladen om identiteten", Kristian Olsen, aaju - Ved at skrive „Balladen om identiteten" når jeg frem til en afklaring af identitetsproblema- tikken. Jeg dokumenterer erken- delsen, at vi grønlændere ikke skal være bekymrede for at miste vores identitet - at bukke under for kulturpresset og blive danskere. Det er jo ganske sim- pelt en umulighed, for vi er grønlændere, vi bliver ved med at være grønlændere. Det er en kendsgerning, og ingen kan æn- dre den. Lærer Kristian Olsen, aaju, fortæller om sin digtsamling „Balladen om identiteten", som netop er udkommet. - Det er sludder at sige, at man gør grøn- lændere til danske, fortsætter han. Det kan man ikke gøre. Men selvfølgelig må der opstå identi- tetsproblemer, når man som grønlænder forlader sit fædre- land og slår sig ned i Danmark for en tidsperiode. Man får to steder at være. For mit eget ved- kommende har jeg nu erkendt - helt til marven - at jeg er grøn- lænder, men at jeg kan leve og virke både i Grønland og i Dan- mark uden at komme i krise af den grund. Jeg håber med min digtsamling at kunne få andre grønlændere til at indse denne mulighed. færdig med at jage efter ET STÅSTED - Har „identitetsballaden" nogen sinde været et problem for dig? - Du kan tro, det har været et problem. Men med denne digt- samling synes jeg, at jeg nu er færdig med at jage efter et stå- sted. Nu er jeg i stand til at gå videre. Jeg håber, at andre grøn- lændere kan få hjælp gennem digtene til en sådan afklaring. Så vi kan komme videre. 30 GRØNLANDSKE - 30 DANSKE DIGTE „'Balladen om indentiteten" er en samling på 30 grønlandske og 30 danske digte, illustreret med 15 linoleumssnit, som også er lavet af Kristian Olsen. Samlingen er udgivet af forlaget Kragestedet - foreløbig i 1100 eksemplarer. - Il- lustrationerne er alle inspireret fra digtenes indhold, lavet efter at digtene er skrevet. INGEN „OVERSÆTTELSE" - Digtene er ikke „oversat" fra grønlandsk til dansk eller om- vendt, siger Kristian Olsen. - De er digtet på dansk. Derfor dæk- ker teksterne ikke hinanden i de- taljer, selv om 30 digte har sam- me hovedindhold på de to sprog. Skal jeg selv dømme, så er den sproglige slagkraft absolut størst i de grønlandske digte. Det grøn- landsk esprog egner sig fantastisk godt til at bruges digterisk. GRØNLANDSK - LANDETS EGET SPROG Om det grønlandske sprogs frem- tidige muligheder - også som hverdagssprog i Grønland - siger Kristian Olsen bl. a.: - Vi må erkende, at det også i fremtiden er nødvendigt at bruge de to sprog i Grønland. Men vi skal lægge hovedvægten på grøn- landsk. Det skal være landets sprog, og det skal bruges, når be- folkningen skal informeres, når samfundsudviklingen skal disku- teres og planlægges. I første om- gang bliver det landsstyret, som skal skabe rammerne for brugen af det grønlandske sprog. Men danskerne kan hjælpe med — ved at prøve på at bruge landets sprog. Det glæder mig altid, når jeg møder danskere, som prøver at tale vores sprog. „DET ER ALT FOR SVÆRT AT LÆRE GRØNLANDSK...." — Men det almindelige er jo, at danskerne siger, det er alt for svært at lære grønlandsk. Jeg si- ger, at det er endnu sværere at lære dansk. Man behøver jo hel- ler ikke som dansker i Grønland at tilegne sig et kæmpemæssigt ordforråd for at kunne samtale med grønlænderne. Det har en kolossal betydning for forholdet mellem grønlændere og danskere, hvis danskerne ikke bare lukker af og siger: vi forstår ikke grøn- landsk, grønlandsk er alt for svært, vi kan ikke klare det. VÆR POSITIV OVER FOR GRØNLANDSK - Masser af mennesker verden over må jo lære svære fremmed- sprog. Grønlænderne er positive over for det danske sprog, selv om det er meget vanskeligt at lære korrekt dansk, men vi gør det, bl. a. for at få et godt udsyn, for at udvide vores horisont og at lære mere og for at kunne eksi- stere i Danmark. Danskerne i Grønland skulle prøve at gøre det samme i stedet for kun at forven- te, grønlænderen udtrykker sig på dansk - samt at være positive over for det grønlandske sprog og bruge det i hverdagen. DEN NY RETSKRIVNINGS MULIGHEDER Digtene er skrevet med den nye retskrivning. - Jeg holder meget af den bestående retskrivning, men den nye giver langt bedre muligheder for at „male" med sproget. Mens vi i min skoletid brugte masser af tid på at terpe den bestående retskrivning, er det meget lettere at tilegne sig den nye. Det er uhyre væsentligt i en tid, hvor man skal realisere „inilckuunermik paasinninneq11 — taigdlaK ateKarpoK, Aajup linoleum! mut kigartordlugo KulånTtumik åssiliartaligå. „En inuk-erkendelse“ — „inuikkuunermik paasinninneq11 — hedder dig- tet’ som aaju har illustreret med ovenstående linoleumssnit. sig selv. For hvis man kan skrive sit sprog, så kan man også tænke med sit sprog. Det giver selvtillid at mestre retskrivningen, skrift- sproget, siger Kristian Olsen. Han fortæller, at han er inspi- reret af Frederik Nielsens prosa- digtsamling - qilak, nuna imaq - himmel, land og hav. - Jeg synes, at den sproglige form og image, scm Faré har skabt, skal videre- føres, siger han, og fortsætter: Jeg ville for øvrigt være him- melhenrykt, hvis nogen kunne sætte musik til digtene. De egner sig til det. Men jeg er ikke selv i stand til at komponere. -h. GTO-me pissortaKarfiK N ung mit in e Kåsan erso k erKarsautigineKarpoK pissortaKarfik taimåitoK taimåisagpat isumagingnig- tusaoK GTO-p Danmarkimitup månamut suliaisa ilå- nik GTO-p emarsautigå nitiussumik pi- ssortaKarfiliornigssane nangminer- ssornerulernerup emuneKarneragut. taima agdlagsimavoK 1977-imit GTO- p nalunaerutåne. — taimatut KUtdler- saaarfiup tauva suliarisagaluarpai pi- lerssårusiordlune, anutsivdlune a- tautsimårtitsissuvdlunilo suliat ilait, månamut GTO-p Københavnirmtup i- sumagissagarigaluisa ilai. taimatut Kutdlersanarfiup åma aulåklsaga- luarpå GTO-p nanimut Kalåtdlit-nu- nåne malingnaujuåinarnigsså ineriar- tornermut, nangninerssornerunerup piorsarnerane. — hjemmestyrip GTO-p suliagssai Grønlandske rejer til danske fiskere Danske og færøske fiskere over- tager 2.250 tons rejer af den grøn- landske rejekvote. Ordningen er blevet accpteret af EF-kommis- sionen, oplyser udenrigsminister Henning Christoffersen. Begrun- delsen er, at grønlandske fiskere ikke er i stand til at udnytte den fulde kvota på 35.000 tons. Indtil nu er der kun blevet op- fisket ca. 10.000 tons. De 2.250 tons rejer fordeler sig med 825 tons til færøske fiskere og 1.425 tons til danske fiskere. ikiliartuårtitugssauvai. ukiune sujug- dlerne tatdlimane emigsisimassumik, kisiånile tamatuma kingornagut su- kanerulersinauvdlune. ukiutdle Kulit- dlunit Kångiukaluarpatalunit ilimagi- neaarpOK sule ardlalingnik nålagauv- fik GTO-mut suliagssanartitsisassoK, KutdlersaKarfingmiut isumanarput. nålagauvfiup suliaisa ardlaaartut hjemmestyremut kommuninutdlo tu- niuneKarnerat ardlalingnik GTO-mut kinguneKartugssauvoK. GTO-p nalunaerutåta ilimagå sår- dlo, ingnåtdlagissiorfit, imeKarnea kiagsauteKarfeaarneK kisalo aavteri- ssartoKarneK ingmikut »ingerdlatsi- vingusassut« Kalåtdlit-nunåne a- ngerdlarsimavfeKartunik, ingerdlatat tåukua pissarianartisångilåt angner- tumik Danmarkime sulissuneKarnig- ssartik. GTO-p pitsaunerusangatingilå sa- naortornermut månåkutut Kalåtdlit- nunåne igdloaarfingne tamane aut- dlersaKarfeKarnigssaK. åssersutigalu- go emarsautigineKarsinauvOK taima- tut sulivfeaarfit katerssorneaarsi- naussut K’aKortumut, Nflngmut, Sisimiunut, Ausiangnut Ilulissanut- dlo. nalunaerasuartauteaarfiup suliag- ssane sinerissame igdloaarfingnut K’aaortumut, Ntingmut Ausiangnut- dlo katerssorérpai. -h. GTO-hovedkvarter i Nuuk overvejes En sådan administration skal i givet fald varetage en del af det arbejde, som GTO i Danmark hidtil har klaret GTO overvejer at opbygge en centralorganisation i Nuuk (Godt- håb) ved indførelsen af hjemme- styret. Det fremgår af GTO-rap- porlen 1977. — Dette organ vil i givet fald skulle varetage en del af de planlæggende, styrende og koordinerende funktioner, som hidtil har påhvilet GTO i Køben- havn. Et sådant organ ville sam- tidig kunne sikre, at GTO opret- holder den tætte kontakt med ud- viklingen i Grønland, mens hjem- mestyret opbygges. — Hjemmestyret vil gradvis formindske GTOs opgaver. I de første fem år i et roligt tempo, men derefter kan det gå forholds- vis hurtigt. Selv efter en ti års periode skønnes der dog fortsat at være en del rent statslige op- gaver fer GTO, mener organisa- tionens ledelse. Overførelsen af en række stats- opgaver til hjemmestyret cg kom- munerne vil få flere konsekven- ser for GTO. GTO-rapporten forudser f. eks. at el-, vand- og varmeværkerne samt brandvæsenet omdannes til erihedsselskaber med hjemsted i Grønland. Der bliver ikke brug for nogen stor serviceorganisa- tion i Danmark vedr. disse selska- ber. GTO finder det ikke hensigts- mæssigt at opretholde en bygge- tjeneste i den hidtidige forstand i alle grønlandske byer. Det kan f. eks. overvejes at samle bygge- tjenesterne i Qaqortoq (Juliane- håb), Nuuk (Godthåb), Sisimiut (Hclsteinsborg), Ausiait (Egedes- minde) cg Ilulissat (Jakobshavn). For televæsenets vedkommende har man allerede samlet opgaver- ne på byerne Qaqortoq, Nuuk og Ausiait. -h. 13

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.