Atuagagdliutit - 06.12.1979, Blaðsíða 6
AG
Risø bygger
uranfabrik
som forsøg
Anlægget bliver i givet fald model for uranfa-
brikken ved Kvanefjeld
1 ton sodaopløsning (105;)
formalet malm indeholdende 340 g uran
rslange
Temperatur: 300°C
Tryk: 83 ato
Reaktionstid: ca 15 min.
Mens debatten om uranudvinding
er ved at komme i gang i Grøn-
land, forbereder man i disse dage i
en nedlagt reaktorbygning på for-
søgsstation Risø opbygning af et
uranudvindingsanlæg, der skal
behandle ca. 5000 tons malm fra
Kvanefjeld. Det sker efter en helt
ny teknik* der benævnes CPL-
metoden. Den er gennemprøvet
med godt resultat i laboratorie-
model. Nu opbygges et større an-
læg, der kan blive model for et
eventuelt uranudvindingsanlæg i
Narssaq.
Uranudvindingsanlægget er en
del af det samlede udviklings-
program for uranudvinding fra
Kvanefjeld, som Forsøgsanlæg
Risø påbegyndte i 1978, og som
finansieres med 36,3 mili. kr. fra
Handelsministeriet i perioden
1978-1982.
CPL-metoden
Projektets leder, Jørgen Jensen,
Risø, fortæller:
— Vi indledte projektet i 1978.
Forinden havde vi på grundlag af
de tidligere undersøgelser indstil-
let til Handelsministeriet at fort-
sætte et udviklingsprogram, der
skal belyse de økonomiske, tekni-
ske og miljømæssige forhold ved
eventuel uranudvinding fra Kva-
nefjeld efter den nævnte CPL-
metode.
— CPL-metoden går ud på at
udvinde uranen fra malmen ved
sodaudludning under tryk. Det er
en kendt metode, men det nye er,
at vi anvender den på Kvane-
fjeldsmalmen under langt højere
tryk og temperaturer end ved de
kendte metoder. Hidtil har kun
været gennemført processer på
op til 160 grader celsius. Vi har
sat temperaturen op til 280 gra-
der og øget trykket. Og så viste
det sig, at uranen kunne udskilles
fra malmen. Metoden er gennem-
prøvet under laboratorieforhold.
Nu bygger vi et anlæg i »pilot-
skala« for at se, hvordan metoden
fungerer der.
5000 tons malm
brydes
Jørgen Jensen fortæller, at labo-
ratorieforsøgene sluttede i foråret
1979 med gunstige resultater.
Det, man nu er i gang med, er pro-
jektets anden fase. Den varer til
1982 og omfatter brydning af ca.
5000 tons malm fra Kvanefjeld,
opbygning af forsøgsanlægget i
Det opløste uran
bundfældes som
sort urankoncen-
trat uo2
Udbytte:
300g uran af 1 ton malm svarer til 50000 kWh
åjuna »principdiagram« uranimik pigssarsiniardlune atortOKarfingme Roskildep erxåne misiligaissarfingme Risøme m3na sanane-
Kalersugssame KanOK ingerdlatsinerit pingårnerssånik takutitsissoK. suliaringnilerneK Kulåne autdlartitarpoK Kuånerssuarnit sag-
fiugagssaK seKumarigsungortitaK igaussarssuarnut akutigigsitsivfingnut imiuneKåsavdlune. tauva sagfiugagssaK tåssångårnt
pumperneKartarpoK suvdlulingnut sangujorårdlutik inigssisimassunut, tåssanilo uran naKitsineK kissardlo atordlugit ingmikortine-
KartarpoK. taimailiorérnikut imerpalassoK uranimik akulik ivsingerumut pumperneKartarpoK, tåssanilo imerpalassoK saffssutigi-
ssaK imerpalassordlo uranertalik ingmikortineKartarput. tauva imerpalassoK uranigssartalik avdlamut ingerdlatenbngneKartarput
pumperdlugo, tåssanilo angisumik naKitsinikut kissardlo angisoK atordlugit uran urandiozyditut (kage kajortOK) ingmikortineKar-
tardlune.
Dette er et »principdiagram«, der viser hovedprocesserne i det uranudvindingsanlæg, der nu skal opbygges på forsøgsstation Risø
ved Roskilde. Processen starter foroven, hvor den formalede malm fra Kvanefjeld fyldes i blandekar. Herfra pumpes malmen ind i et
rørslangesystem, hvor uranen under tryk og temperatur udskilles. Efter denne proces pumpes den uranholdige væske til et filter,
hvor udludningsresterne og uranvæsken adskilles. Den uranholdige væske pumpes til en brintfældningsautoklave, og her udskilles
uranen som urandioxyd under højtryk og temperatur og med grundstoffet nikkel som katalysator.
den tidligere reaktorbygning, det
såkaldte pilot-anlæg. Og projek-
tet afsluttes med rapportering,
der omfatter resultaterne af for-
søget og en vurdering af de øko-
Bekendtgørelse
om licens til torskefiskeri på
fiskeriterritoriet ved Grønland
I henhold til §§ 2 og 4 i lov nr. 413 af 13. juni 1973 for Grønland om erhvervsmæssigt fiskeri,
fangst og jagt, som ændret ved lov nr. 624 af 22. december 1976 samt ved lov nr. 597 af 17.
december 1976 om Danmarks Riges fiskeriterritorium, fastsættes:
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter erhvervsmæssigt fiskeri efter torsk, som drives på fiskeriterrito-
riet ved Grønland af personer og selskaber med grønlandsk fiskeribevis.
§ 2. Fiskeri efter torsk med fartøjer over 80 BRT må kun ske efter licens fra ministeren for
Grønland, eller den han bemyndiger hertil.
Stk. 2. Ansøgning om licens skal være rigsombudet i hænde inden 15. december 1979.
Stk. 3. I forbindelse med licensen kan der foretaget en fordeling af fangstmængden mellem de
autoriserede.
Stk. 4. Licensen betinges af, at fangsten landes ved produktionsanlæg i Grønland.
Stk. 5. Licensen kan betinges af, at fartøjet senest fra 1. juni 1980 har 60 pct. grønlandsk besæt-
ning.
Stk. 6. Ministeren for Grønland kan suspendere torskefiskeriet i henhold til licensen indtil vi-
dere eller for en afgrænset periode.
Stk. 7. Når den totale kvote for torsk er opfisket, kan ministeren for Grønland indstille fiskeriet.
§ 3. Licensen udfærdiges til en bestemt indehaver for et bestemt fartøj.
Stk. 2. Licensen og de deri indeholdte rettigheder kan ikke overdrages.
Stk. 3. I tilfælde af indehavers død, eller i tilfælde af, at det licenshavende fartøj sælges eller li-
der totalforlis, tages licensen op til fornyet overvejelse med henblik på kanstatering af, hvorvidt
de oprindelige betingelser i øvrigt for licensudstedelsen fortsat er opfyldt. Er betingelserne ikke
opfyldt, bortfalder licensen.
Stk. 4. Licensen skal opbevares ombord.
§ 4. Overtrædelse af §§ 2 og 3 i bekendtgørelsen eller af vilkårene i de licenser, der er udstedt i
henhold til § 2, kan medføre advarsel eller bøde. Sager herom behandles i øvrigt efter reglerne i
lov for Grønland om erhvervsmæssigt fiskeri, fangst og jagt.
§ 5. Bekendtgørelse nr. 149 af 5. april 1979 ophæves den 1. januar 1980.
Ministeriet for Grønland
den 9. november 1979
Jørgen Peder Hansen/Christian Jensen
nomiske, tekniske og miljømæssi-
ge konsekvenser af uranudvin-
ding fra Kvanefjeld.
Pilot-anlæg igang
1981
Jørgen Jensen venter, at pilot-
anlægget kan sættes i drift i løbet
af 1981. Til den tid vil de ca. 5000
tons uran være transporteret fra
Kvanefjeld og knust til fint pul-
ver, klar til at putte i pilot-
anlæggets maskineri. Her tilsæt-
tes pulveret vand og kemikalier,
opvarmes og sættes under tryk
og bearbejdes, til uranen udskil-
les. Karakteristisk for den grøn-
landske uran er, at den er meget
hårdt bundet til malmen. Slutpro-
duktet af denne proces er stoffet
urandioxyd eller — som fagfolk
kalder det — yellow cake. Gul ka-
ge.
Vigtig del af
beslutnings-
grundlaget
Om den afsluttende rapport, som
Risø skal aflevere, når hele udvik-
lingsprojektet er afsluttet i 1982,
siger Jørgen Jensen:
— Vi vil i rapporten komme
med forslag om de tekniske an-
læg, der kræves for at begynde
uranudvinding, vi vil belyse for-
delene ved een, tre eller måske
endnu flere produktionslinier ved
uranfabrikationen, vi opregner
det skønnede energiforbrug,
vandforbruget, vi beregner an-
lægsomkostninger, mandskabs-
behov, vedligeholdelsesudgifter,
transportudgifter o.s.v. På den
måde regner vi os frem til den om-
trentlige produktionspris pr. kilo
uran, og herefter skulle det så væ-
re muligt at beregne, om uranud-
vinding i Grønland er rentabel.
— Er rapporten tænkt som det
egentlige beslutningsgrundlag for
ja eller nej til uranudvinding?
— Rapporten vil udgøre en vig-
tig del af beslutningsgrundlaget,
men der skal gennemføres under-
søgelser inden for miljø, minedrift
og infrastruktur m.m., før der er
skabt grundlag for politikernes
stillingtagen, slutter projektleder
Jørgen Jensen.
-h.
En bil i julen i København?
Kun nye modeller, — 24 typer fra Fiat til Mercedes
Eget kontor i Københavns lufthavn
Fordelagtige uge- og månedspriser,
— også uden kilometerbegrænsning
Ckirport
Uår
Indhent tilbud på langtidsleje
Skriv eller ring efter prisliste.
ental Vs
Ankomsthallen
Kbhvn's lufthavn
2770 Kastrup
Tlf.: 01-50 90 65
6