Tímarit.is
Search | Titles | Articles | About | FAQ |
login | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Open in new window:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Your browser does not support PDF files
Click here to view the page as JPG
Atuagagdliutit

						GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION   GODTHÅB   GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19,  Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen.
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshdb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen, lærer Ebbe-
sen. Godhavn: overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K'utdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abelsen, radiosondeassi-
stent Jørgen Fischer. Jakobshavn: Teibet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb:
Jørgen Petersen. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket
Edvard Kruse. Upernavik: overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik
Olsen.   Angmagssalik:   Radioassistent  Erik   Willumsen.   Kap   Tobin:   Sondeassistent
Ib Tøpfner.
årsabonnement i Grønland 15 kr.
do.           i Danmark 18 kr.
do.           i udlandet   25 kr.
Løssalgspris: 60 øre
pissartagauarneK uk. Kalåtdlit-nunane 15 kr.
do.               Danmarkime 18 kr.
do.               nunane avdlane 25 kr.
pisiarineKarnerane: 60 øre.
Nungme   sinerissap   kujatdliup   naKiteriviane   naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
maligagssarKigsoK
kingornutagssiardlo
A/G-me normorume uvane erKartorneKarpoK Elias Jakobsen 14-inik ukiulik
aperssortivfigssane Kåumåmik atautsimik sujorKutdlugo pujortulérartårsima-
ssok Katångutinilo nukardliussoK aulisaKatigalugo avdlatdlo pingasut tissa-
ssoralugit aulisarnikut tunissamigutdlo nåmagsissaKarsimassoK tupigusutigi-
neKardlunilo nersualårneKartumik.
neriutigårput danskit avisine Danmarkimilo inungnit kalåtdlip inusugtup
imalunit nukagpiaricap maligagssamik takutitsinera tamåna malugineKaru-
mårtoK påsineKarumårtordlo Elias takussutigssaussoK kalåtdlit inusugtut nu-
kigssaKarnerånik, åmalo Kalåtdlit-nunåt unåinåungingmat imigagssamik
atornerdluineK nåpautipiluitdlo.
neriutigårputaoK Elias Jakobsenip maligagssiuinera måne malugineKaru-
mårtoK tumisiorneKarumårtordlo. „eiciasuikaine åma angussaKarneK ajornå-
ngilaK"mik oKausé erKaimaneKartariaKarput. landsrådimut ilaussortaugalup
Carl Egedep ukiortåme aulisartunut oKauseriumassainut A/G-me normorume
kingugdlerme ilånguneKartumut tamåna nalerKutdluinarpoK, tåssa Carl Ege-
dep naggamik inutigssarsiortunut, sulissartunut bestillingsmandinutdlo såg-
figingnissutånut.
suleKatigingnigssap pingåruteKarneranik pissariaKåssusianigdlo taimatut-
dlo atautsimut ajungitsugssaK isumagalugo sujumut issigissariaKarnermik
OKausé — Avgo Lyngep A/G nr. 2-me ukiormåna agdlautigissåtut — pingårti-
tariaKartigalutigdlo erKaimaneKartariaKarput.
Avgo Lyngep Carl Egedevdlo nunarKatitik kingornutagssisimavait atarKi-
neKartariaKartunik, taimailiortariaKarpordlo sujunersutit angutit tåukua
mardluk naggatåmik Kalåtdlit-nunånut OKauserisimassait maleruardlugit.
Kularingilarput Elias Jakobsenip inusugtoKataisalo avdlat sujunersutit tåu-
ko maleruarniarumårait.
Kularingilarput landsråde OKartugssautitauvfitdlo avdlat åma taimailior-
niarumårtut.
avKutigssaK tamatumane takutineKartoK tåssa, sujunigssame Kalåtdlit-nu-
nånut pitsaunerussugssamut, pisunerussugssamut pivdluarnarnerussugssa-
mutdlo avKut.
landsrådip ingmikut
itumik atautsimmigsså
Kalåtdlit-nunåta landsrådiata uvdlune måkunane OKatdlisigissagssarai pi-
ngårtorujugssuit savalingmiormiut kigsautigissainit ardlalingnit tungave-
Kartut.
ersserKigsarneKarérpoK ingmikut itumik atautsiminigssame landsrådip au-
lajangigagssai ukioK måna kisiat atortusassut.
OKautigineKarportaordlo oKatdlisigissagssat kalåtdlit aulisarnerånut nior-
Kutigssiornerånutdlo taimalo Kalåtdlit-nunåta aningaussaKarneranut sumo-
rujugssuaK atassugssamik iluaKutaussunik suniuteKarsinaussut.
isumaKarpugut landsrådip ingmikut itumik atautsiminigssamine mianer-
ssutigiumårå aussamut atautsiminigssame taima pisinautitaunerme suliagssat
pisinaussaK tamåt atordlugo misigssorneKarsinaunigssåinut iluaKutiginiarne-
Karsinaunigssånutdlo akornusisinaunigssane.
isumaKarpugutdlo pissusigssamisusassoK landsrådip ingmikut itumik ataut-
simineranit sarKumersugssat saniatigut nålagauvfiup aningaussanik atugag--
ssanik akuerssissartuinut såkortumik Kinutaugatdlartumik KinuteKartoKåsa-
ssok kalåtdlit avatåne aulisarnigssanut piarérsalernigssånut nangåssutenar-
Kunagit.
kalåtdlit 57 mill. kr. atordlugit niorKutigssiorfigssait nutåt sujugdlit atuli-
sagpata kalåtdlit aulisariutait angisut imaKalo kilisautait sulivfigssuarnik su-
liagssaKartitsiniartugssat pi arérsimarértariaKarput.
isumaKarpugut landsrådip ingmikut itumik atautsiminerane taimåitumik
KinuteKarnigsså isumaKatiglssutaussugssanut silatunut avdlanut ilångutdlugo
Christiansborgime soKutigineKardluardlutik misigssuatårneKarumårtoK; tai-
mailiornerdlo tamatumunåkut landsrådip tamarmiuvdlune aussamut kater-
ssornigssåne KinuteKavingnigssamut pissusigssamisortumik sujuleKutauju-
mårdlune.
katerssusimassut radiokut
OKauseKartineKartarnerat
radiokut autdlakåtitalerssårtut „Atuagagdliutifnutdlo agdlagtut ardlagdlit
ukiup autdlårtinerane issornartorsiutigåt Kalåtdlit-nunåta radioa OKatdliner-
mik autdlakåtitaKarnianginguatsiarmat.
tamåna kingorna årKingneKarpoK, radiovdlo akigssautit inusugtunutdlo tu-
ngassut pivdlugit OKalugiarnerne OKatdlinernik naggaserneKartune autdlartitai
neriunartoKardluartuput. katerssusimassut radiokut OKalugsinaulerput. inuit
tamarmik OKartineKarsinaulerdlutik.
isumaKarpugutdle pitsaoicissumik åridgssussisimaneK sule pitsaunerussu-
ngortiniardlugo atorsinaussat tamaisa atorniartariaKartut. isumaKarpugut Ka-
låtdlit-nunåta radioata katerssusimassunik OKauseKarsinautitsilernera nutåju-
ssok ajungivigsoK kisiånile sule pitsångornerusinauvdlune.
nålaortut påsingitsorsimanaviangilåt akigssautit pivdlugit inusugtunutdlo tu-
ngassut oKatdlisiginerine tamarme aulagsagsimårneKångitsoK. autdlarniutau-
ssut iternga tikitdlugo suliarineKarsimassarput, oKalugiautitdlo kingornisigut
OKauserissartagkat tupåtdlangnartungeKaut kisalo Kangale piarérsagausima-
ssutut itardlutik. OKauseriumassanut agdlagsimavfit påpiararpalårnerat tusar-
(Kup. 22-me nangisaon)
Et godt eksempel — og en arv
A/G bringer i dette numer historien om deri 14-årige Elias Jakobsen, der
blev motorbådsejer en måned før sin konfirmation, og som med bistand af en
yngre broder som besætningsmedlem og tre andre brødre som rensere har præ-
steret et fiskeri og en indhandling, der har vakt anerkendelse og beundring.
Vi håber, at danske blade, og den danske offentlighed derigennem, vil notere
sig dette eksempel på en energisk grønlandsk ung mand eller dreng og forstå,
at Elias er et levende vidnesbyrd om, at der er kræfter i den grønlandske ung-
dom, og at Grønland er andet end spiritusmisbrug og kønssygdomme.
Vi håber også, at Elias Jakobsens eksempel vil blive bemærket heroppe og
taget som eksempel til efterfølgelse. Hans ord om, at „man kan nå meget, hvis
man er flittig" bør huskes. De ligger helt på linje med, hvad afdøde landsråds-
medlem Carl Egede ønskede at sige til sine landsmænd i den nytårshilsen, Å/G
bragte i sidste numer, og som skulle blive Carl Egedes sidste appel til de grøn-
landske erhververe, arbejdere og bestillingsmænd.
Carl Egedes manende ord om samarbejdets betydning og nødvendigheden af
at tænke på helhedens vel og af at se fremtidsperspektiverne i de sager, der
aktuelt måtte være til debat, bør heroppe blive stående med samme indtræn-
gende styrke som Augo Lynges sidste artikel i A/Gs andet numer i år.
Augo Lynge og Carl Egede har givet deres landsmænd en arv, der bør hol-
des i ære, og det gøres ved at følge de råd, som indholdtes i de to mænds sidste
ord til Grønland.
Vi tror, at Elias Jakobsen og hans kammerater i den grønlandske ungdom
vil vide at følge   disse råd.
Vi tror, at landsråd og andre myndighedsorganer vil vide at gøre det.
Den vej, der er anvist, er vejen til fremtidens bedre, rigere og lykkeligere
Grønland.
Ekstraordinært landsrådsmøde
Grønlands landsråd skal i disse dage behandle nogle betydningsfulde spørgs-
mål med udgangspunkt i en række ønsker fremsat fra færøsk side.
Det er understreget, at der på den ekstraordinære samling ikke skal tages
stilling til problemer, der binder landsrådet ud over indeværende år.
Men det er også sagt, at de rejste spørgsmål kan have gunstige og positive
virkninger for det grønlandske fiskeri og den grønlandske produktion og der-
med for Grønlands økonomi langt ud i fremtiden.
Vi tror, at landsrådet på det ekstraordinære møde vil vare sig for at blokere
sommersamlingens muligheder for at undersøge og udnytte sådanne muligheder
fuldt ud.
Og vi synes umiddelbart, at det ville være naturligt, hvis der fra det ekstra-
ordinære landsrådsmøde, ved siden af, hvad der i øvrigt måtte fremkomme,
blev rettet en foreløbig men kraftig henvendelse til de bevilgende myndig-
heder om ikke at tøve med at forberede det grønlandske fiskeri på søgående
indsats.
Når de første nye grønlandske produktionsanlæg under 57-mill.-kr.-planen
står klar, må store grønlandske kuttere og evt. trawlere være rede til at del-
tage i anlæggenes forsyning med råvarer.
Vi tror, at en sådan henvendelse fra den ekstraordinære samling, andre for-
nuftige vedtagelser forudsat, vil have mulighed for at blive studeret med op-
mærksomhed på Christiansborg. Og at den vil være en hensigtsmæssig for-
løber for en egentlig appel på dette område fra hele landsrådet, når det samles
til sommer.
Radio-forum
I begyndelsen af året ankede mange radioanmeldere og indsendere i A/G
over, at Grønlands radio tilsyneladende ikke havde fået debat og diskussior
med på programmerne.
Siden er dette blevet rettet, og radioen har efter lønnings- og ungdomsafte-
nerne skabt en praksis, som man har lov til at love sig meget af. Man har e*
radioforum. Man har hele befolkningen i tale.
Vi tror imidlertid, at man skal passe på at udnytte alle muligheder for at lave
det udmærkede om til det endnu bedre.
Vi mener, at Grønlands nye radioforum er udmærket, men vi mener, at det
kunne være endnu bedre.
Det kan ikke have undgået lytternes opmærksomhed, at den første lønnings-
debat og hele ungdomsdiskussionen var præget af noget vist stillestående. Ind-
ledningerne var fyldestgørende, men de efterfølgende replikker virkede langt
fra overraskende og ikke spor spontane. Det klirrede af manuskript og forud
tilrettelagte meninger. Der er ikke noget at sige til, at deltagere i en diskussion
har dannet sig en mening om deres førsteindlæg i debatten, men lytterne vil
hurtigt komme til at kede sig over radioforum, hvis disse forberedte førsteind-
læg ikke følges op af en fri og spontan diskussion.
Hvad ungdoms-,, diskussionen angår, fremkom der ikke noget overraskende
(Fortsættes side 23)
13
					
Hide thumbnails
Page 1
Page 1
Page 2
Page 2
Page 3
Page 3
Page 4
Page 4
Page 5
Page 5
Page 6
Page 6
Page 7
Page 7
Page 8
Page 8
Page 9
Page 9
Page 10
Page 10
Page 11
Page 11
Page 12
Page 12
Page 13
Page 13
Page 14
Page 14
Page 15
Page 15
Page 16
Page 16
Page 17
Page 17
Page 18
Page 18
Page 19
Page 19
Page 20
Page 20
Page 21
Page 21
Page 22
Page 22
Page 23
Page 23
Page 24
Page 24
Page 25
Page 25
Page 26
Page 26
Page 27
Page 27
Page 28
Page 28