Tímarit.is
Søg | Titler | Artikler | Om os | Spørgsmål og svar |
log på | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Vis i nyt vindue:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Din browser understøtter ikke PDF-filer
Klik her for at se siden som JPG
Atuagagdliutit

						Fødestedskriteriet nu narup
En kritisk vurdering af landsrådets erklæring om fødestedskriteriet
Så er spændingen udløst, og det gik
som ventet og frygtet: Landsrådet
turde ikke tage en debat for åbne
døre om berettigelsen i fødestedskri-
teriet, og i stedet holdt man et „in-
ternt møde" hvor fru Elisabeth Jo-
hansen trak sit forslag tilbage trods
støtte fra mange hundrede vælgere i
Godthåb og Holsteinsborg, og trods
vi alle har på fornemmelsen, at væl-
gere i Grønland i tusindvis er imod de
principper, som indeholdes i G-60-løn-
skitsen,   herunder  fødestedskriteriet.
Nu havde de fleste landsrådsmed-
lemmer tilsyneladende på fornemmel-
sen, at noget måtte man dog gøre,
så man offentliggjorde en „erklæring",
heri findes ikke meget nyt eller ori-
ginalt om sagen, men da erklæringen
tilsyneladende indeholder alle rele-
vante argumenter for rigtigheden i
landsrådets afgørelse, så må det være
På sin plads at vurdere de enkelte
afsnit i denne erklæring. Lad os tage
dem fra en ende af:
Landsrådet siger:
„Dette lovforslags principper er ble-
vet behandlet og tiltrådt af landsrå-
det og alle de grønlandske organisa-
toner i 1963___"
Hertil bemærkes:
Landsrådets oplysning er direkte
usand, og det forbedrer ikke denne
kendsgerning, at man har sagt det
flere gange tidligere. Under et møde
i København i foreningen „Kalåtdlit"
sagde direktør Groes og folketings-
mand Nik. Rosing det samme. Som
formand for SHH, der er den grøn-
landske landsforening af handels- og
håndværkerforeninger, gjorde jeg på
det møde d'herrer Groes og Rosing
opmærksom på, at SHH ikke havde
tiltrådt lønskitsen på møderne i for-
året 1963.
Hertil havde direktør Groes en helt
ny forklaring, idet han sagde, at Mi-
nisteriet før møderne i 1963 havde
lavet en liste over de organisationer,
som man ønskede at diskutere sagen
med, og her var SHH ikke med. Når
vi derfor protesterede mod lønskitsen
°g mod den økomnomiske forskelsbe-
handling, så var vi ikke berettigede
til at tale med, for vi var ikke på
den officielle liste. At vor forening
repræsenterer langt den største del af
det rentable erhvervsliv i Grønland,
jå en sådan kendsgerning distrahe-
rer ikke heldigvis ikke skrivebords-
strategerne i København.
Landsrådet burde derfor have sagt,
at lovforslaget var tiltrådt af nogle af
de grønlandske organisationer.
Landsrådet siger:
„Ingen ansvarlige mennesker vil ud-
tale sig imod, at det endnu i en
lang tid fremover er nødvendigt, hvis
man ikke vil standse udviklingen i
Grønland, at der beskæftiges et be-
tydeligt antal udsendte ..".
Hertil bemærkes:
Med risiko for at blive kaldt uan-
svarlig vil jeg påstå, at landsrådeta
argument ikke er skudsikkert, idet
det forudsætter, at alle udsendte er
uundværlige og uerstattelige. Jeg skal;
medgive, at vi i dag mangler læger,
tandlæger, jurister, lærere, visse ka-,
tegorier af teknikere og administra-i
tionsfolk eta, men disse folk er i for-
vejen en mangelvare overalt i Vest-
europa, så enten her findes uddan--
nede grønlændere eller ej, så må det
grønlandske samfund betale markeds-
prisen for disse kategorier, altså ud-;
sendt løn eller hvad der er det sam-
me: europæisk løn + afsavnsveder-
lag.
Men langt de fleste udsendte i dag
er ikke uerstattelige, og det er aldrig;
nogensinde bevist eller blot sandsyn-
liggjort, at udviklingen ville blive
langsommere eller dyrere, hvis man
i langt højere grad mobiliserede de
grønlandske arbejdskraftreserver.
Det at være født i Danmark er
selvfølgeligt i sig selv ikke nogen kva-
lifikation, der gavner Grønland. Det,
burde landsrådet have anerkendt, idet
man samtidig burde have sagt, at man
anerkendte en ekstrahøj løn til de;
folk, som vi ikke har heroppe, og som,
vi ikke kan erstatte med anderledes
uddannede blandt de fastboende. Den-
ne ekstrahøje løn burde så naturlig-
vis gives både til danske og grøn-
lændere.
Landsrådet siger:
„Det kan endvidere ikke modsiges,
at det vil være umuligt at give alle
lønmodtagere i Grønland en afløn-
ning af samme højde som de ud-
sendte ____".
Eigil Knufh til Pearyland
Om korl tid rejser Eigil Knufh til Pearyland sammen med tre andre
for al fortsætte kortlægningen af Pearylands fortid.
Grønlandsforskeren grev Eigil
Knuth starter om kort tid sammen
Wied tre andre på en ekspedition til
Pearyland for at genoptage sine ar-
kæologiske undersøgelser i Grønlands
nordøstlige hjørne. Eigil Kiuith vil
forsøge at føje nye brikker (tål det
store puslespil, han har arbejdet med
i mange år: Kortlægningen af Peary-
lands fortid.
Der har levet mennesker i dette øde
land for 4—5000 år sinden. I fjor
fandt Eigil Knuth en snes eskimoplad-
ser. Langs Brønlundsfjorden har han
også fundet, undersøgt og optegnet 200
ruiner fordelt på 36 bopladser.
De tre andre deltagere på ekspedi-
ditionen bliver ferskvandsbiologen dr.
Phil. Røen, telegrafist H. Clausen, der
1 tre år har arbejdet på Station Nord,
°g lærer Klavs Becker Larsen, der
er en kendt bjergbestiger.
Dr. Røen vil på ekspeditionen fort-
sætte sine årelange undersøgelser af
krebsdyrfaunaen i de grønlandske
søer. Han får rige arbejdsmuligheder.
I områderne omkring Brønlundsf jor-
den findes der store søer.
Telegrafist Clausen vil foruden at
holde radiokontakt med Station Nord
arbejde med forskellige meteorologi-
ske målingsopgaver. Klavs Becker
Larsen vil bistå Eigil Knuth i hans
arkæologiske    undersøgelser.    Becker
Larsen   skal   desuden   foretage   orni-
tologiske observationer.
SKITUR PÅ 300 KM
De fiic ekspeditionsdeltagere flyver
til Islam"; og fortsætter derfra med
en af marinens catalinaer til Station
Nord. Efter en recognesceringsflyv-
ning ind over Brønlundsf jorden med
nedkastning af forskelligt materiel,
sætter de omkring 1. maj kursen mod
Brønlundshus. Det bliver en skitur
på 300 km. På vejen hertil vil de for-
søge at lokalisere en målevarde, som
Mylius Erichsen, Høegh-Hagen og
Jørgen Brønlund rejste under deres
berømte slæderejse til Independence
Fjord, hvor de mødte deres skæbne i
slutningen af 1907.
Formentlig i slutningen af august
går en catalina ned på Brønlunds-
fjorden for at hente de fire ekspe-
ditionsfolk.
SMALFILM
Tidsskrift for en levende hobby.
Følg med fra Januar. 12 hefter 1
abonnement, kr. 26,00.
SMALFILM
Postboks  32 — Søborg — Danmark
Smykker forarbejdes efter
opgave.
Vore   varer   findes   i   Grønlands
førende varehuse.
Kalåtdlit-nunane niuverfarfingne
pingårnerussune niorKutigssaufi-
vuf navssågssåupuf.
pinersaufit sananeKarsfnåupuf
kigsautigissat maligdlugit.
KGL HOF-JUVELK.HKU OG HOF-GULDSMKD
<sXS>K 0 B E N H Av N <2Xc>
<K^>
BREDGADE   17JT
GRUNDLAGT 1834 QJ<V
Hertil bemærkes:
Det er noget vrøvl, som landsrådet
siger, i alle tilfælde hvor talen er om
de mange udsendte ikke-specialister.*
Hvis der skal være nogen virkelig;
mening med rigsfællesskab så må det
da være hensigten, at rigets mere
velbeslåede dele støtter de fattigere
områder, så alle få en levefod, der er
rimelig.
Og hvad er egentlig meningen med
FNs erklæring om Menneskerettig-
hederne, der siger: ENHVER HAR
RET TIL LIGE LØN FOR LIGE AR-
BEJDE? Jeg tror, at den danske FN-
delegation ville komme på hårdt ar-
bejde, hvis spørgsmålet om fødesteds-
kriteriet blev rejst i FNs politiske
komite.
Hvis Grønland skal være en lige-
berettiget del af det danske rige,
så må der også være råd til at fast-
lægge en levefod, der er så høj, at den
også kan tiltrække folk fra rigets
sydlige del. For de fleste kategoriers
vedkommende oven i købet uden præ-
miering af nogen art.
Landsrådet siger:
„..har man i nogle år anvendt det
såkaldte hjemstavnskriterium .. Dette
kriterium er blevet stærkt kritiseret
og efter landsrådets mening med
rette."
Hertil bemærkes:
Det er rigtigt, at vi var imod hjem-
stavnskriteriet og 10-års-reglen, men
det har aldrig været vælgernes me-
ning, at en uretfærdig ordning skulle
afløses af en ordning, som var endnu
ringere.
Landsrådets siger:
„.. har udgangspunktet været, at
det ikke kan anses for retfærdigt, at
en mindre gruppe grønlændere, som
har opnået en højere uddannelse i
Danmark, skal kunne få en langt
højere aflønning end deres lands-
mænd .."
Hertil bemærkes:
Fødestedskriteriet og den lønmæs-
sige forskelsbehandling iøvrigt ram-
mer ikke blot de grønlændere, der er
uddannet i Danmark. Folk uddannet
i Grønland og ufaglærte får jo også
langt mindre i løn end udsendte i
tilsvarende stillinger.
Hvis landsrådsmedlemmerne finder
det uretfærdigt, at en grønlænder ud-
dannet i Danmark får mere end andre
grønlændere, så finder jeg det meget
mere uretfærdigt, at en veluddannet
grønlænder skal have mindre i løn
end en dansker uden uddannelse.
Landsrådet siger:
„Fødestedskriteriet har været be-
tegnet    som    forskelsbehandling    på
ATLAS
ATLAS Crysfal Queen
Det moderne køleskab med de
mange kvalitetsfordele, rummer
120 liter.
Mål: Højde 90 cm
Bredde 55 cm
Dybde 54,5 cm
ATLAS Crystal Queen
nigdlatårtitsivik nutåliaK pit-
saoKissunik atortulik imaKarsi-
naussoK 120 liter.
angnertussusé:
portussusia 90 cm
silissusia 55 cm
atitussusia 54,5 cm
m     ATLAS
grund af afstamning. Landsrådet an-
ser ikke dette for rigtigt, da føde-
stedskriteriet omfatter alle, som fødes
i Grønland uanset afstamning".
Hertil bemærkes:
Dette nye og ret originale argu-
ment er måske korrekt i teorien, men
det passer ikke i praksis, idet føde-
stedskriteriet alene vil komme til at
ramme grønlændere. Langt de fleste
danske er så kort tid i Grønland, at
deres i Grønland fødte børn vil være
færdige med deres uddannelse på et
tidspunkt, hvor familien atter bor
fast i Danmark.
Det er jo desværre en kendsgerning,
at de fleste danske er i Grønland en-
ten for hurtigt at tjene en del penge
eller for hurtigt at få en slags gen-
vej til en højere stilling i Danmark.
Begge kategorier er kun få år i Grøn-
land, så danske børn født i Grønland
vil aldrig i praksis mærke fødesteds-
kriteriet.
Landsrådet siger:
„Hvis reglen om fødestedskriteriet
ikke optages i loven, vil følgen blive
.. at alle andre grupper i Grønland,
lønmodtagere som frierhververe vil
stille krav om tilsvarende aflønning,
hvilket vil være ødelæggende for
Grønlands økonomi ..".
Hertil bemærkes:
Så længe man har råd til at opsende
udsendte danske hver eneste gang
man ikke har en lokalboende, lavt-
lønnet ved hånden, og så længe man
har råd til at vifte os om næsen med
4 milliarder kroner, så længe har
man også råd til at aflønne den grøn-
landske befolkning ordentligt. Man
har i landsrådet fuldstændig glemt
tidligere landslæge Smith, der med
tørre tal beviste, at det var komplet
umuligt at leve sundhedsmæssigt for-
svarligt på en normal ugeløn, selv på
det mest skrabede budget.
Siden Smith's undersøgelser er løn-
ningerne nok steget, men den meste
lønstigning er igen forsvundet takket
været landsrådets fuskeri med den
automatiske pristalsregulering samt
landsrådets genindførelse af monopo-
ler til KGH, som betyder grove over-
priser på en lang række af dagligda-
gens små fornøjelser.
Det kunne iøvrigt være rart at vide,
hvem der egentlig har forfattet den
famøse erklæring. Det kan næppe
være Godthåbs Peter Heilmann, for
han er jo selv udsendt efter uddan-
nelse i Danmark, og det er tilsynela-
dende helt forkert efter landsrådets
opfattelse. Men i alle tilfælde kan vi
være overbeviste om, at erklæringen
er affattet af en, som ikke aner, hvad
vi menige vælgere mener om G-60,
om fødestedskriterium, lønmæssig
forskelsbehandling,  etc.
Det havde iøvrigt tjent landsrådet
til betydeligt mere ære, hvis man ikke
blot havde forkastet fødestedskriteriet,
men også havde beskæftiget sig med
andre former for apartheid-politik i
G-60-forslagene. Tag f. eks børnetil-
skudet, hvor man nu betaler 200,- kr.
pr. barn om året. Trods Boserups rap-
porter fortæller, at det er dyrene at
leve i Grønland end i Danmark, og
trods Boserup også fortæller os, at
den grønlandske levefod er langt la-
vere end den danske, så laver man
en børnetilskudsordning, der er langt
ringere end den danske. Hvis jeg ikke
husker meget forkert, så får man i
Danmark mellem 400 og 500 kr. pr.
barn om året, afhængig af børnetal-
let, herudover giver man et tillæg på
50 pet. til enlige forsørgere, som al-
tid har behov for assistance. Med an-
dre ord: En enlig moder med eet barn
får i Grønland 200,- kr. i børnetilskud,
medens i hun i Danmark havde fået
600,- kr. Atter en form for forskels-
behandling! Landsrådets afsluttende
ord: „.. at den lønskitse .. væsentlig
formindsker svælget imellem de ud-
sendtes og de fastboendes økonomiske
vilkår .. og .. yderligere vil nærme
de to grupper til hinanden" virker
derfor som det rene sludder og som
en parodi på demokrati og folkestyre.
Ældste  en  gros-firma i
legetøj.
pinguaerniarflt pingtissat
amerdlasungordlugit
tuniniaivit pisoKaunerssåt.
HARTVIG SAMSON'S EFT.
(Eigil Haugaard) A/S
KØBENHAVN   K.
Kollektionen omfatter ca. 4000 numre,
pingussat dssiglngitsut 4000 migssiliorpait.
Centrifugalpumpe
med kobling
Den rigtige spulepumpe for såvel sto-
re som små både.
Leveres med omløbsretning efter øn-
ske. For kileremtræk eller flad rem.
pumpe kåvifoK ikutagaxl
pumpe angatdlamut tigssalukflrtaiv-
dlune saligutigssarKigsoK., angatdlati-
nut angisunut mikissunutdlo nalencu-
tOK.
piniarneKarsinauvOK sop tungfinut kå-
vitunigsså kigsautigalugo. åssiglngit-
sunik mardlungnik remilingnik pesar-
pugut  (kilerem  imalOnit flad).
ANDREAS   JENSEN   &   SØNNER
Specialfabrik for
trawl- og vådspil
Telf. 42977 - Skagen - Danmark
Tel.adr.: „Skagenspil"

Tuborøhaunimut pulåmagiå, Danmarkime nangminerssortut
umiarssualivisa anønerssfit
					
Hide thumbnails
Side 1
Side 1
Side 2
Side 2
Side 3
Side 3
Side 4
Side 4
Side 5
Side 5
Side 6
Side 6
Side 7
Side 7
Side 8
Side 8
Side 9
Side 9
Side 10
Side 10
Side 11
Side 11
Side 12
Side 12
Side 13
Side 13
Side 14
Side 14
Side 15
Side 15
Side 16
Side 16
Side 17
Side 17
Side 18
Side 18
Side 19
Side 19
Side 20
Side 20
Side 21
Side 21
Side 22
Side 22
Side 23
Side 23
Side 24
Side 24
Side 25
Side 25
Side 26
Side 26
Side 27
Side 27
Side 28
Side 28
Side 29
Side 29
Side 30
Side 30
Side 31
Side 31
Side 32
Side 32