Atuagagdliutit - 27.02.1985, Blaðsíða 48

nunavtine avisit suiugdlersåt — Grønlands første avis
Længste trappe? Mon dette er den længste trappe i Grønland? Med
sine 239/240 trin er den ihvertfaldsvær at komme op ad — specielt
hvis kondien ikke er i orden!
Trappen befinder sig som bindeled mellem Nuuk og Nuussuaq og
sparer en del tid for de gående fra Nuuk til Nuussuaq og selvfølgelig
omvendt.
Majuartarfiit takinerpaat? Uku majuartarfiit nunatsinni takiner-
paappat? Taamaanngikkaluarpalluunniit qummukarfigalugit assut
qasunarput — ingammik timersorneq ajoraanni, tassami tummeq-
qat 240 missaaniimmata.
Majuartarfiit taakku Nuup illoqarfittavianinngaanniit Nuussu-
armukaraanni takuneqarsinnaapput — misilinneqarsinnaallutillu.
Tassuuna qummukaraanni ammukaraanniluunniit itivittoqarsin-
naavoq.
Delte meninger
Dagbladet Aktuelt lavede fornylig
en enquete med følgende spørgs-
mål: Skal den grønlandske under-
grund alene tilhøre det grønlandske
folk?
Kun e'n af de fem adspurgte gik
ubetinget ind for Grønlands ønske
om at overtage undergrunden. Det
var den 39-årige lærer Jørn Boberg
Nielsen, der sagde:
Ja, det synes jeg, fordi udnyttel-
sen af undergrunden får stor betyd-
ning for de folk, som bor der. Der-
for skal det alene ske på den grøn-
landske befolkning præmisser.
Tænk bare på industrialiseringen i
Europa, hvordan den totalt har
ændret landene.
En anden af deltagerne i enque-
ten, konsulent Viggo Heyde, der er
78, havde følgende kommentar: —
Fordi Danmark i så mange år har
haft tilknytning til Grønland og
støttet landet økonomisk, så skal vi
også have indflydelse på deres res-
sourcer. Og i øvrigt tror jeg ikke,
grønlænderne selv kan magte at ud-
nytte undergrunden. Denne tan-
kegang blev i øvrigt støttet af endnu
en person, der deltog.
Med forbehold
Den 45-årige direktør Andreas
Fensvig ville godt gå ind for tanken,
hvis grønlænderne selv vil klare de-
res økonomiske forpligtigelser.
Men vil de fortsat have økonomisk
støtte fra Danmark, så skal vi som
danskere også have andel i deres
ressourcer i undergrunden, tilføje-
de han.
Den sidste deltager i enqueten var
den 55-årige free lance forretnings-
mand Jan Ludvigsen, som sagde:
— Jeg ved ikke rigtig om Danmark
skal have andel i den grønlandske
undergrund, blot fordi vi støtter
landet økonomisk. Men det er jo i
tidens ånd at give større selvbestem-
melse, så jeg synes egentlig, at grøn-
lænderne selv skal råde over deres
ressourcer.
Med lidt god vilje kan man måske
sige, at det er lykkedes for Aktuelt
at skabe en slags fifty-fifty plus en
enkelt »ved ikke«. Det er måske et
fingerpeg.
Landsstyreformanden har bebu-
det en genoptagelse af spørgsmålet-
Ministeren for Grønland har hen-
vist det til Fællesrådet vedrørende
mineralske råstoffer i Grønland.
Men der er efter enqueten en »ved
ikke«, der skal flyttes.
nasittoq
Isummat
assigiinngitsut
Dagbladet Aktuelt qanittukkut i-
nuinnarnik imatut apersuisimavoq:
Kalaallit Nunaata nunataa kalaallit
kisimik pigissavaat?
Aperineqartut tallimaasut ilaata
ataasinnaap kalaaliit oqartussaale-
rumanerat tamakkiisumik taper-
serpaa. Tassaalu ilinniartitsisoq
39-inik ukiulik Jørn Boberg Niel-
sen, imatut oqartoq:
Aap, uanga taamatut isumaqar-
punga, nunammi iluaqutiginera i-
nunnut tassani najugaqartunut mi-
kinngitsumik pingaaruteqartussaa-
voq. Taamaattumik tamanna ka-
laallit piumasaat kiserluinnaasa
tunngavigalugit pisariaqarpoq. Eq-
qarsaatigeriarsiuk Europami sulif-
fissuaqalerneq, nunanik allanngor-
titsilluinnarsimasoq.
Aperineqartut ilaat alla, konsu-
lent Viggo Heyde 78-inik ukiulik
ima oqarpoq: — Danmark ukior-
passuarni Kalaallit Nunaannut
atassuteqarsimammat nunalu ani-
ngaasatigut tapersersorsimallugu,
taamaattumik pisuussutaannut-
taaq oqaasissaqaqataasariaqarpu-
gut. Isumaqarpungalu kalaallit
namminneerlutik nunamik pisuus-
sutai iluaqutigisinnaanngikkaat.
Aperineqartullu ilaat suli ataaseq
taamatuttaaq isumaqarpoq.
Mianersortumik
45-inik ukiulik direktør Andreas
Fensvig isumaqataasinnaanerarne-
rarpoq, — kisiannili aningaasar-
taanut tunngasut kalaallit nammin-
neerlutik isumagisinnaappatigit-
Aningaasatigulli Danmarkimiit ta-
piiffigineqartuassappata taava nu-
nataanni pisuussutaannuttaaq qal-
lunaat piginneqataasariaqarput,
nangilluni taama oqarpoq.
Aperineqartut kingullersaraat
niuertarfiutilik Jan Ludvigsen irna
oqartoq: — Erseqqissumik oqar-
sinnaanngilanga Danmark Kalaal-
lit Nunaata nunataanik piginnit-
tooqataassariaqarnersoq, aningaa-
satigut tapiissteqartarnerput pissu-
tigiinnarlugu. Ullutsinni imminut
oqartussaaffiginerulernissaq taper-
sersorne qartarpoq, taamaattumik
isumaqarpunga kalaallit pisussuti-
tik namminneerlutik oqartussaaffi-
gisariaqaraat.
Isumaqarnarpoq Aktueltip paa-
siniaasimanera isummat aveqatigi-
inneqarsimanerannik taaneqarsin-
naasoq ataaseq kisimi »naluvara«-
mik oqarluni. Immaqami uffa taa-
maattoq.
Naalakkersuisut siulittaasuata
ilimasaarutigereerpaa apeqqut saq-
qummiuteqqikkumaarini. Kalaallit
Nunaannut ministerip Kalaallit
Nunaanni aatsitassat pillugit ataat-
simiititaliap akissutissaa innersuus-
sutiginikuaa. Apersuisimanerlu
taanna tunngavigissagaanni »nalu-
vara”arsimasoq tanna arlaannut
nikisinneqartariaqarpoq.