Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 16.10.1991, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 16.10.1991, Blaðsíða 6
Josef Motzfeldt: - Suliari- sarsimasakka peqqissimis- sutiginngilakka. Ilinniagari- simasaralu sulerinissannut aalajangiisuutinnianngila- ra. (Ass.: Knud Josefsen) JosefMotzfeldt: - Jeg har al- drig fortrudt noget jeg har lavet. Og jeg vil ikke lade min uddannelse sætte grænser for, hvad jeg foreta- ger mig. (Foto: Knud Josef- sen) Fortryder ikke valg i livet At man har valgt en bestemt uddannelse behøver ikke at betyde begrænsninger i livet, siger Josef Motzfeldt, medlem af landstinget for IA NUUK(LRH) - Josef Motzfeldt er født i Igali- ko for snart 50 år siden. Her boede han i sine før- ste 15 år, hvorefter han forlod sin fåreavlerfami- lie for at gå i skole. Et forsøg på at udtale sit navn Josef, blev til Tuu- si, og det navn har fulgt ham siden. Han er gift med Vivi på 26. år og de har sammen tre døtre og en søn, hvor den ældste er 25 år og den yngste 19. Efter studentereksamen i Danmark og et års ophold herhjemme tog Tuusi på se- minarium i Danmark. Han valgte Danmark og ikke Grønlands Seminarium, fordi han med en studenter- eksamen i Danmark kunne blive færdig som lærer i lø- bet af tre år, hvor det her i landet ville have taget ham fem år. Men egentlig ville Tuusi gerne have været dyr- læge: - Jeg blev lærer fordi det tog for lang tid at blive dyr- læge, men i første omgang tænkte jeg ellers på at blive dyrlæge, for jeg er jo vokset op med dyr og havde egent- lig ikke lyst til at forlade det helt. Men for at blive dyrlæ- ge, måtte jeg jo læse i mange Ingen fortrydelse AG: Har du fortrudt? - Nej. Jeg har aldrig for- trudt noget jeg har lavet. Og jeg har forsøgt ikke at lade min uddannelse, eller det jeg har lært, sætte grænser for, hvad jeg laver. Jeg mener, man kan nå langt, uanset uddannelse, hvis mennesker selv former ideer og ønsker og ikke lader sig begrænse af deres uddannelse. Hvis man for eksempel har papirer på at man er jurist, så er det ikke ensbetydende med at man er en god jurist. Og på den anden side, findes der mennesker, der ikke er ud- dannede jurister, som har en veludviklet hjerne til at klare juristers arbejde. - Man kan tage mange ek- sempler, men jeg mener ef- terhånden, at man behøver at tage udgangspunkt i en bestemt uddannelse, jeg me- ner erfaring også har en stor betydning. - Jeg har jo selv prøvet at arbejde på forskellige ar- bejdspladser, og jeg er kom- met til den overbevisning, at man ved brug af viljen kan nå vidt. Uummannaq Efter endt læreruddannelse tog Tuusi og hans familie til Uummannaq i 1972. - Man kan vist godt sige, at Uummannaq kommune, var en af de økonomisk mest velfundrede på det tids- punkt - det var mens Mar- morilik kørte godt. Derfor ser jeg også tilbage på min tid i Uummannaq, som den tid jeg har udført mest i mit voksne liv. - Efter tre år som lærer i Uummannaq, blev jeg skole- inspektør og havde ansvaret for syv bygdeskoler og by- skolen. Så selvom der er gået syv år siden jeg rejste derfra husker jeg alle derfra. Om sommeren rejste jeg rundt med båd i området og om vinteren på hundeslæde, når jeg skulle tale med for- ældre og lærere. AG: Var det en bedre tid, end det du foretager dig i dag. - Det er svært at sammen- ligne. Men jeg var der på et tidspunkt af mit liv, hvor jeg havde flere kræfter. Og jeg husker det som noget af det bedste jeg har foretaget mig i mit voksne liv. - Det har selvfølgelig væ- ret spændende at være med til at udvikle KNI. Jeg blev landsstyremedlem for blandt andet KNI i 1984, og i dag kan jeg se, at de ting, vi dengang satte igang er be- gyndt at bære frugt. Det er selvfølgelig spændende at være med til, men på en helt anden måde. Tæt på folk - I Uummannaq kom jeg helt tæt ind på folk, og så har jeg lært meget af at være et sted, som er så forskelligt fra det jeg voksede op i. Det var dengang et fangersam- fund på vej til at blive et fi- skersamfund. - Min barndom kan ikke beskrives, så god var den, men i mit voksne liv, er Uummannaq stedet, hvor jeg har fået udført ting, jeg selv er tilfreds med. Og så lærte jeg en masse af bebo- erne, ting jeg har kunnet bruge som folkevalgt. AG: Vil du gerne tilbage? - Jeg bryder mig ikke om tanken om, at jeg måske al- drig kommer ud at køre med mit eget hundespand igen, men nu er jeg gået igang med noget nyt, og selvom det er noget helt andet, så må jeg gøre det færdigt. Men jeg tænker heller ikke alvor- ligt på at tage tilbage, men det hænger nok sammen med, at jeg er bange for at blive skuffet. Vore børn ser dog altid Uummannaq, som deres hjemby, det er jo der de er opvokset. Politik AG: - Begyndte din interesse for politik i Uummannaq? - Som mange andre, der i dag er i politik, begyndte det i min barndom. Der er jo sket meget i vores tid. Vi er så gamle, at vi kan huske, den kommission, der blev nedsat lige inden 1950-erne, for at udvikle Grønland. Den kommission var min far, Peter, med i, som repræ- sentant for fåreholderne. Og jeg ved, at min far var aktiv for at forbedre forholdene for fåreholderne. Så jeg hu- sker, hvordan de holdt mø- der dengang. - Og i vores ungdom var der så alt dette omkring G- 60. Men i 1975 stillede jeg op for første gang til landsrå- det. Jeg mente der måtte en omvæltning til. Vi var fem, der stillede op, da Elisabet Johansen havde meddelt, at hun ikke ville stille op igen. Jeg fik 200 stemmer, men Severin Johansen, Elisa- beths søn, fik lidt over 250 stemmer og blev valgt ind. Da jeg igen stillede op i 1983 under IA, fik jeg 122 stem- mer, måske fordi jeg var IA- er eller måske havde lært mig bedre at kende, siger Tuusi med et lille grin. - Men i 1984 blev jeg med- lem af landsstyret, uden at være folkevalgt. Jeg blev landsstyremedlem for Han- del og Trafik. Og til lands- tingsvalget i 1987, stillede jeg op i Sydgrønland, og blev vigt. Og blev valgt ind igen i 1991. KNI og RG AG: Hvad vil du nå mere? - Jeg er nu informations- chef i KNI, og her deltager jeg i de daglige direktions- møder. KNI har bestået i 6 år, og da det blev overtaget i 1985, blev formålene for KNI besluttet. Nu er vi nået dertil, at alle partier er ble- vet enige om at vi skal prøve at tænke i andre og nye ba- ner med hensyn til KNI’s fremtid. Og det synes jeg er vigtigt, og vil gerne være med til at arbejde med det i de kommende år. - Men jeg er også formand for Royal Greenland, som kører som et aktieselskab. Der er en daglig ledelse, og bestyrelsen er den, der skal komme med fremtidsvisio- nerne og den langsigtede planlægning, men den skal samtidig kunne opmuntre medarbejderne, men jeg vil ikke komme og sige, hvor- dan de i det daglige skal ar- bejde. - Bestyrelsen skal ikke ba- re være en kaffeklub, men skal møde op med ideer og forslag til forbedringer. Og vi må bruge vore kræfter på at forbedre forholdene for Royal Greenland og for fi- skerne. Fritid AG: Hvad bruger du din fri- tid til? - Min store hobby er at ta- ge billeder, og jeg har mange liggende fra tjenesterejser rundt på kysten. Min drøm er at få udgivet en bog med nogle af dem. Men da jeg havde bedre tid skrev jeg og- så digte og ind imellem har jeg også malet. - Desværre kan jeg ikke længere dyrke sport, eller gå på jagt, som tidligere. Jeg har fået ødelagt mit knæ fire gange, sidst da jeg ville tage et billede af en moskusokse. Jeg troede den gik til angreb på mig, da den begyndte at fnyse, og jeg for afsted over stok og sten, og faldt altså over en sten, så jeg for fjerde gang fik ødelagt mit knæ. Og så viste det sig, at mo- skusoksen blot havde taget et par skridt hen imod mig. Den stod nok bagefter og grinte af mig. Så selvom jeg gerne vil, har jeg nu også følt på kroppen, at den ikke altid vil, hvad jeg vil. AG: Der er også noget i vejen med dit højre øje? - Ja. Jeg blev blind på det ene øje i slutningen af 70-er- ne, mens jeg boede i Uum- mannaq, men jeg ved ikke hvorfor. Jeg har dog vænnet mig til det i dag, men i be- gyndelsen havde jeg proble- mer med at måle afstand, men det fik jeg lært ved at have en luftpistol stående ved siden af døren, og når nogen bankede på skyndte jeg mig hen og tog den og målte afstand til de menne- sker der kom ind. De fik godt nok noget af et chock. Men jeg lærte af det, siger Tuusi med et grin.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.