Tímarit.is
Søg | Titler | Artikler | Om os | Spørgsmål og svar |
log på | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Vis i nyt vindue:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Din browser understøtter ikke PDF-filer
Klik her for at se siden som JPG
Atuagagdliutit

						GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb                    Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen   Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement  +  porto, Godthåb     ...............................    kr.    74,00
Årsabonnement  +  porto, Grønland     ................................kr.    94,60
Årsabonnement  +  porto, Darmark,   fly   ..............................  kr.   103,70
Årsabonnement 4-  porto, Danmark, skib    ............................ kr.    86,80
Løssalgspris    ..................   .....................................   kr.      2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera,   NGngme...................... kr.   74,00
uk. pissartagaKarneK  +  nagsiunera,    Kal.-nunåta    sivnerane    ........  kr.    94,60
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiOnera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane       ......................................................  kr.      2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NGngme sinerfssap kujatdliup naKiteriviane  offset-imik naKitat
akilerårutilernguneK
landsrådimik inatsit
nutåK
J. F. nunavtfne akileråruserngu-
ssåutoKalerpoK. landsrådip nang-
mineK akilerårutit ingerdlåkumavai.
kommunit åma taimailiorusugput.
landsrådip kommunalbestyrelsitdlo
isumaKatigTnginerat nutåjuvoK. ta-
måna ajordlunilo ajungilaK. ang-
måussivorme nunavtine politikikut
avKutigssanik nutånik.
landsrådip månåkut pissusia uso-
rissagssåungilaK. råde inåssute-
KarsfnautitauvoK, inatsisiliornlkut-
dle piginautitåungilaK. folketinge
nunavtinutdlo ministere aulajang!-
ssartuviuput. aperKutit pingårute-
Kartut tungaisigut landsråde sori-
arsfnåungivigtarpoK, aulajanginig-
ssamut piginautitåunginame.
pfssuseK tamåna ungatå issiga-
lugo atåinarsinåungilaK. landsrådi-
mik inatsit piårnerpåmik avdlångor-
titariaKarpoK, landsråde asule tug-
patdlersautåinåusångigpat. nang-
minerssulernigssamik udvalgip su-
liarissariaKarpå nunavtinut nangmi-
nermut tungassutigut inatsisiliorni-
kut landsrådip piginautitaulernig-
sså.
kikut tamarmik isumaKatigigput
nunavtine akilerårutit kommuninut
tugtåsassut, isumaKatigTssutigine-
Kångilardle KanoK ingerdlåneKåsa-
ssut.   inatsisigssamut   sujunersQtip
kommunit atausiåkåt pigi.nautipai
inungmut ilångautigssat akileråru-
titdlo procentiata angnertussusig-
ssanik nangmineK aulajangtssar-
nigssamut. landsråde isumaKarpoK
akilerårutit angnertoKatigTngitsut
pilersitsiumårtut inuit akornåne isu-
maKatigTnginermik, pissutaujumår-
tutdlo inungnik eKiterinerup ma-
lungniuterKingnigssånut. kigsauti-
gingilarput sume inungorsimaneK
KagdlerKingneKåsassoK, landsråde
OKarpoK.
periarfigssaKarpordle tamåna pi-
ngitsortiniåsavdlugo. kommunit aki-
lerårutinik i ngerdlatsisinauvd lu ar-
put, kommunalit kåtuvfiat piginauti-
tåusagpat nunarput tamåkerdlugo
åssigingmik akileråruteKamigssa-
mik.
landsrådip åma uparuarpå aki-
lerårutit KutdlersaKarfiata atati'ne-
Karnigsså nunavtinut ministerexar-
fingmut. tamåna påsineK ajornångi-
laK. nunavtfne akilerårutit Kutdler-
saKarfiat landsrådip tigumissaria-
Karpå.
aperKutit tåuko pingårtut mar-
dluk sumiginarneKåsångigpata aki-
lerårutinik inatsisigssatut sujuner-
sQtip aulajangivfigineKarnigssåne,
tauva ajornartorsiut årxingneKarsi-
nåusaoK tamarmik iluarissånik.
En ny landsrådslov

•
J. F. Der er skattekrig i Grønland.
Landsrådet ønsker selv at admini-
strere skatten. Det gør kommu-
nerne også. Uenighed mellem
landsråd og kommunalbestyrelser
er noget nyt. Det er både godt og
ondt. Det åbner i hvert fald nye
perspektiver i  grønlandspolitikken.
Landsrådets nuværende status
er ikke misundelsesværdig. Rådet
har indstillingsret, men ingen lov-
givningsmagt. Folketinget og mi-
nisteren for Grønland har det af-
gørende ord. I sager af principiel
karakter er landsrådet fuldstændig
hjælpeløst. Det har ingen beføjel-
ser til selv at træffe afgørelser.
Denne tingenes tilstand er ikke
holdbar på længere sigt. Man må
hurtigst muligt revidere landsråds-
loven, hvis rådet ikke skal være
en narresut. Det er en opgave for
hjemmestyreudvalget at sikre
landsrådet lovgivningsmagt i in-
terne  grønlandske  anliggender.
Alle er enige om, at skat i Grøn-
land skal være kommunal skat.
Men man er ikke enig om, hvordan
den  skal   administreres.   Lovforsla-
get giver de enkelte kommuner be-
føjelser til selv at bestemme per-
sonfradrag og udskrivningsprocent.
Landsrådet mener, at uensartet
skat vil skabe splittelse i befolk-
ningen og fremme befolkningskon-
centrationen. Vi ønsker ikke føde-
stedskriteriet om igen, siger lands-
rådet.
Men der er mulighed for at råde
bod på det. Kommunerne kan ud-
mærket administrere skat, hvis man
giver landsforeningen af kommu-
nalbestyrelser beføjelse til at fast-
sætte ens personfradrag og ud-
skrivningsprocent for hele Grøn-
land.
Landsrådet vil ikke have skatte-
inspektoratet ind under grønlands-
ministeriet. Det kan man forstå.
Den øverste instans bør ligge hos
landsrådet, når det gælder skat i
Grønland.
Hvis skatteinspektoratet kan
komme til at høre under landsrå-
det, og fælleskommunalforeningen
kan fastsætte skatten, vil proble-
met uden tvivl være løst til alles
tilfredshed.
(Klip. 1-irnit nangitaK)
fingne åssigingitsune erKåinilo
aningaussarsiat nikingarujugssuå-
ngitsut. pissutigssaKångilaic isu-
maKåsavdlune landsråde suniute-
KåsångitsoK avdlångutigssatut su-
junersut piviussungortineKåsag-
pat. akilerårutinik aKutsinigssa-
mut landsråde sule periarfigssa-
KartugssauvoK, piginautineKar-
tugssaugame akilerårutinut rå-
dimik torKainigssamut. taimaing-
mat ingassagpatdlårpoK OKåsav-
dlune avdlångutigssatut sujuner-
sut kinguariarnerusassoK.
Alibak Josefsenip nalerKuneru-
sorå nunaKarfil mingnerussut aki-
lerårutit pissutigalugit inueru-
kiartulernigssånik ånilånganeK
pissutigssaKångitsoK. akilerårutit
pineKartitdlugit ajornakusorpoK
nuna tamåkerdlugo politike kom-
munalinilo politike ingmikorti-
savdlugit. taimåitumik ajungine-
rusaCK landsråde kommunalbe-
styrelsitdlo tamatumuna suleKati-
gigpata.
Juryen Olsen isumaKångilaK
landsrådip          OKartugssåussusia
mingnerulisassoK akilerårutinik
aulajangissarnerup kommuninut
tuniuneKarneratigut. inatsisigssa-
mut sujunersutip iluane pisinauti-
tauvfit landsrådip kommunalbe-
styrelsitdlo avigsinauvait suleKa-
tigingnigssamutdlo periarfigssa-
Kardlutik.
piniartut erKugaussut
Otto Steenholdt tikuiaivoK kom-
munit akilerårutinik ingerdlatsi-
nigssamut piginautitåusagpata
navianautaussunik. kommunine
mingnerussune akilerårutit ang-
nerussugssaungmat tamåna ki-
nguneKartugssauvoK iliniartitsi-
ssut pikcrigsarsimassut nunaxar-
fingnut mingnerussunut pigssar-
siariniarnerata sule ajornakusor-
nerulerneranik. sujunersutikut
kommunit angnerussut sagdliuti-
neKarput, tåuko ineriartornerat
sujuarsarneKåsavdlune mingneru-
ssut nåkaukiartornerånik akeKar-
tumik. inungnik eKitertitsineK
kingunipiluilo        angnerulisåput.
måna nunaKarfingmiut igdlulior-
nigssamut periarfigssaKaleraluar-
put. tamånale inatsisigssatut su-
junersutip unigtitugssauvå. kom-
munit mingnerussut inuerusagau-
nigssamut erKartuneKåsåput. —
taimailiornigssamut peKatåungi-
såinåsaunga. åssigigsumik ineriar-
tornigssaK aitsåt isumangnaitdli-
sarneKarsinauvoK         akilerårutit
landsrådip aulajangertåsagpagit,
Otto Steenholdt OKarpoK.
åmåtaoK Otto Steenholdt OKar-
POK åiparit atautsimut akileråru-
teKartitaunigssåt iluångitdluinar-
Iussok kigsautigiginilo ingmikut
akileråruteKartitsinigssaK, ataut-
simut akileråruteKarnikut åiparit
angnertoKissumik erKorneKartug-
ssaungmata. åipå avigdlugo
inungmut ilångåumik åiparit tu-
nineKartugssåuput          åipaligdlo
inungmut ilångauteKartugssauvoK
åipaKångitsup pigssåta agfåinå-
nik. tamåna åssigingisitsineruvoK.
sujuligtaissoK tamatumunga o-
KarpoK åiparit ingmikut akilerår-
(ineKartasagunik iluaKutigssait
angnertusaKissut. tamåna åma
åssigingisitsineruvoK.
Ole Berglundip asule OKalung-
nerusorå piniartOKarfingne akile-
rårutit angnertuvatdlålernigssa-
nik ånilånganeK, kommunit tåuko
iluaKuligivdluartugssaungmatigik
akilerårutit åssigigsautigssat, su-
junersutitut ministerimit sarKU,-
miuneKagssamårtut.
inuerutugssat
kisiånile ungatdliussunit ilaussor-
tat amerdlanerit Ole Berglundi-
tut isumavdluaitigingitdlat.
K'issunguax Kristiansen, An-
dreas SanimuinaK, ErinarteK Jo-
nathansen, Johan Knudsen, Knud
Kristiansen, Elisabeth Johansen
åma David Broberg isumaKarput
nåpertuivdluarnerusassoK akile-
rårutit landsrådip ingerdlatiler-
pagit, tamatumunåkume angune-
Kartugssaungmat åssigingmik a-
kileråruteKarneK. piniartut ang-
nerpåmik erKugaussugssåuput a-
kilerårutit kommuninit aulaja-
ngernéKartåsagpata. ungatdliu-
ssunitune ajornakusulisaoK suli-
ssugssanik pikorigsarsimassunik
pigssarsinigssaK. akilerårutit er-
KuneKarnerat pilersitsisångilaK i-
nuit årKiagigkungnaernerånik. su-
me inungorsimaneK nangerKing-
neKåsångilaK.
taineKartutut ikingnerussut i-
nåssutåt taisinerme akuerineKar-
dok Kulinit ukuninga: Andreas
SanimuinaK, ErinarteK Jonathan-
sen, Johan Knudsen, Jonathan
Mctzfeldt, Lars Emil Johansen,
Otto Steenholdt, David Broberg,
Elisabeth Johansen, Knud Kristi-
ansen åma K'issunguaK Kristian-
sen.
uko akeidliuput: Ole Berglund,
Lars Chemnitz, Niels Carlo Heil-
mann, Jørgen Olsen, Alibak Jo-
sefsen åma Nikolaj Karlsen.
Jørgen Poulsen taiseKatåungi-
laK.
Jonathan Motzfeldt åma Lars
Emil Johansen kigsauteKarput mi-
nisterimut folketingimutdlo er-
sserKigsarneKåsassoK     landsrådip
Konrad Chemnitz
80-ilissoK
kelåleK ilisimaneKardluartoK sa-
nassut nålagåt soraerneK, Kon-
rad Chemnitz, Ilulissat, 80-inik u-
kioKalerpoK martsip 25-åne. Kon-
rad Chemnitz ilaKutarit Chem-
nitzikut ilagåt, landsrådip sujulig-
taissuata Lars Chemnitzip åkå.
ukiorpagssuarne KGH-ime suli-
vok. soraerningornerme kingorna
privatimik niuvertarfingmik aut-
dlarnivoK Ilulissane niuvertarfit
nangminerssortut sujugdlit ang-
nerssariligånik.
Chemnitz ukiut ingerdlanerane
pcKatigingniane suniuteKardluar-
simavcK. soKutigissarpagssuaKar-
Pok. ukiut tatdlimat matuma su-
jcrnagut KalipaissalerpoK, sapå-
ngiortalerdlune pinersausiortaler-
dlunilo. Kalipagai piumaneKaKaut,
pilerssåruteKarpordlo aussamut
Nungme sarKumersitsinigssamik.
80 år
En kendt og agtet grønlænder, tid-
ligere tømrerformand Konrad
Chemnitz, Jakobshavn, fyldte 80
år den 25. marts. Konrad Chem-
nitz er af den kendte Chemnitz
slægt og farbror til landsrådsfor-
mand Lars Chemnitz. Han virkede
i mange år under KGH. Da han
trak sig tilbage med pension star-
lede han en privat forretning,
som han i løbet af årene opar-
bejdcd til en af de førende i sin
by.
Chemnitz har gennem årene væ-
ret meget virksom i den kristelige
forening. Han har mange inter-
esser. For fem år siden begyndte
han   af  male,   fremstille  perlear-
bejder og smykker. Der er rift
om hans naturalistiske malerier,
der minder en hel del om bedste-
mor Moses' arbejder. Han har
planer om en udstilling i Godthåb
nu til sommer.
aulajangernera atarKineKåsassoK.
sujuligtaissoK naggatågut OKar-
potc: sujuligtaissutut pissugssauv-
figåra landsrådip aulajangernera
ingerdlaterKisavdlugo. kisiåne su-
railunit agdlagsimassoKångilaK
ministere jolketingilunit pissug-
ssaussut landsrådip inåssutå ma-
leruåsavdlugo. akilerårutit tuavi-
ortumik erKuneKarnigssåt folkw
tingime tamaviåruneicaKaoK. su-
junersumik avdlångortitsinigssaK
sule kinguartorutausinauvoK. tai-
maingmat pissutigssaxarpoK isu-
maKåsavdlune landsrådip inåssu-
tå. malingneKångitsorsinaussoK.
Julut.
Jørgen
Bor-
chersen
Handelschef Jørgen Borchersen,
Julianehåb, er død 56 år gammel-
Gennem de sidste 36 år har Jøf"
gen Borchersen virket i Grønland,
hvor han med liv og sjæl deltog i
den vældige udvikling. Han blev
født i Jakobshavn. Efter uddan-
nelse i Danmark blev han ansat
i Grønlandsstyrelsen i 1937. Året
efter kom han til Egedesminde
som volontør. I de følgende år
virkede han i de forskellige ko-
lonier på Vestkysten.
Han blev inspektør i Scores-
bs'sund i 1946 og handelschef i
Angmagssalik i 1958. Ved valget
i 1963 blev han valgt ind i lands-
rådet som det første danskfødte
medlem siden nyordningen. Jør-
gen Borchersen var modstander
af fødestedskriteriet. Han fandt
ordningen uretfærdig og fremsat-
te i landsrådet forslag om dets
afskaffelse.
Borchersen trak sig tilbage fra
landsrådet i 1965, da han blev
flyttet til Sukkertoppen og ikke
længere så sig i stand til at passe
sin valgkreds på Østkysten. Året
efter blev han handelschef i Ju-
lianehåb, hvor han virkede til sin
død. Under kongebesøget i 1968
blev han hædret med ridde.rkorset
af Dannebrog.
handelschef Jørgen Borchersen,
K'aKortoK, toKuvoK 56-inik ukio-
Kardlune. ukiut kingugdlit 36 i"
ngerdlaneråne Borchersen nunav-
tine sulisimavoK ineriartorneru-
jugssuaK peKatauvfigivdluarsi-
mavdlugo. Ilulissane inungorpoK-
Danmarkime iliniarsinardlune
1937-me atorfinigpoK Grønlands-
Styrelsime. åipåguane Ausiangne
niuvertugssårångorpoK. ukiune
tugdliussune kitåne niuvertoKar-
fingne åssigingitsune sulivoK.
Scoresbysundime inspektøri-
ngorpoK 1946-me Angmagssaling-
milo handelschefingordlune 1958-
ime. 1963-ime Kinersinerme lands-
rådimut KinigauvoK nutåmik år-
Kigssussinerup kingorna Kavdlu-
nåt ilaussortat sujugdlersåtut-
Jørgen Borchersenip sume inu*
ngcrsimaneK akerdliuvfigisimavå,
nåpertuivdluångitsutut issigalugd
låussumalo atorungnaersitaunig-
ssånik landsrådime sujiinersute-
icarsimavdlune.
Borchersen landsrådimit tunu-
aipoK 1965-ime Manitsumut nug-
titaugame Tunume idnersivik nå-
kutigisinaujungnaeramiuk. åipå-
guane K'aKcrtumut nugpoK tåssa-
nilo sulivdlune tOKugsse tikitdlu-
gc. 1968-ime kungikut tikerårne-
råne ridderkorsimik sai'Karmiu-
ltrneKarpoK.
Julut
					
Hide thumbnails
Side 1
Side 1
Side 2
Side 2
Side 3
Side 3
Side 4
Side 4
Side 5
Side 5
Side 6
Side 6
Side 7
Side 7
Side 8
Side 8
Side 9
Side 9
Side 10
Side 10
Side 11
Side 11
Side 12
Side 12
Side 13
Side 13
Side 14
Side 14
Side 15
Side 15
Side 16
Side 16
Side 17
Side 17
Side 18
Side 18
Side 19
Side 19
Side 20
Side 20
Side 21
Side 21
Side 22
Side 22
Side 23
Side 23
Side 24
Side 24
Side 25
Side 25
Side 26
Side 26
Side 27
Side 27
Side 28
Side 28