Tímarit.is
Søg | Titler | Artikler | Om os | Spørgsmål og svar |
log på | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

Klik her for at få nærmere oplysninger om 1. tölublað - Jubilæumsnummer 
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Vis i nyt vindue:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Din browser understøtter ikke PDF-filer
Klik her for at se siden som JPG
Atuagagdliutit

						Ujuåt fortæller:
Den sidste overlevende
fra konebådsekspeditionen
ENDNU I DAG lever en mand,
som var med på den berømte
danske konebådsekspedition til
Østgrønland for snart 80 år si-
den. Det er den 94-årige fhv. koloni-
bestyrer Johan Petersen, København.
Han har været med i koloniseringen af
Østgrønland lige fra starten. Han var
den første kolonibestyrer i Angmag-
ssalik, da stedet blev anlagt i 1894, og
i 1925 rejste han til verdens længste
fjord for at anlægge kolonien Scores-
bysund.
Johan Petersen eller Ujuåt, som han
kaldes blandt grønlændere, er af blan-
det herkomst. Han fødtes i Sagdlit
lidt nord for Kap Farvel, hvor hans
fader var udstedsbestyrer.
Ujuåt er en mærkelig blanding af
fortid og nutid. Han husker meget og
fortæller gerne om sin barndoms og
ungdoms Grønland.
— Jeg har selv været med til at ofre
til guderne, siger Ujuåt. Det var ved
Sagdlit, hvor jeg er født. På en af
øerne ved stedet var der store offer-
stene med fordybninger, og vi drenge
hældte suppe deri, idet vi samtidig
fremsagde remsen: akilerårniatdlaru-
mårputit, akilerårniatdlarumårputit —
du skal give gengæld. — Jo, der var
megen overtro i min barndom i Grøn-
land. Jeg husker, mine kammerater
sagde, at underjordiske væsener,
„Ingnerssuit", handlede hos min fader.
Det var derfor, der var så mange
skind i butikken, sagde de. Som barn
boede jeg i det sydligste Grønland, og
det hændte af og til, at vi fik besøg
af østgrønlænderne. Jeg var således
ikke helt ukendt med deres sprog og
skikke, da jeg tog med kaptajn Gu-
stav Holm på hans ekspedition til
Østgrønland.
Ekspeditionens sfart
Oprindelig var det meningen, at jeg
skulle være landmand, og jeg var godt
på vej til det, da man i 1882 spurgte
min fader, om jeg og min ældre broder
kunne tænke os at tage med på den
forestående ekspedition til Østgrøn-
land som tolke. Det blev vendepunk-
tet i mit liv, og vi rejste med barken
..Ceres" og kom til Godthåb den 15.
juli 1883. Derfra sejlede vi med en
skonnert sydpå til Nanortalik, der
skulle være vor overvintringsstation,
og medens husene blev opført, foretog
vi rejser til Østgrønland for at udlæg-
ge depoter.
Vinteren gik, og efter mange forbe-
redelser startede vi den 5. maj 1884.
Endelig den 1. september 1884 nåede
V1 rejsens mål, Angmagssalik. Der
byggede vi vinterkvarter i en gammel
hustomt. Vi besøgte forskellige bo-
pladser og besteg det højeste fjeld på
stedet. På toppen af fjeldet rejste vi
flaget og tog landet i besiddelse i Kong
Christian den IX's navn.
Jeg fik til opgave at foretage vand-
standsobservationer. Der blev samlet
sagn, og man studerede isforholdene,
befolkningens levevis og meget andet.
Gustav Holm lovede befolkningen, at
der til næste år ville blive udsendt be-
styrer og præst. Befolkningen blev
meget glad herover, men der gik 10
år, før planen blev realiseret. Havde
man ventet 5 år mere, så var østgrøn-
lænderne udvandret over til vestsiden
på grund af misfangst.
* Mødet med Østgrøn-
land i 1884
¦k Til åndemaner-
ceremoni
* Da en sjæl blev røvet
Af JØRGEN FLEISCHER _____.________~_--------------------------—-—¦
Østgrønlandsk bikini
Ujuåt gør et ophold, men fortsætter:
—  Både i udseende og klædedragt
var befolkningen meget forskellig fra
vestgrønlænderne. Østgrønlændere er
en del højere. Smukke folk at se til.
Indendørs afførte de sig deres skind-
tøj og gik kun iført en meget dristig
udgave af de såkaldte „Bikini", som
de kalder „naitsut", de korte. Alle børn
gik splitternøgne indendørs indtil de-
res 14—15 år. Husene var meget store,
og der boede gerne 10—12 familier
sammen i et hus. Hver familie havde
sin bås med vægstensgryden hæn-
gende på en tørrehæk. Huset var gan-
ske vist forsynet med et ventilations-
hul, men når lamperne var tændt, ud-
vikledes en voldsom hede i rummet.
Der kan være 5 graders varme ved
gulvet, men helt op til 30 grader under
loftet. Under sådanne forhold bliver
det meget hurtigt sparsomt med ilten.
Jeg husker, at jeg engang på besøg i
et sådant hus forsøgte at tænde min
pibe. Men tændstikken ville ikke
brænde, og jeg måtte bøje mig helt
ned til gulvet for overhovedet at få
ild!
Voksne kvinder bar tatoveringer på
hage og bryst, og det var ikke alene
for skønhedens skyld, at de gjorde det.
Skikken brugte man i stedet for gaver,
til erindring om en ven eller veninde.
Den store åndemaner
—  Jeg husker, som det var i går,
den første åndemanerceremoni, jeg
overværede. Det var i den første tid
i Angmagssalik, og det foregik i et
stort hus for slukkede lys. Da tilhører-
ne var samlet, satte åndemaneren sig
ned på en stor, flad sten, og to mænd
bandt angakokkens hænder på ryg-
gen med en skindrem. Ved siden af
ham lå hans tromme og trommestik.
Så blev der hængt skind for vinduer-
ne og lamperne slukket. I det samme
istemte kvinderne på briksen en sang,
først sagte, så højere og højere. Gan-
ske højtideligt og smukt lød det. Da
sangen var på sit højeste, begyndte
angakokkens tromme at bevæge sig.
Snart hørtes trommen vandre over
vore hoveder, snart under jorden,
uden for huset og tilbage igen. Da
trommeriet var stilnet af, kom hjælpe-
ånderne, først AmortortoK, med fore-
spørgsler, som kun angakokken kan
forstå. Den vandrede over huset, og
når den nærmede sig, flygtede tilhø-
rene. Berøringen kunne forårsage død,
sagde de.
Audiensen var omsider forbi, og
lamperne blev tændt. Da sad angakok-
ken ganske stille i den samme stilling,
men svedte voldsomt. — Senere har
BALTICA
O^SIKRING
Baltlcame sltdlfmastneK
Beskyl Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I   hver   pakke   Indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen"s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
ingminut Igdler-
sornlarit —
ABIS-ip   pujutai   kisisa
atortékit.
pértat   tamarmik   Kav-
dlunåtut     kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaicarput.
handel ip     niuvertarflne
pineicarsfnåuput.
namagpoK   OKaruvit   pi-
ngasunik Korsungnik na-
nortalingnik piniaraluar-
tutit.
jeg overværet mange angakokker i
funktion, men SanimuinaK var ube-
tinget den dygtigste. Guderne må vide,
hvordan han bar sig ad med sit bug-
talen!
En røvet sjæl
Åndemaneri brugtes mod sygdom og
misfangst for at finde ud af ulykkens
årsag. Østgrønlændere troede dengang,
at mennesker og dyr bestod af lutter
sjæle. Sygdom skyldtes således frarø-
velse af en legemsdels sjæl. — For-
resten er jeg også blevet beskyldt for
at have frarøvet en mand hans sjæl!
Det var fangeren PeriulåK. Han fik
engang på forskud et forladergevær
til 32 kr. Han kom senere igen for at
handle og havde tre bjørneskind med
sig. Så sagde han, at det mindste skind
var betalingen for geværet. Imidlertid
kostede skindet kun 24 kroner, og
PerKilåK gjorde en bunke vrøvl. Da
han rejste, sagde jeg til ham: Dig skal
jeg huske en anden gang! Han tog
hjem, blev syg og døde. Og folk sag-
de, at Ujuåt havde frarøvet ham sjæ-
len! Nu vidste jeg, at den slags kunne
medføre blodhævn, men jeg tog det
temmelig let.
Ujuåt ler af hjertens lyst og fortæl-
ler videre:
— Før kristendommen blev indført,
var blodhævn en svøbe blandt øst-
grønlændere. Det var jo simpelthen en
pligt. — „Hvis jeg ikke dræber ham,
så dræber han mig", sagde mange af
mine mordervenner. De fortalte, at de
til sidst ikke turde drage på fangst af
frygt for blodhævn. Men heldigvis
havde vi kun et tilfælde af blodhævn
i min tid på Østkysten. En mand ude-
blev på fangst. Man troede ham om-
kommet. Men senere fandt man hans
forskellige legemsdele i klipperevner.
Morderne bruger en makaber frem-
gangsmåde, når de vil slette sporene.
De parterer liget og piller øjnene ud.
Så putter de den dræbtes hoved i hans
fangstblære og kaster det ud i søen.
De forskellige stumper af liget bliver
så  lagt  ned  i  klipperevner.  Desuden
spiser morderen efter skik og brug et
stykke af den dræbtes lever! Det gør
de for at undgå hævn af den dræbtes
mange sjæle.
Når de fester, æder de gæret kød.
En hel sæl bliver slæbt ind, og afte-
nens clou er, at de slukker lamperne.
Det er ikke noget umoralsk efter deres
opfattelse, og jeg tror ikke, at alle be-
nytter sig af deres ret.
Forfærdende tabuskikke
Ved fødsel og død har de så mange
tabuskikke at overholde, at det er mig
en gåde, hvorledes de kan huske dem
alle. Når en kajakmand har haft med
et lig at gøre, må han ikke sejle ud,
men må følge strandkanten, indtil han
fanger en sæl. Sørgetiden plejer at va-
re et år, og i den periode må de nøje
overholde de mange forskrifter. Og
det er ikke småting!
Jeg har hørt om en kajakmand, der
var kæntret ved strandkanten lige for
øjnene af andre. Skønt de godt kunne
hjælpe ham, lod de ham drukne af
frygt for at krænke disse tabuskikke!
Engang kom vi til en boplads, og
der blev sendt en mand efter et stykke
kød til en barselskvinde. Vi forærede
manden noget kød, men lidt efter kom
han tilbage med det og sagde, at det
var forbudt barselskvinden at spise
det stykke kød!
Mange af tabuskikkene var rent for-
færdende. Når en kvinde døde i bar-
selssengen, blev det nyfødte barn be-
gravet levende eller kastet ud i havet
sammen med moderens lig. Men sådan
var skikkene, og ingen havde ret til at
rokke ved dem.
Da jeg sidst var deroppe i 1947, var
mange af de gamle skikke forsvundet,
og man kan nu heller ikke se forskel
på klædedragten. Det lange hår er af-
skaffet og toppen med. Der er kommet
flere europæiske huse, men de er dår-
ligt byggede, og folk går i gamle pjal-
ter. Men ikke nok med det. Den gamle
indbyrdes hjælpsomhed er også for-
svundet. Civilisationen har altså ikke
bragt lutter goder med sig, og det var
med blandede følelser, jeg forlod lan-
det, sukker den gamle Ujuåt.
100-ngortorsiorturnut inuvdluarKussut
Kalåtdlit-nunanut ministerimit
Mikael Gamimit imåitoK tigusima-
varput: ukiune 100-ne Kalåtdlit-
nunåne ineriartorneic Atuagagdliu-
tit malungnauteKarfigisimavåt —
ukiune 75-ne sujugdlerne alikutag-
ssiaunerussunik,         taimanikutdle
Kaumarsauterujugssuarnik imaicar-
simavdlutik — ukiunile kingug-
dlerne   25-ne   Kåumarsautauneru-
ssunik åmale aningaussarsiornikut
politikikutdlo ajornartorsiutinik i-
maKartarsimavdlutik.
ukiut 25 kingugdlit Atuagagdliu-
tit ataneråne ilångutagssiuissåinar-
simassutut nagdliutorsiortoK inuv-
dluarKussuteKarfigingårpara, tåu-
ssumingalo         atuardluartartutut,
mingnerungitsumik måna, neriuti-
gåra, avise sule Kåumarsainikut su-
liagssaKardluarumårtOK, ineriar-
tornerme månåkut Kalåtdlit-nunå-
ne autdlarnersimassume. nagdliu-
torsiorneK pivdlugo pivdluarKUSsi-
vunga neriutigalugulo avisip suju-
nigssamisaoK suliagssamisut pi-
ngårnerpåtut måna arajutsisimåså-
ngikå: iluamérsumik ilumértumig-
dlo atuartunik ilitsersussinigssaK,
atuartutdlo isumåinik — månåku-
tut iliortarnertut — ingassagtajåri-
ssungitsunik tungaveKardluartu-
nigdlo inigssaKartitsinigssaK.
ikingutingnersumik inuvdluar-
Kussivunga
M. Garn.
¦
[^^f^^^t^^m^*"
• ¦ms^f^^"1

*&'-
m. s. „HUGO NIELSEN" i Sukkertoppen maj 1960
m. s. „HUGO NIELSEN" Manitsume maj 1960
umiarssuautileKatigit
DAMPSKIBSAKTIESELSKABET PROGRESS
Christians Brygge 28   .   København V
Telegramadr.: Mariuship    Central 195    Teleprinter 2563
MARIUS NIELSEN & SØN
Befragtning og Klarering
agssartuineK
Christians Brygge 28   .   København V
Telegramadr.: Mariuson     Central 396     Teleprinter 2564
I Grønlandsfarfen fra 1938
Kalåtdlit-nunånukartitsissarsimavoK 1938-mit
Elektrisk ventileret tramptonnage og mellemdækstonnage for linietrafik
sunigdlunit agssartuissartoK
65
					
Hide thumbnails
Side 1
Side 1
Side 2
Side 2
Side 3
Side 3
Side 4
Side 4
Side 5
Side 5
Side 6
Side 6
Side 7
Side 7
Side 8
Side 8
Side 9
Side 9
Side 10
Side 10
Side 11
Side 11
Side 12
Side 12
Side 13
Side 13
Side 14
Side 14
Side 15
Side 15
Side 16
Side 16
Side 17
Side 17
Side 18
Side 18
Side 19
Side 19
Side 20
Side 20
Side 21
Side 21
22-23
22-23
Side 24
Side 24
Side 25
Side 25
Side 26
Side 26
Side 27
Side 27
Side 28
Side 28
Side 29
Side 29
Side 30
Side 30
Side 31
Side 31
Side 32
Side 32
Side 33
Side 33
Side 34
Side 34
Side 35
Side 35
Side 36
Side 36
Side 37
Side 37
Side 38
Side 38
Side 39
Side 39
Side 40
Side 40
Side 41
Side 41
Side 42
Side 42
Side 43
Side 43
Side 44
Side 44
Side 45
Side 45
Side 46
Side 46
Side 47
Side 47
Side 48
Side 48
Side 49
Side 49
Side 50
Side 50
Side 51
Side 51
Side 52
Side 52
Side 53
Side 53
Side 54
Side 54
Side 55
Side 55
Side 1
Side 1
Side 2
Side 2
56-57
56-57
Side 58
Side 58
Side 59
Side 59
Side 60
Side 60
Side 61
Side 61
Side 62
Side 62
Side 63
Side 63
Side 64
Side 64
Side 65
Side 65
Side 66
Side 66
Side 67
Side 67
Side 68
Side 68
Side 69
Side 69
Side 70
Side 70
Side 71
Side 71
Side 72
Side 72
Side 73
Side 73
Side 74
Side 74
Side 75
Side 75
Side 76
Side 76
Side 77
Side 77
Side 78
Side 78
Side 79
Side 79
Side 80
Side 80
Side 81
Side 81
Side 82
Side 82
Side 83
Side 83
84-85
84-85
Side 86
Side 86
Side 87
Side 87
Side 88
Side 88
Side 89
Side 89
Side 90
Side 90
Side 91
Side 91
Side 92
Side 92
Side 93
Side 93
Side 94
Side 94
Side 95
Side 95
Side 96
Side 96
Side 97
Side 97
Side 98
Side 98
Side 99
Side 99
Side 100
Side 100
Side 101
Side 101
Side 102
Side 102
Side 103
Side 103
Side 104
Side 104
Side 105
Side 105
Side 106
Side 106
Side 107
Side 107
Side 108
Side 108
Side 109
Side 109
Side 110
Side 110
Side 111
Side 111
Side 112
Side 112