Tímarit.is
Search | Titles | Articles | About | FAQ |
login | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

Click here for more information on 16. tölublað og Grönlandspostens lovsamling 
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Open in new window:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Your browser does not support PDF files
Click here to view the page as JPG
Atuagagdliutit

						ajunårpugut kangerdluk 79-ime...
Jørgen Brønlundip agdlagtaivingmine agdlagai kingugdlit ug-
pernarsautituåuput Mylius-Erichsenip Høeg-Hagen-ivdlo ukiut
60-it matutna sujornatigut Kanoit pisimanerånik
Kimugsimik alapernaerssuissut Sirius-ip sujornatigut ilaussortarisimassai
'fiardluk, kaptajn Preben Andersen, Viborg, åma oversegent L. J. Christiansen,
Holstebro, nalunaerulAgineKarérsutut misiliniarput atuagkiortup Ludvig My-
lius-Erichsenip åma premierløjtnant Niels Peter Høeg-Hagen-ip tcasuersårfiat
kingugdleK Lambert Landime navssåriniarniardlugo. issigtume ilisimassagssar-
siortut tåuko Jørgen Brønlund pingajoralugo ukiut 60-it matuma sujornatigut
a3unårsimåput någdliugtorujugssorérdlutik Kalåtdlit-nunåta tunuata sineriåta
vtisigssorneKarnera nunap åssiliorneralo inerniarssarigaluardlugit.
tamåna sujunertaralugo ilisimassag-
ssarsiortut autdlartineKarsimassut —
Danmarkimik ilisimassagssarsiorner-
mik tainenartartoK — sujulerssuissup
Mylius-Erichsenip saniatigut 27-nik i-
laussortaKarput, låukulo ilagait kalåt-
dlit pingasut, Jørgen Brønlund, Hend-
rik Olsen åma Tobias Gabrielsen.
sikorssuartigut ajornakusortorujug-
ssuarmik umiartorérsimavdlutik ilisi-
massagssarsiortut umiarssuåt — pui-
ssiniut Norgeme pisiarineKarsimassoK
atserneKarsimassordlo „Danmark" —
1906-ime augustip KerKata erKåne u-
fniarssualivigssipoK Kap Bismarck-
ip iluatungåne avangnarpasissuseK 76
3/« grad-ime.
umiarssualivik tåuna atserneKartoK
Danmarks Havn najorniardlugo aula-
jangerput, erngerdlutigdlo ulåpuser-
Put igdluliordlutik, erKå misigssor-
dlugo, autdlainiardlutigdlo Kingmit
nerissagssåinik katerssivdlutik, Ki-
^ugsernermik sungiusardlutik il. il.
suliaisa pingårnerssarait nunap åssi-
liorneK perKumautigssanigdlo avang-
namut ilioraineK, tamatumanilo Jør-
gen Brønlund påsinarsivoK Kimugsit-
dlarKigsorssuvdlunilo angalatdlåmag-
ssussok, taimaingmatdlo torKarneKar-
dlune 1907-ime upernagssåkut Mylius-
Erichsen ama premierløjtnant Høeg-
Hagen Kap Glacier-imut avangnar-
Parterneråne ilagisavdlugit.
kukuneK sujugdleK
isumangnaitdlisainiardlune åssigi-
ngitsunik angnikitsunigdlo ilisima-
ssagssarsiortut sisamångordlutik av-
gorsimassut autdlarput, tåssa Kimug-
sit usilersorsimaKissut Kuliuvdlutik
Mylius-Erichsen sujulerssortigalugo
Kalåtdlit-nunåta avangnamut isuata
tungånut. ingerdlatitdlutik angerdlar-
nigssamingnut perKumautigssanik ili—
oråiput, ilioraineKarérmatdlo Kimug-
sit sivneriitut kujåmukartineKarput.
su j unertarineKarpoK Mylius-Erich-
sen, Høeg-Hagen Brønlundilo avang-
narpartisassut Pearyp ikerasaunasu-
gissånut Kap Glacier-imutdlo ameri-
kamiup Pearyp 1892-ime 1895-imilo
najorsimassånut, tauvale kaptajn I. P.
Koch, ilagalugit KalipaissoK Aage Ber-
telsen kalålerdlo Tobias ikerasak i-
kårdlugo avangnamut Pearylandimu-
kåsassut anguniåsavdlugulo Kap
Bridgeman 1900-me Pearyp angusima-
sså.
tåuko mardluit avangnamukaKati-
gigput, uvdlutdlo tamaisa pakatsiuar-
tardlutik, tåssa nuna avangnamut ki-
^ut sangmisorissartik avangnamut
"angimukåneK sangminarmat, taimalo
aVKutigssaK perKumausersornerme
nautsorssugkamit tangnerungåtsialer-
dlune tamatumunalo anguniagkap a-
nguneKarnigsså Kularnarnerulerdlune.
Wsame nunap avangnamut kangimut
lsua nagdlerpåt ilimagissamit 260 km
KNAPP Kujatånut
^ngalaortitsisassoK
aulisartoK  Hans  Holm,  Nuk,  Kåu-
tøame uvane Kujatånut angalaorniar-
P°k Kujatåne KNAPP-imut ilaussor-
at           OKaloKatigissaKåtårniardlugit,
KNAPP-ip sujuligtaissua aulisartoK
¦Niels Heilmann, ManitsoK, nalunaer-
Pok.
—• ukiut ardlagdlit matuma sujor-
nagut Kujatå KNAPP-imit tikingne-
KarpoK. sujorna uvanga Avangnåne
angalaorpunga. ukioK måna kåtuv-
flngme sujulerssuissut ilåt kujåmut i-
ngerdlatiniarparput, taimailiornivti-
gut neriugkavta peKatigigfingne atau-
Slåkåne kåtuvfiuvdlo sujulerssuissui-
ne atåssuteKaKatigingneK angnertu-
sasavdlugo. neriutigårput ilaussortat-
sapingisamik amerdlasut Hans Holm
angalaornerane nåpitarumåråt, Niels
Teilmann oKarpoK nangigdlunilo:
•~~ Upernivingme Umånamilo — pi-
gissåinilo —• piniartut peKatigit isu-
^aKatigigsimåput KNAPP-ime kreds
^-ttiut Diskobugtimut ilångutinaru-
mavdlutik, Villiam Kristiansenilo, Ka-
ngerssuatsiame najugalik, akit piv-
"iugit atautsimitartunut ilaussortag-
Ssatut Kinersimavdlugo. taimailivdlu-
ne piniartut igdloKarfingne taineKar-
tune mardlungne pigissåinilo akit piv-
^iugit atautsimitartune tåuna sivni-
sfigilerpåt. kreds 3-me akit pivdlugit
sjvnissut avdlat tåssa: Søren Olsen,
^iulissat, åma David Broberg, K'eKer-
tarssuaK.
migssiliordlugit avangnarpasingneru-
ssok, tåssunga perKumautigssat ki-
ngugdlit ilineKarput, uvdlutdlo ardla-
Imguit Kångiungmata angalaKatigit
tåuko mardluit avigsårput.
kukunerit åipåt
Mylius-Erishsenikut sineriak sini-
narpåt isumaKaramik Kap Glacier-ip
tungånut ingerdlåsavdlutik, Koch-ilo
ilagissanilo avangnamut ingerdlåinar-
put perKumautinut utenringnigssamik
tungånut agsut nerissakilasagunardlu-
tik.
ajoraluartumik Mylius-Erichsenip i-
sumå kukusimavoK. sineriak sinerdlu-
go ingerdlalussåréramik påsivåt ike-
rasaunasugissamut pinatik kangerdlo-
rujugssup 200 km migssiliordlugit ki-
ngortussusigdlip Kinguanut pisimav-
dlutik, tåssångånitdlo kangerdlup ki-
tåtungåne sineriåtigut silavarterKig-
tariaKarput. nugtarpiåta, Kap Rigs-
dagen-ip avatåne nalautsortumik nå-
pipait Kochikut, tåssa majip 27-ån'e,
iluagtitdluardlutik suliagssarititaussoK
nåmagsisimagåt, tåssa Kap Bridgeman
angusimagamiko angerdlautdlugulo
Pearyp nalunaerutå tåssanitoK åmalo
Pearylandip avangnamut kangimut
sineriå kangimutdlo sineriå nunap å-
ssiliorsimavdlugit, erfalassoK amusi-
mavdlugo nunalo pigissagssångortisi-
mavdlugo sineriagdlo atserdlugo kli-
nge Frederik den VIII-s Land-imik. i-
luagtitsivdlutik umingmangnik nå-
magtorsissarsimåput tamatumunalo
taKussatik ima amerdlitigisimavdlugit
ajorssalernatik ångusimavdlutik ag-
dlåtdlume angalanermingne sujuner-
tarineKartoK siporsimavdlugo, avdla-
tut OKautigalugo, Kalåtdlit-nunåta i-
lusia påsineKarérpoK, angalassutdlo
måna angerdlalerput.
kukunerit pingajuat
isumaKatigissutigineKarpoK Mylius-
Erichsenikut Danmarksfjorden pissu-
tigalugo kinguartorsimaKigamik a-
ngerdlamut ingerdlaKatauginåsassut
Kochikut ilagalugit, kisiåne unuap i-
ngerdlanerane Mylius-Erichsen Høeg-
Hagenilo nasigsimåput nunalo kiti-
mingnitOK misigssorsimavdlugo, isu-
maKardlutigdlo uvdlut ikigtunguit i-
ngerdlanerine angatdlavigineitarsi-
naussoK, taimåitumigdlo aulaj anger-
put kimut ingerdlarKigkumavdlutik,
Kochikutdle erninaK angerdlardlutik
autdlarput. ajornakusortumik navia-
nartumigdlo angalarérsimavdlutik u-
miarssuarmut tikiput uvdlut 88-it mu-
lusimavdlutik.
kisiåne Mylius-Erichsenikut nunap
åssiliordlutik kinguartorput junip nå-
lerneranut, tamatumalo nalåne aputip
aungnerata angerdlarnigssaraluat a-
kornusermago umiarssuarmit 1000 ki-
lometeringa j angnik ungasissuseuar-
dlutik uninartariaKarput nerissagssa-
Kångingajavigdlutik petroleumigdlo
pérutingaj agsimavdlutik autdlainiar-
nigssaK kisiat isumavdlutigalugo, tai-
måitumigdlo nukigdlångalerérsimav-
dlutik oktoberip 19-åne angerdlamut
autdlarput 4-nik KingmeKardlutik.
ikiorsiniarneK iluagtingitsortoK
Mylius-Erichsenikut muloråinarma-
ta sut tamaisa atordlugit ikiorserni-
arneKalerput. nunane tamåkunane au-
ssaunerane sivisumik angalaneK ajor-
nardluinarpoK, kisiåne septemberip
nålernerane sikunialermat umiarssu-
armit Kimugsit ardlagdlit avangnamut
autdlarput tikingitsortut ikiorseriar-
tordlugit, kisiåne angalassut tåuko a-
vangnarpasissuseK 80-ip migssåne i-
mamut sikoKéngitsumut kångiput no-
vemberivdlo autdlancautåta erKåne u-
terdlutik mulussut atåssuteKarfigina-
git.
Kåumatip tåussuma ingerdlanerane
avangnamut Kimatut ilaortorpait My-
lius-Erichsenikut uternigssåt isumang-
naitdlisarniardlugo, seninerdlo tåkii-
talerKingmat 1908-me martsip 10-åne
Koch avangnamut autdlarnigpoK iki-
orsiniaraluarniardlune, kisiåne tama-
tumuna ilisimassagssarsiortut angala-
nermingne nukigssait kingugdlit ator-
neKarput, tåssa Kingmit 28-ussut ilait
20-t atortugssatdlo pitsaunerssait a-
ngalanermut atorneKarmata.
ernumaneK ilumortflssoK
pasinarsissoK
Lambert Landime Kimatune Koch
iluanårdlune påsissutigssarsivoK anga-
laKataussut  nalautanik  alianartumik,
tåssa Jørgen Brønlundip timå Kangå-
tame navssårigamiuk. timåne navsså-
rai misigssuisimanermik kingunerinik
Høeg-Hagenip nunap åssiliai perKig-
sårtumik portorneKarsimassut amalo
Jørgen Brønlundip agdlagtaivé ka-
låtdlisut agdlagsimassut. agdlagtai-
vingne Kavdlunåtut nalunaerut imåi-
toK navssågssauvoK:
sermerssuåkut angerdlarniaralua-
rérdlunga Kåumåme novemberime a-
junårpunga kangerdluk 79-ime. mau-
nga pivunga Kåumat nungujartuler-
sok ingerdlarKigsinaujungnaerdlunga-
lo isigkavne Kerunerit tårdlo pissuti-
galugit. ilama timait navssågssåuput
kangerdlup KerKane sermip sujordne
(2'/s milit migssiliordlugit). Hagen to-
kuvok yiovemberip 15-iåne Myliusilo
uvdlut 10 migssåne Kångiungmata.
Jørgen Brønlund.
någdliungnerujugssuit
Kap Rigsdagen-imit kimukaramik
anguniagartik Kap Glacier angusima-
våt, ikerasauvdlo avangnåtungåne nu-
nap ilå nunap åssiliorsimavdlugo. a-
ngerdlarnermingne avdlatut ajornar-
tumik Danmarksfjordenime aussissa-
riaKarsimåput agsut piniagagssaile-
Kivdlutik, Kularnångivigsumigdlo tå-
ssane pigssaileKisimavdlutik. ukiåkut
kingumut utimut autdlancigsimåput,
angalanermilo tåssane KanoK någdli-
ugtigisimanerat erKartugagssåungilaK,
nerissagssaKaratik, atissaKångingajag-
dlutik kamigdloKalutigdlo. Kimatat
milinik ikigtiinguanik inordlugit My-
lius-Erichsen Høeg-Hagenilo pisinau-
jungnaerput, Jørgen Brønlundile nu-
kigdlårsimaKalune kåKalunilo ilame
timåinit Kimatunut ångupoK, misigi-
game nangmineK pissugssauvdlune
Danmarks Havnime ilamik silarssuar-
miutdlo avdlat påsissutigssaKarnigsså-
nut ajugaunermingnik, akiunerming-
nik toKumingnigdlo.
inuvdluarKussut kingugdleK
Jørgen Brønlund, autdlåine sakissa-
me Kånititdlugo KiusimassoK, najugå-
ne ilineKarpoK pissutsit nåpertordlu-
git sapingisamik ajungitsumik, apisi-
mavatdlårnerssuale pissutigalugo My-
lius-Erichsenip Høeg-Hagenivdlo ti-
mait nanineK ajornaKaut.
julip 21-åne ilisimassagssarsiortut i-
laussortaisa avdlat Danmarks Havnip
erKåne igpingme Kissungmik såninga-
ssortalingmik inugsuliorput ujarKanik
sanåmik 4Vs meter migssiliordlugo
portutigissumik erKåissutigssiaralugo
Mylius-Erichsenimut, Brønlundimut
Høeg-Hagenimutdlo, nåparneKarérmat
katerssuvfigåt ikingutitdlo toKUSsut
naggatåmik inuvdluarKuvdlugit.
Københavnime Langelinie-me Kipe-
rugkanik åssilialiortartup någdliOKati-
gingnut pingasunut tåukuminga erKåi-
sårugdlit tunissat
sujornarnit 9
procentimik ikileriartut
ningitagarssfitit    mardloriåu-
mik kinguariartut
1. januarimit 15. julimut sårugdlit
tunissat katitdlutik sujorna taimaisi-
neranut nalerKiutdlugit 1.019 tonsinik
imalunit 9,1 procentimik kinguariar-
simåput. Sisimiuinarne kinguariaut
1.070 tonsiuvoK imalunit 50 procent
migssiliordlugo, sujuariautdle angner-
påK pisimavdlune Manitsume, tåssa
580 tons. sujuariarfiunerpausimavor-
dle Nanortalik 150 procent migssilior-
dlugo.
tarajortigagssatut tunissat katitdlu-
tik 2.528 tonsiuput, panersiagssatut
469 tons nerpiliagssatutdlo 7.205 tons,
1966-imut nalerKiutdlugit tugdlering-
nermikut kinguariautigait 26.297 ama
696 tons.
Nahortalingme tunissat 514 tonsiu-
put, 1966-imut nalerKiutdlugit sujua-
riaut 306 tonsiuvdlune, K'aKortume
1.053 tons, sujuariaut 81 tons, Narssa-
me 366 tons, kinguariaut 180 tons, På-
miune 785 tons (minus 533), Nuk 484
tons (minus 128), Godthåb Fiskeindus-
tri 2.877 tons (+ 30), ManitsoK 2.728
tons (+ 580), Sisimiut 1.095 tons (mi-
nus 1.070), Ausiait 166 tons (minus 44),
K'eKertarssuarme tunissaKångilaK su-
jorna taimaisinerane 4 tons, Angmag-
ssalik 134 tons (minus 57).
ningitagarssutit tunissait 1.218 tons
imalunit 11,9 procent 1966-ime tuni-
ssanut tamarmiussunut nalerKiutdlu-
git 1.515 tons imalunit 13,5 procent,
ningitagarssutit tunissait kinguariar-
put 297 tonsimik imalunit 19,6 pro-
centimik, tåssa imåipoK tunissat ta-
marmiussut kinguariautanit mardlo-
riaut sivnerdlugo agdlåt angnerussu-
mik.
ssutigssaliå nåparneKarpoK, Nungmilo
Jørgen Brønlundimut erKåissutigssia-
KarpoK Kalipaissup kigartugkanigdlo
åssilialiortartup Gyde-Petersenip sa-
nåvanik ima agdlagartalingmik: toKU-
vok ingminut erKarsautiginane, av-
dlatdle ikiorneKarnigssåt kisiat kig-
sautigalugo.
Jørgen Brønlunds
lig blev fundet i
marts 1908 på Lam-
berts Land. Hos
ham fandt man ek-
speditionens kort-
skitse og hans på
grønlandsk førte
dagbog, hvis sidste
lakoniske opteg-
nelse var nedfæl-
det på dansk.
martsime 1908 Jør-
gen  Brønlundip
timå Lambert Land-
ime  navssårineKar-
pox. tåssanilo nav-
ssårineKarput   ilisi-
massagssarsiortut
nunap   åssiliait
Brønlundivdlo    ag-
dlagtaivé    kalåtdli-
sut agdlagsimassut,
agdlagtaivttdle
kingugdlersait
naitsumik ersser-
Kigsumigdlo Kav-
dlunåtut  agdlagåu-
put.
Alabama-mik ilisimagssagssarsior-
nerme 1909-me kaptajn Einer Mikkel-
senip Jørgen Brønlundip iliveKarfia
navssårå, ukiutdlo ardlalinguit matu-
ma sujornatigut tåssane umiarssuau-
tigdlip Knud Lauritzenip nåpartipå i-
nugsuk bronzemik agdlagartalik.
I. O.
Mindeord over Erik Egede
Landsrådsmedlem Erik Egede døde
lørdag den 29. juli om aftenen på
Dronning Ingrids Hospital i Godthåb
som følge af kvæstelser, han pådrog
sig ved en ulykke om bord på sin kut-
ter søndag den 9. juli. Han blev 43 år.
Erik Egede havde sammen med sin
besætning påtaget sig at transportere
deltagerne fra K'agssiarssuk og Igaliko
i fåreholdernes årsmøde i NarssaK,
hjem. 6-7 sømil fra NarssaK kolliderede
båden med en isskodse, fordi to store
pramme, der var på slæb, hindrede
båden i at dreje hurtigt nok. På det
tidspunkt befandt Erik Egede sig i
maskinrummet. Før kollisionen havde
motorpasseren set, at Erik Egede sad
ved siden af motoren og rensede et
oliefilter.
Man mener, at han blev væltet om-
kuld, da kollisionen skete. Da man
fandt han, var han kommet i klemme
foran svinghjulet og havde pådraget
sig meget svære kvæstelser. Han blev
bragt til infirmeriet i NarssaK, hvor
han fik den første behandling, og
nogle dage. efter blev han med Grøn-
landsflys helikopter overflyttet til
Dronning Ingrids Hospital i Godthåb.
Ifølge politiets undersøgelser var der
ingen tekniske fejl om bord på båden,
og såvel Erik Egede som besætningen
var ædru, da ulykken skete.
Erik Egede var søn af tidligere
landsrådsmedlem, fanger Otto Egede,
NarssaK. Efter endt efterskole- og høj-
skoleuddannelse etablerede han sig
som fåreholder i Ivssormiut mellem
NarssaK og K'agssiarssuk. Efter kri-
gen kom han til Danmark for at blive
videreuddannet. Nogle år efter hjem-
komsten flyttede han tilbage til Nar-
ssaK og drev fiskeri ved siden af fåre-
avl. Her indledte han sin politiske
virksomhed, først som kommunalbe-
styrelsesmedlem, et par år senere som
formand for kommunalbestyrelsen. I
1959 blev han opstillet og valgt til
landsrådet, og i 1963 valgte befolknin-
gen i NarssaK ham igen til landsrådet.
Også i den ny periode, fra foråret 1967,
blev han indvalgt som udtryk for den
tillid, befolkningen i NarssaK havde
til ham.
I 1963 valgte landsrådet ham som en
af dets repræsentanter i KGH's Sty-
relsesråd, og samtidig blev han med-
lem af Grønlandsrådet. Igennem flere
år har han også været landsrådets re-
præsentant i Samarbejdsudvalget for
fåreavl.
I år blev han valgt til formand for
De samvirkende grønlandske Fårehol-
derforeninger og blev udpeget som for-
mand for det såkaldte katastrofe-ud-
valg, der er blevet oprettet i anled-
ning af den alvorlige situation for
fåreavlen i Sydgrønland.
Erik Egede efterlader sig sin hustru
og seks børn.
Landsrådsformand Erling Høegh har
fremsat følgende udtalelse i anledning
af Erik Egedes død:
—  Erik Egede er død — det er en
bitter kendsgerning for Grønland, at
en af de sønner, som man i den stærke
og stræbsomme udvikling har så hårdt
brug for, måtte gå bort.
—  Jeg kan — som den, der skal ud-
trykke Grønlands sorg og en personlig
sorg, ikke lade være med at komme
med bebrejdende tanker og ubesvar-
lige spørgsmål til skæbnens herre om,
hvorfor vi i Grønland skal miste en
mand, som vi har så hårdt brug for
i denne så alvorlige tid. Erik Egede
var i landsrådet den eneste mand, som
kunne anvise os retningslinier for,
hvordan vi bør hjælpe de mange kata-
stroferamte fåreholdere i Sødgrønland.
Hans oprigtige kærlighed til denne
stand og hans medleven i deres tunge
skæbne, har ingen andre i landsrådet.
Hans råd i denne forbindelse har for
landsrådet været uundværlige. Derfor
er det så stort et tab for Grønland, at
Erik Egede er gået bort.
Erik Egede havde, som alle andre
mennesker og politikere, der har en
mening, som er et værdigt menneskes
kendetegn, både venner og modstan-
dere. I dag, hvor kendsgerningen om
hans bortgang foreligger, kan alle —
fra begge lejre — være enige om, at
Grønland har mistet en god søn. Han
har med sin flid i sit erhverv og i sit
politiske arbejde anvist det grønland-
ske folk — ikke mindst ungdommen —
vejen frem for Grønland, der må være:
At arbejde, og at besidde en frimodig-
hed og tro på fremtiden, selv om vi
fristes af store vanskeligheder. Erik
Egede har i alle de 16 år, han fik lov
til at arbejde i politik, først i kommu-
nalbestyrelsen og senere i landsrådet,
været den beskedne og kloge mand.
Jeg husker, da han for otte år siden
begyndte i landsrådet, hvor tilbagehol-
den han var. Han vidste, at livets lov
bød ham først at lære, for senere at
virke. Derfor fik han også en karriere,
som gav ham en endda overordentligt
fremtrædende placering i grønlandsk
politik.
Hans plads i landsrådet bliver meget
svær at udfylde. Men skal vi ære hans
minde oprigtigt, så må det være ved
at følge hans eksempel, at vi, der har
fået lov til at leve videre, bruger alle
vore kræfter for at føre det Grønland
frem, som han i sit politiske arbejde
var med til at give tegninger til — et
Grønland, der arbejder og ikke lader
sig slå ud af vanskeligheder og sorger,
hvor store de end er.
Erik Egedes minde vil leve og blive
æret af os alle i Grønland.
Landshøvding N. O. Christensen ud-
talte:
— Som tidligere formand for lands-
rådet og som repræsentant for stats-
myndighederne i Grønland giver jeg
udtryk for vor dybe sorg over Erik
Egedes død.
Erik Egede har i al sin færd vakt
vor respekt og beundring.
Igennem et stolt og roligt arbejde
med altid faste meninger blev han
trods sine unge år en politiker af stort
format.
I de kommende års samarbejde vil
hans død af alle, der arbejder i kontakt
med landsrådet, føles smerteligt, og
savnet vil være stort.
Vi vil ære hans minde.
Mandag eftermiddag var der en høj-
tidelighed i Godthåb kirke, hvor Erik
Egedes familie, venner og bekendte i
byen sagde farvel, inden kisten blev
bragt om bord på et skib, der bragte
den til NarssaK, hvor han skal begra-
ves. Pastor John Petrussen prædikede.
					
Hide thumbnails
Page 1
Page 1
Page 2
Page 2
Page 3
Page 3
Page 4
Page 4
Page 5
Page 5
Page 6
Page 6
Page 7
Page 7
Page 8
Page 8
Page 9
Page 9
Page 10
Page 10
Page 11
Page 11
Page 12
Page 12
Page 13
Page 13
Page 14
Page 14
Page 15
Page 15
Page 16
Page 16
Page 17
Page 17
Page 18
Page 18
Page 19
Page 19
Page 20
Page 20
Page 21
Page 21
Page 22
Page 22
Page 23
Page 23
Page 24
Page 24
Page 25
Page 25
Page 26
Page 26
Page 27
Page 27
Page 28
Page 28
Page 29
Page 29
Page 30
Page 30
Page 31
Page 31
Page 32
Page 32