Atuagagdliutit - 02.04.1969, Blaðsíða 20
Aqua Velva, gin og lusesprit,
eller måske en bid skosværte
Færøernes spiritusordning, der bl. a. omfatter forbud mod al handel med
spiritus på Færøerne, har i yderste konsekvens medført, at de svageste be-
nytter højst utraditionelle udveje.
Af JOGVAN ARGE
Torshavn (RB-special).
Spiritusrationeringen hævdes at være den mest omtalte, mest skadelige, mest
utidssvarende, mindst hensigtsmæssige og mest nedværdigende sociale foran-
staltning, der findes i rigsdelen Færøerne. Den er en belastning for den faste
befolkning og en væsentlig hindring for Færøernes ellers gode muligheder for
at blive en turistattraktion.
Modstanderne af spiritusordningen
har intet imod den ration, man kan få,
men det er måden, færinger skal
skaffe sig spiritus på, man angriber.
Enhver færing over 20 år kan — hvis
han ellers har betalt sin skat — pr.
kvartal importere 12 flasker spiritus
samt ubegrænsede mængder vin og øl.
INGEN VÆRTSHUSE
For overhovedet at komme i besid-
delse af de våde varer, er man nødt
til at sende en ordre enten pr. brev
eller telegram til en vingrosserer
udenlands eller .i Danmark. Det er
nemlig forbudt at fremstille spiritus på
Færøerne og det er ligeledes forbudt
at sælge samt nyde det på restauran-
ter og hoteller. Derfor eksisterer der
ikke et eneste værthus med spiritus-
bevilling på øerne i Nordatlanten.
Når man har fået bestilt sin spiritus
og den langt om længe er kommet til
Torshavn med skib, tilbagestår en me-
get besværlig proces for at få pakken
indløst. Først skal man ned på skatte-
kontoret for at hente en skattekvite-
ring, dernæst på posthuset for at be-
tale grossistens andel, siden til oppe-
børselskontoret for at betale for told
og afgifter, for til sidst at tage en
taxa til transportfirmaet for at hente
pakken og betale lagerafgift.
GAMMEL ORDNING
Baggrunden for den nugældende
ordning, der ikke er nogen egentlig
rationering, men snarere en lang om-
vej over Atlanterhavet efter ildvan-
det, er et forbud mod spiritussalg, som
trådte i kraft d begyndelsen af dette
århundrede efter en folkeafstemning.
Dengang var forbudet uden tvivl på
sin plads, idet spiritusforbruget havde
grebet så meget om sig, at mandfol-
kene satte både hus, hjem og jord i
pant hos købmanden for at få spiritus.
Samfundsstrukturen er imidlertid i
dag en helt anden. Fra at være et pri-
mitivt, isoleret samfund har Færøerne
i dag udviklet sig til et moderne sam-
fund, der har megen forbindelse med
andre lande og andre livsformer.
RESULTATLØSE DEBATTER
Der er til stadighed debatter om em-
net i den færøske presse og mand og
mand imellem, men hidtil har disse
debatter ikke medført lovændringer
i retning af lempelse i reglerne for an-
skaffelse af spiritus. Af og til kommer
der i lagtinget forslag frem til ændrin-
ger i spiritusloven — så som forslag
om tilladelse til de færøske bryggerier
til at brygge noget stærkere end lys
pilsner — men ingen af forslagene er
gået igennem. Nogle er blevet ned-
stemt, mens andre er blevet syltet i
udvalg.
For kort tid siden har den færøske
turistforening, „Føroya Ferdamanne-
felag", i et brev til lagtinget beklaget
sig over, at spiritusordningen er en
stor hindring for øernes muligheder
som turistmål. Foreningen foreslår, at
det bliver tilladt at skænke spiritus
på restauranter og hoteller, så turis-
terne ikke udelukkende er henvist til
at drikke medbragt whisky på deres
hotelværelse. Sagen er ikke blevet
behandlet af lagtinget endnu, men i
nogle kredse ser man optimistisk på
mulighederne for en positiv holdning
blandt lovgiverne.
STÆRKE FORTALERE
Modstanderne af ordningen hævder,
at det, der engang var en nyttig social
foranstaltning, i dag har udviklet sig
til noget samfundsskadeligt, og at det
— i sin tid, hvor der bl. a. i Danmark
høres røster om frigivelse af hashish
— er et helt uanstændigt indgreb i den
personlige frihed, ;at lysten til at
drikke spiritus benyttes som skatte-
indrivelsesmiddel.
Ordningens fortalere hævder bl. a.,
at en lempelse i salgsreglerne vil skabe
et større alkoholikerproblem end man
har i dag.
Arsagen til, at der ikke er sket æn-
dringer i reglerne i de sidste mange
år, er tilsyneladende den, at lovgi-
verne i lagtinget ikke tør sætte deres
politiske skalp og stemmer på spil
af frygt for små, men stærke pres-
sionsgrupper som religiøse samfund og
afholdsbevægelser, der har forholds-
vis stor magt i det lille samfund.
SORTBØRS OG SÆBEBRANNERTER
Ikke desto mindre ved alle, at den
ubehjælpsomme måde, man er henvist
til at skaffe spiritus på, når det skal
gå legalt til, har banet vej for mange
forbudte og utraditionelle udveje.
Smugleri er ikke ukendt, sortbørs-
sager er der immervæk nogle af, hjem-
mebrænding eksisterer og sidst, men
ikke mindst, findes der personer, som
i mangel af bedre drikker hårsprit
samt spiser sæbe — måske krydret
med lidt skosværte.
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: J. Lemkow, W. Laulund C.-W. Nordenbøge & Palle Jensen
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdlåssineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for: Hamburg-Amerika Linie, Hamburg
Contrans, Hamburg — Enssa Line, Madrid
OfSMacliijr
START MED SIKKERHED
START MED FORD
I 50 år har danske landmænd anerkendt Fords traktorer som pålidelige og
alsidige arbejdsmaskiner.
Solid konstruktion og alsidighed i anvendelse er et par af de mange faktorer bag
det gode ry Fords traktorer har overalt i verden.
Stadige forbedringer i teknik, førerkomfort og anvendelighed gør også i dag
Ford traktorerne til de mest moderne på markedet.
Derfor har Ford fremgang, og derfor blev Ford i 1968 den største leverandør af
traktorer i Danmark.
De har sikkerhed i Fords komfortable førersæde-nemlig sikkerforvisning om rige-
lig trækkraft foran Dem og den bedste service og reservedelsdækning bag Dem.
TRAKTORER
MASKINER
1,5 mili. kroner til
uran-undersøgelser
Folketingets finansudvalg har god-
taget undervisningsminister Helge
Larsens ansøgning om 1,5 miil. kr. til
fortsatte undersøgelser af uran-fore-
komsterne i Kvanefjeldet ved Nar-
ssaK.
Over for finansudvalget har mini-
steren oplyst, at nyere undersøgelser
giver anledning til formodning om,
at der er ca. 24.000 tons uran i fjel-
det mod ellers ventet 4000 tons.
Det er muligt, at udvinding af uran-
malmen i Kvanefjeldet vil være kon-
kurrencedygtig allerede før 1980. Om-
kring dette tidspunkt vil Danmark
have et behov for uran på ca. 500
tons pr. år.
Der sættes nu alt ind for at frem-
skynde undersøgelserne. Atomenergi-
kommissionen har indstillet til under-
visningsministeren, at der i sommer
gennemføres et supplerende borepro-
gram for at få konstateret, om for-
modningerne om, at uran-forekom-
sterne i Kvanefjeldet er seks gange
så stort som formodet, holder.
De nu fuldt kendte uran-forekom-
ster ventes at ville være udtømte in-
den 1980, og allerede nogle år tidli-
gere vil den maksimalt mulige pro-
duktionskapacitet være utilstrækkelig
til at sikre de nødvendige mængder
uran til kraftværkernes forbrug.
Undervisningsministeren har oplyst,
at der om kort tid vil blive afgivet
en betænkning fra udvalget om Dan-
marks forsyning med uran.
Udvalget, hvis formand er professor
i geologi dr. phil Henning Sørensen,
og hvori deltager repræsentanter for
atomenergikommissionen, Danatom,
elværker og industri har ikke alene
bedt om videreførelsen af undersø-
gelserne i Skovfjordsområdet, men
også foreslået intesiveret uran-efter-
forskning andre steder i Grønland.
Boringsprogrammet gennemføres af
atomenergikommissionen, som vil be-
nytte svenske bjergboringseksperter,
deer skal arbejde under ledelse af
kommissionen og Grønlands Geologi-
ske Undersøgelse og med bistand fra
GTO i Narssax.
Den omstændighed, at man søger
svensk bjergboringsekspertise, hvor
man ellers ofte ser canadisk sagkund-
skab anvendt i Grønland, har måske
sammenhæng med, at der er opstået
en betydelig nordisk interesse for
Grønlands uran.
I Nordisk Råd i Stockholm i begyn-
delsen af forrige måned var atom-
energi-fællesskab et af de virkelig
store norske ønsker om økonomisk
samarbejde i Norden, og det eksiste-
rende nordiske kontaktorgan for
atomenergispørgsmål har afgivet ind-
stilling om udvidet nordisk kerne-
kraftsamarbejde. Udvalget har peget
på fordelene ved koordinering af lan-
denes energipolitik og inddragning af
de svenske og grønlandske uran-fore-
komster heri, oplyser de danske blade.
1,5 mili. kr. uranisiornermut
aningaussanik nålagauvfiup atorti-
tagssainik inatsissartut akuerssissar-
tuisa atuartitsinermut ministerip Hel-
ge Larsenip Kinutigissai 1,5 mili. kr.
akuerssissutigisimavait. aningaussat
Kuånerssuarne Narssap erKånltune
uraneKarfingnik misigssuerKingnig-
ssame atorneKåsåput.
aningaussanik alcuerssissartunut mi-
nistere nalunaersimavoK misigssuine-
rit kingugdlit kingornisigut ilimagi-
neKalersimassoK uran 24.000 tons Kuå-
nerssuarne pineKarsinaussoK, autdlar-
Kåumut ilimagineKaraluarame 400
tons pineKarsinåusassoK.
ilimanarsinauvoK Kuånerssuarne
uranimik piainex 1980 sujorautdlugo
uranisiorfingne avdlane piainernut
unangmigdlersinaulisassoK. tamatuma
nalåne uran Danmarkip ukiumut pi-
ssariaKørtitå 500 tons migssiliordlugo
angnertussuseKartugssauvoK.
misigssuinigssat sapingisamik piår-
tumik pisiniarneKarput. atomip nuki-
ngata iluaKutigineKarnigsså pivdlugo
ingmikut atautsimitartut atuartitsi-
nermut ministerimut inåssutigisima-
våt aussaro KivdlerissoKarKencuvdlu-
go påsineKarsinauniåsangmat Kuåner-
ssuarne uran pigssarsiarineKarsinau-
ssok ilimagissamit ilumut arfinileriåu-
mik angnertussuseKarnersoK.
uraneKarfit månamut ilisimaneKar-
tut 1980-ertinago nungutsisimåsanga-
tineKarput, tamånalo ukiunik ardla-
lingnik sujorautdlugo niorKutigssiari-
neKarsinaussut tamåkivigdlutik nior-
KutigssiarineKaraluarpatalunit ingnåt-
dlagialiorfit nåmagtunik pigssaicarti-
neKarnaviångitdlat.
atuartitsinermut ministerip oirauti-
gisimavå ingmikut atautsimititat
Danmarkip uranimik atorfigssaKartit-
sineranik misigssuissut ungasingitsu-
kut isumaliutigssiumårtut.
ingmikut atautsimititat sujuligtai-
ssoråt nunarssup pingoriartorneranik
pissusianigdlo ilisimatoK Henning Sø-
rensen. atomip nukingata iluaKutigi-
neKarnigsså pivdlugo ingmikut ataut-
simitartut, Danatom, ingnåtdlagissior-
fit sulivfigssuarnigdlo ingerdlataKar-
tut udvalgime ilaussortarearput. tåuko
Narssap ericåne misigssuinerit nangi-
neKarnigssåt inåssutigitigalugo suju-
nersutigisimavåt Kalåtdlit-nunåne
avdlame uraneKarfingnik misigssui-
neK angnertusineKarKuvdlugo.
atomip nukingata iluaKutigineKar-
nigsså pivdlugo ingmikut atautsimi-
tartut Kivdlerisitsissugssåuput, sven-
skit Kåxane Kivdlerissamermik ing-
mikut påsisimassagdlit sulissoralugit.
sulineK ingmikut atautsimitartunit
nunavtinilo ujaragsiortunit sujuler-
ssorneKåsåput, Narssame GTO åma
ikiutisavdlune.
svenskit ingmikut påsisimassagdlit
ikiortiserineKarsimangmata, canada-
miut månamut ikiortigineKarnerussa-
ialuaramik, imåisorineKarpoK nunat
avangnardlit Kalåtdlit-nunåne urani-
mik agsut soKutigissaKalersimassut.
nunane avangnardlerne sujunersui-
ssartut martsip autdlartilårnerane
Stockholmime atautsimineråne atom-
ip nukingata atautsimordlune iluaKU-
tiginiarneKarnigsså norgemiunit ag-
sut pingårtineKarpoK. atomip nukinga-
ta iluaKutigineKarnigsså pivdlugo nu-
nane avangnardlerne ingmikut ataut-
simitartut inåssutigisimavåt atomip
nukinga pivdlugo nunat avangnardlit
suleKatigingnerat angnertusineKar-
Kuvdlugo. nunat ingnåtdlagialiorfing-
nik ingerdlatsinermikut suleKatiging-
nerunigssåt kisalo Sverigime Kalåt-
dlit-nunånilo uranit pigssarsiarine-
Karsinaussut sulercatigingnerme ator-
neKamigssait tamanut iluaKutauju-
mårtut OKautigineKarsimavoK, danskit
avisine agdlautigineKarpoK.
[ PE R SIS K E TÆPPER'
— en tillidssag
Udvalg sendes uden forbindende
afgiftsfrit fra vort eksportlager
HOLGER JENSEN
Dag Hammerskjfllds Alle 36, København 0
TELEGRAM ADR.: CARPETJENSEN
IMPORT — EXPORT
DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald til
højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.
20