Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 17.12.1962, Side 4

Atuagagdliutit - 17.12.1962, Side 4
»Erik den Rødes kranium - fundet ved K’agssiarssuk« — stod der på den pakke, der blev optakten til de hidtil mest interessante udgravninger i Grønland, afdækningen af den vestlige verdens forste kirke Et vigtigt arkæologisk fund blev sidste år gjort i K’agssiarssuk, Erik den Rødes gamle bygd, Brattdhlid. Man var i K’agssiarssuk begyndt at bygge et skolehjem for fåreholderbørnene ved Tunugdliarfik-fjorden. Kateketen i K’ag- ssiarssuk Lars Motzfeldt udpegede en velegnet byggeplads nær skolekapellet med udsigt over fjorden, og man begyndte at grave grunden ud. Allerede samme dag fandt arbejderne et mørnet kranium. Man tog dog ikke notits af det og fortsatte gravningen. Så stødte man på endnu et kranium. Kateket Lars Motz- feldt blev opmærksom på fundet, undersøgte det og konstaterede, at det stam- mede fra et menneske, muligvis en nordbo. Kateketen sendte et bud med med- delelsen om fundet til Narssarssuau. Personalet på den danske flyvestation på Narssarssuau drog til findestedet, og blandt dem var kontorchef N. O. Chri- stensen, som skulle til København næste dag. Historikeren Feldbech skraber jor- den med en spatel. Udgravningen må foregå med stor forsigtighed. Den 30. august i fjor kom en mand ind på Nationalmuseet med en gen- stand, som var svøbt i lyserødt silke- papir under armen. „Erik den Rødes hoved, fundet ved K’agssiarssuk", stod der på pakken. DET VAR EN NORDBO Man fik noget at spekulere på. Arkæologerne kunne ikke på for- hånd afvise, at fundet stammede fra en nordbo. I 1932 foretog Poul Nørlund udgravninger i K’agssiar- ssuk, og dengang blev stedet fast- slået som Erik den Rødes bygd, Brattahlid. Kraniet blev undersøgt af videnskabsmændene. — Det var en nordbo, sagde de. Bygningen af skolehjemmet blev øjeblikkeligt indstillet. Nationalmu- seet sendte et rejsehold med den kendte arkæolog Jørgen Meldgaard i spidsen til K’agssiarssuk for at kigge nærmere på stedet. Undersøgelserne resulterede i en arkæologisk sensation, fundet af Grønlands og den vestlige verdens første kirke, Tjodhildes kirke, som Erik den Rødes kone, Tjodhilde, lod opføre, muligvis i året 1001. historikere Feldbech Kissuminermik nunamik kiliorfuissoK, agssainerit mianerssordluinardlune ingerdlåfa- riaKarmata. seng med Erik; og dette var ham me- get imod". INTERNATIONAL ARKÆOLOGISK EKSPEDITION Udgravningen af Tjodhildes kirke påbegyndtes i efteråret 1961, og den foreløbige undersøgelse varede et par uger. I sommer sendtes en arkæologisk ekspedition på i alt 22 mand med del- tagelse af videnskabsmænd fra de fle- ste nordiske lande til K’agssiarssuk. Repræsentanten fra Norge var Norges rigsantikvar, Islands antikvar var og- så med, en lærer, der er amatørar- kæolog, repræsenterede Færøerne, og som repræsentant for museet i Godt- håb deltog fiskeribiolog Jens Kreutz- mann. Desuden deltog en engelsk professor og en amerikansk professor. Ekspeditionen arbejdede fra begyn- delsen af juni til midten af august under ledelse af museumsinspektør Jørgen Meldgaard. KIRKEN VAR MEGET LILLE Selve udgravningen af kirken og kirkegården blev bistået af arkitekt K. Krog og antropologen, overlæge dr. med. Balslev-Jørgensen. Herom skri- ver den engelske professor Gwyn Jo- nes bl. a. i Berlingske Aftenavis: — Man har nu opdaget, at kirken er endnu mindre, end de første udgrav- ninger tydede på. Dens ydre mål har været ca. 20 fod i længden og 15 i bredden. Indvendig har den været 16 fod, og bredden har været 7 fod i den østlige ende og 8 i den vestlige ende. Mod nord, syd og øst har væggene været omkring 4 fod i tykkelse. De har bestået af græstørv, som har væ- ret stablet op til en højde af ca. 5 fod. Alle disse tal er kun omtrentlige, da det er forbundet med store vanske- ligheder at beregne en 960 år gammel tørvevægs nøjagtige placering. Den tilsyneladende uoverens- stemmelse mellem kirkens ydre og indre længdemål fremkommer ved den forvirrende opdagelse, at den vestlige ende af nordvæggen (og formentlig også af den udgravede sydvæg) synes at have været af træ. Man har nemlig her fundet en opretstående planke af ca. 1 fod og 8 tommers længde. Vestvæggen har været helt af træ og er gået fuldstændig tabt. Det spidse tag, som ligeledes har været af træ, muligvis dækket med et tyndt lag tørv, er også forsvundet. Det ser ikke ud, som om det har været båret af tørvemurene (skønt dets rand har hvilet herpå) men af to rækker træpæle med fire i hver ræk- ke inde i kirken. Disse pæle må have været til stort besvær, når menighe- den samledes i det snævre rum, at det er ganske givet, at de må have tjent et vigtigt formål. Man har fun- det huller til tre pæle i rækken mod syd og til to mod nord, de øvrige lig- ger formodentlig i den del af kirken, som endnu ikke er udgravet. INTERESSANT FUND AF TRÆ- RAMME Endelig har man uden for østgavlen fundet dele af en træramme, hvori der sidder seks store jernsøm. Den er næsten fem tommer bred, medens høj- den ikke kan bestemmes, fordi den desværre er knækket på den anden led. Dette brudstykke er interessant i sig selv, som et stykke sjældent nor- disk tømrerhåndværk fra omkring år 1000, men det er kun et gætteværk, at det kan være et stykke af et smalt vindue, som har været placeret i øst- gavlen, således at der kunne falde lys på alteret. Hvis dette viser sig at være rigtigt, vil det rejse spørgsmål, som på indeværende tidspunkt ikke kan be- svares, om gavlens konstruktion, og om hvilke materialer, der har været anvendt. ALLEREDE INDHENTET RIGE ERFARINGER Men selv om der stadig er meget, som forvirrer, har man indhentet rige erfaringer. Tjodhildes kirke er to ting. De fundne rester af den viser, at den KRISTENDOMMENS INDFØRELSE I GRØNLAND Ifølge sagaerne blev kristendommen indført i Grønland år 1000, da Leif Eriksøn vendte hjem fra et besøg i Norge, hvor han ved kong Olaf Tryggvasøns hof i Trondheim lod sig døbe. Han tog en præst og andre gejstlige med sig til Grønland, og det var under denne rejse, Leif Eriksøn fandt Amerika, 500 år før Columbus. Han fandt nemlig Vinland og reddede skibbrudne på et skær ved Grønlands kyst. Efter den bedrift fik han navnet Leif den Lykkelige. Erik den Rødes saga berettede vi- dere om kristendommens indførelse i Grønland: „Han forkyndte snart kristendom- men i landet og foredrog for folket kong Olav Tryggvasøns ordsending, og forklarede dem, hvor megen her- lighed og glans, der var ved denne tro. Erik var langsom til at tage nogen bestemmelse om at forlade sin tro, men Tjodhilde lod sig snart bevæge, og hun lod bygge en kirke ikke gan- ske nær ved husene; dette hus blev kaldt Tjodhildes kirke. Der holdt hun og andre, der antog kristendommen, deres bønner. Tjodhilde ville ikke, fra den tid hun havde antaget troen, dele Arkiteki K. Krog, der har middelal- derkirker som speciale (siddende) og botanikeren „Langemand", der samler jordprøver lil senere under- søgelse. igdlugssanik titartaissartoK K. Krog ukiut akugdlit nalane oxalugfingnik ingmlkut påsisimassalik (igsiassox) åma naussorsiox „Langemand" iv- ssumik misigssugagssamik katerssui- SSOK. Fyrretræer og grantræer i K'agssiar- sagdliligkiagssat orpiliagssatdlo ssuk-fjorden. Grantræet til venstre K'agssiarssup kangerdluane. orpi- er det eneste kendte i Grønland, liagssax såmerdlex nunavttne ilisi- som har båret kogler. Træerne er maneKartunit paormardlunigsimassut ca. 5 meter høje og blev plantet tor kisiartaråt. orpit 5 meter migss. por- 70—80 år siden. Ved træerne står tutigaut ukiut 70—80 matuma sujor- kateket Lars Motzfeldt, som sendte nagut ikuneKarsimavdlutik. orpit sa- fundet af nordbo-kraniet til under- niåne tåssa ajoxe Lars Motzfeldt, søgelse. xavdlunåtsiaup saornganik navsså- mik misigssugagssångordlugo nag- siussissoK. har været en lille og beskeden byg- ning i en øde og fattig egn, tarveligt udstyret og på grund af det anvendte materiale dømt til kun at kunne be- nyttes i en kortere årrække. Desuden er den den første af de i Skandinavien eller skandinaviske besiddelser i At- lanterhavet fundne kirker, hvis oprin- delse kan dateres. Og selv om den ikke skulle have anden betydning, så er den under alle omstændigheder den op, vil vise sig at være lige så ano- nyme. Her er dog trods alt tale om de før- ste kristne begravelser i Gi'ønland. og det må for størstepartens vedkom- mende være mænd og kvinder, som har vendt hedenskaben ryggen. For det må være de første kolonisatorer og deres børn, og det har været store, smukke og stærke mennesker. Blandt de første, som blev gravet Udgravningsstedet ved siden af sko- lekapellet. Det var meningen, af skolehjemmet skulle have været op- ført her. agssaivfik oxalugfiup atuarfiutigissup kigdltnguane. encarsautigineicarsi- magaluarpoK tåssuna atuarfiliorto- xasassoK ineKarfiussugssamik. ■ første kristne kirke, som er blevet bygget på den vestlige halvkugle, når man ser bort fra den vestlige verdens yderpunkt, Island. Derfor er den på samme tid beskeden og af umådelig betydning. EN SKUFFELSE Det var en skuffelse, at man ikke fandt grave inde i selve kirken, fort- sætter professoren. Erik den Røde, som koloniserede Grønland, hans hu- stru Tjodhilde, som byggede kirken og deres søn Leif, som opdagede Vinland- Amerika, må derfor ligge begravede på kirkegården. Man havde mange grunde til at tro, at de ville være fundet inde i kirken, ja, man kunne næsten kal- de dem tvingende, men da det nu har vist sig, at de ikke slår til, er der ingen grund til at gentage dem. På kirkegården er der overhovedet intet gravgods fundet, som kan hjælpe til at identificere de mere end 30 ske- letter, som er gravet op indtil nu, og det kan anses for højst sandsynligt, at de 70—80, som endnu ikke er gravet ud, var em herlig mand, som har væ- ret mindst 190 cm høj og atletisk af bygning. Bare det var Leif Eriksøn, som sagaerne beretter om, at hari vår „stor og stærk og med et påfalden- de ydre", sagde hele selskabet. Det er muligt, at det er ham, men vi vil aldrig få det at vide. GRØNLAND I MIDDELALDEREN Begravelserne ved Brattahlid er no- get forvirrende. Der er mænd og kvin- der, som nydeligt og værdigt ligger i hver sin grav, men der er også gra- ve, som går i dybden, hvor den ene er lagt direkte oven på den anden. Uheldigvis er jorden her fuld af små- sten, som har knust mange af skelet- terne. Knoglerne er i almindelighed bløde og svampede. I den kommende vinter skal der i København foretages en videre un- dersøgelse af alt det, som kan tran- sporteres hertil, men ét er allerede klart: Mange af disse mennesker, og især dem, der er blevet forholdsvis gamle, (Fortsættes næste side) 4

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.