Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 04.06.1964, Side 4

Atuagagdliutit - 04.06.1964, Side 4
Hvorfor er ligeløn umuligt i Grønland Orientering om fødestedskriteriet — Hvad mener man med de forskel- lige „lønbegrber"! — 10-årsreglen gav anledning til at tage lønspørgs- målet op i G-60 — Spørgsmålet drøftet i næsten tre år, fordi de grøn- landske repræsentanter ikke kunne enes — Ligeløn ville have givet store og uoverskuelige økonomiske konsekvenser — I kompromisfor- slaget, der blev vedtaget, bevarede man fødestedskriteriet, for al alle befolkningsgrupper i Grønland kan være solidariske Ved afslutningen af det ekstraordinære landsrådsmøde i marts måned blev der af det samlede landsråd afgivet en erklæring om landsrådets stilling til fødestedskriteriet igen. Erklæringen sluttede med, at landsrådet ville træffe foranstaltninger til, at de forhold, der var omtalt i erklæringen, ville blive yderligere belyst igennem radio og presse. FORSKELLIGE „LØNBEGREBER" I den anledning skal jeg her søge på en objektiv måde at redegøre for baggrunden for, at man i G-60 og i landsrådet er nået frem til at lade fø- destedskriteriet være afgørende for, om der kan ydes udsendt løn i Grøn- land. Det kan vist være klogt først kort at forklare de forskellige „lønbegreber“, man arbejder med. Hvad mener man egentlig, når man taler om dansk løn, Nye fiskeskibe til færingerne Færingerne fortsætter med at mo- dernisere deres fiskerflåde. For tiden bygges (eller er kontraheret) der 13 nye stålskibe, fem i Øst-Tyskland, fem i Norge og tre på Færøerne. De nye skibe kommer til at koste om- kring 20 miil kr. Skibene, der bygges i Øst-Tyskland, er bestilt af den fær- øske sildesalgscentral, men overtages af forskellige redere. Også i fjor havde den færøske fi- skerflåde en betydelig tilgang af nye stålskibe — ialt 10 på 2600 bruttotons. Færøernes samlede tonnage udgjorde 1. november sidste år 225 skibe på 42,987 bruttotons. Der var 194 fiske- fartøjer, 13 passagererskibe, seks fragtskibe, en hvalfanger og et tank- skib. udsendt løn, grønlandsk løn og lige- løn.. Det er lidt svævende, men jeg tror, at følgende definitioner er de mest almindeligt anvendte. Ved dansk løn forstås de i Danmark gældende lønnninger. D.v.s. at man ved at indføre danske lønninger i Grønland skulle anvende de samme lønninger, der i Damark er fastsat for tjenestemænd, funktionærer og arbej- dere. For tjenestemændenes vedkom- mende vil det altså sige, at den dan- ske tjenestemandslovs lønninger skulle gælde, for andre funktionærer og for arbejdere skulle det være de lønnin- ger, der er fastsat i de overenskom- ster, som afsluttes og anvedes i Dan- mark. Ved udsendt løn forstås den løn, der i dag gives det personale, der opsen- des fra Danmark enten som tjene- stemænd eller som funktionærer og arbejdere. Som lønordningen hidtil har været, svarer den løn ofte til de i Danmark gældende lønninger, hvortil kommer bl. a. brændselstil- læg og fribolig eller dagpenge. Da de pågældende, hvis deres ophold i Grønland strækker sig over længere tid ikke betaler skat i Danmark, får de gennem skattefriheden et ekstra tillæg. Ved grønlandsk løn forstås de løn- ninger, der er fastsat specielt for det i Grønland hjemmehørende personale eller personale, der ansættes lokalt i Grønland. For visse grupper er der i Vil De ha' sukces - brug BRYLCREEM Moderne mænd bruger hver dag Brylcreem, for Brylcreem får håret til at sidde perfekt og naturligt hele dagen — uden at fedte. Gør det bedste for Deres hår, brug Brylcreem. Hår NyT L,V DAN semi-diesel type DAMU, 20 HK, mardlungnik cylinderilik pingasunik ulungnalingnik ulutifer- iagkanik sarpilik kissangnagifdlo autdlartitagkat. OKimåissusia: 600 kg inigssitdlune takissusia: 1645 mm Motortype téuna BOSCH blok- pumpimik pilersimavoK regulato- reKardlunilo. akit agdlagsimavfiat nalunaerssu- fitdlo motorinik uningatitsivingme Prisliste og brochure på motor- depotet. A/s Motorfabriken DAN Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: Danmotor. dag tale om dansk løn med et vist fradrag ( de ikke-udsendte tjeneste- mænd), for andre om særlige grøn- landske lønninger, det gælder f. eks. for GAS og for grønlandske tjeneste- mænd — de tidligere bestillingsmænd. Ligeløn er det lønbegreb, der er vanskeligst at definere, fordi det anvendes i forskellig betydning. Men det almindeligste er, at der ved „ligeløn" tænkes på indførelse af danske lønninger i Grønland. Udtrykket ligeløn anvendes dog også ind imellem, når man taler om, at visse grupper af højere- uddannede og særligt kvalificerede grønlændere skal lønnes på samme måde som deres udsendte kolleger. Derimod tror jeg ikke, der er nogen, der ved ligeløn forstår, at alle i Grøn- land boende, derunder ufaglærte ar- bejdere og funktionærer, skal have udsendt løn. Som det vil være bekendt, tog G-60 allerede i 1960 lønspørgsmålet op. 10-ÅRSREGLEN Grunden hertil var først og frem- mest en almindelig utilfredshed med tjenestemandsloven af 1958. Den fast- satte, at alle tjenestemandslønninger skulle reduceres med en vis procent. Denne reduktionsprocent var oprin- delig 25, men er nu 20 pct. Til gen- gæld skulle de udsendte tjenestemænd have et Grønlands-tillæg, der kun skulle komme til udbetaling uden for Grønland. Reglerne om reduktion af lønnen er dog blevet anvendt over for ikke-ud- Som bekendt har de islandske stor- trawlere haft økonomiske vanskelig- heder at kæmpe med, siden de blev sat uden for landets nye 12 sømils fiskerigrænse sammen med andre na- tioners fiskere. „The Fishing News" skriver bl. a. følgende herom: For godt et år siden besluttede re- geringen sig til at lade sagen under- søge og valgte en komite, som skulle udforske grundene til de økonomiske vanskeligheder og foreslå forbedrin- ger i trawlernes drift. Regnskaberne fra 29 trawlere var blevet gennemgået, og det blev op- daget, at gennemsnitstabet for 1961 var 540.000 kr. og for 1962 600.000 kr. Hovedårsagerne var følgende: Siden udvidelsen af Islands fiskeri- grænse, var trawlerne hindret i at fiske i deres tidligere fiskepladser. SMALFILM Tidsskrift for en levende hobby. Følg med fra januar. 12 hefter 1 abonnement, kr. 26,00. SMALFILM Postboks 32 — Søborg — Danmark sendte tjenestemænd, mens de ud- sendte fortsat får fuld dansk løn samt fribolig og brændselstillæg i stedet for et kontant Grønlands-tillæg. Ved af- gørelsen af, hvem der kan betragtes som udsendte, anvendes det såkaldte hjemstavnskriterium eller „tiårsreg- len". Betingelsen for at få udsendt løn er efter dette kriterium 10 års uafbrudt ophold i Danmark efter det fyldte 8. år samt ansættelse fra Dan- mark. Det var reduktionsprocenten i for- bindelse med denne 10 årsregel, der gav anledning til så stærk en util- fredshed fra grønlandsk side, at G-60 meget hurtigt efter sin nedsættelse blev anmodet om at tage lønspørgs- målet op. Efter at man i næsten 3 år for- gæves havde søgt at nå et resultat, lykkedes det i foråret 1963 at opnå enighed om det, der går under nav- net G-60’s lønskitse. Når man ikke tidligere var kommet nogen vegne skyldtes det først og fremmest, at de 7 valgte grønlandske repræsentanter i G-60 ikke kunne enes om et forslag. FORSLAGET FRA 5 MEDLEMMER OG BOSERUPs SYNSPUNKTER Ved forhandlingerne i G-60 gik 5 af de grønlandske repræsentanter ind for, at reduktionsprocenten skulle fjernes, og at alle tjenestemænd, der var ansat efter tjenestemandsloven, skulle have samme løn som tjeneste- mænd i Danmark, altså det, der kal- des ligeløn. Også andre grønlændere, der havde en højere faglig uddannelse, skulle efter deres opfattelse have løn Af den grund faldt deres fangster med ca. 6000 tons. I henhold til aftaler med fagorgani- sationerne, da gennemsnitsfangsterne var meget større end nu, har traw- lerne haft et mandskab på 31, mens britiske og tyske trawlere af lignende størrelse og med tilsvarende udstyr har en besætning på henholdsvis 20 og 24 mand. Denne overbemanding indebærer et tillæg på driftsomkost- ninger for hver trawler på 160.000— 240.000 kr. om året. Fangsterne bliver påført told, når de leveres i udenlandsk havn. Man regner med, at en trawler lander sin fangst gennemsnitlig seks gange år- ligt i udenlandske havne. Den udredte told repræsenterer en udgift på ca. 110.000 kr. årlig for hver trawler. Fangsterne i new foundlandske og grønlandske farvande er blevet me- get mindre end tidligere. I 1959 stam- mede 60 pct. af totalfangsten fra disse farvande mod kun 23 pct. i 1962. Efter komiteens mening vil det for fremtiden være nødvendig at yde statssubstidier til driften af trawlere. Komiteen har også peget på, at andre nationers fangster har vist en nedgang i de senere år, men ikke så alvorligt som de islandske trawleres. efter danske regler. Derimod mente disse 5 repræsentanter ikke, at perso- ner, der var født i Grønland, skulle kunne opnå udsendt løn eller Grøn- lands-tillæg. Deres synspunkt var, at grønlændere med særlige kvalifika- tioner skulle have samme indtægter i Grønland som danskere i Danmark, men ikke som danskere i Grønland. De foreslog samtidig, at lønnen for GAS-arbejdere, der havde fuld fag- lig uddannelse, skulle sættes i vejret. Lønnen for andre arbejdere skulle efter dette forslag ikke hæves, idet de 5 ikke turde gå ind for, at produktions- omkostningerne ved erhvervsvirksom- hederne blev forøget, før produktio- nen kunne bære det. For at arbej- dere og frie erhververe også skulle opnå en indtægtsstigning, blev det foreslået, at indføre et børnetilskud for alle, der ikke blev aflønnet efter danske regler. Det var således i forbindelse med dette lønforslag, at de 5 grønland- ske repræsentanter gik ind for fødestedskriteriet, der herefter skulle være afgørende for, om man ud over dansk løn skulle kunne opnå det grønlandstillæg, som ud- sendte får. En nærmere redegørelse for, hvad der kunne tale for at indføre dette fødestedskriterium, er bl. a. givet af G-60’s økonomiske konsulent Mogens Boserup og kan læses i hans værk „Økonomisk politik i Grønland", kap. XXV, s. 237 flg. Han fremhæver, at såfremt man lader grønlændere få de indtægter og goder, som den udsendte dansker får i Grønland, så bliver der en meget stor afstand mellem de le- vevilkår, som hovedparten af den grønlandske befolkning har og de le- vevilkår, som de grønlændere, der lønnes som udsendte, vil få. Det skyl- des, at leveniveauet i Grønland endnu ligger meget lavere, end det gør i Dan- mark. Ganske vist eksisterer der al- ligevel en stor afsand i levevilkårene mellem forskellige grupper, der ar- bejder i Grønland, nemlig mellem den almindelige grønlandske befolk- ning og de udsendte danskere, men Boserup mener, de fleste betragter dette som et nødvendigt onde, der føl- ger af, at der i Grønland mangler kvalificeret arbejdskraft. Samtidig var det Boserups opfat- telse, at i det øjeblik man, således som de 5 grønlandske repræsentanter foreslog, lønnede de højere uddannede grønlændere og de tjenestemandsan- satte grønlændere efter de i Danmark gældende regler, — det jeg kaldte li- geløn —• ville det ikke være betæn- keligt at lade fødestedet være afgø- rende for, om man derudover kunne opnå Grønlands-tillæg. De grønlæn- dere, der blev lønnet efter de danske regler, ville nemlig alligevel, fordi de ikke betalte skat, få en vis, omend beskeden, præmie. Derved kunne de blive interesseret i at vende tilbage til Grønland, fordi de trods alt fik mere ud af deres indtægt i Grønland, end de ville have fået af den samme ind- tægt i Danmark, hvor de måtte betale skat. Endvidere fremhævede Boserup, at den skitserede ordning var enklere i sin opbygning end den eksisterende. Det var imidlertid ikke muligt blandt de grønlandske repræsentanter Store underskud for islandske trawlere Forhandles han at Kr. 85,00 og kr. 130,00 med dato 165,00 et mærkeur til en populær pr tS... John Grauting Specialforretning for ure og optik TORVET 1 - LEMVIG 4

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.