Atuagagdliutit - 03.08.1967, Blaðsíða 17

Een af de hårdest ramte fåreholdere
Havde 400 moderfår i efteråret, har nu kun 50 tilbage. — Har hverken lam
eller uld at sælge. — Fodrede fårene til udgangen af maj, men anstrengel-
serne hjalp ikke. — Skulle have betalt 5000 kr. i afdrag i år, har ikke en rød
øre. — En række forbedringer er nødvendige i de kommende år, hvis fåre-
avlen skal bestå.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
Een af katastrofevinterens hårdest ramte fåreholdere er tidligere landsråds-
medlem Jørgen Poulsen, Nugårssuk i Nanortalik-fjorden. Under et besøg i hans
hjem fortæller Jørgen Poulsen følgende om katastrofen:
mistede 7/8 af fårene
"— Vinteren var meget hård ved alle
°s fåreholdere. Jeg har kun 50 moder-
iar tilbage, da jeg mistede ca. 350.
Vi havde fårene hjemme til udgangen
af maj og fodrede dem i den tid, vi
havde dem i staldene. Da sneen smel-
tede og får og lam trivedes fint, sendte
vi dem ud i det fri. I slutningen af juni
samlede vi får og lam. Vi fik fat på et
halvt hundrede får, tilhørende flere
fåreholdere her i området. Fårene hav-
he kun seks lam tilsammen. Samtlige
får havde mistet deres uld. Når få-
rene er blevet for tynde, mister de
ulden, så snart de får kraftig føde.
'— I år har vi ingen uld til salg. Vi
Prøver at samle uld fra de døde får.
Vi har altid brug for lidt uld til
hjemmeindustri. Forrige år klippede
vi knap 300 får og tjente godt 3000
hr. Når vi solgte uld, plejede jeg at
købe kunstgødning til mine hjemme-
marker for pengene. I år solgte vi
ganske vist ikke uld, men hjemme-
•uarkerne har fået den kunstgødning,
he skal have.
— Vi staldfodrede fårene fra novem-
ber til udgangen af maj. I fem måne-
her benyttede jeg mit eget hø som
foder, men da det slap op, købte jeg
hø fra KGH. Dette hø stammede fra
1960 og var opbevaret både i Sletten
°g Nanortalik. En del af høet var knas-
et, og noget var muggent. Da alt for
tuange får døde af dette hø, fik jeg fat
På et parti såkaldte høpiller (hø, der er
gået igennem en kværn, mens det er
friskt og presset til en slags piller efter
at man har tilsat visse næringsstoffer),
sukkerroe-affald og fisk. Med dette
foder reddede jeg resten af mine får.
købte ubrugeligt hø
—• Vi udgik aldrig for foder i løbet
af vinteren. Men mange får døde ved
siden af store stakke hø, der stammede
fra KGH’s depoter. Jeg var heldig, da
jeg købte en del grønlandsk hø fra
AupilagtoK. Dette parti hø samt hø-
piller var skyld i, at jeg har nogle får
tilbage. Høet, vi købte fra KGH, ko-
stede 60 øre kiloet, og da jeg opdagede,
at det var intet værd, udtrykte jeg
ønsker om, at det blev solgt til nedsat
pris — eller, at vi fik tilskud, men der
blev meddelt os, at den fastsatte pris
skulle gælde. Jeg har besluttet at
dyrke grønlandske græsarter, da korn
giver alt for lidt i udbytte.
— Det var utroligt, hvor tykt sne-
laget var hele vinteren. Her i området
findes der op til ti meter høje træer.
Kun toppene af enkelte af disse træer
ragede op over sneen. Mange moder-
får døde, fordi deres moderkager blev
sprængt, når de gik i dyb sne. Mange
får døde nede ved stranden. De søgte
ned til stranden ved lavvande, og når
vandet steg, druknede de under isfo-
den, da de ikke havde kræfter til at
redde sig op på det tørre. Vi gjorde
alt, hvad vi kunne for at holde dem
væk fra stranden, men det var en
håbløs opgave.
STORE ANSTRENGELSER FOR
AT SKAFFE VAND TIL FÅRENE
— Vi havde ligeledes meget stort
besvær med at skaffe vand til få-
rene. Vor brand blev dækket af en
fem meter høj snedrive. Gang på
gang måtte vi grave sneen væk for
at komme ned til brønden. Så snart
det blæste op, blev den fyget til.
Vi gjorde store anstrengelser for at
redde fårene, men desværre til in-
gen nytte. Da jeg var fuldstændig
sikker på, at de resterende får
kunne klare sig selv, sendte jeg dem
ud i juni. Jeg fostår ikke, hvorfor
lammene døde. Det er muligt, at
Grønlands uran får en chance
Atomforsøgsstationen Risø har fundet metode til udvinding af grønlandsk
uran, men det bliver næppe aktuelt før om 10—15 år.
På atomforsøgsstationen Risø er det
Sennem længere tids arbejde lykkedes
at udvikle en anvendelig metode til
udvinding af de grønlandske uran-
forekomster. Der vil imidlertid endnu
Sa 10-15 år, inden man når til en ud-
vinding af Grønlands uran, mener pro-
fessor Th. Bjerge, Risø.
Atomforsøgsstationen vil om kort tid
fremlægge projektet for en 400 mega-
watt tungtvandsreaktor af avanceret
lype. Reaktoren vil kunne benytte
het kostbare berigede uran, der i den
vestlige verden kun leveres af USA,
°g almindeligt uran, dvs. også det
grønlandske uran.
„De reaktorer, der nu slår igennem
i udlandet, først og fremmest i USA, er
ahe af letvandstypen (der kræver be-
riget uran)“, udtaler professor Bjerge
til tidsskriftet „Ingeniør- og Bygnings-
væsen". — „Det er imidlertid et
spørgsmål, om de nuværende letvands-
reaktorer vil være økonomiske i det
lange løb, hvis det skulle begynde at
knibe med at skaffe det nødvendige
uranbrændsel og priserne derfor be-
gynder at stige. Mange eksperter me-
ner derfor, at man må udvikle mere
avancerede reaktortyper, og Risø har
pligt til at se ud i fremtiden for at
kunne rådgive regeringen, elværkerne
og industrien på bedste måde“.
STIGENDE URANPRISER
„Tungtvandsreaktorerne bruger min-
dre uran og vil kunne arbejde med så-
vel beriget som naturligt uran. Herved
vil man kunne opnå større muligheder
for selvstændighed i forhold til uran-
leverandører. I de sidste par år har
uranpriserne imidlertid været så lave,
at det ikke har kunnet betale sig at
udnytte de grønlandske forekomster.
Der spores imidlertid nu påny en stig-
ning i uranpriserne, og man er derfor
i gang med nye prospekteringer efter
uranforekomster. Det er muligt, at de
grønlandske forekomster under denne
udvikling vil få større aktualitet.
Uranforekomsterne i Kvanefjorden i
Sydvestgrønland har imidlertid et lavt
uranindhold og kræver særlige ud-
vindingsmetoder. Det er lykkedes os
her på Risø at udvikle sådanne meto-
der, men personligt tror jeg nu, at der
vil gå endnu 10-15 år, inden vi når
til en udvinding af Grønlands uran",
slutter professor Th. Bjerge.
Mand og
mand
imellem.

UllUllillinwmiii
- nydelsens
højdepunkt
moderfårene var udgået for mælk. I
1962 fik vi også masser af sne.
Dengang havde jeg 70 får, men mi-
stede kun 15 dyr.
— I år har jeg ikke engang får til
salg. Vi har fem lam, vi selv har op-
flasket. Derudover er der kun et lam,
der har overlevet ude i det fri. I 1959
købte jeg 50 får, som jeg passede ved
siden af min stilling som kateket i
TasiussaK. Da vi flyttede hertil i 1965,
havde jeg 300 får.
HAR INGEN PENGE TIL AT
BETALE AFDRAG PÅ LÅN
— Jeg har lånt får for nogle år si-
den, og jeg troede at jeg kunne til-
bagebetale de sidste 20 i år. Da vi
flyttede hertil opførte vi beboelseshus
og stalde, pløjede og indhegnede en
hjemmemark ved at optage lån — vi
skylder også nogle penge for vor mo-
torbåd. I år skulle jeg have betalt
ca. 5000 kr. i afdrag. Jeg har ikke en
rød øre at betale med. Jeg har kone
og seks børn, og vi har en ung pige, der
er tvangsforflyttet hertil, boende. Jeg
skal forsøge at skaffe føde og tøj til
dem. Jeg aner ikke, hvordan vi over-
vinder vanskelighederne. Jeg har dog
ikke i sinde at opgive fåreavlen, da
det er det eneste erhverv, jeg har lyst
til at drive.
— For at imødegå en lignende kata-
strofe, som vi har oplevet i vinter, ag-
ter jeg at udvide mine hjemmemarker,
der på 1 1/2 hektar for tiden. Da selv
vi, der havde foder tilovers, er blevet
ramt så hårdt af katastrofen, og da
vore bestræbelser for at beskytte dy-
rene ikke gav resultat, har vi sandet,
hvor magtesløse vi er over for natur-
kræfterne.
KOMMER TIL AT FORETAGE EN
RÆKKE FORANSTALTNINGER
— Men vi må lære noget af kata-
strofevinteren. Vi må forbedre vore
stalde. Vi må bygge stalde med trem-
megulve — mage til moderne, island-
ske fårestalde. Når man har fårene
i stalde med faste gulve, varer det
ikke længe, før de bliver så beskidte,
at deres uld ikke længere isolerer mod
kulden. Så fryser de ihjel simpelthen.
— TasiussaK-halvøen, hvor vores får
kuttere 60 tonsilik
tuniniagaK sujugdleK
kuttere 60 tonsilik sujugdleK nunav-
tine aulisautigineKartugssaK måna sa-
naneKarpoK nålagauvfiup akiligånik,
tunineKarnigssåle sujunertarineKar-
dlune. kutterip nunavtinukåuneKar-
nigsså ilimagineKarpoK septemberip
nålernerane, tuniniarneKarneralo na-
lunaerutigineKarérpoK kalåtdlit avisi-
sigut. 960.000 kr-nik akeKartugssauvoK
aggiunera ilångutdlugo aulisarner-
mutdle atortugssai pinagit.
kuttere 60 tonsilik sananeKarpoK
Havnebyme Rømøme, sujorna Kuli-
ssauvdlune aKugtarfialo aluminiuv-
dlune. motoria Alpha DieseliuvoK 210/
230 hesteKartoK.
kutterip 60 tonsigdlip åipagsså uper-
nåmut inisangatineKarpoK. tåuna nipi-
titanik Kaleringnik nangmeKåsaoK mi-
siligutitut, påsiumavdlugo kutterit
taimåitut nunavtine atorsinaunersut.
kutterinik pisinigssame 30 pct anguv-
dlugo nålagauvfik tapissuteKarsinau-
vok, pisissugssavdlo tigutsisigssai 5
pct-iusavdlutik.
Esbjerg Tovip agdlunaussautai
aitsåt tåssa
Ligesom mange, nystartede fåreholdere
har Jørgen Poulsen købt nogle barak-
ker fra krigens tid i NarssarssuaK og
genopført dem i sit nye hjem. Her er
beboelseshuset.
savautilfngordlåt ilarpagssuisut Jørgen
Poulsenip baråkit sorssungnerup nalå-
nit pissut Narssarssuarme pisiarisima-
vai nunatåminilo nåparKigsimavdlugit.
auna igdlo ilaKutartt najugåt.
søger deres føde det meste af året,
har næsten ikke mere føde tilbage til
dyrene, da fårene igennem 30 år havde
ædt al plantevækst op. Det er forholds-
vis nemt at afspærre hele halvøen. Det
kræver kun 2 1/2 km hegn at hindre
fårene i at fortsætte med at ødelægge
halvøens vegetation. Kan vi beskytte
de naturlige græsgange på halvøen i
et par år, har vi vundet meget. Men
vore ønsker er nok ilde hørte hos myn-
dighederne. Skal vore ønsker realise-
res, må man indhegne det nye skov-
areal i K’ingua-dalen. Men hvis fåre-
avlen her på halvøen skal fortsætte,
må man foretage sig et eller andet.
ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi-
satait ilångutdlugit nungutitarpai. ikuatdlag-
tornikut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau-
vatit; ikuatdlagtOrnigssamutdle sitdlimaserti-
simaguvit nutånik pisårtornigssamut akigssa-
Kåsautit.
ikuatdlagtornigssamut sitdlimasertiniartut
kæmnerip ikiorsinauvai. månåkorpiaK tama-
tuminga OKaloKatiginiaruk.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåtdlit-nunane 1882-imit sitdlimasissartoK
EN 100% ARBEJDSKRAFT
Globe leveres i 2 typer: Type 150 med
2 eller 4 hk luftkølet Bernard benzin- eller
el-motor. Type 100 med 1,25 hk luftkølet
Bernard benzinmotor.
Vi ikke alene taler om god service . . .
— vi yder den . . .
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
FORLANG TILBUD OG
SPECIALPROSPEKTER
København, Herlev
Sønderlundvej 218
Telegram adr.:
CEMENTINDUSTRI
Telex: 5565
17