Tímarit.is   | Tímarit.is |
Søg | Titler | Artikler | Om os | Spørgsmål og svar |
log på | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Vis i nyt vindue:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Din browser understøtter ikke PDF-filer
Klik her for at se siden som JPG
Atuagagdliutit

						Hvorfor er ligeløn umuliet i Grønland

Orientering om fødesfedskriteriet — Hvad mener man med de forskel-

lige „lonbegrber"! — 10-årsreglen gav anledning fil at tage lønspørgs-

målet op i G-60 — Spørgsmålet drøftet i næsfen tre år, fordi de grøn-

landske repræsentanter ikke kunne enes — Ligeløn ville have givet

store og uoverskuelige økonomiske konsekvenser — I kompromisfor-

slaget, der blev vedtaget, bevarede man fødesfedskriteriet, for at alle

befolkningsgrupper i Grønland kan være solidariske

Ved afslutningen af det ekstraordinære landsrådsmøde i marts måned ble«

der af det samlede landsråd afgivet en erklæring om landsrådets stilling til

fødestedskriteriet igen. Erklæringen sluttede med, at landsrådet ville træffe

foranstaltninger til, at de forhold, der var omtalt i erklæringen, ville blive

yderligere belyst igennem radio og presse.

FORSKELLIGE   „LØNBEGREBER"

I den anledning skal jeg her søge

på en objektiv måde at redegøre for

baggrunden for, at man i G-60 og i

landsrådet er nået frem til at lade fø-

destedskriteriet være afgørende for,

om der kan ydes udsendt løn i Grøn-

land.

Det kan vist være klogt først kort at

forklare de forskellige „lønbegreber",

man arbejder med. Hvad mener man

egentlig, når man taler om dansk løn,

Nye fiskeskibe

til færingerne

Færingerne fortsætter med at mo-

dernisere deres fiskerflåde. For tiden

bygges (eller er kontraheret) der 13

nye stålskibe, fem i Øst-Tyskland,

fem i Norge og tre på Færøerne. De

nye skibe kommer til at koste om-

kring 20 mill kr. Skibene, der bygges

i Øst-Tyskland, er bestilt af den fær-

øske sildesalgscentral, men overtages

af forskellige redere.

Også i fjor havde den færøske fi-

skerflåde en betydelig tilgang af nye

stålskibe — ialt 10 på 2600 bruttotons.

Færøernes samlede tonnage udgjorde

1. november sidste år 225 skibe på

42,987 bruttotons. Der var 194 fiske-

fartøjer, 13 passagererskibe, seks

fragtskibe, en hvalfanger og et tank-

skib.

udsendt løn, grønlandsk løn og lige-

løn.. Det er lidt svævende, men jeg

tror, at følgende definitioner er de

mest almindeligt anvendte.

Ved dansk løn forstås de i Danmark

gældende lønnninger. D.v.s. at man

ved at indføre danske lønninger i

Grønland skulle anvende de samme

lønninger, der i Damark er fastsat for

tjenestemænd, funktionærer og arbej-

dere. For tjenestemændenes vedkom-

mende vil det altså sige, at den dan-

ske tjenestemandslovs lønninger skulle

gælde, for andre funktionærer og for

arbejdere skulle det være de lønnin-

ger, der er fastsat i de overenskom-

ster, som afsluttes og anvedes i Dan-

mark.

Ved udsendt løn forstås den løn, der

i dag gives det personale, der opsen-

des fra Danmark enten som tjene-

stemænd eller som funktionærer og

arbejdere. Som lønordningen hidtil

har været, svarer den løn ofte til

de i Danmark gældende lønninger,

hvortil kommer bl. a. brændselstil-

læg og fribolig eller dagpenge. Da de

pågældende, hvis deres ophold i

Grønland strækker sig over længere

tid ikke betaler skat i Danmark, får

de gennem skattefriheden et ekstra

tillæg.

Ved grønlandsk løn forstås de løn-

ninger, der er fastsat specielt for det

i Grønland hjemmehørende personale

eller personale, der ansættes lokalt i

Grønland. For visse grupper er der i

ha' sukces - brug

BRYLCREE

Moderne mænd bruger hver dag

Brylcreem, for Brylcreem får håret

til at sidde perfekt og naturligt

hele dagen — uden at fedte. Gør

det bedste for Deres hår, brug

Brylcreem.

ØRT

HÅR NYT LIV

DAN semi-diesel

type DAMU, 20 HK,

mardlungnik cylinderilik

pingasunik ulungnalingnik ulufifer-

fagkanik    sarpilik    kissangnagitdlo

autdlarfitagkat.

oKimaissusia: 600 kg

inigssitdlune   takissusia:   1645   mm

Moforfype   fauna   BOSCH   blok-

pumpimik pilersimavoK regulafo-

reKardlunilo.

akii agdlagsimavfiat nalunaerssu-

fitdlo motorinik unfngatitsivingme

Prisliste  og  brochure  på  mofor-

depotet.

dag tale om dansk løn med et vist

fradrag ( de ikke-udsendte tjeneste-

mænd), for andre om særlige grøn-

landske lønninger, det gælder f. eks.

for GAS og for grønlandske tjeneste-

mænd —¦ de tidligere bestillingsmænd.

Ligeløn er det lønbegreb, der er

vanskeligst at definere, fordi det

anvendes i forskellig betydning.

Men det almindeligste er, at der

ved „ligeløn" tænkes på indførelse

af danske lønninger i Grønland.

Udtrykket ligeløn anvendes dog

også ind imellem, når man taler

om, at visse grupper af højere-

uddannede og særligt kvalificerede

grønlændere skal lønnes på samme

måde som deres udsendte kolleger.

Derimod tror jeg ikke, der er nogen,

der ved ligeløn forstår, at alle i Grøn-

land boende, derunder ufaglærte ar-

bejdere og funktionærer, skal have

udsendt løn.

Som det vil være bekendt, tog G-60

allerede   i   1960   lønspørgsmålet   op.

10-ÅRSREGLEN

Grunden hertil var først og frem-

mest en almindelig utilfredshed med

tjenestemandsloven af 1958. Den fast-

satte, at alle tjenestemandslønninger

skulle reduceres med en vis procent.

Denne reduktionsprocent var oprin-

delig 25, men er nu 20 pet. Til gen-

gæld skulle de udsendte tjenestemænd

have et Grønlands-tillæg, der kun

skulle komme til udbetaling uden for

Grønland.

Reglerne om reduktion af lønnen er

dog blevet anvendt over for ikke-ud-

sendte tjenestemænd, mens de ud-

sendte fortsat får fuld dansk løn samt

fribolig og brændselstillæg i stedet for

et kontant Grønlands-tillæg. Ved af-

gørelsen af, hvem der kan betragtes

som udsendte, anvendes det såkaldte

hjemstavnskriterium eller „tiårsreg-

len". Betingelsen for at få udsendt

løn er efter dette kriterium 10 års

uafbrudt ophold i Danmark efter det

fyldte 8. år samt ansættelse fra Dan-

mark.

Det var reduktionsprocenten i for-

bindelse med denne 10 årsregel, der

gav anledning til så stærk en util-

fredshed fra grønlandsk side, at G-60

meget hurtigt efter sin nedsættelse

blev anmodet om at tage lønspørgs-

målet op.

Efter at man i næsten 3 år for-

gæves havde søgt at nå et resultat,

lykkedes det i foråret 1963 at opnå

enighed om det, der går under nav-

net G-60's lønskitse.

Når man ikke tidligere var kommet

nogen vegne skyldtes det først og

fremmest, at de 7 valgte grønlandske

repræsentanter i G-60 ikke kunne enes

om et forslag.

FORSLAGET FRA 5 MEDLEMMER

OG BOSERUPS SYNSPUNKTER

Ved forhandlingerne i G-60 gik 5 af

de grønlandske repræsentanter ind

for, at reduktionsprocenten skulle

fjernes, og at alle tjenestemænd, der

var ansat efter tjenestemandsloven,

skulle have samme løn som tjeneste-

mænd i Danmark, altså det, der kal-

des ligeløn. Også andre grønlændere,

der havde en højere faglig uddannelse,

skulle efter deres opfattelse have løn

Store underskud for

islandske trawlere

Som bekendt har de islandske stor-

trawlere haft økonomiske vanskelig-

heder at kæmpe med, siden de blev

sat uden for landets nye 12 sømils

fiskerigrænse sammen med andre na-

tioners fiskere. „The Fishing News"

skriver bl. a. følgende herom:

For godt et år siden besluttede re-

geringen sig til at lade sagen under-

søge og valgte en komite, som skulle

udforske grundene til de økonomiske

vanskeligheder og foreslå forbedrin-

ger i  trawlernes  drift.

Regnskaberne fra 29 trawlere var

blevet gennemgået, og det blev op-

daget, at gennemsnitstabet for 1961

var 540.000 kr. og for 1962 600.000 kr.

Hovedårsagerne var følgende:

Siden udvidelsen af Islands fiskeri-

grænse, var trawlerne hindret i at

fiske   i   deres   tidligere   fiskepladser.

SMALFILM

Tidsskrift for en levende hobby.

Følg med fra januar. 12 hefter 1

abonnement,  kr. 26,00.

SMALFILM

Postboks 32 — Søborg —  Danmark

Vs Motorfabriken DAN

Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: Danmotor.

Kr. 85,00 og kr. 130,00

med dato 165,00

John Grauting

Specialforretning

for ure og  optik

TORVET 1  ¦ LEMVIG

Af den grund faldt deres fangster

med ca. 6000 tons.

I henhold til aftaler med fagorgani-

sationerne, da gennemsnitsfangsterne

var meget større end nu, har traw-

lerne haft et mandskab på 31, mens

britiske og tyske trawlere af lignende

størrelse og med tilsvarende udstyr

har en besætning på henholdsvis 20

og 24 mand. Denne overbemanding

indebærer et tillæg på driftsomkost-

ninger for hver trawler på 160.000—

240.000 kr. om året.

Fangsterne bliver påført told, når

de leveres i udenlandsk havn. Man

regner med, at en trawler lander sin

fangst gennemsnitlig seks gange år-

ligt i udenlandske havne. Den udredte

told repræsenterer en udgift på ca.

110.000 kr. årlig for hver trawler.

Fangsterne i new foundlandske og

grønlandske farvande er blevet me-

get mindre end tidligere. I 1959 stam-

mede 60 pet. af totalfangsten fra

disse farvande mod kun 23 pet. i 1962.

Efter komiteens mening vil det for

fremtiden være nødvendig at yde

statssubstidier til driften af trawlere.

Komiteen har også peget på, at andre

nationers fangster har vist en nedgang

i de senere år, men ikke så alvorligt

som de islandske trawleres.

efter danske regler. Derimod mente

disse 5 repræsentanter ikke, at perso-

ner, der var født i Grønland, skulle

kunne opnå udsendt løn eller Grøn-

lands-tillæg. Deres synspunkt var, at

grønlændere med særlige kvalifika-

tioner skulle have samme indtægter i

Grønland som danskere i Danmark,

men ikke som danskere i Grønland.

De foreslog samtidig, at lønnen for

GAS-arbejdere, der havde fuld fag-

lig uddannelse, skulle sættes i vejret.

Lønnen for andre arbejdere skulle

efter dette forslag ikke hæves, idet de

5 ikke turde gå ind for, at produktions-

omkostningerne ved erhvervsvirksom-

hederne blev forøget, før produktio-

nen kunne bære det. For at arbej-

dere og frie erhververe også skulle

opnå en indtægtsstigning, blev det

foreslået, at indføre et børnetilskud

for alle, der ikke blev aflønnet efter

danske regler.

Det var således i forbindelse med

dette lønforslag, at de 5 grønland-

ske repræsentanter gik ind for

fødestedskriteriet, der herefter

skulle være afgørende for, om man

ud over dansk løn skulle kunne

opnå det grønlandstillæg, sootn ud-

sendte får.

En nærmere redegørelse for, hvad

der kunne tale for at indføre dette

fødestedskriterium, er bl. a. givet af

G-60's økonomiske konsulent Mogens

Boserup og kan læses i hans værk

„Økonomisk politik i Grønland", kap.

XXV, s. 237 flg. Han fremhæver, at

såfremt man lader grønlændere få de

indtægter og goder, som den udsendte

dansker får i Grønland, så bliver der

en meget stor afstand mellem de le-

vevilkår, som hovedparten af den

grønlandske befolkning har og de le-

vevilkår, som de grønlændere, der

lønnes som udsendte, vil få. Det skyl-

des, at leveniveauet i Grønland endnu

ligger meget lavere, end det gør i Dan-

mark. Ganske vist eksisterer der al-

ligevel en stor afsand i levevilkårene

mellem forskellige grupper, der ar-

bejder i Grønland, nemlig mellem

den almindelige grønlandske befolk-

ning og de udsendte danskere, men

Boserup mener, de fleste betragter

dette som et nødvendigt onde, der føl-

ger af, at der i Grønland mangler

kvalificeret arbejdskraft.

Samtidig var det Boserups opfat-

telse, at i det øjeblik man, således

som de 5 grønlandske repræsentanter

foreslog, lønnede de højere uddannede

grønlændere og de tjenestemandsan-

satte grønlændere efter de i Danmark

gældende regler, — det jeg kaldte li-

geløn — ville det ikke være betæn-

keligt at lade fødestedet være afgø-

rende for, om man derudover kunne

opnå Grønlands-tillæg. De grønlæn-

dere, der blev lønnet efter de danske

regler, ville nemlig alligevel, fordi de

ikke betalte skat, få en vis, omend

beskeden, præmie. Derved kunne de

blive interesseret i at vende tilbage til

Grønland, fordi de trods alt fik mere

ud af deres indtægt i Grønland, end

de ville have fået af den samme ind-

tægt i Danmark, hvor de måtte betale

skat. Endvidere fremhævede Boserup,

at den skitserede ordning var enklere

i sin opbygning end den eksisterende.

Det var imidlertid ikke muligt

blandt de grønlandske repræsentanter

- Ja, man taler om GOLF - den store kvalitetscerut til 48 øre.

Det betaler sig at købe GOLF - den mest solgte cerut.

					
Hide thumbnails
Side 1
Side 1
Side 2
Side 2
Side 3
Side 3
Side 4
Side 4
Side 5
Side 5
Side 6
Side 6
Side 7
Side 7
Side 8
Side 8
Side 9
Side 9
Side 10
Side 10
Side 11
Side 11
Side 12
Side 12
Side 13
Side 13
Side 14
Side 14
Side 15
Side 15
Side 16
Side 16
Side 17
Side 17
Side 18
Side 18
Side 19
Side 19
Side 20
Side 20
Side 21
Side 21
Side 22
Side 22
Side 23
Side 23
Side 24
Side 24
Side 25
Side 25
Side 26
Side 26
Side 27
Side 27
Side 28
Side 28
Side 29
Side 29
Side 30
Side 30
Side 31
Side 31
Side 32
Side 32