Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Komite forlanger klar
besked om
radioaktive stoffer
»Komiteen mod uranudvinding i Grønland«
er utilfreds med Risø-eksperten Arne Sø-
rensens redegørelse i AG om uranprojektet
ved NarssaK.
Komiteen imod uranudvinding i
Grønland — Kalaallit nunaanni
uranisiornissamut akerliussut ko-
mitiiat — KUAK, blev dannet ef-
ter afholdelse af urankonferencen
i København 18.-20.10.79. Det er
en tværpolitisk komite, der samti-
digt med at anerkende, at det
grønlandske folk alene har ejen-
domsretten til undergrunden og
dens ressourcer, vil
—   videreformidle oplysninger om
erfaringer med uranminedrift i
den 3. og 4. verden, herunder de
miljømæssige, sociale, kulturelle,
politiske og økonomiske konse-
kvenser,
—   videreformidle resultater af al-
lerede eksisterende undersøgelser
vedrørende uranforkomster i
Grønland,
—   oplyse den grønlandske be-
folkning om den videre anvendel-
se af uran og konsekvenserne her-
af.
Komiteen vil i denne artikel for-
tælle om nogle af de miljøproble-
mer, der vil kunne opstå i forbin-
delse med opbevaring af det af-
fald, som en uranminedrift efter-
lader. Specielt vil komiteen gerne
kommentere nogle udtalelser,
som Arne Sørensen fra Risø frem-
kom med i AG den 6.12.79. Han
nævnte bl. a. at affaldet fra uran-
minen evt. skal opbevares i søen
Taseq i nærheden af Kvanefjel-
det.
Affaldets indhold af
miljøgifte
Det affald, som efterlades ved en
evt. uranminedrift i Narssaq, er i
pulverform og nærmest at føle på
som cement. I Kvanefjeld findes
en del giftige stoffer, som når
malmen pulveriseres, opvarmes
og behandles med kemikalier an-
tageligt bliver mere opløselige og
derved lettere kan frigives til om-
givelserne. Mens det kun er uran,
der udvindes i fabrikken, bliver
disse stoffer tilbage affaldet. Når
dette kommer i kontakt med
vand, kan en del af disse farlige
stoffer blive udvasket. Specielt
kan nævnes de radioaktive stoffer
thorium, radium og radon.
Thorium-indholdet i malmen er 3
agdlagfingme
fuldmægtige
Namminersornerullutik
Oqartussani
Namminersornerullutik Oqartussat nautsorssuserivfiåne ag-
dlagfingme fuldmægtigitut atorfik sapingisamik piårnerpå-
mik inugtagssarsiorneKarpoK.
KinuteKartoK sapingisamik atuagarssornikut sulinikutdlo
pitsauvdluartumik nautsorssuserinermut tungassunik ilinia-
gaKarsimåsaoK amalo nangminérdlune suliagssanik inger-
dlatsinermik misiligtagaKartusavdlune kisalo ajungitsumik
suleKatigingnisinåussuseKåsavdlune.
atorfinigtugssan nautsorssuserinermut pissortamut kingo-
rårtitut sulissåsaon.
agdlagtoKarfik inigssarsiniarnerme ikiusinauvoK, inigissa-
mutdlo akiliuteKartitsineKåsaoK nålagauvfiup Kalåtdlit-nu-
nåne tjenestemandinut maligtarissagssat atortussut malig-
dlugit.
Kalåtdlit-nunane najugaKavigsungitsoK HK-p Kalåtdlit-nu-
nanutdlo ministeriap isumaKatigissutåt maligdlugo akigssar-
siaKartineKåsaoK. akigssarsiat saniatigut Kalåtdlit-nunånu-
karneK — ukiutdlo mardluk sulerérnerme — Kalåtdlit-nuna-
nit autdlarnen akeKångitdlat.
Kalåtdlit-nunane najuganavigsOK S.I.K.-p Kalåtdlit-nunå-
nutdlo ministeriap isumaKatigissutåt maligdlugo akigssar-
siaKartinenåsaoK. taimåitoiortitdlugo aggernermut atatit-
dlugo aningaussartutit akilingikatdlagagssångortineKåsåput
ukiutdlo mardluk sulerérnerme utertinei<åsavdlutik.
autdlamåumat naggatåtigutdlo aningaussarsiat uvdlumikut
tåssåuput HK maligdlugo atorfilingmut 8.641,30 åma
9.776,30 krunit SIK-lo maligdlugo atorfilingmut 6.271,30 a-
ma 6.436,30 krunit.
agdlagaK KinuteKaut sujornatigut sume sulivfei<arsimaner-
mik påsissutigssanik soraenimérnermut ugpernarsautit åssi-
linerånik OKauseKautinigdlo ilanartineKartOK unga nagsiune-
Kåsaoi< Namminersonerullutik Oqartussat, Postbox 1015,
3900 Nuuk.
pivfigssaK KinuteKarfigssaK nasaoK pingasungornen 13. fe-
bruar 1980.
gange så stort som uran-
indholdet. Radon er en luftart,
som langsomt dannes udfra radi-
um og har som luftart mulighed
for at blive spredt over store af-
stande. Disse radioaktive affalds-
produkter er kræftfrembringen-
de.
Et særligt stort miljøproblem
vil opstå som følge af de store
mængder natriumfluorid, der fin-
des i uranmalmen (ifølge en arti-
kel i tidsskriftet VARV 1979 drej-
er det sig om ca. 400.000 tons).
Natriumfluorid er let opløseligt
og vil nemt kunne slippe ud i na-
turen. Allerede i dag i fluoridkon-
centrationen i vandet i Narssaq
elven på grænsen af det tilladelige
(1 mg pr. liter) for drikkevand til
mennesker. Endelig findes der en
række farlige metaller (bl. a. bly,
kobber og cadmium) i uranmine-
affaldet. De er giftig for levende
dyr og planter, når de kommer ud
i naturen.
Farligheden af disse miljøgifte
afhænger af hvad det er for stof-
fer, i hvilken form og i hvor store
koncentrationer/mængder de slip-
per ud. Hvis beslutningen om der
skal udvindes uran i Kvanefjeldet
først skal træffes om nogle år —
hvis det altså ikke lykkes at
standse projektet i den nærmeste
tid — er det vigtigt at der frem-
kommer nøjagtige oplysninger
om disse miljøgifte, deres spred-
ning og indvirkning på planter og
dyr.
Allerede nu burde der foreligge
tilgængelige oplysninger om
—   i hvilken kemisk form thorium
og radium findes i Kvanefjeldet
og hvor opløselig disse forbindel-
ser er,
—   hvor stor koncentrationen af
radon er, samt
—   koncentrationen og opløselig-
heden af de metaller, der udgør
den største miljørisiko.
Vi går udfra, at sådanne under-
søgelser allerede er foretaget i be-
tragtning af, at det er planlagt at
træffe beslutning om evt. igang-
sættelse af minedrift eller ej i
1982, og vi kræver at resultaterne
af disse undersøgelser offentlig-
gøres snarest muligt.
Taseq-søen som
muligt opbevarings-
sted for affaldet
Komiteen vil gerne kommentere
de senest fremførte planer om op-
bevaring af affaldet i Taseq-søen,
som er nævnt af Arne Sørensen
(AS) i AG den 6.12.79.
Det fremgår af artiklen, at det
radioaktive affald fra de beviste
reserver udgør ca. 42 mill. m3,
hvortil der sandsynligvis skal
lægges endnu 28 mill. m3 fra de
skønnede reserver. Den samlede
mængde affald (»tailings«) udgør
da 70 mill. m3 eller næsten 200
mill. tons fast affald. Hertil skal
lægges en endnu ukendt mængde
Her ses indgangen til Kvanefjeldet.
flydende affald. Det skal under-
streges, at både det faste og det
flydende affald er radioaktivt.
AS nævner, at affaldsproble-
met kan løses ved, at Taseq-søens
vand »bruges ved uranproduktio-
nen og tailingen derefter lægges i
søen«. Læserne forledes herved til
at tro, at man først kan tømme
søen for vand og derefter pumpe
affaldet op i søen. Dette er ikke
korrekt, idet en evt. uranmine he-
le tiden skal bruge vand samti-
digt med at der fremkommer sto-
re mængder affald, minimum 2,1
mill. m3 om året, under forudsæt-
ning af, at alene de beviste 27.000
tons uranreserver brydes over en
20 års periode.
Vi er af den opfattelse, at depo-
nering af affaldet i Taseq-søen vil
forurene søens vand meget kraf-
tigt. Udsivning af dette vand til
den omgivende natur vil derfor
kunne få katastrofale konsekven-
ser for det meget sårbare plante-
og dyreliv i området — altså bli-
ver man nødt til at forhindre, at
der løber vand ud fra affaldsdepo-
tet. I andre lande, bl. a. USA, er
problemet ved tilsvarende af-
faldsdepoter — »tailingsdamme«
— søgt »løst« ved at lade mæng-
den af vand, der fjernes fra dam-
men ved fordampning være større
end mængden, der ledes til dam-
men. Dette vil ikke kunne lade sig
gøre ved Narssaq, hvor tilstrøm-
ningen til Taseq-søen under alle
omstændigheder vil være mindst
5 gange større end den mængde
vand, der kan fjernes ved for-
dampning. Dette skyldes de loka-
le klimatiske forhold, hvor nedbø-
ren over Taseq-dalen er 800-1000
mm pr. år, mens fordampningen
kun er ca. 200 mm pr. år. Selv en
nok så høj dæmning kan ikke løse
dette problem i det lange løb. Des-
uden finder vi det kritisabelt, at
man åbenbart i minens driftsfase
har planer om at transportere for-
urenet vand, til brug i processen,
og affald tværs over Narssaq-
dalen mellem behandlingsanlæg-
get og Taseq.
Vi vil gerne opfordre til, at man
fra ansvarlig side klart fortæller,
hvorvidt der findes en prioriteret
rækkefølge blandt de indtil nu 5
udpegede opbevaringsmuligheder
for affaldet: Narssaq dalens
sydskråning, den forladte del af
bruddet, Kvanefjelds-plateauets
nordskråning,         bunden         af
Sermilik-fjorden   og   nu   senest
Taseq-søen. Vi tror, at listen er et
Til Salg
30 fods fiskekutter under ombygning. I meget fin stand un-
der   vandlinien.   Overbygningen   næsten   færdig,   aptering
mangler. Motor 72 HK Perkins (1200 timer) desuden med-
følger 2 stk. nye brændstoftanke, samt en del andet grej
ring.
Ring 3 52 35
3 52 95
resultat af gentagne forgæves
forsøg på at finde et »sikkert« op-
bevaringssted. Når AS i slutnin;
gen af artiklen hævder ». . . — Vi
har på intet tidspunkt spekuleret
på at bruge Narssaq-elven som af-
løb for spildevand eller dalen som
depot for tailing.«, er det direkte
løgn. I rapporten »Uranudvin-
ding ved Narssaq«, som er udgi-
vet af Ministeriet for Grønlands
arbejdsgruppe vedrørende forsy-
ningsvirksomhed og arbejskraft-
sanvendelse i mine- og olieindu-
strien i Grønland, går man rent
faktisk udfra, at mineaffaldet de-
poneres i dalen.
Vi har svært ved at tro, at AS
ikke kender de nævnte forhold
mellem nedbør og fordampning
over Taseq-dalen, og vi opfatter
derfor blot udtalelsen som endnu
et forsøg på at give indtryk af, at
affaldsproblemet er løst.
Hvad angår planer om at depo-
nere affaldet på bunden af
Sermilik-fjorden, så turde en så-
dan løsning være ganske uhørt —
alene erfaringerne fra Greenex
bly- og zinkmine »Sorte Engel« i
Marmorilik burde mane til efter-
tanke. I en artikel i tidsskriftet
VARV fra 1979 nævner Emil Sø-
rensen, at radon-problemet »lø-
ses« ved en havbundsdeponering'
Efter vor opfattelse er dette for-
slag ikke en løsning, men betyder
blot en flytning/Dumpning af
problemet ned under havets over-
flade — på trods af, at Narssaqs
befolkning nu og i fremtiden er af-
hængig af et rent havmiljø og af
havets levende ressourcer.
Det kunne, afslutningsvis, væ-
re interessant at få klarlagt, hvor-
vidt man i ramme alvor og i blind
tillid til fortsat teknologisk
udvikling vil vælge at deponere
affaldet i Taseq, i håb om — når
det evt. senere kan betale sig — at
kunne udnytte nogle af de andre
grundstoffer, der findes i de depo-
nerede affald.
Som det fremgår af det oven-
stående, er der endnu ikke frem-
kommet en løsning på affalds-
problemet, som er blot nogenlun-
de sikker. Vi tror ikke, at sådanne
løsninger findes bl. a. fordi affal-
det vil vedblive med at være far-
ligt i flere tusind år fremover.
Komiteen imod uranudvinding
i Grønland
Kalaallit nunaanni
uranisiornissamut
akerliusut komitiiat KUAK
Løvstræde 6
1152 KøbenhavnK.
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere cg ældre, bortsælges til
spotpriser. Priser fra 650,- kr.
Skriv  efter lagerliste.
AUTOHUSET
Cl.   Kongevej   76   .   København   V.
18
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28