Tímarit.is
Search | Titles | Articles | About | FAQ |
login | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Open in new window:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Your browser does not support PDF files
Click here to view the page as JPG
Atuagagdliutit

						GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb       Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss.  årKigss. Ansvarshavende: Jørgen   Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon  (01)13 86 66
Årsabonnement +  porto, Godthåb     ..........................   kr.    74,00
Årsabonnement  +  porto, Grønland    ..........................   kr.    94,60
Årsabonnement  +  porto, Danmark, fly    .....................   kr. 103,70
Årsabonnement +  porto, Danmark,   skib    ....................   kr.    86,80
Løssalgspris     ................................................   kr.      2,50
Trykt i offset
på Sydgrønlands Bogtrykkeri
Godthåb
Nungme   sinerissap
kujatdliup   naKiteriviane
offset-imik naKitat
Annoncer  skal   være   redaktionen
i   hænde senest 14 dage før   udgivelse
uk. pissartagaKarneK  +  nagsiunera:
NOngme      .................................   kr.    74,00
Kal.-nunåta    sivnerane    ......................   kr.    94,60
tingmissartumik,    Danmarkime     ..............   kr.  103,70
umiarssuarmik,    Danmarkime    ................   kr.    70,90
pisiarinerane     ..............................   kr.      2,50
utimut avKutigssaKångilaK
J. F. mana kingusigpatdlålerpoK
sume inungorsimaneK atorungnaer-
sfsavdlugo. ineriartorneK sume inu-
ngorsimanerup pilersitå ingerdla-
vok, utimutdlo avKutigssaKångilaK.
sorpagssuit avdlausinaugaluaKaut,
nunavtine landsrådip pingasoriar-
dlune sume inungorsimaneK akue-
risimångitsugpago. sume inungorsi-
maneK pissutigalugo aserorneKar-
tut angnertoKaut, årKinerdle tamå-
na åma ilorrånut mikingitsumik su-
niuteKarpoK.
s'ume inungorsimanerup kalåtdlit
Kavdlunåtdlo avigsåruserpai. nu-
narput pivdlugo „Danmark avang-
nardleK" oKausiussaleraluartoK a-
tausérdlugo nunamut tuggåupå. su-
me inungorsimanerup kfkut tamai-
sa påsitfpai, nunarput Danmarkip
ilainut avdlanut naligititaulernaviå-
ngitsoK.
Danmarkimut kåtunigssamik po-
litike sujungnaersitauvoK sume inu-
ngorsimanerup atu lersine Karnerati-
gut.
kalåtdlit påsivåt naligigsitaunig-
ssamik erKarsaut takordlQgåinau-
ssok. tamatuma nukigtorsarpå ka-
låtdlip ingminut tatiginera aseru-
lersimagaluartoK.    kalåtdlip   erKar-
sautåne ikineKarpoK kigsautigissaK
politikikut suniuteKarnerujartuinar-
nigssamik. nunavtine ineriartorneK
ingerdlåneKåsaoK nunavta periar-
figssarititai atordlugit, kalåtdlit
nangmingneK peKatauneratigut.
inatsisit tungaviussut 1953-ime
avdlångortfneKarnerata kingorna-
gut nunavtine anguniagagssamik
ersserKigsumik maKaississaKarto-
KarsimavoK. nunavtinile politikime
nipit nutåt ilutigalugit anguniagag-
ssap ilusigsså ersserKarigsiartorsi-
mavoK. nalunarungnaeriartorsima-
vok nunarput nangminerssorneru-
jartuinartariaKartoK, politikikut ani-
ngaussarsiornikutdlo.
måna nalungilarput anguniagaK
tåssaussoK nunavta iners'imassu-
ngornigsså — nunavta Danmarki-
mit oKartugssauvfigineKarnerata
sapfngisamik Kimagkiartornigsså.
anguniagaK  tåuna  perKingnartQ-
VOK.
sujunertaKartumik sulissoKarta-
riaKarpoK anguniagaK tåuna tunår-
taralugo. taimaingmat norKåissuti-
gissariaKarpoK aggersitat sapingi-
samik ikilisineKarnigssåt. pissaria-
KartineKarnerpåt kisimik aggersita-
nik taiguteKartariaKarput. tåuko
kalåtdlinut iliniartitsissOsåput, ta-
månalo nåpertordlugo akilerneKar-
tariaKardlutik.
nunavta inue avdlat akilerneKar-
tariaKarput inuniarnerme aningau-
ssartutinut nåpertutumik. nålagauv-
fiup kalåtdlinut akigissartagai su-
ngipatdlåKaut. taimaingmat nåla-
gauvfiup ajornakusortftarpå kalåt-
dlinik pfkorigsarsimassunik suliv-
fiuterpagssuarminut pigssarsinig-
ssaK, aggersitanigdlo akisQnik ti-
kisitsissariaKartardlune. kalåtdlit
akigssarsiait iluamérnerulerpata
aggersitat tikerartuarnerat kigait-
dlagtlneKåsaoK, aggersitarpagssul-
me månTnerata kingunerisimavå ka-
låtdlit Kavdlunåtdlo akornåne p[-
ssutsit  pfsanganarsisimanerat.
iluarigåine           iluaringlkåinilunft
landsrådip sujuligtaissua ilumorne-
rartariaKarpoK nalunaermat, ardlå-
ne aggersitat oKarfigisfnångortaria-
Karivut: „mana nangmineK pisfnå-
ngorpugut, inuvdluaritse Kujanardlo
ikioravtigut".
ineriartorneK tamåna autdlarti-
poK 1964-ime, sume inungorsima-
neK atulersineKarmat.
Ingen vej tilbage
J. F. Det er nu for sent at afskaffe
fødestedskriteriet.          Udviklingen,
som fødestedskriteriet forårsage-
de, går sin gang, og der er ingen
vej tilbage. Mangt og meget kun-
ne være anderledes, hvis ikke det
grønlandske landsråd i alt tre gan-
ge havde godkendt fødestedskri-
teriet. Meget gik i stykker på grund
af kriteriet, men det fik også stor
betydning   i   positiv   retning.
Fødestedskriteriet satte en skel
mellem danske og grønlændere.
Det manede engang for alle flo-
skelen om „Norddanmark" i jorden.
Kriteriet overbeviste alle om, at
Grønland aldrig bliver en dansk
landsdel på lige fod med andre
danske  landsdele.
Integrationspolitikken spillede
fallit ved indførelsen af fødesteds-
kriteriet.
Det gik op for grønlænderen,
at tanken om ligestilling var uto-
pisk. Erkendelsen herom stivede
den hensygnende grønlandske
selvbevidsthed af. Hos grønlæn-
deren tændtes der et ønske om
større og større politisk indflydel-
se. Udviklingen skal ledes ind på
grønlandske betingelser ved aktiv
grønlandsk   deltagelse.
Man har savnet en egentlig mål-
sætning for Grønland siden grund-
lovsændringen i 1953. Men ud fra
de nye toner i grønlandspolitikken
tog målsætningen form. Alt pege-
de på større og større selvstæn-
dighed for Grønland, politisk så
vel som økonomisk.
Nu ved man, at målet er at gøre
Grønland voksent — at gøre Grøn-
		BRILLER		
Vi har åbnet en ny grønlandsafdeling  for os, og vi sender omgående store farvefotos brillestel.   Vi   yder   10 "/o   rabat.			brillei af de	. Skriv til sidste nye
Med til at	åbning  a ekspedere	f  den  nye  grønlandsafdeling   er ordrene omgående.		vi   i  stand
	OPTICA Poul  E.  Heden,  Strøget   43,   7430		Ikast	
land uafhængigt fra Danmark så
meget  som   muligt.
Det er en sund målsætning.
Man må arbejde bevidst for at
nå det mål. Derfor må man stræbe
mod at reducere antallet af de ud-
sendte til et minimum. Kun de ab-
solut nødvendige skal bære be-
tegnelsen udsendt. De skal være
lærere for grønlændere og lønnes
derefter.
For den øvrige befolkning i
Grønland må man finde frem til
en anstændig løn, som står i rime-
ligt forhold til leveomkostningerne.
Statens lønninger for de lokale er
alt for små. Staten har derfor van-
skeligt ved at skaffe kvalificerede
grønlændere til sine mange virk-
somheder og må importere den
dyre udsendte arbejdskraft. Ved at
gøre lokallønnen mere rimelig vil
man derfor dæmpe for tilgangen
af udsendte, hvis tilstedeværelse
har givet anledning til store spæn-
dingsforhold mellem de to befolk-
ningsgrupper.
Hvad enten man kan lide det el-
ler ej, må man give landsrådsfor-
manden ret. Han konkluderede, at
vi på et tidspunkt vil kunne sige til
de udsendte: „Nu kan vi klare os
selv, farvel og tak for hjælpen".
Den udvikling begyndte i 1964,
da man indførte fødestedskriteriet.
15 dræbt ved
helikopterstyrt
(Fortsat fra forsiden)
„Nakuak", fiskeriundersøgelses-
skibet „Adolf Jensen" og inspek-
tionsskibet „Fylla". Men efter-
søgningen har endnu ikke givet
resultat.
Derimod fandt Godthåb-kutte-
ren „Birgitte Heinrich" om søn-
dagen et rotorblad på indenskærs-
ruten, nordvest for ulykkesstedet.
Rotorbladet, der flød, blev bragt
ombord på „Adolf Jensen". For
skibets besætning var der intet
at se, som kunne give et finger-
peg om ulykkens forløb.
Mens eftersøgningen fortsatte
ved redaktionens slutning, arbej-
dede havarikommissionen med de
vragdele, man har fundet, og de
oplysninger, som vedrører heli-
kopterstyrtet.
Johan
Knudsen
landsrådimut ilaussortaK, niuver-
tOK Johan Knudsen, narssarmio,
ajunårpoK 51-inik ukioKardlune.
Johan Knudsen Narssame angu-
tit nuimassut ilagåt, tOKunine ti-
kitdlugc ingerdlatsisimassoK niu-
vertarfiutiminik nujaiaissarfigta-
lingmik.
Johan Knudsen ukiune Kavsine
Narssame kommunalbestyrelsime
ilau.ssortausimavoK, ilånilo suju-
ligtaissussarsimavdlune. lands-
rådimut KinigauvoK 1971-ime, ilå-
tigutdlo ilaussortausimavdlune
rådimut kommunnik nåkutiging-
nigtumut. åmåtaordle ilaussortau-
simavoK savauteKarneK pivdlugo
suleKatigingnigssåkut udvalgimut.
Johan Knudsen savautiligtut åma
misigisimavoK savautigdlitdlo a-
jornartorsiutait soKutigisimaKalu-
git, tamånalo landsrådime suliåne
malungnarsimavoK.
Johan Knudsen kulturimut ui-
ngassunik soKutigingnigtusima-
vok åma erKumitsulianik Kalipai-
nermut pikorigsusimavdlune.
Johan   Knudsen.
Landsrådsmedlem, købmand Jo-
han Knudsen, NarssaK blev 51
år.
Johan Knudsen var en frem-
trædende mand i NarssaK, hvor
han drev en købmandsforretning
med tilhørende frisørsalon.
Johan Knudsen har gennem en
del år været medlem af NarssaK
kommunalbestyrelse, i perioder
som formand. Han blev valgt til
medlem af landsrådet i 1971 og
var blandt andet medlem af rå-
det, der fører almindeligt tilsyn
med kommunerne. Han var også
medlem af samarbejdsudvalget
vedrørende fåreavlererhvervet, og
følte sig som tidligere fåreavler
stærkt engageret i problemerne
om fremme af fåreavlen, en in-
teresse, der afspejlede sig i hans
landsrådsindsats.
Johan Knudsen var kulturelt
interesseret og var blandt andet
en dygtig kunstmaler.
Jørgen
Poulsen
landsrådimut ilaussortaK Jørgen
Poulsen ajunårpoK 53-inik ukio-
Kardlune. tåuna Nungme iliniar-
figssuarme ajoKitut inerpoK 1938-
me, ajoKitutdlo sulisimavoK nu-
navta kujaterpiåne nunaKarfing-
ne Kavsine, ernine ikiorniardlu-
git 1966-ime savautilingornine ti-
kitdlugo.
1972-ime Tasiussame Nanortag-
dlip entåne atuartitsissungorpoK.
Jørgen Poulsen landsrådimut i-
laussortauvoK 1963-imit 1967-
imut, 1972-imitdlo Marius Abelsen
sivnissuvfigissane          tOKungmat
taorserdlugo landsrådimut ilau-
ssortångordlune.
Jørgen Poulsen landsrådime i-
lisimaneKarpoK Kujatåne aulisar-
tut savautigdlitdlo soKutigissåinik
igdlersuissutut, tåukuame sivni-
ssuvfigai sulissutdlugitdlo.
Jørgen Poulsenip landsrådime
kingorårtigisavå Marius Abelsenip
sivnissugssåta åipå, aulisartoK
Henrik Nielsen, agdluitsup-påmio.
Jørgen   Poulsen.
Landsrådsmedlem Jørgen Poulsen
blev 53 år. Han var uddannet ka-
teket fra Grønlands seminarium i
Godthåb i 1938. Som sådan har
han gjort tjeneste i en række
bygder i det sydligste Grønland,
indtil han i 1966 gik aktivt ind i
fåreavlen for at hjælpe sine søn-
ner i gang.
I 1972 blev han timelærer i
TassiussaK ved Nanortalik.
Jørgen Poulsen var medlem af
landsrådet i tiden 1963-1967 og
fra sidste år, da han indtrådte
som afdøde Marius Abelsens 1.
suppleant.
Jørgen Poulsen var i landsrå-
det kendt for først og fremmest
at tale sydgrønlandske fiskeres og
fåreholderes sag. Det var dem,
han repræsenterede, og det var
dem, han arbejdede for.
Jørgen Poulsen efterfølges af
Marius Abelsens 2. suppleant, fi-
sker Henrik Nielsen, Sydprøven.
					
Hide thumbnails
Page 1
Page 1
Page 2
Page 2
Page 3
Page 3
Page 4
Page 4
Page 5
Page 5
Page 6
Page 6
Page 7
Page 7
Page 8
Page 8
Page 9
Page 9
Page 10
Page 10
Page 11
Page 11
Page 12
Page 12
Page 13
Page 13
Page 14
Page 14
Page 15
Page 15
Page 16
Page 16
Page 17
Page 17
Page 18
Page 18
Page 19
Page 19
Page 20
Page 20
Page 21
Page 21
Page 22
Page 22
Page 23
Page 23
Page 24
Page 24
Page 25
Page 25
Page 26
Page 26
Page 27
Page 27
Page 28
Page 28