Tímarit.is
Søg | Titler | Artikler | Om os | Spørgsmål og svar |
log på | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Vis i nyt vindue:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Din browser understøtter ikke PDF-filer
Klik her for at se siden som JPG
Atuagagdliutit

						rådip perKusså inatsisinut
tungångilaK politikimutdle
sapåtip akunerane kingugdlerme landsrådip aulaja-
ngigå nunap atå Kalåtdlit-nunane najugagdlit pigi-
9åt pivdlugo oKauseKaut. — agdl. professor, dr. jur.
Ole Espersen.
°anmarkip 1953-ime inatsisit tii-
ngaviussut avdlångortingmagit,
Kalåtdlit-nunåt nålagauvfingmut
''agititaulerpoK. tåssa nunap ilå
tauna inatsisivut tungaviussut na-
JorKutaralugit Danmarkip ilaisut
avdlatut naligititaulerpoK, sordlo
assersutigalugo Bornholmitut. tå-
ssa imåipoK „nålagauvfiup" ilagå.
danskit inatsisiliortausiat najor-
Kutaralugo, amåtaoK Kalåtdlit-
nunånut atortoK, nålagauvfiup
nunatåta atåne pisussutit pigine-
^arput „nålagauvfingmit", tåssa
ltr>åipoK nålagauvfingme OKartug-
ssaussunut, folketingimut nålag-
^ersuissunutdlo aulajangigagssau-
'auput KanoK atorneKartugssau-
ssut.
'fndsrådip  „nunap  atå"
"gusinåungilå.
soruname   isumaKartoKarsinau-
galuarpoK, erKartorneKarångata
ingmikut inigssisimassut sava-
lingmiormiutut Kalåtdlit-nunå-
tutdlo, ingmikut itunik maligta-
rissagssaKartariaKartoK, sordlo
nunap atåta tamåne najugaitartu-
nit pigineKarnigsså. kisiånile tai-
måingilaK. nunap ilai taimatut
ingmikut inigssisimassut ingmikut
pisinautitåusagpata inatsisitigut
tamåna aulajangersarsimassaria-
KarpoK. savalingmiormiut tu-
ngaisigut angnertumik selvstyre-
KarpoK (nangmingneK aulajangi-
sinautitåuput), tåssa inatsisiliu-
gagssat aulajangersimassut tu-
ngaisigut savalingmiormiut pi-
ssortaisa aulajangertartugssauv-
dlugit. kisiåne Kalåtdlit-nunane
taimåitut  atungitdlat.
tåssa politikikut nalunaerneK.
taimåitumik inatsisit atortut na-
jorKutaralugit, inatsisit tungaviu-
ssut inatsisiliornerdlo avdla er-
Karsautigalugo,        ersserKivigpoK
landsråde, tåssarpiaungmat suju-
nersuissuginartoK tamåkunatigut-
dlo aulajangissugssaunane, nang-
miniginardlune tamåko tungaisi-
gut nålagauvfingme pissutsinut
tigusisinåungingmat nålagauvfiup
ilåne, sordlo nunap atånik.
aulajangerneK ilungersortumik
issigissariaKarpoK.
ilumutdle Kalåtdlit-nunåt nu-
nasiéinausimagaluarpat,        tauva
FN-ime maligtarissagssat åssigi-
ngitsut atorneKarsinaugaluarput
kalåtdlit kigsautigissait taperser-
sorniardlugit. kisiåne 1953-ime
inatsisit tungaviussut avdlångor-
titausimanerat pissutigerpiardlugo
nunasiatut nautsorssunei<arsinåu-
ngilaK.
inatsisilerituniaråine OKartOKar-
sinaugaluarpoK, Kalåtdlit-nunånit
nalunaerut tåuna sordlo ima ator-
figssaKångitsigissoK, sordlo born-
holmimiut OKaraluarpata nunap
atå bornholmimiut kisimik pigi-
gåt.
Landsrådets beslutning
uden juridisk gyldighed
men politisk væsentlig
Kommentar til begivenheden i sidste uge, da lands-
rådet vedtog, at undergrunden tilhører befolkningen
1 Grønland. Af professor, dr. jur. Ole Espersen.
ya Danmark ændrede grundloven
1953, blev Grønland gjort til en
ael af riget. Denne del har altså
tier vores grundlov samme sta-
Us som andre dele af Danmark,
• eks. Bornholm. Det er, kan man
altså sige, en del af „staten".
Efter   den   danske   lovgivning,
som også gælder for Grønland, til-
ører rigdommene i rigets under-
hund „staten". D.v.s. at det er de
akaldte  rigsmyndigheder,   folke-
ln§ og regering, som råder over
nvendelsen af disse ressourcer.
Undsradet kan ikke
uvertage „undergrunden"
tø;
an kunne naturligvis tro, at når
t drejer sig om så specielt be-
Sgende  områder som  Færøerne
g   Grønland,   måtte   der   gælde
a3rlige regler, i retning af at un-
bei'grunden skulle tilhøre de fast-
; °etlde på disse områder. Det er
m'dlertid   ikke   tilfældet.   Betin-
gelserne for, at bestemte områder
an have særlige rettigheder er,
,    der i lovgivningen er hjemmel
"erft>r.   For
"lende
Færøernes   vedkom-
gælder   der   et   udstrakt
^/vstyre,   idet   bestemte   lovgiv-
^gsområder er henlagt til fser-
* e kyndigheders afgørelse, men
p get    sådant   gælder   ikke   for
Urønland.
rpt   r!or   er   det   efter   gældende
i både grundlov og anden lov-
8»vning, ganske klart, at landsrå-
ikk
som netop  er rådgivende og
e besluttende i  denne  hense-
, „e> ikke kan overtage på egen
and   forvaltningen   af   bestemte
n«j  af r'gets anliggender, f. eks.
Undergrunden.
DET ER EN POLITISK
MANIFESTATION
Derfor kan en sådan udtalelse fra
landsrådet, som vi så forleden, ik-
ke have juridisk gyldighed. I ud-
talelsen gav landsrådet udtryk for
at den grønlandske undergrund
skulle tilhøre den fastboende be-
folkning.
Herom kan der altså ikke være
tvivl: Det er ikke en juridisk ud-
talelse, det er en politisk manife-
station, det kan heller ikke, og
dette fremgår klart af rådets for-
handlinger om problemet, betrag-
tes som en form for løsrivelseser-
klæring. Der er med andre ord
tale om, at det grønlandske lands-
råd med enstemmighed har givet
udtryk for dets ønsker for frem-
tiden m.h.t. den grønlandske un-
dergrund.
BESLUTNINGEN SKAL BETRAG-
TES MED BETYDELIG ALVOR
Hvis Grønland havde været en
koloni, kunne forskellige regler
indenfor FN komme på tale til
støtte for den grønlandske befolk-
nings ønske. Men Grønland kan
netop ikke efter grundlovsændrin-
gen 1953 betragtes som en koloni.
Skulle man være formel juri-
disk, kunne man sige, at den er-
klæring vi har set fra Grønland
i virkeligheden ikke har større
betydning end hvis den bornholm-
ske befolkning gav udtryk for, at
Bornholms undergrund skulle væ-
re bornholmernes egen.
Men dette er en alt for forenk-
let måde at se tingene på. Grøn-
lands placering, historie, den
grønlandske  befolknings  forskel-
lighed i forhold til den øvrige
danske befolkning o.s.v. må nød-
vendigvis medføre, at et grøn-
landsk ønske af den skitserede
karakter, betragtes med betydelig
alvor.
BRUG FOR SOLIDARITET —
OGSÅ I ØKONOMISKE SAGER
Det er derfor heldigt, at der netop
af grønlandsministeren er nedsat
en hjemmestyrekommission, som
bl. a. skal behandle problemerne
omkring den grønlandske under-
grund. Med den velvilje som
grønlandsministeren hidtil har gi-
vet udtryk for overfor grønland-
ske ønsker, er der formentlig go-
de udsigter til, at også dette i vor
tid overordentlig vigtige problem
vil kunne løses.
Det grønlandske landsråd har
givet oplæg til en diskussion om
undergrundens forhold. Det er nu
op til hjemmestyrekommissionen
og senere ministeren at finde løs-
ningen. Det er min opfattelse, at
de to landsdele fortsat har så me-
gen brug for hinanden, at der er
behov for solidaritet i adskillige
henseender, også når det drejer
sig om vitale økonomiske anlig-
gender.
FORHANDLER
SØGES
Til   forhandling   på   Grønland
søges forhandler til Danmarks
mindste, bedste, billigste ultra-
soniske tyverialarm.
Cumor   Trading  Salgsafdeling
Vollsmose  Alle  130
5240  Vollsmose
Telefon  (09) 10 36 10
kisiåne taimatut ericarsarneK
pissutsit pivdlugit mérarpalung-
neruvatdlårpoK. Knlåtdlit-nunåta
inigssisimanera, OKalugtuarissau-
nera, kalåtdlit danskinit avdlanit
avdlåussutait il. il., avdlatut ajor-
nartumik nagsatarissariaxarpå,
kalåtdlit kigsautigissåt et-Kartor-
neKartutut itoK agsut ilungersu-
nartumik issigissariaKartOK.
ataKatigingnigssaK  pissariaxarpox
— amåtaoK aningaussarsiornikut.
taimåitumik iluagtitsimaKaugut
Kalåtdlit-nunånut  ministerip  pi-
lersisimangmago hjemmestyre-
kommissione, ilåtigut sulissugssaK
nunap atåta iluaKutiginiarnigsså-
nut ajornartorsiutinik. Kalåtdlit-
nunanut ministerip måna tikitdlu-
go ajungisårnera kalåtdlit kigsau-
tigissaisa tungaisigut, neriunaute-
Kartitsigunarput ajornåsångitsut
åma uvagut nalivtine uvdlume
taima ajornartorsiut angitigissoK
pivdlugo namaginartumik isuma-
Katigingniarsinaunigssarput.
Kalåtdlit-nunåta Landsrådia
OKatdlisigssamik tunissisimavoK
nunap atåta KanoK pineKarnigsså-
nik. tåssa hjemmestyrekommissio-
ne kingornagutdlo ministerip tai-
ma isumaKatiglssuteKarnigssaK
naniniartariaKåsavåt. uvanga isu-
maKarpunga nunat tåuko ilait
mardluk ima ingmingnut atorfig-
ssaKartitsigissut, sorpagssuartigut
ingmingnut igdlersoKatigigfigssa-
KartariaKardlutik, åma pineKartit-
dlugo aningaussarsiornikut pingå-
rutilerujugssuit tungaisigut.
GRØItLMlDS
mETMKØB
GREENLAND      METAL    5CRAP
Vi opkøber metalaffald fra hele Grønland. — Højeste priser
på aluminium, bly, kobber, messing, rutfrit stål, rødgods,
yellow og zink.
Afregning  straks  ved modtagelsen.
Send metallet til Grønlands Metalkøb, postbox 268, 3900
Godthåb, telf. 2 18 33.
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er
Toms Guld Karameller
kukamårKit téssåuputToms Guld Karameller

					
Hide thumbnails
Side 1
Side 1
Side 2
Side 2
Side 3
Side 3
Side 4
Side 4
Side 5
Side 5
Side 6
Side 6
Side 7
Side 7
Side 8
Side 8
Side 9
Side 9
Side 10
Side 10
Side 11
Side 11
Side 12
Side 12
Side 13
Side 13
Side 14
Side 14
Side 15
Side 15
Side 16
Side 16
Side 17
Side 17
Side 18
Side 18
Side 19
Side 19
Side 20
Side 20
Side 21
Side 21
Side 22
Side 22
Side 23
Side 23
Side 24
Side 24
Side 25
Side 25
Side 26
Side 26
Side 27
Side 27
Side 28
Side 28