Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb                    Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss.  årKigss. Ansvarshavende: Jørgen   Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon  (01)13 86 66
Årsabonnement + porto, Godthåb     ...............................     kr.   74,00
Årsabonnement + porto, Grønland    ................................   kr.   94,60
Årsabonnement + porto, Darmark,   fly   ..............................   kr. 103,70
Årsabonnement + porto, Danmark, skib    ............................   kr.    86,80
Løssalgspris    ..................  .....................................   kr.     2,50
uk. pissartagaxarnex -f nagsiunera,   NQngme      ......................   kr.   74,00
uk. pissartagaxarnex + nagsiunera,    Kai.-nunåta    sivnerane    ........   kr.    94,60
uk. pissartagaxarnex + nagsiunera   tingmissartumik,   Danmarkime    ..   kr. 103,70
uk. pissartagaxarnex + nagsiunera umiarssuarmik,    Danmarkime    -----   kr.   86,80
pisiarinerane      ......................................................   kr.     2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerfssap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat
ERFALASSORPUT
Kalåtdlit-nunåt nangminerissa-
minik erfalassoKartarialeKaleru-
mårpoK. pivfigssaK nagdlhisima-
vok. ingmivtinut tungassutigut
nangminerssulemigssaK anguni-
arparput, tamatumalo angneru-
jartuinartumik nangminerssoriar-
torneK kinguneriumårpå. kalåt-
dlit ineriartortut tamåna kigsau-
tigalugulo anguniarumåråt Kula-
rutigineKarsinåungilaK. ingminut
tatigisagåine ama nangminerissat
oicartugssauvfigissariaKarput, i-
nuiaKatigigtutdlo nangminerissa-
mik katingateKartariaKarnermik
isuma ardlåne nitdlikåsagpat tu-
pigineKarsinåungilaK.
erfalassoK KorsusassoK såninga-
ssuligtaliusassordlo sujunersiiti-
gårput. såningassuligtå KaKortu-
saoK tungujortumik sinåkuteKar-
dlune, erssersiniardlugo nunarput
KaKortoK imamit tungujortumit
kaujatdlangneKarsimassoK. Kali-
paut Korsuk sordlo Danmarkime
Savalingmiunilo nunamut Korsui-
nangajaussumut ilagssupatdlår-
tugssaussoK akerdlianigdlo nu-
navtine Kalipautinut KaKortumut,
tungujortumut, nunamut kajoru-
jugtumut Kaersumutdlo Kassertu-
mut tugdluartugssauvoK umarig-
tautåusavdlunilo.
erfalassup danskit erfalassuånit
augpalårtumit, savalingmiormiut
erfalassuånit KaKortumit islandi-
miutdlo erfalassuånit tungujortu-
mit erssendgsumik avdlåussute-
Karnigsså pissariaKarpoK. pingår-
tumik imåne ungasigkaluartumit
ilisarilertorneKarsinaunigsså aju-
ngitdluinartugssauvoK.
erfalassup kisimitdlune nang-
minérsinångortisinåungikåtigut
nalungilarput. taimåikaluartoK
erfalassup pingårutå nikaginiar-
tariaKångilaK. savalingmiormiut
erfalassortik autdlarKautigåt, uki-
utdlo arfinex-pingasut Kångiutut
ingmingnut tungassutigut nang-
minerssortungorput.
Torshavnime, 5. juli 1973,
AKigssiaK Møller,            Leif Aidt,
Erik Hammeken,
Peter Frederik Rosing,
Finn Lynge.
Kulåne         sujunersutigineKartoK
angnertunerussumik tungaviler-
scrniarparput, måkuninga:
nunarput angnertunerssamigut
KcrsungikaluaKalune silarssuarme
tamarme „nunatut Korsugtut" ili-
simaneKarpoK: Grøn-land, Green-
land. tamånåtaoK pissutigalugo
erfalassup kiparigsortaisa sisa-
mat Korsungmik KalipauteKarnig-
ssåt nalerKUtuvoK.
erfalassoK muiaKatigit kulturi-
kut inuiaKatigigtutdlo sumut ata-
nerånik erssersitsissussarpoK. nu-
nane avangnardlerne erfalassut
såningassuligtagdlit avdlat arfi-
neK-mardlussut (Finlandime, Å-
landime, Sverigeme, Danmarkime,
Norgeme, Savalingmiune, Is-
landime) silarssuarme issikoring-
nerpånut ilauginrratik ingming-
nutaordle åssingutiternermikut
avangnåmiut kulturimikut åssi-
gissuteKarnerånut ilisarnautåu-
put. kulturip tåussuma nunane
siamasigkaluøKissune ukiune tu-
sintilingne inuiait kitåne Reykja-
vingmit kangiane Helsinkimut, a-
vangnånilo Ncrdkapimit kujatå-
ne Falsterimut atautsimut eKiti-
garisimavai. kulture tåuna avang-
nåmiut erKortumik ussorssisima-
tigåt avdlamigdlo taorserumångit-
dluinardlugo. ataKatigigsut tåuko
Kalåtdlit-nunånitugut ilagiuma-
vavut, tåuko ukiune 250-ine kul-
turikut augtigutdlo atåssusigau-
nivtigut ajungitsuinåungitsutigut
kåtuvfigisimavavut, tåukua pigi-
sjsaisa ajungitsortait uvavtinut i-
nuiaKatigingnut iluaKutigssångor-
tikumavavut, isumaKarpugutdlo
uvagutaOK tamatumane ikiutig-
ssaKardluta.
Kalåtdlit-nunåt nunatut issigi-
sagåine KeKertauvoK Amerikap
nunavigtånut KaningnerussoK. ka-
låtdlit ingerdlautsimingne Ameri-
kap issigtortainut atåssuteKartar-
simåput. Europavdle avangnåne
kulturimikut ataKatigigsut åmalo
amerikamiut, canadamiutdlo atu-
gartussusiata akunermingne kig-
dlingat Davisstræde Kiterårdlugo
ingerdlavoK. tamåna kialunit ku-
larutigingikiliuk!
erfalassoK såningassuligtaliu-
pacK pissutigalugutaoK inuiait ka-
låtdlit kristumiungorsimanerat.
angneK asåssut erKaigiuk!
Torshavn, 5. juli 1973,
Erik Hammeken,
Peter Fr. Rosing,        Finn Lynge.
Forsidebilledet er af kæmneren og kunstneren Jørn Wiirtz. Det er
for tredie gang, et billede af Wiirtz pryder forsiden af Grønlands-
postens  julenummer.
sarKåne åssiliaK kæmnerip erKumitsuliortuvdlo Jørn Wiirtzip su-
liarå. pingajugssånik tåussuma åssilialiånik sarKaliussaKartoKarpoK
Atuagagdliutit jutdlip   normoruanut.
Hvad med
et flag?
Grønland må på et tidspunkt
have sit eget flag. Tidspunktet
er inde. Vi er på vej ind i en
hjemmestyreordning, som ifølge
sagens natur vil føre til en stadigt
voksende grad af selvstyre. At
dette vil være de opvoksende
grønlænderes ønske og mål, kan
der ikke herske nogen tvivl om.
Almindelig selvrespekt kræver,
at man i sit eget hus gerne vil
sætte foden under eget bord, og
det er kun naturligt, at vi på et
eller andet tidspunkt kommer
med ønsket om et eget nationalt
samlingsmærke.
Vi foreslår at det bliver et grønt
korsflag. Korset er hvidt med en
blå kant som symbol på vort hvide
land, der er omgivet af det blå
hav. Den grønne farve, som f. eks.
i Danmark eller på Færøerne vil
falde for meget ind i det overvej-
ende grønne landskab, virker på
Grønland tværtimod som en op-
livende og festlig kontrast mod
det hvide, blå, brune og stengrå,
som præger de grønlandske land-
skaber.
Det er væsentligt at flaget ty-
deligt adskiller sig fra det røde
danske, det hvide færøske og det
blå islandske flag. Især til havs
har det praktisk betydning straks
at kunne genkende det på af-
stand.
Vi er vel vidende om, at et
flag alene ikke kan få os til at
stå på egne ben. Og dog, dets
betydning må ikke undervurderes.
Færingerne startede med flaget,
og otte år senere fik de hjemme-
styreloven.
Torshavn, d. 5 juli 1973.
AKigssiaK Møller, Leif Aidt,
Erik Hammeken, Peter Fr. Rosing,
Finn Lynge.
Ovenstående forslag vil vi ger-
ne yderligere begrunde med føl-
gende overvejelser:
Selvom vort land for største-
parten er alt andet end grønt, er
Den gamle kirke
i Julianehåb
Julianehåb fik i sommeren 1973
en ny kirke. Byen har dermed
to kirker, som det er tilfældet
med Godthåb. De første 50 år
efter byens grundlæggelse havde
Julianehåb ingen egentlig kirke.
Til kirkelige handlinger havde
man efter al sandsynlighed be-
nyttet et slags forsamlingshus,
bygget af sten og tørv.
Den første kirke var en gave
fra Det Danske Missions Selskab,
og den blev indviet for 141 år
siden. Selskabets stifter, præsten
i Kongens Lyngby, Bone Falch
Rønne rejste rundt i Danmark i
1826—27 for at samle gaver og
penge ind til en ny kirke i Ju-
lianehåb. Hans portræt hænger
i dag i kirken.
Materiale og udstyr til kirken
sendtes i april 1828 af sted med
galeasen „Fortuna". Skibet, hvis
navn betød lykken, havde en
ulykkelig rejse. Det strandede på
en ø ud for Frederikshåb. Det
lykkedes imidlertid at få kirken
og inventaret i land, men det gik
næsten to år, før det hele var vel-
ankommet til Julianehåb.
I 1831 udsendtes en dansk tøm-
rer til at lede opførelsen af kir-
ken. Den 21. juli samme år ned-
lagdes grundstenen. Under denne
blev der lagt en del sølvpenge:
„En stor Sølvpenge, en Specie og
4   Sølvrigsdalere".
Da kirkebyggeriet rygtedes,
kom der mange af distriktets be-
boere til kolonien. De fleste kom
af nysgerrighed, men mange gav
også nap med ved byggeriet. Det
var ikke unormalt med 50 uden-
bys telte i Julianehåb den som-
mer.
Inden vinterens komme var kir-
ken under tag. Men først den 29.
juli året efter fandt den højtide-
lige indvielse sted. Den blev fore-
taget af koloniens faste missio-
nær, Esmann. På indvielsesdagen
holdtes en marathongudstjeneste,
der varede fra kl. 9 til  14. Før
og efter gudstjenesten affyredes
24 salutskud og hornmusikanter
fra brødremenigheden i Lichtenau
spillede salmer fra kirketårnet.
Kirkens udseende blev noget
ændret i forbindelse med restau-
reringsarbejdet i 1911 og de ef-
terfølgende år.
det alligevel i hele verden kendt
som Grøn-land, Green-land. Også
derfor er denne farve på sin plads
i de fire hovedfelter.
Et flag er en kulturelt-national
tilhørserklæring. Nordens øvrige
syv korsflag (Finland, Åland,
Sverige, Danmark, Norge, Fær-
øerne, Island) udgør ikke blot den
æstetisk mest velvalgte gruppe
af flag i verden, men står i deres
indbyrdes slægtskab tillige som
symbol på en samlet nordisk kul-
tur, der — sin geografisk spredt-
hed til trods — gennem tusind
år har forbrødret de folk, der bor
fra Reykjavik i vest til Helsinki
i øst, fra Nordkap i nord til Fal-
ster i syd, en kultur som Nordens
folk med rette er stolte af, og som
de ikke vil bytte bort for nogen
anden i verden. Denne kreds vil
vi i Grønland gerne høre med i,
med den er vi gennem to hundre-
de og halvtres år blevet forbun-
det på godt og på ondt gennem
kulturens og blodets bånd, dens
gode kræfter vil vi gerne tæmme
til at tjene vort folks tarv, og i
den mener også vi at have vort
bidrag at yde.
Torshavn, d. 5. juli 1973.
Erik Hammeken, Peter Fr. Rosing,
Finn Lynge.
K'aKotume oKa-
lugfitoKaK
K'aKcrtOK OKaiugfigsårpoK 1973-
ime aussåkut. taimailivdlune ig-
dloKarfik mardlungnik CKalugfe-
KalerpoK sordlo åma Nuk taimåi-
toK. tungavilerneKarnerme ki-
ngorna ukiut sujugdlit 50 K'aKor-
tcK iluamérsumik cKalugfeKångi-
laK, nålagiarfiussarsimagunarpoi-
dle katerssortarfik ujarKanik iv-
tsunigdlo Karmalik.
OKalugfik sujugdleK danskit a-
jGKersuiartortitseKatigit tunissu-
tigåt, atorKårtineKartoK ukiut 141
matuma sujornagut. ajCKersuiar-
tortitseKatigit          autdlarnissuat,
Kongens Lyngbyme palase Bone
Falch Rønne 1826—27-me Dan-
markime angalaorsimavoK K'a-
Kortume oKalugfigssamut tuni-
ssutinik aningaussanigdlo kater-
ssuiniardlune. tåussuma åssinga
måna OKalugfingme nivingavox.
OKalugfiup Kissugtagssai ator-
tugssailo aprilime 1828 nagsiune-
Karput tingerdlautåinalingmik
„Fcrtuna^mik. umiarssuaK, anta
iluanårnermik isumaKartoK anga-
lanermine iluagtitsingilaK, tåssa-
me Påmiut avatåne ikardlitdlune
umjugame. taimåitordle OKalug-
figssaK atortugssailc nunamut pi-
ssuneKarput, aitsåtdle ukiut mar-
dlungajait Kångiungmata K'aKor-
tumut apuneKardlutik
1831-me Kavdlunåmik sanassu-
mik cKalugfiliortugssamik agger-
titsisscKarpcK. julip 21-åne u-
kioK tamåna tungavigsså iline-
KarpcK, tåssunga ilinexardlutik
jiølvit aningaussarpåluit.
OKalugfiliortoKartOK tusåmane-
Kalermat niuvertOKarfiup encå-
miorpagssue &ggiåput, amerdla-
nerit alapernaisinardlutik, åmale
ikingeKissut OKalugfiliornerme i-
kiutarsimavdlutik, aussaK tamå-
na K'aKortume tovKit 50 inortar-
sjimångilait, avatånit ugsagartut.
ukiungitsoiv OKalugfigssaK ku-
lineKarpoK, aitsåtdle julip 29-åne
åipåguane oKalugfigsåK atorKårti-
neKarpoK, niuvertoKarfingme ajo-
Kersuiartcrtitamit Esmannimit.
L<torKårtitsineKarmat nålagiarssu-
aorneKarpoK uvdlåkut Kulingilu-
anit uvalikut mardlunut. nålagi-
arnerup sujcrna kingornalo 24-
liardlune KamutiligtartOKarpoK
Katångutigingniatdlo agdluitsor-
miut Kardlortartartue OKalugfiup
napassuliånit tugsiutinik Kardlor-
tardlutik.
OKalugfiup issikua avdlångorti-
neKattiarpcK 1911-me ukiunilo
lugdliussune iluarsåuneKarnera-
ne.
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36