Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						GTO vil reducere byggeprisen
ved at sænke boligstandarden
Byggeriet i Grønland dobbelt så dyrt som i Danmark. — Omkostningerne
vil kunne nedbringes med 15-16 procent
Gennem en bevidst indsats for ra-
tionalisering af byggeriet og ved for-
bedret planlægning og organisation
samt ved projektændring er det muligt
at nedbringe byggeprisen for grøn-
landsk boligbyggeri med ca. 260 kr.
pr. etagekvadratmeter, svarende til ca.
22 pet. af de faktiske håndværkerud-
gifter. Ved besparelser på de særlige
„grønlandsudgifter" skulle de totale
omkostninger ved boligbyggeriet i
Grønland på længere sigt kunne redu-
ceres med 15-16 pet., hedder det i
konklusionen af en undersøgelse, GTO
har foretaget over byggepriserne i
Grønland.
I samarbejde med de ' rådgivende
civilingeniører Nielsen & Rauschen-
berger har GTO foretaget en detaljeret
efterkalkulation af de fem boligblok-
ke, E, F, G, H og K, der blev opført
i Godthåb i 1963-64 til en samlet pris
af 9,6 mill. kr. Etagearealet er 5136
kvadratmeter eksklusive udhuse, og
byggeudgifterne har således været ca.
1875 kr. pr. etagekvadratmeter.
De særlige grønlandsudgifter, dvs.
udgifter til rejser, indkvartering og
forplejning for den udsendte arbejds-
kraft og til dækning af tabte arbejds-
timer grundet sygdom og dårligt vejr
samt administrations-, projekterings-
og tilsynsomkostninger lader sig umid-
delbart trække fra regnskabet, hvor-
ved man når til, at udgifterne til ma-
terialer, materiel og arbejdsløn inklu-
sive firmasalærer m. v. bliver ca. 1342
kr. pr. etagekvadratmeter, hedder det
i „GTO-Orientering". Dette beløb inde-
holder en del udgifter til vinterforan-
staltninger og specielle grundudgifter,
som efter sædvanlig praksis holdes
uden for håndværkerudgifterne. Træk-
ker man disse beløb fra, kommer man
til at håndværkerudgifterne for de
fem boligblokke har været ca. 1200
kr. pr. kvadratmeter etageareal.
Det er det dobbelte af, hvad man
regner med i sædvanligt dansk bolig-
byggeri.
En beregning foretaget af Byggeriets
Beregningsinstitut viser, at håndvær-
kerudgifterne ved et tilsvarende byg-
geri i Københavns omegn ville have
været på ca. 780 kroner pr. etagekva-
dratmeter.
Det viser dels, at håndværkerudgif-
terne i Danmark ville have været ca.
420 kr. mindre pr. etagekvadratmeter,
dels, at de fem boligblokke — prisbe-
regningen er her foretaget for blok H
— reelt var ca. 180 kr. pr. etagekva-
dratmeter dyrere i håndværkerudgif-
ter end det daværende normale danske
boligbyggeri.
EN VIS PRISFORSKEL
UUNDGÅELIG
En del af prisforskellen skyldes for-
skellige forhold, der medfører højere
udgifter i Grønland end i Danmark,
skriver GTO. Det er væsentligst de
særlige arbejdspiadsudgifter i Grøn-
land, merudgifter til støbematerialer,
merudgifter til emballage og spild i
forbindelse med skibstransporten over
Atlanterhavet, merudgifter til firma-
administration ved grønlandsarbejdet
samt nedsatte arbejdsydelser på grund
af lang daglig arbejdstid m. v. Disse
faktorer kan tilsammen begrunde en
merudgift i Grønland på ca. 220 kro-
ner pr. kvadratmeter etageareal. Den
resterende forskel på ca. 200 kroner
er fordelt over såvel arbejdsløn som
materialer og materiel.
Resultatet af efterkalkulation og
prisanalyse tyder på, at det gennem en
bevidst indsats for rationel tilrettelæg-
gelse af det grønlandske boligbyggeri
efterhånden vil være muligt at opnå
besparelser i arbejdsudførelsen på om-
kring 200 kr. pr. etagekvadratmeter.
En forudsætning herfor er imidlertid
bedre  tid  til  planlægning  og  organi-
Kun forbud kan standse
misbrug af kogesprit
KGH afslår at komplicere kogesprif-salget, foreslår i stedet total forbud
mod import
KGH har afslået landsrådets an-
modning om, at salg af kogesprit sker
efter rekvisition på samme måde som
salg af kul, petroleum og fyringsolie.
Landsrådets henvendelse skete, ef-
ter at man på det ordinære møde i
1965 havde drøftet, hvilke skridt, der
burde foretages for at begrænse mis-
brugen af kogesprit som nydelsesmid-
del. Landsrådet kom til den slutning,
at rekvisitionssalg ville føre til en be-
grænsning af misbruget, og at man
desuden på denne måde kunne opnå
en vis kontrol med forbruget.
KGH mener imidlertid ikke, at en
sådan ordning vil føre til det ønskede
resultat. Efter Handelens mening ville
ordningen ramme dem, der normalt
bruger sprit til husholdningsformål,
uden at ramme de personer, der øn-
sker sprit til nydelsesbrug. De sidst-
nævnte ville bestemt ikke lade sig af-
skrække af en besværligere salgsform,
hedder det i svaret til landsrådet. Des-
G1YZER0NA

- det mest velgørende
for huden
Føl dan øjeblikkelige lindring
og beskyttende virkning, som
kun Glyzerona kan give huden.
Den bliver stærk og smidig,
fordi Glyzerona indeholder KA-
MILLE, HAMAMELIS og GLY-
CERIN, som stimulerer, fornyer
og blødgør.
åmataoK
imerpala-
ngajagfoK
pilerinavig-
siingor-
dlugo pine-
Karsinauvox.
.•• Findes  ••
•"  også som
en lækker,
halvtflydend
•.    Milk.,
- amermut
pitsaunerpaK
amermut ilorfåtdlangnartoK Gly-
zeronap kisime tuniusinausså
malugiuk.
ameK eKaiidlissarpoK maigiu-
ngordlune Glyzerona akoKarmat
KAMILLE-mik HAMAMELIS-
imik GLYCERIN-migdlo amer-
mik nufangorsaissumik Kitulisai-
ssumigdlo.
- et Kaloderma-produkt              a/s adaco
uden peger KGH på, at den nuværen-
de rekvisitionsordning ved salg af kul,
petroleum og fyringsolie i forvejen er
udsat for en stadig voksende kritik
fra forbrugerues side, fordi ordningen
er både besværlig og tidsrøvende.
Endvidere gør KGH opmærksom på
spørgsmålet om oplysningspligten. —
Skal Handelen nægte at udlevere ko-
gesprit til visse personer, må det være
en forudsætning, at de handlende for-
inden modtager konkret påbud om
oplysningspligt til politiet og forbud
mod at sælge til visse personer, der
har afholdspålæg.
KGH nærer også store betænkelig-
heder ved at tilsætte kogespritten et
stof, der gør den næsten udrikkelig.
De stoffer, kogespritten nu denature-
res med, gør den ganske vist til en
tvivlsom nydelse, men de er ikke ska-
delige for helbredet. løvrigt varieres
tilsætninger fra tid til anden for at
vanskeliggøre illegal destillering.
„Da kogesprit kan erstattes af andre,
ganske vist dyrere varer i husholdnin-
gen, og da et forbud mod salg af koge-
sprit i Grønland efter det oplyste ikke
vil medføre væsentlige gener for GTOs
værksteder og el-værkerne, synes det
eneste effektive at være et totalt for-
bud mod indførsel af kogesprit", hed-
der det i KGHs skrivelse til landsrå-
det.
I betænkningen fra landsrådets spi-
ritusudvalg hed det, at et generelt
forbud mod salg af kogesprit kunne
føre til, at andre og farligere stoffer
blev brugt som erstatning.
Gyldne - altid sprøde
„franske kartofler"
Aktieselskabet
DANISCO
Kristianiagade  8, København,  0.
sation, så godkendte bebyggelsesplaner
kan foreligge mindst tre år før byg-
geriets start.
HØJERE BOLIGSTANDARD
I GRØNLAND
For at få belyst, hvorfor blok H ville
være dyrere at få opført i Danmark
end boligbyggeri af sædvanlig dansk
standard, har man foretaget en sam-
menligning med Boligministeriets så-
kaldte indekshus, der benyttes ved be-
regning af det danske byggeprisindeks.
Sammenligningen gav til resultat,
at standarden i det grønlandske bolig-
byggeri er ret høj, og at man ved at
sænke den i retning af de danske so-
ciale boligselskaber byggeniveau ville
kunne opnå besparelser på ca. 60 kr.
pr. etagekvadratmeter, uden at det
ville gå ud over de særlige krav, der
må stilles til byggeri i Grønland, hed-
der det i „GTO-Orientering".
Alt i alt skulle det ved hjælp af de
nævnte forholdsregler være muligt
at nedbringe den totale udgift ved bo-
ligbyggeri i Grønland med 15-16 pet.
Endnu større besparelser var mulige,
hvis boligbyggeriet i Grønland kunne
udføres af lokale mestre, mener GTO.
Endnu har imidlertid kun forholdsvis
få grønlandske håndværkervirksomhe-
der den nødvendige kapacitet og til-
strækkelige tekniske kvalifikationer
til at kunne påtage sig de mere kom-
plicerede byggerier.
Grønlandsk uran-udvinding
en storpolitisk afgørelse
Kvanefjeld-uranens betydning afhænger af, om danske atomkraftværker
skal udstyres med letvandsreaktorer, der er afhængige af amerikanske
uran-leverancer, eller med tungtvandsreaktorer, der vil kunne drives med
grønlandsk uran.
En dansk atomkraftforsyningspolitik af stor udenrigspolitisk og nationaløko-
nomisk rækkevidde er for tiden under udvikling på videnskabeligt-administra-
tiut plan, skriver „Berlingske Aftenavis". To beslutninger vil være afgørende:
Den ene er valget af den reaktor-
type, atomforsøgsstationen Risø vil
koncentrere sig om at udvikle. Her er
Folketinget uden direkte indflydelse.
Den anden er afgørelsen om konces-
sions- og driftforhold for den kom-
mende uranfabrik ved Kvanefjeldet i
Sydgrønland. Her vil afgørelsen blive
truffet af et folketingsudvalg. Det
samlede Folketing får kun indflydelse,
hvis staten selv skal drive eller have
part i uranfabrikken. Afgørelsen vil
muligvis først falde om 10 år, men da
vil valget af reaktortype formentlig
allerede have foregrebet valget af kon-
cessionspolitik for grønlandsk uran.
POLITISK AFHÆNGIGHED
Spørgsmålet om valg af reaktortype
er langt mere end et teknisk og øko-
nomisk spørgsmål. Dit er i sin kerne
både udenrigspolitisk og nationaløko-
nomisk et spørgsmål af væsentlig ræk-
kevidde, skriver „Berlingske Aften-
avis".
Letvandsreaktorer, som de danske
el-værker går ind for, og som de øn-
sker at købe på det frie marked, er
ganske vist forholdsvis billige, men
de forudsætter tilførsel af såkaldte
„beriget" uran, der i den vestlige ver-
den kun kan fremstilles i USA, fordi
den kræver enorme industrielle an-
læg.
Det ville kræve en dansk-ameri-
kansk aftale om leverance af beriget
uran, der formentlig ville indbefatte
en koncession til et amerikansk eller
dansk-amerikansk selskab om udnyt-
telse af Kvana-uranen.
En af Risøs forskere, civilingeniør
B. Micheelsen, har i „Noter til fore-
drag om reaktorstrategi" herom skre-
vet:
„Ifølge den amerikanske lovgivning
kan man efter 1969 få en kontrakt om
berigning (af uran) med USAP^C (den
amerikanske atomenergikommission),
der varer en normal reaktors levetid
(20-25 år), men en kontrakt skal ske
via aftagerlandets regering, da USA
vil have garantier for en fredelig an-
vendelse af det berigede uran.
Dette viser, at en kontrakt forud-
sætter, at visse politiske krav er op-
fyldt — og et meget væsentligt usik-
kerhedsmoment ved en kontrakt er
netop den politiske binding. Det må
anses for givet, at selv et kontrakt-
forhold kan afbrydes, hvis USAs sik-
kerhed kræver det, og hvilke omstæn-
digheder det kan ske under, ved vi
ikke — om man bare behøver at gøre
sig upopulær som f. eks. de Gaulle —
eller om f. eks. udtræden af NATO vil
sætte et lille land på den sorte liste.
Ure - briller
Briller  leveres   omg.   efter  recept
Nye ure — schweitzer-værk
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-
si tsissarpugut
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — Køge
Reparation af ure omgående
nalunaerKutanik pilertortumik
iluarsaissarpugut
erKaimajuk atit sumiuneritdlo
agdlåsagagkit
Disse politiske aspekter kan spille
en stor rolle ved valget af reaktor-
type. Og alene det forhold, at et truf-
fet valg og en underskrevet kontrakt
senere eventuelt vil kunne give en po-
litisk binding (for at opretholde kon-
trakt og el-produktion), kan være af-
skrækkende for de politiske myndig-
heder".
SELVFORSYNENDE MED URAN
Tungtvandsreaktoren kræver bety-
deligt større anlægsudgifter. Men det
er den, Risøs forskere og Atomenergi-
kommission samler deres interesse om.
Den vil i givet fald være et næsten
rent dansk projekt, da de førende
amerikanske koncerner koncentrerer
sig om fremstillingen af den enklere
letvandsreaktor.
Fordelen ved tungtvandsreaktoren
er, at den bruger almindelig, altså
ikke-beriget uran som brændsel. Den-
ne uran kan Risøs teknikere udvinde
af Kvanefjeldets malm, og Danmark
kunne således blive selvforsynende
med brændsel til sine atomkraftvær-
ker. Det ville gøre atomkraftforsynin-
gen uafhængig af udenrigtpolitik i
strid med den liberale handelspolitik
Ganske vist måtte man så tvinge el-
værkerne til at anskaffe danske tungt-
vandsreaktorer i stedet for udenland-
ske letvandsreaktorer.
Såfremt det lykkes Risø at udvikle
en økonomisk tungtvandsreaktor, vil
der også kunne blive tale om en reak-
tor-eksport.
Det første danske atomkraftværk
skal stå færdigt i 1975. Hvilken reak-
tortype, det vil blive udstyret med,
afhænger af, hvilket standpunkt rege-
ringen til sin tid vil tage i striden
mellem el-værkerne, der kræver bil-
lige udenlandske letvandsreaktorer, og
Atomenergikommissionen, der forelø-
big er i gang med at udvikle en tungt-
vandsreaktor i samarbejde med det
svenske A/S Atomenergi.
Formentlig først da vil det blive af-
gjort, hvad der skal ske med den grøn-
landske uran.
Overgang til danske
penge fra nytår 1967
Ministeriet for Grønland har udar-
bejdet planer for en pengeombytning
i Grønland. Forslaget skal nu forelæg-
ges Grønlands landsråd. Gennemfø-
relsen af pengeombytningen vil nød-
vendiggøre alle tiders største penge-
transport til Grønland, idet man i
Grønland til stadighed skal have 20
mill. kr. til dispensation for omsæt-
ningen.
Den kongelige grønlandske Handel
har hidtil haft monopol på udstedelse
af penge i Grønland. En ordning, der
virkede ganske udmærket så længe
Grønland i økonomisk henseende var
isoleret, men efterhånden som landet
er åbnet og erhvervslivet udviklet
med stærkt stigende import og eks-
port er den gamle pengeordning util-
strækkelig.
Da Grønland nu direkte er led i
Danmark er det naturligt, at man også
indfører de almindelige danske penge-
sedler og mønter. Godkender Grøn-
lands Landsråd pengeombytningen, vil
den finde sted den 1. januar 1967, dog
sådan, at man vil kunne ombytte pen-
ge i hele første halvår af 1967.
1
12
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32