Tímarit.is   | Tímarit.is |
Søg | Titler | Artikler | Om os | Spørgsmål og svar |
log på | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Vis i nyt vindue:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Din browser understøtter ikke PDF-filer
Klik her for at se siden som JPG
Atuagagdliutit

						rådip perKusså inatsisinut

tungångilaK politikimutdle

sapåtip akunerane kingugdlerme landsrådip aulaja-

ngigå nunap atå Kalåtdlit-nunane najugagdlit pigi-

9åt pivdlugo oKauseKaut. — agdl. professor, dr. jur.

Ole Espersen.

°anmarkip 1953-ime inatsisit tii-

ngaviussut avdlångortingmagit,

Kalåtdlit-nunåt nålagauvfingmut

''agititaulerpoK. tåssa nunap ilå

tauna inatsisivut tungaviussut na-

JorKutaralugit Danmarkip ilaisut

avdlatut naligititaulerpoK, sordlo

assersutigalugo Bornholmitut. tå-

ssa imåipoK „nålagauvfiup" ilagå.

danskit inatsisiliortausiat najor-

Kutaralugo, amåtaoK Kalåtdlit-

nunånut atortoK, nålagauvfiup

nunatåta atåne pisussutit pigine-

^arput „nålagauvfingmit", tåssa

ltr>åipoK nålagauvfingme OKartug-

ssaussunut, folketingimut nålag-

^ersuissunutdlo aulajangigagssau-

'auput KanoK atorneKartugssau-

ssut.

'fndsrådip  „nunap  atå"

"gusinåungilå.

soruname   isumaKartoKarsinau-

galuarpoK, erKartorneKarångata

ingmikut inigssisimassut sava-

lingmiormiutut Kalåtdlit-nunå-

tutdlo, ingmikut itunik maligta-

rissagssaKartariaKartoK, sordlo

nunap atåta tamåne najugaitartu-

nit pigineKarnigsså. kisiånile tai-

måingilaK. nunap ilai taimatut

ingmikut inigssisimassut ingmikut

pisinautitåusagpata inatsisitigut

tamåna aulajangersarsimassaria-

KarpoK. savalingmiormiut tu-

ngaisigut angnertumik selvstyre-

KarpoK (nangmingneK aulajangi-

sinautitåuput), tåssa inatsisiliu-

gagssat aulajangersimassut tu-

ngaisigut savalingmiormiut pi-

ssortaisa aulajangertartugssauv-

dlugit. kisiåne Kalåtdlit-nunane

taimåitut  atungitdlat.

tåssa politikikut nalunaerneK.

taimåitumik inatsisit atortut na-

jorKutaralugit, inatsisit tungaviu-

ssut inatsisiliornerdlo avdla er-

Karsautigalugo,        ersserKivigpoK

landsråde, tåssarpiaungmat suju-

nersuissuginartoK tamåkunatigut-

dlo aulajangissugssaunane, nang-

miniginardlune tamåko tungaisi-

gut nålagauvfingme pissutsinut

tigusisinåungingmat nålagauvfiup

ilåne, sordlo nunap atånik.

aulajangerneK ilungersortumik

issigissariaKarpoK.

ilumutdle Kalåtdlit-nunåt nu-

nasiéinausimagaluarpat,        tauva

FN-ime maligtarissagssat åssigi-

ngitsut atorneKarsinaugaluarput

kalåtdlit kigsautigissait taperser-

sorniardlugit. kisiåne 1953-ime

inatsisit tungaviussut avdlångor-

titausimanerat pissutigerpiardlugo

nunasiatut nautsorssunei<arsinåu-

ngilaK.

inatsisilerituniaråine OKartOKar-

sinaugaluarpoK, Kalåtdlit-nunånit

nalunaerut tåuna sordlo ima ator-

figssaKångitsigissoK, sordlo born-

holmimiut OKaraluarpata nunap

atå bornholmimiut kisimik pigi-

gåt.

Landsrådets beslutning

uden juridisk gyldighed

men politisk væsentlig

Kommentar til begivenheden i sidste uge, da lands-

rådet vedtog, at undergrunden tilhører befolkningen

1 Grønland. Af professor, dr. jur. Ole Espersen.

ya Danmark ændrede grundloven

1953, blev Grønland gjort til en

ael af riget. Denne del har altså

tier vores grundlov samme sta-

Us som andre dele af Danmark,

• eks. Bornholm. Det er, kan man

altså sige, en del af „staten".

Efter   den   danske   lovgivning,

som også gælder for Grønland, til-

ører rigdommene i rigets under-

hund „staten". D.v.s. at det er de

akaldte  rigsmyndigheder,   folke-

ln§ og regering, som råder over

nvendelsen af disse ressourcer.

Undsradet kan ikke

uvertage „undergrunden"

tø;

an kunne naturligvis tro, at når

t drejer sig om så specielt be-

Sgende  områder som  Færøerne

g   Grønland,   måtte   der   gælde

a3rlige regler, i retning af at un-

bei'grunden skulle tilhøre de fast-

; °etlde på disse områder. Det er

m'dlertid   ikke   tilfældet.   Betin-

gelserne for, at bestemte områder

an have særlige rettigheder er,

,    der i lovgivningen er hjemmel

"erft>r.   For

"lende

Færøernes   vedkom-

gælder   der   et   udstrakt

^/vstyre,   idet   bestemte   lovgiv-

^gsområder er henlagt til fser-

* e kyndigheders afgørelse, men

p get    sådant   gælder   ikke   for

Urønland.

rpt   r!or   er   det   efter   gældende

i både grundlov og anden lov-

8»vning, ganske klart, at landsrå-

ikk

som netop  er rådgivende og

e besluttende i  denne  hense-

, „e> ikke kan overtage på egen

and   forvaltningen   af   bestemte

n«j  af r'gets anliggender, f. eks.

Undergrunden.

DET ER EN POLITISK

MANIFESTATION

Derfor kan en sådan udtalelse fra

landsrådet, som vi så forleden, ik-

ke have juridisk gyldighed. I ud-

talelsen gav landsrådet udtryk for

at den grønlandske undergrund

skulle tilhøre den fastboende be-

folkning.

Herom kan der altså ikke være

tvivl: Det er ikke en juridisk ud-

talelse, det er en politisk manife-

station, det kan heller ikke, og

dette fremgår klart af rådets for-

handlinger om problemet, betrag-

tes som en form for løsrivelseser-

klæring. Der er med andre ord

tale om, at det grønlandske lands-

råd med enstemmighed har givet

udtryk for dets ønsker for frem-

tiden m.h.t. den grønlandske un-

dergrund.

BESLUTNINGEN SKAL BETRAG-

TES MED BETYDELIG ALVOR

Hvis Grønland havde været en

koloni, kunne forskellige regler

indenfor FN komme på tale til

støtte for den grønlandske befolk-

nings ønske. Men Grønland kan

netop ikke efter grundlovsændrin-

gen 1953 betragtes som en koloni.

Skulle man være formel juri-

disk, kunne man sige, at den er-

klæring vi har set fra Grønland

i virkeligheden ikke har større

betydning end hvis den bornholm-

ske befolkning gav udtryk for, at

Bornholms undergrund skulle væ-

re bornholmernes egen.

Men dette er en alt for forenk-

let måde at se tingene på. Grøn-

lands placering, historie, den

grønlandske  befolknings  forskel-

lighed i forhold til den øvrige

danske befolkning o.s.v. må nød-

vendigvis medføre, at et grøn-

landsk ønske af den skitserede

karakter, betragtes med betydelig

alvor.

BRUG FOR SOLIDARITET —

OGSÅ I ØKONOMISKE SAGER

Det er derfor heldigt, at der netop

af grønlandsministeren er nedsat

en hjemmestyrekommission, som

bl. a. skal behandle problemerne

omkring den grønlandske under-

grund. Med den velvilje som

grønlandsministeren hidtil har gi-

vet udtryk for overfor grønland-

ske ønsker, er der formentlig go-

de udsigter til, at også dette i vor

tid overordentlig vigtige problem

vil kunne løses.

Det grønlandske landsråd har

givet oplæg til en diskussion om

undergrundens forhold. Det er nu

op til hjemmestyrekommissionen

og senere ministeren at finde løs-

ningen. Det er min opfattelse, at

de to landsdele fortsat har så me-

gen brug for hinanden, at der er

behov for solidaritet i adskillige

henseender, også når det drejer

sig om vitale økonomiske anlig-

gender.

FORHANDLER

SØGES

Til   forhandling   på   Grønland

søges forhandler til Danmarks

mindste, bedste, billigste ultra-

soniske tyverialarm.

Cumor   Trading  Salgsafdeling

Vollsmose  Alle  130

5240  Vollsmose

Telefon  (09) 10 36 10

kisiåne taimatut ericarsarneK

pissutsit pivdlugit mérarpalung-

neruvatdlårpoK. Knlåtdlit-nunåta

inigssisimanera, OKalugtuarissau-

nera, kalåtdlit danskinit avdlanit

avdlåussutait il. il., avdlatut ajor-

nartumik nagsatarissariaxarpå,

kalåtdlit kigsautigissåt et-Kartor-

neKartutut itoK agsut ilungersu-

nartumik issigissariaKartOK.

ataKatigingnigssaK  pissariaxarpox

— amåtaoK aningaussarsiornikut.

taimåitumik iluagtitsimaKaugut

Kalåtdlit-nunånut  ministerip  pi-

lersisimangmago hjemmestyre-

kommissione, ilåtigut sulissugssaK

nunap atåta iluaKutiginiarnigsså-

nut ajornartorsiutinik. Kalåtdlit-

nunanut ministerip måna tikitdlu-

go ajungisårnera kalåtdlit kigsau-

tigissaisa tungaisigut, neriunaute-

Kartitsigunarput ajornåsångitsut

åma uvagut nalivtine uvdlume

taima ajornartorsiut angitigissoK

pivdlugo namaginartumik isuma-

Katigingniarsinaunigssarput.

Kalåtdlit-nunåta Landsrådia

OKatdlisigssamik tunissisimavoK

nunap atåta KanoK pineKarnigsså-

nik. tåssa hjemmestyrekommissio-

ne kingornagutdlo ministerip tai-

ma isumaKatiglssuteKarnigssaK

naniniartariaKåsavåt. uvanga isu-

maKarpunga nunat tåuko ilait

mardluk ima ingmingnut atorfig-

ssaKartitsigissut, sorpagssuartigut

ingmingnut igdlersoKatigigfigssa-

KartariaKardlutik, åma pineKartit-

dlugo aningaussarsiornikut pingå-

rutilerujugssuit tungaisigut.

GRØItLMlDS

mETMKØB

GREENLAND      METAL    5CRAP

Vi opkøber metalaffald fra hele Grønland. — Højeste priser

på aluminium, bly, kobber, messing, rutfrit stål, rødgods,

yellow og zink.

Afregning  straks  ved modtagelsen.

Send metallet til Grønlands Metalkøb, postbox 268, 3900

Godthåb, telf. 2 18 33.

GULDKARAMELLER

De eneste rigtige karameller er

Toms Guld Karameller

kukamårKit téssåuputToms Guld Karameller

					
Hide thumbnails
Side 1
Side 1
Side 2
Side 2
Side 3
Side 3
Side 4
Side 4
Side 5
Side 5
Side 6
Side 6
Side 7
Side 7
Side 8
Side 8
Side 9
Side 9
Side 10
Side 10
Side 11
Side 11
Side 12
Side 12
Side 13
Side 13
Side 14
Side 14
Side 15
Side 15
Side 16
Side 16
Side 17
Side 17
Side 18
Side 18
Side 19
Side 19
Side 20
Side 20
Side 21
Side 21
Side 22
Side 22
Side 23
Side 23
Side 24
Side 24
Side 25
Side 25
Side 26
Side 26
Side 27
Side 27
Side 28
Side 28