Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						GTO vil reducere byggeprisen

ved at sænke boligstandarden

Byggeriet i Grønland dobbelt så dyrt som i Danmark. — Omkostningerne

vil kunne nedbringes med 15-16 procent

Gennem en bevidst indsats for ra-

tionalisering af byggeriet og ved for-

bedret planlægning og organisation

samt ved projektændring er det muligt

at nedbringe byggeprisen for grøn-

landsk boligbyggeri med ca. 260 kr.

pr. etagekvadratmeter, svarende til ca.

22 pet. af de faktiske håndværkerud-

gifter. Ved besparelser på de særlige

„grønlandsudgifter" skulle de totale

omkostninger ved boligbyggeriet i

Grønland på længere sigt kunne redu-

ceres med 15-16 pet., hedder det i

konklusionen af en undersøgelse, GTO

har foretaget over byggepriserne i

Grønland.

I samarbejde med de ' rådgivende

civilingeniører Nielsen & Rauschen-

berger har GTO foretaget en detaljeret

efterkalkulation af de fem boligblok-

ke, E, F, G, H og K, der blev opført

i Godthåb i 1963-64 til en samlet pris

af 9,6 mill. kr. Etagearealet er 5136

kvadratmeter eksklusive udhuse, og

byggeudgifterne har således været ca.

1875 kr. pr. etagekvadratmeter.

De særlige grønlandsudgifter, dvs.

udgifter til rejser, indkvartering og

forplejning for den udsendte arbejds-

kraft og til dækning af tabte arbejds-

timer grundet sygdom og dårligt vejr

samt administrations-, projekterings-

og tilsynsomkostninger lader sig umid-

delbart trække fra regnskabet, hvor-

ved man når til, at udgifterne til ma-

terialer, materiel og arbejdsløn inklu-

sive firmasalærer m. v. bliver ca. 1342

kr. pr. etagekvadratmeter, hedder det

i „GTO-Orientering". Dette beløb inde-

holder en del udgifter til vinterforan-

staltninger og specielle grundudgifter,

som efter sædvanlig praksis holdes

uden for håndværkerudgifterne. Træk-

ker man disse beløb fra, kommer man

til at håndværkerudgifterne for de

fem boligblokke har været ca. 1200

kr. pr. kvadratmeter etageareal.

Det er det dobbelte af, hvad man

regner med i sædvanligt dansk bolig-

byggeri.

En beregning foretaget af Byggeriets

Beregningsinstitut viser, at håndvær-

kerudgifterne ved et tilsvarende byg-

geri i Københavns omegn ville have

været på ca. 780 kroner pr. etagekva-

dratmeter.

Det viser dels, at håndværkerudgif-

terne i Danmark ville have været ca.

420 kr. mindre pr. etagekvadratmeter,

dels, at de fem boligblokke — prisbe-

regningen er her foretaget for blok H

— reelt var ca. 180 kr. pr. etagekva-

dratmeter dyrere i håndværkerudgif-

ter end det daværende normale danske

boligbyggeri.

EN VIS PRISFORSKEL

UUNDGÅELIG

En del af prisforskellen skyldes for-

skellige forhold, der medfører højere

udgifter i Grønland end i Danmark,

skriver GTO. Det er væsentligst de

særlige arbejdspiadsudgifter i Grøn-

land, merudgifter til støbematerialer,

merudgifter til emballage og spild i

forbindelse med skibstransporten over

Atlanterhavet, merudgifter til firma-

administration ved grønlandsarbejdet

samt nedsatte arbejdsydelser på grund

af lang daglig arbejdstid m. v. Disse

faktorer kan tilsammen begrunde en

merudgift i Grønland på ca. 220 kro-

ner pr. kvadratmeter etageareal. Den

resterende forskel på ca. 200 kroner

er fordelt over såvel arbejdsløn som

materialer og materiel.

Resultatet af efterkalkulation og

prisanalyse tyder på, at det gennem en

bevidst indsats for rationel tilrettelæg-

gelse af det grønlandske boligbyggeri

efterhånden vil være muligt at opnå

besparelser i arbejdsudførelsen på om-

kring 200 kr. pr. etagekvadratmeter.

En forudsætning herfor er imidlertid

bedre  tid  til  planlægning  og  organi-

Kun forbud kan standse

misbrug af kogesprit

KGH afslår at komplicere kogesprif-salget, foreslår i stedet total forbud

mod import

KGH har afslået landsrådets an-

modning om, at salg af kogesprit sker

efter rekvisition på samme måde som

salg af kul, petroleum og fyringsolie.

Landsrådets henvendelse skete, ef-

ter at man på det ordinære møde i

1965 havde drøftet, hvilke skridt, der

burde foretages for at begrænse mis-

brugen af kogesprit som nydelsesmid-

del. Landsrådet kom til den slutning,

at rekvisitionssalg ville føre til en be-

grænsning af misbruget, og at man

desuden på denne måde kunne opnå

en vis kontrol med forbruget.

KGH mener imidlertid ikke, at en

sådan ordning vil føre til det ønskede

resultat. Efter Handelens mening ville

ordningen ramme dem, der normalt

bruger sprit til husholdningsformål,

uden at ramme de personer, der øn-

sker sprit til nydelsesbrug. De sidst-

nævnte ville bestemt ikke lade sig af-

skrække af en besværligere salgsform,

hedder det i svaret til landsrådet. Des-

G1YZER0NA


- det mest velgørende

for huden

Føl dan øjeblikkelige lindring

og beskyttende virkning, som

kun Glyzerona kan give huden.

Den bliver stærk og smidig,

fordi Glyzerona indeholder KA-

MILLE, HAMAMELIS og GLY-

CERIN, som stimulerer, fornyer

og blødgør.

åmataoK

imerpala-

ngajagfoK

pilerinavig-

siingor-

dlugo pine-

Karsinauvox.

.•• Findes  ••

•"  også som

en lækker,

halvtflydend

•.    Milk.,

- amermut

pitsaunerpaK

amermut ilorfåtdlangnartoK Gly-

zeronap kisime tuniusinausså

malugiuk.

ameK eKaiidlissarpoK maigiu-

ngordlune Glyzerona akoKarmat

KAMILLE-mik HAMAMELIS-

imik GLYCERIN-migdlo amer-

mik nufangorsaissumik Kitulisai-

ssumigdlo.

- et Kaloderma-produkt              a/s adaco

uden peger KGH på, at den nuværen-

de rekvisitionsordning ved salg af kul,

petroleum og fyringsolie i forvejen er

udsat for en stadig voksende kritik

fra forbrugerues side, fordi ordningen

er både besværlig og tidsrøvende.

Endvidere gør KGH opmærksom på

spørgsmålet om oplysningspligten. —

Skal Handelen nægte at udlevere ko-

gesprit til visse personer, må det være

en forudsætning, at de handlende for-

inden modtager konkret påbud om

oplysningspligt til politiet og forbud

mod at sælge til visse personer, der

har afholdspålæg.

KGH nærer også store betænkelig-

heder ved at tilsætte kogespritten et

stof, der gør den næsten udrikkelig.

De stoffer, kogespritten nu denature-

res med, gør den ganske vist til en

tvivlsom nydelse, men de er ikke ska-

delige for helbredet. løvrigt varieres

tilsætninger fra tid til anden for at

vanskeliggøre illegal destillering.

„Da kogesprit kan erstattes af andre,

ganske vist dyrere varer i husholdnin-

gen, og da et forbud mod salg af koge-

sprit i Grønland efter det oplyste ikke

vil medføre væsentlige gener for GTOs

værksteder og el-værkerne, synes det

eneste effektive at være et totalt for-

bud mod indførsel af kogesprit", hed-

der det i KGHs skrivelse til landsrå-

det.

I betænkningen fra landsrådets spi-

ritusudvalg hed det, at et generelt

forbud mod salg af kogesprit kunne

føre til, at andre og farligere stoffer

blev brugt som erstatning.

Gyldne - altid sprøde

„franske kartofler"

Aktieselskabet

DANISCO

Kristianiagade  8, København,  0.

sation, så godkendte bebyggelsesplaner

kan foreligge mindst tre år før byg-

geriets start.

HØJERE BOLIGSTANDARD

I GRØNLAND

For at få belyst, hvorfor blok H ville

være dyrere at få opført i Danmark

end boligbyggeri af sædvanlig dansk

standard, har man foretaget en sam-

menligning med Boligministeriets så-

kaldte indekshus, der benyttes ved be-

regning af det danske byggeprisindeks.

Sammenligningen gav til resultat,

at standarden i det grønlandske bolig-

byggeri er ret høj, og at man ved at

sænke den i retning af de danske so-

ciale boligselskaber byggeniveau ville

kunne opnå besparelser på ca. 60 kr.

pr. etagekvadratmeter, uden at det

ville gå ud over de særlige krav, der

må stilles til byggeri i Grønland, hed-

der det i „GTO-Orientering".

Alt i alt skulle det ved hjælp af de

nævnte forholdsregler være muligt

at nedbringe den totale udgift ved bo-

ligbyggeri i Grønland med 15-16 pet.

Endnu større besparelser var mulige,

hvis boligbyggeriet i Grønland kunne

udføres af lokale mestre, mener GTO.

Endnu har imidlertid kun forholdsvis

få grønlandske håndværkervirksomhe-

der den nødvendige kapacitet og til-

strækkelige tekniske kvalifikationer

til at kunne påtage sig de mere kom-

plicerede byggerier.

Grønlandsk uran-udvinding

en storpolitisk afgørelse

Kvanefjeld-uranens betydning afhænger af, om danske atomkraftværker

skal udstyres med letvandsreaktorer, der er afhængige af amerikanske

uran-leverancer, eller med tungtvandsreaktorer, der vil kunne drives med

grønlandsk uran.

En dansk atomkraftforsyningspolitik af stor udenrigspolitisk og nationaløko-

nomisk rækkevidde er for tiden under udvikling på videnskabeligt-administra-

tiut plan, skriver „Berlingske Aftenavis". To beslutninger vil være afgørende:

Den ene er valget af den reaktor-

type, atomforsøgsstationen Risø vil

koncentrere sig om at udvikle. Her er

Folketinget uden direkte indflydelse.

Den anden er afgørelsen om konces-

sions- og driftforhold for den kom-

mende uranfabrik ved Kvanefjeldet i

Sydgrønland. Her vil afgørelsen blive

truffet af et folketingsudvalg. Det

samlede Folketing får kun indflydelse,

hvis staten selv skal drive eller have

part i uranfabrikken. Afgørelsen vil

muligvis først falde om 10 år, men da

vil valget af reaktortype formentlig

allerede have foregrebet valget af kon-

cessionspolitik for grønlandsk uran.

POLITISK AFHÆNGIGHED

Spørgsmålet om valg af reaktortype

er langt mere end et teknisk og øko-

nomisk spørgsmål. Dit er i sin kerne

både udenrigspolitisk og nationaløko-

nomisk et spørgsmål af væsentlig ræk-

kevidde, skriver „Berlingske Aften-

avis".

Letvandsreaktorer, som de danske

el-værker går ind for, og som de øn-

sker at købe på det frie marked, er

ganske vist forholdsvis billige, men

de forudsætter tilførsel af såkaldte

„beriget" uran, der i den vestlige ver-

den kun kan fremstilles i USA, fordi

den kræver enorme industrielle an-

læg.

Det ville kræve en dansk-ameri-

kansk aftale om leverance af beriget

uran, der formentlig ville indbefatte

en koncession til et amerikansk eller

dansk-amerikansk selskab om udnyt-

telse af Kvana-uranen.

En af Risøs forskere, civilingeniør

B. Micheelsen, har i „Noter til fore-

drag om reaktorstrategi" herom skre-

vet:

„Ifølge den amerikanske lovgivning

kan man efter 1969 få en kontrakt om

berigning (af uran) med USAP^C (den

amerikanske atomenergikommission),

der varer en normal reaktors levetid

(20-25 år), men en kontrakt skal ske

via aftagerlandets regering, da USA

vil have garantier for en fredelig an-

vendelse af det berigede uran.

Dette viser, at en kontrakt forud-

sætter, at visse politiske krav er op-

fyldt — og et meget væsentligt usik-

kerhedsmoment ved en kontrakt er

netop den politiske binding. Det må

anses for givet, at selv et kontrakt-

forhold kan afbrydes, hvis USAs sik-

kerhed kræver det, og hvilke omstæn-

digheder det kan ske under, ved vi

ikke — om man bare behøver at gøre

sig upopulær som f. eks. de Gaulle —

eller om f. eks. udtræden af NATO vil

sætte et lille land på den sorte liste.

Ure - briller

Briller  leveres   omg.   efter  recept

Nye ure — schweitzer-værk

Stort udvalg i urlænker og -remme

Sendes overalt på Grønland

Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-

si tsissarpugut

Holger Dik Jensen

Nørregade 30 — Køge

Reparation af ure omgående

nalunaerKutanik pilertortumik

iluarsaissarpugut

erKaimajuk atit sumiuneritdlo

agdlåsagagkit

Disse politiske aspekter kan spille

en stor rolle ved valget af reaktor-

type. Og alene det forhold, at et truf-

fet valg og en underskrevet kontrakt

senere eventuelt vil kunne give en po-

litisk binding (for at opretholde kon-

trakt og el-produktion), kan være af-

skrækkende for de politiske myndig-

heder".

SELVFORSYNENDE MED URAN

Tungtvandsreaktoren kræver bety-

deligt større anlægsudgifter. Men det

er den, Risøs forskere og Atomenergi-

kommission samler deres interesse om.

Den vil i givet fald være et næsten

rent dansk projekt, da de førende

amerikanske koncerner koncentrerer

sig om fremstillingen af den enklere

letvandsreaktor.

Fordelen ved tungtvandsreaktoren

er, at den bruger almindelig, altså

ikke-beriget uran som brændsel. Den-

ne uran kan Risøs teknikere udvinde

af Kvanefjeldets malm, og Danmark

kunne således blive selvforsynende

med brændsel til sine atomkraftvær-

ker. Det ville gøre atomkraftforsynin-

gen uafhængig af udenrigtpolitik i

strid med den liberale handelspolitik

Ganske vist måtte man så tvinge el-

værkerne til at anskaffe danske tungt-

vandsreaktorer i stedet for udenland-

ske letvandsreaktorer.

Såfremt det lykkes Risø at udvikle

en økonomisk tungtvandsreaktor, vil

der også kunne blive tale om en reak-

tor-eksport.

Det første danske atomkraftværk

skal stå færdigt i 1975. Hvilken reak-

tortype, det vil blive udstyret med,

afhænger af, hvilket standpunkt rege-

ringen til sin tid vil tage i striden

mellem el-værkerne, der kræver bil-

lige udenlandske letvandsreaktorer, og

Atomenergikommissionen, der forelø-

big er i gang med at udvikle en tungt-

vandsreaktor i samarbejde med det

svenske A/S Atomenergi.

Formentlig først da vil det blive af-

gjort, hvad der skal ske med den grøn-

landske uran.

Overgang til danske

penge fra nytår 1967

Ministeriet for Grønland har udar-

bejdet planer for en pengeombytning

i Grønland. Forslaget skal nu forelæg-

ges Grønlands landsråd. Gennemfø-

relsen af pengeombytningen vil nød-

vendiggøre alle tiders største penge-

transport til Grønland, idet man i

Grønland til stadighed skal have 20

mill. kr. til dispensation for omsæt-

ningen.

Den kongelige grønlandske Handel

har hidtil haft monopol på udstedelse

af penge i Grønland. En ordning, der

virkede ganske udmærket så længe

Grønland i økonomisk henseende var

isoleret, men efterhånden som landet

er åbnet og erhvervslivet udviklet

med stærkt stigende import og eks-

port er den gamle pengeordning util-

strækkelig.

Da Grønland nu direkte er led i

Danmark er det naturligt, at man også

indfører de almindelige danske penge-

sedler og mønter. Godkender Grøn-

lands Landsråd pengeombytningen, vil

den finde sted den 1. januar 1967, dog

sådan, at man vil kunne ombytte pen-

ge i hele første halvår af 1967.

1

12

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32