Tímarit.is
Search | Titles | Articles | About | FAQ |
login | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

Click here for more information on 22. tölublað 
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Open in new window:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Your browser does not support PDF files
Click here to view the page as JPG
Atuagagdliutit

						GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb                    T!f. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen  Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement -f porto, Godthåb    ..................................  kr.    70,00
Årsabonnement  +  porto, Grønland     ................................ kr.    94,60
Årsabonnement + porto, Darmark,   fly   ..............................  kr. 103,70
Årsabonnement + porto, Danmark, skib    ............................ kr.    86,80
Løssalgspris    ........................................................  kr.     2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera,   NOngme     ......................   kr.    70,00
uk. pissartagaKarneK  +  nagsiunera,    Kal.-nunåta    sivnerane    ........   kr.    94,60
uk. pissartagaKarneK 4* nagsiunera   tingmissartumik,   Danmarkime    ..   kr.   103,70
uk. pissartagaKarneK  +  nagsiunera umiarssuarmik,    Danmarkime    ....   kr.    86,80
pisiarinerane       ......................................................   kr.      2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NOngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane offset-imik nakitat
Marius Abelsen er død
aulisarnigssamik pilerssårut
nutåK tapersersortariaKarpoK
J. B. Kalåtdlit-nunane aulisame-
rup ineriartortinera angnertuvat-
dlåmik aulisagkanut åssigtglnarnut
tungaveKartlneKarpatdlårsimavoK
— tåssa sårugdlingnut. sårugdlit
Kalåtdlit-nunane avangnarpasing-
nerpauvfeKartut aulisarneKarpat-
dlårsimåput. imane tåukunane Imap
nigdlertlkiartorneranut ilungersor-
nartumik akiuput. tamatumungalo
peKatigititdlugo sårugdlit aulisar-
neKarpatdlårujugssuaKaut.
silarssuarme sumilunit aulisagkat
åssigtgsut sOtdlunit aulisarneKar-
patdlårnertik åtåsfnåungilåt, uma-
niarnermingnut patsisigssatik pit-
saunerpaugaluarpatalunft, pingår-
tumigdlo arrftsumik agdliartorfigi-
ssartagkamik kigdlingane.
taimåitumik aulisagkanik avdla-
nik åmalo aulisartautsinik avdlanik
navssårniartariaKarpoK taorsiutdlu-
go atausTnait sujunertaralugit ani-
ngaussalTssuteKarujugssuartarner-
nut inuiaKatigTt aningaussarsiorne-
rånut naleKarssusé Kularutiginar-
tunik.
Atuagagdliutit KerKåne agdlagaK
ilånguparput, tåssane aulisarner-
mut sujunersorte Evald Knudsen
sujunersOteKardlune Ogarniartaler-
nigssamut perKigsårtumik tunga-
vigssarsiugkaminut. ugaK pissariu-
minartuvoK suliariuminartQvdlunilo
åmalo MivitsQtitdlugo Kerititagssa-
tut    fars-iliagssatutdlo    pitsaussQ-
vok. europamiut tuniniaissarfiåne
tuniniåsavdlugo ajornångilaK, åma-
lo akigssasiutauvdluarslnauvoK a-
ngatdlatérKanitdlo piniameKarsf-
nauvdlune iluanårnartumik. kisalo
aulisagkat inunerinik ilisimatut au-
lisarnermut sujunersorte matumuna
isumaKatigåt, ugkat aulisarneKar-
patdlårdlutik nungutaunigssåt år-
dlerKutigissariaKångitsoK.
suliniarnera tapersersorneKarta-
riaKarpoK aulisarnermik inussutig-
ssarsiuteKarnerme oKartugssaussu-
nit sulissorineKartunitdlo akissug-
ssåussuseKartunit tamanit.
ilaisa kukusimanertik miserrati-
gisångikaluarpåssugdlunit ilaler-
sorneKartariaKarpoK. taimatutaoK
pineKartariaKarput Kalåtdlit-nunåta
imartaine iluatingnartut iluaxutigi-
neKarnigssånik pilerssårutit tamar-
mik.
aulisarnermut sujunersorte aker-
dlilersortariaKångilaK, pfssutigTnar-
dlugo sulinerata nagsatarisså tå-
ssausina'ungmat            aulisarnermik
ingerdlatsinerup avdlångortineKar-
dluinarnigsså.
silarssuarme sumilunit tunissag-
ssiarineKarsinaussut taima pitsau-
tigissut, sordlo ugkat oKutatdlo
iluaKutigineKarnigssåt ilaginåinar-
neKarnaviångilaK.          silarssuarme
atuissugssat aulisarnermut suju-
nersortip isumå maligdlugo periar-
figssanik tamåkuninga ilagfnåinau-
sinåungitdlat.
Nyt fiskeriprojekt bør støttes
J.B. Udviklingen af fiskeriet i Grøn-
land er i alt for vid udstrækning
baseret på en enkelt fiskeart —
nemlig torsken. Den er hidtidigt
blevet fisket ensidigt, selvom den
i Grønland har sin nordgrænse.
Den kæmper i disse farvande en
vanskelig kamp mod klima og hav-
temperaturer. Og samtidig lægger
man altså for stor en del af sit fi-
skeri an på den alene.
Ingen fiskeart i verden kan tåle
ensidig befiskning, ikke engang
hvor livsbetingelserne er bedst, og
slet ikke i grænsen af dens udbre-
delsesområde, hvor væksten er
langsom.
Derfor må der søges efter andre
fiskearter og andre fiskemetoder i
stedet for at foretage ensidige ma-
mutinvesteringer, hvis samfundsø-
konomiske værdi er tvivlsom.
På midtersiderne bringer vi en
artikel, hvor fiskerikonsulent Evald
Knudsen slår til lyd for fjordtorske-
fiskeriet, som han begrunder sag-
ligt. Fjordtorsken er let at fange,
let  at  behandle,  og  dens  kvalitet
til torskeblok- og farsproduktion er
god. Den er let at sælge på det eu-
ropæiske marked, den giver en god
indhandlingspris og kan med fordel
fanges fra småbåde. Desuden er
fiskeribiologerne enige med fiske-
rikonsulenten i, at man ikke skal
være bange for at fiske fjordtor-
sken op. Hans initiativ fortjener at
blive støttet af alle fiskerierhver-
vets ansvarlige myndigheder og
personer.
Selvom det skulle betyde, at
nogle må indrømme fejltagelser,
bør fjordtorskeprojektet behandles
positivt. Det bør iøvrigt alle planer
om udnyttelse af værdifulde fore-
komster i de grønlandske farvan-
de.
Fiskerikonsulenten må ikke mø-
des med modstand, blot fordi kon-
sekvensen af hans arbejde kan be-
tyde en helt ændret fiskeripolitik.
Ingen andre steder i verden la-
der man hånt om udnyttelsen af så
glimrende en råvare som fjordtor-
sken og f. eks. håisingen. Det har
verdenshusholdningen efter fiske-
rikonsulentens mening ikke råd til.
Landsrådsmedlem. viceskolein-
spektør Marius Abelsen, Nanorta-
lik, døde lørdag 14. oktober efter
et par måneders sygdom. Han
blev  43  år.
Marius Abelsen var elev på Se-
minariet i Godthåb i 1948—50.
Derefter supplerede han sin læ-
reruddannelse på Vordingborg
Seminarium og fik eksamen i
1955. Inden han blev ansat som
lærer i Godthåb, var han i en
kort periode med i samfunds-
forskningsudvalgets arbejde i
Grønland.
I 1962 blev han udnævnt til
leder af oplysningsafdelingen un-
der skoledirektionen, og i 1966
blev han konstitueret skolein-
spektør i Nanortalik, hvor han
var født og opvokset. Dér virkede
han til sin død.
I 1967 blev Marius Abelsen
valgt til landsrådet og blev bl. a.
medlem af landsrådets forret-
ningsudvalg og medlem af Grøn-
landsrådet.
I 1971 blev han genvalgt til
landsrådet, men blev ikke med-
lem af landsrådets forretningsud-
valg og Grønlandsrådet. Han blev
medlem af bestyrelsen for Grøn-
landsfly, erhvervsudannelsesrå-
det og repræsentantskabet for
Grønlands Oplysningsforbund, og
han blev formand for landsrå-
dets spiritusudvalg samt medlem
af  tilsynsrådet  for  kommunerne.
Da landsrådsmødet åbnede
mandag 16. oktober, sagde for-
manden følgende mindeord om
Marius  Abelsen:
I anledning af den sørgelige
meddelelse om landsrådsmedlem
Marius Abelsens død vil jeg ger-
ne have, at vi her i landsrådet
mindes Marius og hans indsats
og  medarbejderskab  her i  rådet.
Marius Abelsen har, fra han
blev valgt i 1967, med stor iver
og interesse taget aktivt del i
landsrådets arbejde. Hans bræn-
dende og levende, ligefrem glø-
dende interesse for de mange ak-
tuelle problemer i grønlandspoli-
tikken har mange gange virket
inspirerende og tankevækkende,
således at han helt naturligt gen-
Grønlands Fiskeri-
undersøgelser til-
bageføres til Mini-
steriet f. Grønland
Efter ministermødet den 16. ok-
tober kunne grønlandsminister
Knud Hertling oplyse, at Grøn-
lands Fiskeriundersøgelser nu
igen er tilbageført til Ministeriet
for Grønland, efter den tidligere
grønlandsminister A. C. Normann
i sin ministerperiode havde over-
ført det til  Fiskeriministeriet.
Allerede på KGHs fiskerimøde
i København den 28. februar be-
budede Knud Hertling dette
skridt,  idet han  sagde:
— Jeg skal ikke finde på andre
uoverensstemmelser med min kæ-
re kollega, fiskeriministeren, men
jeg tror, at disse undersøgelser
hører hjemme i Ministeriet for
Grønland.
Ministeren gav den gang også
udtryk for, at det ikke alene vat-
hans personlige ønske, men at og-
så store dele af den grønlandske
fiskeribefolkning og Grønlands
landsråd stod bag dette ønske.
-rg.
nem tiden har haft en central
placering i landsrådets arbejde
som medlem af forretningsudval-
get og Grønlandsrådet og sidst,
men ikke mindst i oplysnings-
arbejdet samt i arbejdet omkring
uddannelses- og beskæftigelses-
problemerne   i   Grønland.
Hans gode humør, hans kam-
meratskab og hans mange gange
kompromisløse fasthed i hans po-
litiske arbejde vil vi komme til
at  savne  i  landsrådet.
Vore inderligste tanker og med-
følelse i den store sorg går også
i dag til hans kone og familie.
Ære være hans minde!
Marius Abelsen.
Marius Abelsen toKuvoK
landsrådimut ilaussortaK, vice-
skoleinspektør Marius Abelsen,
Nanortalik, arfiningornerme ok-
toberip 14-iåne toKuvoK Kåuma-
tine mardlugsungne nåparsima-
nerme kingorna — 43-nik ukio-
Kardlune.
Marius Abelsen Nungme Semi-
nariamipoK 1948-mit 1950-imut,
tamatumalo kingornatigut atuar-
nine Vordingborgip Seminariåne
nangitdlugo; 1955-ime tåssane so-
raerumérdlune. tamatuma ki-
ngornatigut sivikitsumik nunav-
tine inugtaussut påsiniaivigine-
Karneråne suleKatauvoK tauvalo
Nungme  iliniartitsissungordlune.
1962-ime Kåumarsainerme ing-
mikortortaKarfingmut, atuarfe-
Karnermut Kutdlersap agdlagfe-
Karfianut atassumut, pissortå-
ngorpoK. 1966-ime Nanortalingme
atuarfiup pissortåtugatdlartoK a-
torfinigtineKarpoK, tamatumalo
kingornatigut Nanortalingme i-
nungorfigisimassamine agdliar-
torfigisimassaminilo najugaKar-
poK.
1967-ime            KinersineKarmat
landrådimut ilaussortångorpoK
Nanortagdlip Kinersiviane Kiner-
neKardlune. landsrådip forret-
ningsudvalgianut, grønlandsrådi-
mut åmalo danskit kalåtdlitdlo
kulturimut aningaussauteKarfiå-
ne sujulerssuisÉunut ilaussortå-
ngorpoK. 1967-ime landsrådimut
ilaussortatut KinigaorKigpoK kisi-
åne forretningsudvalgimut grøn-
landsrådimutdlo ilaussortaujung-
naerdlune. ilaussortauvfigilerpai
nunavtine tingmissartortitseKati-
git, inutigssarsiutinut iliniartitsi-
neK pivdlugit sujunersuissoKati-
git, Kåumarsainerme katuvfeKar-
fiup autdlartitai. imigagssanik
niorKuteKarsinautitaunermut
landsrådip atautsimititaliaine su-
juligtaissuvoK kisalo kommunit
nåkutigdlissoKarfiåne ilaussor-
tauvdlune.
Marius  Abelsen  aussaK nåpar-
simalermat ukiaK måna lands-
rådip atautsiminerane kingorår-
tigsså Jøregn Poulsen atautsimi-
giarKuneKarpoK — månalo ilau-
ssortavingordlune.
Marius Abelsenip Kimatarai nu-
lé, Kitornatik arfineK-mardluk,
angunilo Jakob Abelsen.
atausingornerme oktoberip 16"
iåne atautsimlneK autdlarnerma*
sujuligtaissoK erKainiaivdlune 1"
ma oKauseKarpoK:
uvdlume atautsiminerput aut-
dlartitsinago kigsautigåra lands-
rådime ilaussortap Marius Abel-
senip tOKuneranik tusagaK alia-
nartoK pivdlugo Mario månilo
landsrådime suleKatausimanera
erKainiåsagigput.
Marius Abelsen 1967-ime lands-
rådimut            Kinigaunerminitdle
landsrådime suliane kajumigeKa-
lugo soKutigeKalugulo ingerdlåsi-
mavå.
Kalåtdlit-nunane politikikut
nåmagsiniagagssarpagssuarnik
suliaKartarnivtine sulianik sokuti-
gingningnerujugssuarmigut amer-
dlasorpagssuartigut umarigsaissu-
ssarsimavoK erKarsautigssarsisit-
sissardlunilo, taimalo forretnings-
udvalgime grønlandsrådimilo i"
laussortausimanermigutaoK
landsrådime siiniuteKarnerpåt ila"
tut inigssisimasimavoK, mingne-
rungitsumigdlo KåumarsaineruP
tungåtigut nunavtinilo iliniarti-
taunerup sulivfigssaKartitsiniar-
neruvdlo tungåtigut apemutine i-
lungersuteKartarnermigut suniu-
teKarnerpånut ilausimavdlune.
Kimassarnera, ikingutåussusia
amerdlasutigutdlo        malartitag-
ssåungitsumik pissuseKartarnera
landsrådime sulinivtine maKaissi-
savavut.
taima alianartume angisume
umåmit pissumik encarsautivut
åma uvdlume nulianut ilagissai-
nutdlo tungatipavut.
erKaineKarnera atarKinartule.
FORSIDE: — Det ligner slet ikke Grønland! udbryder folk ofte,
når de første gang står i dette bykvarter i Sukkertoppen.
Reaktionen er forståelig. Der er noget alpint over fjeldskabet,
og samtidig virker det usædvanligt koncentrerede etagehus-
byggeri en smule fremmedartet. Helhedsbilledet er egentlig
ret betagende; men det kræver sit offer — af trafikken. Vin-
teren igennem er mennesker og biler i skred ned ad den stejle
Plateauvej — måske med lynbussen i spidsen. At de klarer
pynten — det er godt klaret!  (Tegning og tekst: Jørn Wiirtz).
sarKå: — Kalåtdlit-nunånut aulassinångivigpox! taima inuit
oKartåinarput Manitsume igdloKarfiup ilå måna takorKårånga-
mlko, tamånalume påsineK ajornångilaK, tåssame xutårdlunera
KåKarssuarne Alpine avKusinernut erKainardluinarmat åma
etagehusinik eKimagtanik igdloKarnera erKumiginalångitsorane.
takuvdlugo ajasornakulugpoK, bilinigdle angatdlavfiunera ulo-
rianångitsorane. ukiunerane bilit — ilåne busit sujuleralugit
kugssangaKissukut tamaunarKutartut issigalugit najusimanar-
tarpoK, KujanaKaordle perdlasivfiussångingmat. (titart., agdl.:
Jørn  Wiirtz).
					
Hide thumbnails
Page 1
Page 1
Page 2
Page 2
Page 3
Page 3
Page 4
Page 4
Page 5
Page 5
Page 6
Page 6
Page 7
Page 7
Page 8
Page 8
Page 9
Page 9
Page 10
Page 10
Page 11
Page 11
Page 12
Page 12
Page 13
Page 13
Page 14
Page 14
Page 15
Page 15
Page 16
Page 16
Page 17
Page 17
18-19
18-19
Page 20
Page 20
Page 21
Page 21
Page 22
Page 22
Page 23
Page 23
Page 24
Page 24
Page 25
Page 25
Page 26
Page 26
Page 27
Page 27
Page 28
Page 28
Page 29
Page 29
Page 30
Page 30
Page 31
Page 31
Page 32
Page 32
Page 33
Page 33
Page 34
Page 34
Page 35
Page 35
Page 36
Page 36