Tímarit.is   | Tímarit.is |
Søg | Titler | Artikler | Om os | Spørgsmål og svar |
log på | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Vis i nyt vindue:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Din browser understøtter ikke PDF-filer
Klik her for at se siden som JPG
Atuagagdliutit

						Fødestedskriteriet nu narup

En kritisk vurdering af landsrådets erklæring om fødestedskriteriet

Så er spændingen udløst, og det gik

som ventet og frygtet: Landsrådet

turde ikke tage en debat for åbne

døre om berettigelsen i fødestedskri-

teriet, og i stedet holdt man et „in-

ternt møde" hvor fru Elisabeth Jo-

hansen trak sit forslag tilbage trods

støtte fra mange hundrede vælgere i

Godthåb og Holsteinsborg, og trods

vi alle har på fornemmelsen, at væl-

gere i Grønland i tusindvis er imod de

principper, som indeholdes i G-60-løn-

skitsen,   herunder  fødestedskriteriet.

Nu havde de fleste landsrådsmed-

lemmer tilsyneladende på fornemmel-

sen, at noget måtte man dog gøre,

så man offentliggjorde en „erklæring",

heri findes ikke meget nyt eller ori-

ginalt om sagen, men da erklæringen

tilsyneladende indeholder alle rele-

vante argumenter for rigtigheden i

landsrådets afgørelse, så må det være

På sin plads at vurdere de enkelte

afsnit i denne erklæring. Lad os tage

dem fra en ende af:

Landsrådet siger:

„Dette lovforslags principper er ble-

vet behandlet og tiltrådt af landsrå-

det og alle de grønlandske organisa-

toner i 1963___"

Hertil bemærkes:

Landsrådets oplysning er direkte

usand, og det forbedrer ikke denne

kendsgerning, at man har sagt det

flere gange tidligere. Under et møde

i København i foreningen „Kalåtdlit"

sagde direktør Groes og folketings-

mand Nik. Rosing det samme. Som

formand for SHH, der er den grøn-

landske landsforening af handels- og

håndværkerforeninger, gjorde jeg på

det møde d'herrer Groes og Rosing

opmærksom på, at SHH ikke havde

tiltrådt lønskitsen på møderne i for-

året 1963.

Hertil havde direktør Groes en helt

ny forklaring, idet han sagde, at Mi-

nisteriet før møderne i 1963 havde

lavet en liste over de organisationer,

som man ønskede at diskutere sagen

med, og her var SHH ikke med. Når

vi derfor protesterede mod lønskitsen

°g mod den økomnomiske forskelsbe-

handling, så var vi ikke berettigede

til at tale med, for vi var ikke på

den officielle liste. At vor forening

repræsenterer langt den største del af

det rentable erhvervsliv i Grønland,

jå en sådan kendsgerning distrahe-

rer ikke heldigvis ikke skrivebords-

strategerne i København.

Landsrådet burde derfor have sagt,

at lovforslaget var tiltrådt af nogle af

de grønlandske organisationer.

Landsrådet siger:

„Ingen ansvarlige mennesker vil ud-

tale sig imod, at det endnu i en

lang tid fremover er nødvendigt, hvis

man ikke vil standse udviklingen i

Grønland, at der beskæftiges et be-

tydeligt antal udsendte ..".

Hertil bemærkes:

Med risiko for at blive kaldt uan-

svarlig vil jeg påstå, at landsrådeta

argument ikke er skudsikkert, idet

det forudsætter, at alle udsendte er

uundværlige og uerstattelige. Jeg skal;

medgive, at vi i dag mangler læger,

tandlæger, jurister, lærere, visse ka-,

tegorier af teknikere og administra-i

tionsfolk eta, men disse folk er i for-

vejen en mangelvare overalt i Vest-

europa, så enten her findes uddan--

nede grønlændere eller ej, så må det

grønlandske samfund betale markeds-

prisen for disse kategorier, altså ud-;

sendt løn eller hvad der er det sam-

me: europæisk løn + afsavnsveder-

lag.

Men langt de fleste udsendte i dag

er ikke uerstattelige, og det er aldrig;

nogensinde bevist eller blot sandsyn-

liggjort, at udviklingen ville blive

langsommere eller dyrere, hvis man

i langt højere grad mobiliserede de

grønlandske arbejdskraftreserver.

Det at være født i Danmark er

selvfølgeligt i sig selv ikke nogen kva-

lifikation, der gavner Grønland. Det,

burde landsrådet have anerkendt, idet

man samtidig burde have sagt, at man

anerkendte en ekstrahøj løn til de;

folk, som vi ikke har heroppe, og som,

vi ikke kan erstatte med anderledes

uddannede blandt de fastboende. Den-

ne ekstrahøje løn burde så naturlig-

vis gives både til danske og grøn-

lændere.

Landsrådet siger:

„Det kan endvidere ikke modsiges,

at det vil være umuligt at give alle

lønmodtagere i Grønland en afløn-

ning af samme højde som de ud-

sendte ____".

Eigil Knufh til Pearyland

Om korl tid rejser Eigil Knufh til Pearyland sammen med tre andre

for al fortsætte kortlægningen af Pearylands fortid.

Grønlandsforskeren grev Eigil

Knuth starter om kort tid sammen

Wied tre andre på en ekspedition til

Pearyland for at genoptage sine ar-

kæologiske undersøgelser i Grønlands

nordøstlige hjørne. Eigil Kiuith vil

forsøge at føje nye brikker (tål det

store puslespil, han har arbejdet med

i mange år: Kortlægningen af Peary-

lands fortid.

Der har levet mennesker i dette øde

land for 4—5000 år sinden. I fjor

fandt Eigil Knuth en snes eskimoplad-

ser. Langs Brønlundsfjorden har han

også fundet, undersøgt og optegnet 200

ruiner fordelt på 36 bopladser.

De tre andre deltagere på ekspedi-

ditionen bliver ferskvandsbiologen dr.

Phil. Røen, telegrafist H. Clausen, der

1 tre år har arbejdet på Station Nord,

°g lærer Klavs Becker Larsen, der

er en kendt bjergbestiger.

Dr. Røen vil på ekspeditionen fort-

sætte sine årelange undersøgelser af

krebsdyrfaunaen i de grønlandske

søer. Han får rige arbejdsmuligheder.

I områderne omkring Brønlundsf jor-

den findes der store søer.

Telegrafist Clausen vil foruden at

holde radiokontakt med Station Nord

arbejde med forskellige meteorologi-

ske målingsopgaver. Klavs Becker

Larsen vil bistå Eigil Knuth i hans

arkæologiske    undersøgelser.    Becker

Larsen   skal   desuden   foretage   orni-

tologiske observationer.

SKITUR PÅ 300 KM

De fiic ekspeditionsdeltagere flyver

til Islam"; og fortsætter derfra med

en af marinens catalinaer til Station

Nord. Efter en recognesceringsflyv-

ning ind over Brønlundsf jorden med

nedkastning af forskelligt materiel,

sætter de omkring 1. maj kursen mod

Brønlundshus. Det bliver en skitur

på 300 km. På vejen hertil vil de for-

søge at lokalisere en målevarde, som

Mylius Erichsen, Høegh-Hagen og

Jørgen Brønlund rejste under deres

berømte slæderejse til Independence

Fjord, hvor de mødte deres skæbne i

slutningen af 1907.

Formentlig i slutningen af august

går en catalina ned på Brønlunds-

fjorden for at hente de fire ekspe-

ditionsfolk.

SMALFILM

Tidsskrift for en levende hobby.

Følg med fra Januar. 12 hefter 1

abonnement, kr. 26,00.

SMALFILM

Postboks  32 — Søborg — Danmark

Smykker forarbejdes efter

opgave.

Vore   varer   findes   i   Grønlands

førende varehuse.

Kalåtdlit-nunane niuverfarfingne

pingårnerussune niorKutigssaufi-

vuf navssågssåupuf.

pinersaufit sananeKarsfnåupuf

kigsautigissat maligdlugit.

KGL HOF-JUVELK.HKU OG HOF-GULDSMKD

<sXS>K 0 B E N H Av N <2Xc>

<K^>

BREDGADE   17JT

GRUNDLAGT 1834 QJ<V

Hertil bemærkes:

Det er noget vrøvl, som landsrådet

siger, i alle tilfælde hvor talen er om

de mange udsendte ikke-specialister.*

Hvis der skal være nogen virkelig;

mening med rigsfællesskab så må det

da være hensigten, at rigets mere

velbeslåede dele støtter de fattigere

områder, så alle få en levefod, der er

rimelig.

Og hvad er egentlig meningen med

FNs erklæring om Menneskerettig-

hederne, der siger: ENHVER HAR

RET TIL LIGE LØN FOR LIGE AR-

BEJDE? Jeg tror, at den danske FN-

delegation ville komme på hårdt ar-

bejde, hvis spørgsmålet om fødesteds-

kriteriet blev rejst i FNs politiske

komite.

Hvis Grønland skal være en lige-

berettiget del af det danske rige,

så må der også være råd til at fast-

lægge en levefod, der er så høj, at den

også kan tiltrække folk fra rigets

sydlige del. For de fleste kategoriers

vedkommende oven i købet uden præ-

miering af nogen art.

Landsrådet siger:

„..har man i nogle år anvendt det

såkaldte hjemstavnskriterium .. Dette

kriterium er blevet stærkt kritiseret

og efter landsrådets mening med

rette."

Hertil bemærkes:

Det er rigtigt, at vi var imod hjem-

stavnskriteriet og 10-års-reglen, men

det har aldrig været vælgernes me-

ning, at en uretfærdig ordning skulle

afløses af en ordning, som var endnu

ringere.

Landsrådets siger:

„.. har udgangspunktet været, at

det ikke kan anses for retfærdigt, at

en mindre gruppe grønlændere, som

har opnået en højere uddannelse i

Danmark, skal kunne få en langt

højere aflønning end deres lands-

mænd .."

Hertil bemærkes:

Fødestedskriteriet og den lønmæs-

sige forskelsbehandling iøvrigt ram-

mer ikke blot de grønlændere, der er

uddannet i Danmark. Folk uddannet

i Grønland og ufaglærte får jo også

langt mindre i løn end udsendte i

tilsvarende stillinger.

Hvis landsrådsmedlemmerne finder

det uretfærdigt, at en grønlænder ud-

dannet i Danmark får mere end andre

grønlændere, så finder jeg det meget

mere uretfærdigt, at en veluddannet

grønlænder skal have mindre i løn

end en dansker uden uddannelse.

Landsrådet siger:

„Fødestedskriteriet har været be-

tegnet    som    forskelsbehandling    på

ATLAS

ATLAS Crysfal Queen

Det moderne køleskab med de

mange kvalitetsfordele, rummer

120 liter.

Mål: Højde 90 cm

Bredde 55 cm

Dybde 54,5 cm

ATLAS Crystal Queen

nigdlatårtitsivik nutåliaK pit-

saoKissunik atortulik imaKarsi-

naussoK 120 liter.

angnertussusé:

portussusia 90 cm

silissusia 55 cm

atitussusia 54,5 cm

m     ATLAS

grund af afstamning. Landsrådet an-

ser ikke dette for rigtigt, da føde-

stedskriteriet omfatter alle, som fødes

i Grønland uanset afstamning".

Hertil bemærkes:

Dette nye og ret originale argu-

ment er måske korrekt i teorien, men

det passer ikke i praksis, idet føde-

stedskriteriet alene vil komme til at

ramme grønlændere. Langt de fleste

danske er så kort tid i Grønland, at

deres i Grønland fødte børn vil være

færdige med deres uddannelse på et

tidspunkt, hvor familien atter bor

fast i Danmark.

Det er jo desværre en kendsgerning,

at de fleste danske er i Grønland en-

ten for hurtigt at tjene en del penge

eller for hurtigt at få en slags gen-

vej til en højere stilling i Danmark.

Begge kategorier er kun få år i Grøn-

land, så danske børn født i Grønland

vil aldrig i praksis mærke fødesteds-

kriteriet.

Landsrådet siger:

„Hvis reglen om fødestedskriteriet

ikke optages i loven, vil følgen blive

.. at alle andre grupper i Grønland,

lønmodtagere som frierhververe vil

stille krav om tilsvarende aflønning,

hvilket vil være ødelæggende for

Grønlands økonomi ..".

Hertil bemærkes:

Så længe man har råd til at opsende

udsendte danske hver eneste gang

man ikke har en lokalboende, lavt-

lønnet ved hånden, og så længe man

har råd til at vifte os om næsen med

4 milliarder kroner, så længe har

man også råd til at aflønne den grøn-

landske befolkning ordentligt. Man

har i landsrådet fuldstændig glemt

tidligere landslæge Smith, der med

tørre tal beviste, at det var komplet

umuligt at leve sundhedsmæssigt for-

svarligt på en normal ugeløn, selv på

det mest skrabede budget.

Siden Smith's undersøgelser er løn-

ningerne nok steget, men den meste

lønstigning er igen forsvundet takket

været landsrådets fuskeri med den

automatiske pristalsregulering samt

landsrådets genindførelse af monopo-

ler til KGH, som betyder grove over-

priser på en lang række af dagligda-

gens små fornøjelser.

Det kunne iøvrigt være rart at vide,

hvem der egentlig har forfattet den

famøse erklæring. Det kan næppe

være Godthåbs Peter Heilmann, for

han er jo selv udsendt efter uddan-

nelse i Danmark, og det er tilsynela-

dende helt forkert efter landsrådets

opfattelse. Men i alle tilfælde kan vi

være overbeviste om, at erklæringen

er affattet af en, som ikke aner, hvad

vi menige vælgere mener om G-60,

om fødestedskriterium, lønmæssig

forskelsbehandling,  etc.

Det havde iøvrigt tjent landsrådet

til betydeligt mere ære, hvis man ikke

blot havde forkastet fødestedskriteriet,

men også havde beskæftiget sig med

andre former for apartheid-politik i

G-60-forslagene. Tag f. eks børnetil-

skudet, hvor man nu betaler 200,- kr.

pr. barn om året. Trods Boserups rap-

porter fortæller, at det er dyrene at

leve i Grønland end i Danmark, og

trods Boserup også fortæller os, at

den grønlandske levefod er langt la-

vere end den danske, så laver man

en børnetilskudsordning, der er langt

ringere end den danske. Hvis jeg ikke

husker meget forkert, så får man i

Danmark mellem 400 og 500 kr. pr.

barn om året, afhængig af børnetal-

let, herudover giver man et tillæg på

50 pet. til enlige forsørgere, som al-

tid har behov for assistance. Med an-

dre ord: En enlig moder med eet barn

får i Grønland 200,- kr. i børnetilskud,

medens i hun i Danmark havde fået

600,- kr. Atter en form for forskels-

behandling! Landsrådets afsluttende

ord: „.. at den lønskitse .. væsentlig

formindsker svælget imellem de ud-

sendtes og de fastboendes økonomiske

vilkår .. og .. yderligere vil nærme

de to grupper til hinanden" virker

derfor som det rene sludder og som

en parodi på demokrati og folkestyre.

Ældste  en  gros-firma i

legetøj.

pinguaerniarflt pingtissat

amerdlasungordlugit

tuniniaivit pisoKaunerssåt.

HARTVIG SAMSON'S EFT.

(Eigil Haugaard) A/S

KØBENHAVN   K.

Kollektionen omfatter ca. 4000 numre,

pingussat dssiglngitsut 4000 migssiliorpait.

Centrifugalpumpe

med kobling

Den rigtige spulepumpe for såvel sto-

re som små både.

Leveres med omløbsretning efter øn-

ske. For kileremtræk eller flad rem.

pumpe kåvifoK ikutagaxl

pumpe angatdlamut tigssalukflrtaiv-

dlune saligutigssarKigsoK., angatdlati-

nut angisunut mikissunutdlo nalencu-

tOK.

piniarneKarsinauvOK sop tungfinut kå-

vitunigsså kigsautigalugo. åssiglngit-

sunik mardlungnik remilingnik pesar-

pugut  (kilerem  imalOnit flad).

ANDREAS   JENSEN   &   SØNNER

Specialfabrik for

trawl- og vådspil

Telf. 42977 - Skagen - Danmark

Tel.adr.: „Skagenspil"


Tuborøhaunimut pulåmagiå, Danmarkime nangminerssortut

umiarssualivisa anønerssfit

					
Hide thumbnails
Side 1
Side 1
Side 2
Side 2
Side 3
Side 3
Side 4
Side 4
Side 5
Side 5
Side 6
Side 6
Side 7
Side 7
Side 8
Side 8
Side 9
Side 9
Side 10
Side 10
Side 11
Side 11
Side 12
Side 12
Side 13
Side 13
Side 14
Side 14
Side 15
Side 15
Side 16
Side 16
Side 17
Side 17
Side 18
Side 18
Side 19
Side 19
Side 20
Side 20
Side 21
Side 21
Side 22
Side 22
Side 23
Side 23
Side 24
Side 24
Side 25
Side 25
Side 26
Side 26
Side 27
Side 27
Side 28
Side 28
Side 29
Side 29
Side 30
Side 30
Side 31
Side 31
Side 32
Side 32