Atuagagdliutit - 27.08.1996, Blaðsíða 24

Imarsiomeq eqqartorpaat
Frimærkit nutaat marluk umiarsuit sioqutaannik qiperukkanik saqqallit
Kalaallit Allakkeriviata saqqummersippai
15,0°

'SspTEmi^
NUUK (KK) - Kalaallit
Allakkeriviata Tasiilami fri-
mærkinut immikkortortaani
sisamanngomeq 5. september
ulapaarfiussaaq.
Ulloq taanna frimærkit nu-
taat sisamat saqqummersin-
neqassapput, ullormilu siul-
lermi nunarsuaq tamakkerlu-
gu frimærkinik katersisartut
pissaannik naqissusiineq su-
lisunit ulapputigineqassaaq.
Umiarsuit Kalaallit Nu-
naanni angalasarsimasut sio-
qutaasa qiperukkat oqaluttua-
rineqarnerannut atatillugu fri-
mærkit marluk Kalaallit Al-
lakkeriviannit saqqummersin-
neqassapput. Ukiuni kingul-
lemi frimærkit saqqummer-
sinneqartartut kusanarnersaat
taamaattunik saqqallit Kalaal-
lit Allakkeriviannit saqqum-
mersinneqartarput. Titartaa-
sartoq Jens Rosing frimærki-
nik titartaasuusimavoq.
Frimærkit allat saqqum-
mersinneqartussat tassaapput
frimærki akitsuusigaq Kalaal-
lit Nunaanni timimikkut in-
narluutillit ikiorsemeqarnis-
saannut atorneqartussaq,
aammalu Arnarulunnguaq
pillugu frimærkiliaq. Taanna
Miteq aamma Knud Rasmus-
sen ilagalugit Kalaallit Nu-
naanniit Manerassuaq tikillu-
gu qimusseqataasimavoq.
»Blaahejren«
1. maj 1736-mi umiarsuup
naalagaa Benjamin de Fonte-
nay qallunaat norgemiullu
kunngiata sorsuutaani »Blaa-
hejren«-imi naalagaasoq naa-
lakkerneqarpoq »Nordsøen
ingerlavigissagaa, najoqquta-
ralugit naalakkiutaasimasut,
aatsaallu Skagen tikkikkuni-
uk naalakkiutit atorunnaassa-
gai«.
Læsø tikillugu ajortumeer-
put, umiarsuup igaffia ikual-
lammat. Iluatsittumik qamin-
neqarmat Norge-mut aallar-
put umiarsuaq iluarsaatitikki-
artorlugu.
Umiarsuaq sorsuut ukiunik
marluinnarnik pisoqaassuse-
qarpoq angallatikkuminarlu-
innarlunilu. 27,5 meterinik
takissuseqarpoq, sakkoqarlu-
ni qamutilinnik 4-pundigenik
18-inik, 70-inillu inuttaqarlu-
ni.
Sorsuutit taamani atorne-
qartartartut assigalugit - qa-
norlu ateqarnera eqqarsaatigi-
nagu - sioquteqartinneqarpoq
qiperukkamik løvemik ersi-
nartorsuarmik.
Naalakkiutigineqarpoq u-
miarsuaq sorsuut Kalaallit
Nunaata Kitaanukassasoq,
tamaanilu kunngip umiarsu-
aanik siomagut angalasoqar-
simanngilaq, »niuertoqarfik
illersussallugu kunngillu nu-
namik piginnittuunera taku-
tissallugu«.
11. juni Nunap Isua naller-
paat, Qeqertarsuullu Tunua-
nut taava aallarput, junillu 24-
anni »Blaahejren« Qasigian-
nguanut kisarpoq.
Ingerlanerminni nunani al-
lamiut umiarsuaat misissuiffi-
gisarpaat, pingaartumik hol-
landimiut arfanniat, pisaria-
qaraangallu qamutilimmik si-
omatigut aallaallugit unitsin-
neqartarlutik.
Augustip aappaanni anger-
lamukarlutik Nunap Isua a-
vaqquppaat.
Ukiup tulliani »Blaahej-
ren« Kalaallit Nunaannut a-
ngalatinneqaqqippoq, »hol-
landimiut niuertut mianersoq-
qullugit pinngitsaaleqqullu-
gillu kalaallinik niueqateqan-
nginnissaannik... nunami alla-
miut Kalaallit Nunaanni na-
kuuseqqunagit, niuertoqarfi-
ullu umiarsuaat tapersersoq-
qullugit...«
Taamatulli marloriarluni
angalatitsisameq ingerlaqqin-
nissaminut akisuallaarsima-
voq, aatsaallu ukiut 122-t
qaangiummata imarsiortut
sorsuutaannik Kalaallit Nu-
naannut angalatitsisoqarpoq,
tingerlaataannalik Ørnen
Postvæsenet står til søs
Grønlands Postvæsen udsender to nye frimærker med
galionsfigurer
NUUK(KK) - Torsdag den 5.
september bliver en hektisk
dag for Grønlands Postvæ-
sens Filateli-afdeling i Tasii-
laq.
Ikke færre en fire nye fri-
mærker bliver sendt på ga-
den, og personalet får travlt
med at 1 .dagsstemple de nye
frimærker til samlere over
hele kloden.
To af de nye frimærker er
led i Grønlands Postvæsens
serie med galionsfigurer på
skibe i Grønlandsfarten. I
denne serie har Grønlands
Postvæsen udsendt nogle af
de smukkeste frimærkere i
de seneste år. Det er, natur-
ligvis, tegneren Jens Rosing,
som er manden bag den
spændende serie.
De to andre frimærker er
dels et frimærke med tillægs-
værdi til fordel for Landsfor-
eningen af handicappede og
vanføre i Grønland og dels et
frimærke med Arnarulun-
nguaq, der sammen med Mi-
teq og Knud Rasmussen gen-
nemførte Den store Slæde-
rejse fra Grønland til Stille-
havet.
»Blaahejren«
Den 1. maj 1736 fik Kaptajn
SILASSAQ 0053
minutsimut kr. 3,10
1859-imi aallartinneqarmat.
Niuertup Jakob Severin-ip
umiarsui nammineerlutik qal-
lunaat piginnaatitaaffiinik
1738-mi illersuisariaqarsi-
mapput, Ilulissani qamutilin-
nik eqqaattoqarmat. Hollandi-
miut amerlanerugaluarlutik
tunniutiinnarsimapput - qallu-
naat qamutilii aallameqqortu-
nerummata.
Frimærki taanna 15.00 ko-
ruuninik akeqarpoq.
»Gertrud Rask«
Den Kongelige Grønlandske
Handel-ip umiarsuaa pujortu-
lik sisamanik napparutilik
»Gertrud Rask« 1922-23-mi
Nakskov Skibsværft-imi sa-
naneqarpoq manngertuminer-
mit sallilikkiassamillu, Tunu-
mi angalasussatut eqqarsaati-
gineqarluni.
Umiarsuarli siullermeerlu-
ni 1923-mi angalanermini Ki-
taanukarpoq, ilaasoralugit
rigsdagimi ilaasortat, siul-
lermeerlutik Kalaallit Nu-
naannut angalatinneqartut.
Kalaallit Nunaanni inuit atu-
garisaat pillugit qallunaat o-
qartussaasut paasinninnis-
saannut angalaneq annertoo-
rujussuarmik sunniuteqarsi-
mavoq.
»Gertrud Rask« ukiuni 19-
ini Kalaallit Nunaata Dan-
mark-illu akomanni angala-
nermini ukiumut sisamat/tal-
BLxt
Hejren
Grønlaii
788880
11
000017
limariarluni angalasarpoq. Si-
korsuarsiornermini marloriar-
luni sarpiiartarpoq, tingerlaa-
tillu atorlugit angerlamut a-
ngalasarluni. Ammassalim-
mut Scoresbysund-imullu
angalasamermini sikorsuarsi-
omermini angalapiloortarsi-
maqaaq, ataasiarlunilu Am-
massallup avataani ulluni aq-
qaneq-marlunni sikorsuarnit
nikeriarsinnaasimanngilaq.
»Gertrud Rask« kinguller-
mik København-imit aallar-
poq 20. marts 1940-mi. 9.
april Danmark-ip sorsunner-
suit aappaannut ilanngunne-
qamera kinguneqarpoq umi-
arsuup Kalaallit Nunaannii-
ginnarnissaanik, taamalu nu-
nap Amerikamit pilersorne-
qameranut peqataalluni.
20. april 1942-mi umiarsu-
aq New York-imiit Sisimiu-
nukartilluni Amerikap A-
vaannani Bantam Rock-imi
anorlersorsuugaa mallersor-
suugaalu kivivoq. Inuttai ta-
marmik annaanneqarput.
Ajuusaarnartumik ilisima-
neqanngilaq umiarsuup sio-
qutaanik qiperukkamik kina
sanasuusimanersoq. Jens Ro-
sing eqqaamasani malillugit
umiarsuup sioqutaanik qipe-
rukkamik titartaasimavoq, i-
kiorneqarluarluni titartakka-
mik assilisamillu Nakskov
Skibsværft-imi pigineqartu-
nik.
Frimærki taanna 20,00 ko-
ruuninik akeqarpoq.
Benjamin de Fontenay ordre
til med den kongelige dansk/
norske flådes fregat »Blaa-
hejren« at »gaa hen ad Nord-
søen til og rette sig efter den
ham medgivne Instruktion,
som han først maatte bryde
ved Skagen«.
På højde med Læsø gik det
galt, der udbrød brand i ka-
byssen. Da den var heldigt
slukket, løb man til Norge
for at reparere skaderne.
Fregatten var kun to år
gammel og viste sig at være
meget velsejlende. Den mål-
te 27,5 meter over stævnen,
var bestykket med 18 stk. 4-
pundige kanoner og havde en
besætning på 70 mand.
Lige som mange af de
samtidige krigsskibe, og uan-
set navnet, var den udstyret
med en glubsk og truende
kronet løve som galionsfigur.
Instruksen beordrede fre-
gatten til Vestgrønland, hvor
intet kongeligt skib før havde
været »for at beskytte Colo-
nien der og hævde Kongens
Ret til dette Land«.
Den 11. juni pejledes Kap
Farvel og kursen blev sat
nordover mod Diskobugten,
og den 24. juni kastede
»Blaahejren« anker i Qasigi-
annguit.
Undervejs var alle frem-
mede skibe, mest hollandske
hvalfangere, blevet prajet og
om nødvendigt bragt til
standsning med skarpe skud
for boven.
Den 2. august passeredes
Kap Farvel for hjemgående.
Aret efter blev »Blaahej-
ren« atter sendt til Grønland
for »at advare og med Magt
afholde alle hollandske
Kjøbmænd fra, at drive Han-
del med Grønlændere... for-
hindre fremmede fra at ud-
øve Vold i Grønland, under-
støtte Coloniens Handelsski-
be...«
Disse to ekspeditioner var
dog for dyre til at kunne
fortsætte, og der gik 122 år
før et af flådens skibe, brig-
gen Ørnen, i 1859 belv sendt
på inspektion i grønlandske
farvande.
I 1738 måtte den danske
købmand Jakob Severins ski-
be selv forsvare de danske
rettigheder, og det kom til
ildkamp i Ilulissat. Hollæn-
derne måtte overgive sig,
selv om de var i overtal - de
danske kanoner rakte længst.
Det nye frimærker har
værdien 15,00 kroner.
»Gertrud Rask«
Den Kongelige Grønlandske
Handels 4-mastede damp-
skonnert »Gertrud Rask«
blev bygget af eg og fyr på
Nakskov Skibsværft i 1922-
23, med henblik på besejlin-
gen af Grønlands østkyst.
Skibets første rejse i 1923
gik dog til Vestkysten med
den første rigsdagsdelega-
tion, der besøgte Grønland.
Rejsen fik stor betydning for
de danske myndigheders for-
ståelse af især de sociale for-
hold i landet.
I de 19 år, »Gertrud Rask«
sejlede mellem Danmark og
Grønland, nåede det at gøre
fire til fem rejser om året. To
gange mistede det skruen
under issejlads og måtte gå
hjem under sejl. Under besej-
lingen af Ammassalik og It-
toqqortoormiit måtte skibet
tage mange drøje knubs i
storisen, en enkelt gang lå
det indespærret i isen 12
dage udenfor Ammassalik.
Gertrus Rask’s sidste
afrejse fra København fandt
sted den 20. marts 1940.
Danmarks inddragelse i den
2. verdenskrig den 9. april
bevirkede, at skibet måtte
blive i Grønland og deltage i
landets forsyning fra Ameri-
ka.
Den 20. februar 1942 på
rejse fra New York til Sisi-
miut forliste skibet i hård
kuling med svær sø i nærhe-
den af Bantam Rock på Nor-
damerikas østkyst. Alle om-
bord blev reddet.
Det er desværre ikke lyk-
kedes at finde frem til hvem,
der har lavet galionsfiguren.
Til frimærket har Jens Ro-
sing tegnet figuren efter hu-
kommelsen, godt hjulpet af
en tegning og et fotografi fra
Nakskov Skibsværft.
Frimærket har værdien
20,00 kroner.
Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet