Tímarit.is   | Tímarit.is |
Søg | Titler | Artikler | Om os | Spørgsmål og svar |
log på | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Vis i nyt vindue:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Din browser understøtter ikke PDF-filer
Klik her for at se siden som JPG
Atuagagdliutit

						Fra

LÆSERNE

Tanker om den nye skolelov

for Grønland

I anledning af den nye skolelovs be-

handling i folketinget har politikere

rejst spørgsmålet om det tilrådelige

i at åbne mulighed for udsættelse af

undervisning i modersmålet til tredje

skoleår.

Jeg er dansk lærerinde og har un-

dervist på Grønland siden 1953, altså

længe før forsøget med udsættelse af

undervisningen i grønlandsk.

Måske er der grund til at ridse si-

tuationen op, sådan som vi danske

lærere oplevede den dengang. Mulig-

vis står „oplevelsen" hovedsagelig for

min egen regning, men det var mit

indtryk fra diskussioner med kolleger,

at de havde nogenlunde samme ind-

tryk af situationen:

Vi underviste første og anden klasse

6 timer om ugen i dansk. Resultaterne

var små, for små syntes vi, og vi

mente at spore de fleste af vore van-

skeligheder derhen, at børnene kun

hørte dansk de seks timer ugentlig og

ydermere, at de samtidig undervistes

i grønlandsk. Hvordan kunne det

genere børnenes danskundervisning,

at de lærte grønlandsk samtidig.

Mest tydeligt viste det sig deri, at

udtalen af de samme bogstaver og

bogstavforbindelser ikke lyder ens på

de to sprog: Hos kateketen lærte de,

at t-a udtales „da", at p og b er ens-

lydende ligesom e og i, o og u og k

og g.

Tilmed var metodikken i de to fag

helt uden korrespondance. Begge fag

beskæftigede sig med indlæring af

stave- og læsemetode — og dog var

end ikke rækkefølgen, hvori man ind-

øvede bogstaverne, den samme.

Det var tydeligt, at børnene blev

stillet opgaver, de ikke på et begyn-

dertrin kunne magte. Der forlangtes

dagligt af dem, at det, de havde lært

i dansktimen, skulle de se bort fra i

grønlandsktimen og omvendt.

Det lå derfor fristende nær at sige:

Lad os slå alle fluer med ét smæk ved

at udsætte grønlandsk til børnene er

ude over begyndertrinet og i stedet

intensivere danskundervisningen. De

goder vi ventede at opnå var føl-

gende:

1. Børnene blev kun udsat for én

læsemetodik, én måde at udtale

en læst lydforbindelse på, så for-

virringen kunne undgås.

2.  Børnene kunne få 12 dansktimer

og derfor lære dansk meget hur-

tigere.

3.  Vi kunne lette den truende man-

gel på kateketer og grønlandske

lærere.

Sagen blev forelagt forældrene,

efter at vi havde fået skolemyndig-

hedernes tilsagn.

Lærerne rådede forældrene og

mente at kunne stille i udsigt, at deres

børn ville kunne lære mere dansk.

Her må erindres om, at forældrene

i byen samtidig var vidner til en ud-

vikling, hvor de skolebørn, som i

8—9 års alderen kunne mest dansk,

udvalgtes til b-klasser med boglig ud-

dannelse i sigte, at unge grønlændere,

som kunne dansk, fik højere løn og

i alle institutioner præfereredes til

de bedste stillinger.

Tilmed kunne man formode, at bør-

nene, når de i tredje klasse skulle til

grønlandsk, ville kunne overføre en

del af læsefærdigheden.

Forældrene havde tillid til skolen

og sagde ja til forsøget.

Situationen i dag viser, i hvert fald

for mig at se, at vi overså væsentlige

faktorer:

Vi overså

at småbørn skal møde en skole, som

taler deres modersmål. I det mind-

ste må de dagligt have en lærer,

de forstår, og som forstår dem,

som kan forklare dem hele ar-

bejdsgangen, fortælle for dem, op-

drage dem, høre på hvad de fortæl-

ler om deres oplevelser, iagttagel-

ser og meninger.

Denne lærer må udvide deres

ordforråd, så det omfatter andre

begreber end dem, de kender fra

hjemme- og legemiljøet. Han skal

give dem mulighed for at lære at

tænke. Vi tænker i ord, og den der

er fattig på ord, bliver også fattig

i tanken og forestillingen,

at småbørns verden i høj grad be-

stemmes af deres følelser. Hvordan

kan en dansk lærer, til hvem man

kun kan tale i læsebogens klicheer,

komme i kontakt med børn, så han

forstår deres følelser?

at børn lærer ikke dansk i samme

tempo hele tiden. Når timernes

daglige antal fordobles, er det ikke

givet,    at    indlæringen    fordobles.

Børnene trættes, og de mange

dansktimer kan ikke udnyttes ef-

fektivt.

at der måske kunne findes andre veje

ud af vore problemer: Når de to

fag, dansk og grønlandsk, på den

måde de blev dyrket, ikke kunne

gå i spand sammen, var det mulig-

vis en udvej, at de blev dyrket på

en anden måde.

Undervisning i modersmålet så-

vel som fremmedsprog kan be-

skæftige sig med andet end bog-

staver, lydforbindelser, læsning og

skrivning.

Et af sprogene kunne opøves

mundtligt de første år — helt uden

relation til skrift og læsinng.

De pædagogiske muligheder her-

for, hvilke materialer og hjælpe-

midler, der ville blive brug for,

samt spørgsmålet om, hvilket af de

to sprog, der skulle øves mundtligt,

vil jeg ikke komme ind på her.

Hvis dette princip gennemføres,

er jeg ikke i tvivl om, at børnene

kunne undervises i begge fag fra

begyndelsen af skoletiden,

at mangelen på grønlandske under-

visere ikke må tvinge os til at

finde udveje, så vi afhjælper os

næsten uden.

Enhver løsning som sætter den

grønlandske skole i stand til at

klare sig med et mindretal af grøn-

landske lærere, må af pædagoger

betragtes som en nødløsning, der

hurtigst muligt må afvikles.

Der er ført en politik, som stiller

en grønlandskuddannet lærer øko-

nomisk ringe i samfundet — og

som stadig nægter ham mulighed

for at indtage overordnede stillin-

ger i den grønlandske skole.

Lærergerningen må gøres så til-

lokkende, at enhver ung grønlæn-

der,   som  har   evnerne   og   lysten

dertil, kunne tiltrækkes deraf.

Undervisningssituationen i dag:

Vi danske lærere kan lære børnene

fremmedsproget   dansk,   sådan   at   de

bliver i stand til at følge og deltage

i en almindelig  samtale,  så  de med

forståelse kan læse en tekst af tilpas-

set sværhedsgrad, ligesåvel som vi kan

lære dem at stave rigtig godt. Der er

en  vis  lighed  mellem  danske  børns

standpunkt i engelsk og grønlandske

børns standpunkt i dansk ved afslut-

tet skolegang. Naturligvis med varia-

tioner,   betinget   af   børnenes   lære-

nemme,  stedets  beliggenhed i  Grøn-

land m. m.

Men der er et kæmpespring herfra

og til at forklare problemregning på

dansk, lære dem fysik, biologi, histo-

rie, geografi — i det hele taget bi-

bringe dem en tilstrækkelig viden om

sig selv og verden via dette fremmed-

sprog.

Det er ikke nogle få udvalgte børn,

som i dag skal undervises på dansk

i de fleste af skolens fag, det er alle

byskolebørn uanset deres sprognemme

og opfattelsesevne. Undervisningen

skrider derfor langsomt frem, bogen

— og læreren — må undgå vanskelige

udtryk,  omskrive  til noget,  der  kan

illustreres.

Med disse vilkår trues vi af en ny

skolelov, som, foruden faget grøn-

landsk, kræver samme fag, samme

pensa, samme eksamenskrav til real-

eksamen, som man bruger i Danmark

til dansktalende børn, krav som er

tilpasset disse.

Landsrådet har anbefalet loven til

vedtagelse, velsagtens ud fra den til-

syneladende kendsgerning, at lige

krav giver ligestilling. Men vil det

ikke være at lade grønlandske børn

„spille med handicap", og vil det ikke

føre til, at procentvis langt færre

grønlændere end danske kan svare

til kravene?

Vil det ikke føre til en skole, hvor

lærerne, hvis de skal følge loven og

dens krav, må slippe børnenes almin-

delige standpunkt af syne og nøjes

med at lade undervisningen sigte på

de bedst udrustede elever?

Den eneste udvej vil da være at

sende alle børn i en tidlig alder til

Danmark, at lade dem bo i danske

hjem så længe, at dansk ikke længere

er et fremmedsprog for dem, når de

vender hjem. Først da ville de kunne

„tage fra" af det, vi danske lærere

kan byde dem i skolens forskellige

fag.

Dermed være ikke sagt, at vi ikke

langt hellere vil have en grønlandsk

skole med krav tilpasset børnenes for-

udsætninger, en skole hvor de på na-

turlig måde kunne undervises af vel-

uddannede grønlandske lærere.

Hanne  Thrane,

Holsteinsborg.

»Norsk« et uartigt ord?

Oslo-bladet „Aftenposten" fremhæ-

ver i en artikel den påfaldende omhu.

der udvises fra officiel dansk side, når

det gælder om at undgå det farlige

ord norsk i alle dokumenter og publi-

kationer vedrørende Grønland.

„Overalt er uttrykket „norsk" kon-

sekvent erstattet med „nordisk" eller

„skandinavisk". De gamle nordmenn

og islendinger har simpelthen ikke

eksistert, men vi støter derimot stadig

på det rommelige begrep „de gamle

nordboer". Dette virker idag sant å

si litt komisk. Hvorfor forsøke å

kamuflere de historiske kjendsgjer-

ninger? Hvorfor pynte dem med disse

uklare merkelappene „nordisk",

„nordboere"  og  „skandinaver"?

Norsk innsats i Grønland lar seg

ikke omskrive på denne lettvinte må-

ten. Og historien rokker ikke ved

Grønlands status idag som en del av

Danmark, like så lite som den forrin-

ger danskernes krevende og ansvars-

fulle innsats for å rejse et nytt sam-

funn på restene av det gamle.

Tiden skulle være moden for begge

parter til å kvitte seg med restene av

våre „grønlandskomplekser" og ikke

minst må vi ha for øye, at det er

grønlenderne, som bor der. Det er

deres land."

den rigtige lastvogn til de

krævende grønlandske forhold

I mange år har de engelske BEDFORD lastvogne været

de mest solgte i Danmark, og hvad er vel mere naturligt,

end at de nu også er ved at vinde indpas i Grønland.

Tal med vor lokale agent;

OLES VAREHUS

GODTHÅB

og få alle oplysninger og

brochurer.

BEDFORD giver Dem mulighed for at transportere

fra 1/2 ton til ca. 8 tons nyttelast; der er et væld af

modeller at vælge imellem - med kort eller lang

akselafstand, benzin- eller dieselmotorer, enkelt

eller dobbelt bagakseludveksling, normalt eller

fuldt frembygget førerparti. Vi kan tilbyde alle arter

af specialkarrosserier og tippelad på disse chas-

siser, der er kendte for deres fremragende kvalitet,

gode driftsøkonomi og ikke mindst-fornuftige priser.

BRYGGERVANGEN 7, KØBENHAVN 0 . TELF. 291133 . TEL6. BULOWSKI

Grønlændere

på baserne?

Jeg har tidligere i A/G's spalter

rejst spørgsmålet om, hvorfor man

ikke anvender grønlandsk arbejds-

kraft på baserne i Grønland. Lands-

rådet har på et af sine møder berørt

dette spørgsmål, men der kom ikke

noget ud af det. Mit spørgsmål om,

hvorfor man ikke anvender grøn-

landsk arbejdskraft på baserne, er

ikke blevet besvaret, og nu rejser jeg

derfor spørgsmålet igen, idet jeg

håber at få svar fra ansvarlige myn-

digheder.

Det ville være rimeligt, om grøn-

lænderne fik adgang til de eksiste-

rende indtjeningsmuligheder i Grøn-

land. Efter min opfattelse vil det

stride imod bestræbelserne i Grønland,

at man ikke først og fremmest tænker

på den lokale befolkning, når det gæl-

der de økonomiske muligheder i selve

landet. I bestræbelserne for privatise-

ring må grønlænderne ikke komme i

anden række. Den lokale befolkning

har i dag kun staten at ty til, når der

skal optages lån til start af privat

virksomhed. Indtjeningsmulighederne

i Grønland er begrænsede. De ameri-

kanske baser, hvor danskerne hurtigt

kan tjene penge, er lukkede områder

for landets egen befolkning.

Det ville være interessant at vide,

hvorfor landsrådet ikke har behandlet

dette spørgsmål til bunds. Det er ikke

udelukket, at man på forhånd har

indtaget det standpunkt, at grøn-

landsk arbejdskraft ikke vil kunne

gøre sig gældende på baserne. Det er

nok forestillingen om den grønlandske

arbejdskrafts ustabilitet og ineffekti-

vitet, der er årsag til, at der ikke kom

noget ud af landsrådets forslag.

Jeg håber, at man fra ansvarlig side

kommer med en redegørelse for sagen.

Elias Lundblad,

Godthåb.

Ikke tor voveligt

I A/G nr. 11 bragtes et indlæg af hr.

Erling Mors Nielsen, Godthåb. Ind-

lægget var på linje med skoleinspek-

tør Sigurd Gudiksens udtalelser til

Aktuelt Kvarter om sprogproblemet.

Hr. Gudiksen citerede folketingsmand

Knud Hertlings udtalelser, der bl. a.

lød: „Det er let at overtale en for-

holdsvis uvidende befolkning til at

lade deres børn undervise på dansk,

da forældrene ikke ved bedre end det,

de ledende folk siger dem."

Hidtil er der ikke kommet reaktion

for eller imod denne udtalelse fra den

grønlandske befolkning i Hertlings

valgkreds. Mors Nielsen fandt Hert-

lings udtalelse for dristig, men jeg

synes, Hertlings argumenter er vel-

underbyggede. Det er en kendsger-

ning, at vi i Grønland står langt til-

bage for Danmark i uddannelsesmæs-

sig henseende. Folketingsmanden

brugte ikke udtrykket „dum" om sine

vælgere, men det kan ikke nægtes,

at mange af os grønlændere er uvi-

dende på grund af manglende uddan-

nelse.

Det er ikke så mærkeligt, at mange

grønlandske forældre ønsker, at bør-

nene skal lære så meget dansk som

muligt. Dette skyldes ønsket om, at

børnene får det lige så godt som dan-

skerne. Grønlænderne ved jo udmær-

ket, at det at kunne dansk betyder en

bedre placering på den sociale rang-

stige. I snart 300 år har vi heroppe

haft tilknytning til Danmark, men på

det oplysningsmæssige område står vi

i dag så langt tilbage, at mange tror,

at vi får det meget bedre, hvis vi giver

afkald på det grønlandske sprog.

Jeg skal ikke komme dybere ind

på det grønlandske sprogs betydning

for os grønlændere, men jeg er glad

for at kunne konstatere, at grønlæn-

dere med højere uddannelse har ind-

set betydningen af at bevare det grøn-

landske sprog. Vi vil til enhver tid

have brug for det danske sprog, men

grønlændere, der er tosprogede, vil

sikkert indrømme, at de ikke har taget

skade af at lære deres modersmål.

Derfor må landsrådet lægge vægt på,

at det grønlandske sprog får en frem-

trædende plads i undervisningen her-

oppe.

Erling Mors Nielsen skrev, at væl-

gerne måtte rette deres fejltagelse ved

næste valg. Jeg tror ikke, at de nord-

grønlandske vælgere har begået nogen

fejl ved at vælge Knud Hertling til

deres  repræsentant  i  folketinget.

Peter Brandt,

Egedesminde.

14

					
Hide thumbnails
Side 1
Side 1
Side 2
Side 2
Side 3
Side 3
Side 4
Side 4
Side 5
Side 5
Side 6
Side 6
Side 7
Side 7
Side 8
Side 8
Side 9
Side 9
Side 10
Side 10
Side 11
Side 11
Side 12
Side 12
Side 13
Side 13
Side 14
Side 14
Side 15
Side 15
Side 16
Side 16
Side 17
Side 17
Side 18
Side 18
Side 19
Side 19
Side 20
Side 20
Side 21
Side 21
Side 22
Side 22
Side 23
Side 23
Side 24
Side 24
Side 25
Side 25
Side 26
Side 26
Side 27
Side 27
Side 28
Side 28
Side 29
Side 29
Side 30
Side 30
Side 31
Side 31
Side 32
Side 32