Atuagagdliutit - 20.12.1973, Page 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb TIf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon (01) 13 86 66
Arsabonnement + porto, Godthåb ....................... kr. 74,00
Arsabonnement + porto, Grønland ..............kr. 94,60
Arsabonnement + porto, Darmark, fly ..................... kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ............................kr. 86,80
Løssalgspris .................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NOngme .................... kr. 74,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ... kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane ................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerlssap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat
ERFALASSORPUT
Kalåtdlit-nunåt nangminerissa-
minik erfalassoKartarialeicaleru-
mårpoK. pivfigssaK nagdliusima-
vok. ingmivtinut ttingassutigut
nangminerssulemigssaK anguni-
arparput, tamatumalo angneru-
jartuinartumik nangminerssoriar-
tomeK kinguneriumårpå. kalåt-
dlit ineriartortut tamåna kigsau-
tigalugulo anguniarumåråt Kula-
rutigineKarsinåungilaK. ingminut
tatigisagåine åma nangminerissat
OKartugssauvfigissariaKarput, i-
nuiaKatigigtutdlo nangminerissa-
mik katmgateKartariaKarnermik
isuma ardlåne nitdlikåsagpat tu-
pigineKarsinåungilaK.
erfalassoK KorsusassoK såninga-
ssuligtaliusassordlo sujunersuti-
gårput. såningassuligtå KaKortu-
saoK tungujortumik sinåkuteicar-
dlune, erssersiniardlugo nunarput
KaKortoK imamit tungujortumit
kaujatdlangneKarsimassoK. Kali-
paut Korsuk sordlo Danmarkime
Savalingmiunilo nunamut Korsui-
nangajaussumut ilagssupatdlår-
tugssaussoK akerdlianigdlo nu-
navtine Kalipautinut KaKortumut,
tungujortumut, nunamut kajoru-
jugtumut Kaersumutdlo Kassertu-
mut tugdluartugssauvoK umarig-
sautåusavdlunilo.
erfalassup danskit erfalassuånit
augpalårtumit, savalingmiormiut
erfalassuånit Kanortumit islandi-
miutdlo erfalassuånit tungujortu-
mit ersseridgsumik avdlåussute-
Kamigsså pissariaKarpoK. pingår-
tumik imåne ungasigkaluartumit
ilisarilertorneKarsinaunigsså aju-
ngitdluinartugssauvoK.
erfalassup kisimitdlune nang-
minérsinångortisinåungikåtigut
nalungilarput. taimåikaluartoK
erfalassup pingårutå nikaginiar-
tariaKångilaK. savalingmiormiut
erfalasso rtik autdlarKautigåt, uki-
utdlo arfinen-pingasut Kångiutut
ingmingnut tungassutigut nang-
minerssortungorput.
Torshavnime, 5. juli 1973,
AKigssiaK Møller, Leif Aidt,
Erik Hammeken,
Peter Frederik Rosing,
Finn Lynge.
Kulåne sujunersutigineirartoK
angnertunerussumik tungaviler-
scrniarparput, måkuninga:
nunarput angnertunerssamigut
KcrsungikaluaKalune silarssuarme
tamarme „nunatut Korsugtut" ili-
simaneKarpoK: Grøn-land, Green-
land. tamånåtaoK pissutigalugo
erfalassup kiparigsortaisa sisa-
mat Korsungmik Kalipauteitarnig-
ssåt nalerKutuvoK.
erfalassoK muiaKatigit kulturi-
kut inuiaKatigigtutdlo sumut ata-
nerånik erssersitsissussarpoK. nu-
nane avangnardlerne erfalassut
såningassuligtagdlit avdlat arfi-
neK-mardlussut (Finlandime, Å-
landime, Sverigeme, Danmarkime,
Norgeme, Savalingmiune, Is-
landime) silarssuarme issikoring-
nerpånut ilauginaratik ingming-
nutaordle åssingutiternermikut
avangnåmiut kulturimikut åssi-
gissuteKarnerånut ilisarnautåu-
put. kulturip tåussuma nunane
siamasigkaluaKissune ukiune tu-
sintilingne inuiait kitåne Reykja-
vingmit kangiane Helsinkimut, a-
vangnånilo Ncrdkapimit kujatå-
ne Falsterimut atautsimut eKiti-
garisimavai. kulture tåuna avang-
nåmiut erKortumik usscrssisima-
tigåt avdlamigdlo taorserumångit-
dluinardlugo. ataKatigigsut tåuko
Kalåtdlit-nunånitugut ilagiuma-
vavut, tåuko ukiune 250-ine kul-
turikut augtigutdlo atåssusigau-
nivtigut ajungitsuinåungitsutigut
kåtuvfigisimavavut, tåukua pigi-
ssaisa ajungitsortait uvavtinut i-
nuiajtatigingnut iluaKUtigssångor-
tikumavavut, isumaKarpugutdlo
uvagutaOK tamatumane ikiutig-
ssaKardluta.
Kalåtdlit-nunåt nunatut issigi-
sagåine KeKertauvoK Amerikap
nunavigtånut KaningnerussoK. ka-
låtdlit ingerdlautsimingne Ameri-
kap issigtortainut atåssuteKartar-
simåput. Europavdle avangnåne
kulturimikut ataKatigigsut åmalo
amerikamiut canadamiutdlo atu-
gartussusiata akunermingne kig-
dlingat Davisstræde Kiterårdlugo
ingerdlavoK. tamåna kialunit ku-
larutigingikiliuk!
erfalassoK såningassuligtaliu-
sacK pissutigalugutaoK inuiait ka-
låtdlit kristumiungorsimanerat.
angneK asåssut erKaigiuk!
Torshavn, 5. juli 1973,
Hvad med
et flag?
Grønland må på et tidspunkt
have sit eget flag. Tidspunktet
er inde. Vi er på vej ind i en
hjemmestyreordning, som ifølge
sagens natur vil føre til en stadigt
voksende grad af selvstyre. At
dette vil være de opvoksende
grønlænderes ønske og mål, kan
der ikke herske nogen tvivl om.
Almindelig selvrespekt kræver,
at man i sit eget hus gerne vil
sætte foden under eget bord, og
det er kun naturligt, at vi på et
eller andet tidspunkt kommer
med ønsket om et eget nationalt
samlingsmærke.
Vi foreslår at det bliver et grønt
korsflag. Korset er hvidt med en
blå kant som symbol på vort hvide
land, der er omgivet af det blå
hav. Den grønne farve, som f. eks.
i Danmark eller på Færøerne vil
falde for meget ind i det overvej-
ende grønne landskab, virker på
Grønland tværtimod som en op-
livende og festlig kontrast mod
det hvide, blå, brune og stengrå,
som præger de grønlandske land-
skaber.
Det er væsentligt at flaget ty-
deligt adskiller sig fra det røde
danske, det hvide færøske og det
blå islandske flag. Især til havs
har det praktisk betydning straks
at kunne genkende det på af-
stand.
Julianehåb fik i sommeren 1973
en ny kirke. Byen har dermed
to kirker, som det er tilfældet
med Godthåb. De første 50 år
efter byens grundlæggelse havde
Julianehåb ingen egentlig kirke.
Til kirkelige handlinger havde
man efter al sandsynlighed be-
nyttet et slags forsamlingshus,
bygget af sten og tørv.
Den første kirke var en gave
fra Det Danske Missions Selskab,
og den blev indviet for 141 år
siden. Selskabets stifter, præsten
i Kongens Lyngby, Bone Falch
Rønne rejste rundt i Danmark i
1826—27 for at samle gaver og
penge ind til en ny kirke i Ju-
lianehåb. Hans portræt hænger
i dag i kirken.
Materiale og udstyr til kirken
sendtes i april 1828 af sted med
galeasen „Fortuna". Skibet, hvis
navn betød lykken, havde en
ulykkelig rejse. Det strandede på
en ø ud for Frederikshåb. Det
lykkedes imidlertid at få kirken
og inventaret i land, men det gik
næsten to år, før det hele var vel-
ankommet til Julianehåb.
I 1831 udsendtes en dansk tøm-
rer til at lede opførelsen af kir-
ken. Den 21. juli samme år ned-
lagdes grundstenen. Under denne
blev der lagt en del sølvpenge:
„En stor Sølvpenge, en Specie og
4 Sølvrigsdalere".
Da kirkebyggeriet rygtedes,
kom der mange af distriktets be-
boere til kolonien. De fleste kom
af nysgerrighed, men mange gav
også nap med ved byggeriet. Det
var ikke unormalt med 50 uden-
bys telte i Julianehåb den som-
mer.
Inden vinterens komme var kir-
ken under tag. Men først den 29.
juli året efter fandt den højtide-
lige indvielse sted. Den blev fore-
taget af koloniens faste missio-
nær, Esmann. På indvielsesdagen
holdtes en marathongudstjeneste,
der varede fra kl. 9 til 14. Før
Vi er vel vidende om, at et
flag alene ikke kan få os til at
stå på egne ben. Og dog, dets
betydning må ikke undervurderes.
Færingerne startede med flaget,
og otte år senere fik de hjemme-
styreloven.
Torshavn, d. 5 juli 1973.
AKigssiaK Møller, Leif Aidt,
Erik Hammeken, Peter Fr. Rosing,
Finn Lynge.
Ovenstående forslag vil vi ger-
ne yderligere begrunde med føl-
gende overvejelser:
Selvom vort land for største-
parten er alt andet end grønt, er
og efter gudstjenesten affyredes
24 salutskud og hornmusikanter
fra brødremenigheden i Lichtenau
spillede salmer fra kirketårnet.
Kirkens udseende blev noget
ændret i forbindelse med restau-
reringsarbejdet i 1911 og de ef-
terfølgende år.
K’aKcrtOK OKalugfigsårpoK 1973-
ime aussåkut. taimailivdlune ig-
dlOKarfik mardlungnik CKalugfe-
KalerpcK sordlo åma Nuk taimåi-
toK. tungavilerneKarnerme ki-
ngorna ukiut sujugdlit 50 K’aKor-
tcK iluamérsumik CKalugfeKångi-
laK, nålagiarfiussarsimagunarpor-
dle katerssortarfik ujanoanik iv-
ssunigdlo Karmalik.
CKalugfik sujugdleK danskit a-
jcKersuiartortitseKatigit tunissu-
tigåt, atorKårtineKartOK ukiut 141
matuma sujornagut. ajcKersuiar-
tortitseKatigit autdlarnissuat,
Kongens Lyngbyme palase Bone
Falch Rønne 1826—27-me Dan-
markime angalaorsimavoK K’a-
Kortume oKalugfigssamut tuni-
ssutinik aningaussanigdlo kater-
ssuiniardlune. tåussuma åssinga
måna OKalugfingme nivingavoK.
OKalugfiup Kissugtagssai ator-
tugssailo aprilime 1828 nagsiune-
Karput tingerdlautåinalingmik
„Fcrtuna“mik. umiarssuaK, anta
iluanåmermik isumaKartoK anga-
lanermine iluagtitsingilaK, tåssa-
me Påmiut avatåne ikardlitdlune
umiugame. taimåitordle OKalug-
figssaK atortugssailc nunamut pi-
ssuneKarput, aitsåtdle ukiut mar-
dlungajait Kångiungmata K’aKor-
tumut apuneKardlutik.
det alligevel i hele verden kendt
som Grøn-land, Green-land. Også
derfor er denne farve på sin plads
i de fire hovedfelter.
Et flag er en kulturelt-national
tilhørserklæring. Nordens øvrige
syv korsflag (Finland, Åland,
Sverige, Danmark, Norge, Fær-
øerne, Island) udgør ikke blot den
æstetisk mest velvalgte gruppe
af flag i verden, men står i deres
indbyrdes slægtskab tillige som
symbol på en samlet nordisk kul-
tur, der — sin geografisk spredt-
hed til trods — gennem tusind
år har forbrødret de folk, der bor
fra Reykjavik i vest til Helsinki
i øst, fra Nordkap i nord til Fal-
ster i syd, en kultur som Nordens
folk med rette er stolte af, og som
de ikke vil bytte bort for nogen
anden i verden. Denne kreds vil
vi i Grønland gerne høre med i,
med den er vi gennem to hundre-
de og halvtres år blevet forbun-
det på godt og på ondt gennem
kulturens og blodets bånd, dens
gode kræfter vil vi gerne tæmme
til at tjene vort folks tarv, og i
den mener også vi at have vort
bidrag at yde.
Torshavn, d. 5. juli 1973.
Erik Hammeken, Peter Fr. Rosing,
Finn Lynge.
1831-me Kavdlunåmik sanassu-
mik CKalugfiliortugssamik agger-
sitsisscKarpcK. julip 21-åne u-
kioK tamåna tungavigsså iline-
KarpcK, tåssunga ilineKardlutik
sølvit aningaussarpåluit.
OKalugfiliortcKartoK tusåmane-
Kalermat niuvertoKarfiup ercå-
miorpagssue aggiåput, amerdla-
nerit alapernaisinardlutik, åmale
ikingeKissut oKalugfiliornerme i-
kiutarsimavdlutik, aussaK tamå-
na K’aKortume tovKit 50 inortar-
simångilait, avatånit ugsagartut.
ukiungitsoK oKalugfigssaK ku-
lineKarpoK, aitsåtdle julip 29-åne
åipåguane oKalugfigsåK atorKårti-
neKarpoK, niuvertoKarfingme ajo-
Kersuiartcrtitamit Esmannimit.
atorKårtitsineKarmat nålagiarssu-
aorneKarpoK uvdlåkut Kulingilu-
anit uvalikut mardlunut. nålagi-
arnerup sujcrna kingornalo 24-
riardlune KamutiligtartoKarpoK
Katångutigingniatdlo agdluitsor-
miut Kardlcrtartartue OKalugfiup
napassuliånit tugsiutinik Kardlor-
tardlutik.
OKalugfiup issikua avdlångorti-
neKatsiarpcK 1911-me ukiunilo
iugdliussune iluarsåuneKarnera-
ne.
Erik Hammeken,
Peter Fr. Rosing, Finn Lynge.
Forsidebilledet er af kæmneren og kunstneren Jørn Wiirtz. Det er
for tredie gang, et billede af Wiirtz pryder forsiden af Grønlands-
postens julenummer.
i
sarKåne åssiliaK kæmnerip erKumitsuliortuvdlo Jørn Wiirtzip su-
liarå. pingajugssånik tåussuma åssilialiånik sarKaliussaKartOKarpoK
Atuagagdliutit jutdlip normoruanut.
Den gamle kirke
i Julianehåb
K'aKotume oKa-
lugfitoKaK
2