Atuagagdliutit - 24.04.1980, Blaðsíða 2

AG
Vældigt område
tingmissartup B 52-ip Thuleme nåkartup åssinga. — B 52 af samme type som den, der styrtede ned ved Thule.
sermerssuavta
Klip. sujulianit nang.
Fortsat fra forrige side
ceret på en amerikansk flådebase
i Antarktis. Hvert a-kraftværk
vejede 400 tons. PM-2 blev tran-
sporteret til Thule i småstumper
med Hercules-fly. Den kostede
7,7 millioner dollars og blev byg-
get i huj og hast på 18 måneder.
Den 2. oktober 1960 begyndte
den at køre, og den virkede uafb-
rudt til 9. juli 1963 med undtagel-
se af perioder med vedligeholdel-
se. Reaktoren blev derefter flyt-
tet til en anden militærbase. Den
kom aldrig i brug igen, og det er
aldrig forklaret hvorfor, skriver
Owen Wilkes, som dermed anty-
der, at den kan være fjernet fra
Camp Century på grund af funkti-
onsproblemer.
Højere stråling end ventet
Ifølge en amerikansk militærrap-
port var der ingen problemer med
afmonteringen og transporten af
reaktoren.
»— skønt det tilbageværende
strålingsniveau rundt om den vig-
tigste del af værket var betyde-
ligt højere end forud antaget«.
For at forhindre, at de indviduelle
strålingsdoser oversteg sikker-
hedsniveauet, måtte hæren be-
grænse det tidsrum, hvor hver en-
kelt mand var beskæftiget med
transporten.
Affald pr. skib til USA
Udover varme og elektricetet
skabte reaktoren også radiaktivt
affald, mens den var i funktion.
Dette høj-aktive affald blev sam-
let i en tank, som ind imellem blev
tømt i blyklædte tønder. De blev
pr. skib sendt til USA.
Smeltevand ud i
indlandsisen
Der var desuden store mængder
svagt radioaktivt vand fra
reaktor-processerne. Og dette
vand blev udledt i en sø eller hule i
indlandsisen. Hulen blev større
og større på grund af, at det var-
★★★★★★★★
tulugkat
KaKortigpata
iUniartitsissut kalåtdlit inerdlåt atuar-
fenarfingne ungatdliunerussune nuna-
Karfingnilo atorfinigkumångitdlat, i-
latigungoK pissutigalugo pingårtumik
nuncutarfingne atuarpt atortugssakit-
dliortamerat:
— mernat, soraerniaratdlarit-
se, aitsåt atomip nukinganik i-
ngerdlatilingmik ingissutitå-
ruvta atuariartoridgkumårpu-
se!
me vand smeltede sig gennem
isen. Den amerikanske hær havde
tilladelse til hvert år at udlede 50
milei-curie. Og de målinger, som
hæren selv foretog, viser, at
grænserne ikke blev overskredet.
Efter at Camp Century lejren
under indlandsisen blev forladt i
1966, knuste den stigende vægt
af sne tunnellerne, og basen blev
utilgængelig.
Efaringer fra Antarktis
Eksistensen af atomkraftstatio-
nen PM-2 A i Nordgrønland må
også ses i lyset af, at et tilsvaren-
de kraftværk på en amerikansk
militærbase i Antarktis medføre,
at ca. 14.000 tons jord og klipper i
løbet af ti år blev tilført radioak-
tivitet, som dog har en svag strå-
lilngseffekt. Den amerikanske
hær måtte fjerne en betydelig del
af dette radioaktive materiale pr.
skib, fordi internationale konven-
tioner forbyder oplagring af radi-
oaktivt affald på Antarktis.
Den mest frygtede katastofe
Artiklens forfatter oplyser iøv-
rigt, at atomkraftværket ved
Thule ikke var forsynet med et
nødkølesystem. Tabet af køle-
vand kunne derfor have medført
en katastrofe i form af en såkaldt
reaktornedsmeltning, den mest
frygtede af alle ulykker på et
atomkraftværk, fordi den udløser
dødbringende radioaktivitet i om-
rådet.
Owen Wilkes rejser til slut
spørgsmålet om, hvorvidt man
kan tro de amerikanske forsikrin-
ger om, at alt forløb forsvarligt
vedrørende PM-2 A i Thule, når
der i forbindelse med samme reak-
tortype i Antarktis indtraf flere
uheld, bl.a. brand i brinten i en
indkapslingstank. Reaktoren i
Antarktis PM-3 A var lukket i fle-
re perioder.
B 52-styrtet
Wilkes tilføjer:
— Og når den amerikanske flå-
de i Antarktis var så skødesløs at
krænke den antarktiske traktat,
som totalt forbyder radioaktivt
udslip, hvor samvittighedsfuldt
kan vi så forvente, at den ameri-
kanske hær har overholdt sin af-
tale med den danske regering om
en begrænset udledning af radio-
aktivt spildevand?
— Man må også notere sig de
mange amerikanske brud på den
dansk-amerikanske baseaftale af
1951, som forbyder atomvåben i
Grønland. Disse brud blev mest
overbevisende demonstreret, da
et B 52 bombefly, lastet med
atomvåben, styrtede ned ved
Thule i 1968. Plutonium fra våb-
nene blev spredt over et stort om-
råde på havisen, slutter artiklen i
bladet »Forsvar«.
■h.
■ Rejsebureau i Nuuk. Vejle Rej-
ser etablerer sig nu med kontor i
Nuuk. Firmaet bygger en to-en-
halv etages kontorejendom ved
siden af Bikuben. Der indrettes
kontorer i stueetagen og på første
sal. Øverst indrettes to lejlighe-
der. Det samlede etageareal bliv-
er på 800 kvadratmeter.
■ Tilskud til Grafisk Værksted
og SIK. — Landsstyret har nu be-
vilget tilskud til Grafisk Værk-
sted og SIK i Nuuk for 1980 med
henholdsvis 50.000 kr. og 150.000
kr. Ansøgningerne var ikke med i
landstingets budgetbehandling,
fordi der ikke forelå budget og
regnskab fra de to institutioner.
Dette er nu bragt i orden.
Camp Centuryme reaktore, PM-2
A-mik taineuartoK reaktorit pi-
ngasut 1960-ikoKariartulerKårne-
rane USA-me sananenartut pi-
ngajoråt. P-l USA-p ilåne Wyo-
mingime Kånap Kåvane radare-
narfingmik ingerdlatsivoK, P-3-lo
amerikamiut sikuiuitsume kujat-
dlerme såkutOKarfiånut inigssine-
KarpoK. atomip nukinganik kag-
dlerup ingniliorfit tåuko tamar-
mik ingmikut 400 tonsinik oKi-
måissuseKarput. PM-2 tingmi-
ssartunik Herculesinik mikissu-
nguanut ingmikortiterdlugo Ava-
nerssuarmukåussorneKarpoK. 7,7
millioninik dollarsinik akeKarpoK
tuavinavigssuardlo Kåumatine
18-ine sananeuardlune. oktoberip
2-ane 1960 autdlartineKardlunilo
ingerdlalerpoK atassuinarmigdlo
ingerdlavdlune 9. juli 1963-imut,
aserfatdlagtailineKarnerata sa-
niatigut unigtarnera kisiat pina-
go. tamatuma kingorna kingorna
reaktore såkutåKarfingmut av-
dlamut nuneKarpoK. atorneKand-
lingisåinarpordle, tamatumalo su-
mik pissuteKarnera navsuiarne-
KångisåinarsimavoK, Owen Wil-
kens agdlagpoK, tamatumunå-
kutdlo pasitsagsåralune, Camp
Centurymit autdlaruneKarsimasi-
naussoK ingerdlanermine ajornar-
torsiuteKarneranik pissuteuartu-
mik.
Kingornerit ilimagissamit
amerdlanerussut
Amerikame såkututigut nalunae-
rutiginenartut ilåt maligdlugo re-
aktorip ingmikårtiterneKarnera
ingerdlåneKarneralo ajornartor-
siutigineKångitdlat, »— nauk
kagdlerup ingniliorfiup ilåta pi-
ngårnerpåp avatåta KanoK ki-
ngorfigineKarsimatiginera tamå-
nltoK ilimagissamit angineru-
ngåtsiaraluartoK«.
inungnut atausiåkånut KanoK
angitigissumik KingorfigineKar-
nigssamut isumangnaitsumik
kigdligssariterKUSsap Kumut Kå-
ngerneKarnigsså akornuserniar-
dlugo angutit atausiåkåt reakto-
rip ingerdlåssorneKarnerane su-
liaKartut KanoK sivisutigissumik
tåssånga sulissarnigssåt såkutu-
nut Kutdlersaussut kigdlilertaria-
Karpåt.
igitagssat umiarssuautdlugit
USA-mut
reaktorip atorneKardlune inger-
dlagatdlarame kissaup kagdle-
ruvdlo ingnerata saniatigut åma
igitagssat radiop Kingornigdlit
pilersipai. igitagssat tamåko ag-
sut Kingornigdlit tankimut kater-
ssorneKarput, tåunalo ilåne
imaerneKartarpoK nåpartanut
anerdlumik ilupanusigkat. tåuku-
lo umiarssuautdlugit USA-mut
nagsiuneuartarput.
ervngup aungnera
sermerssuarmut
tamatuma saniatigut reaktorip
ingerdlanerane atornenarpoK
imerujugssuaK radiop Kingorneri-
nik såkukitsunik akoKarton.
imerdlo tåuna sermerssuarme tat-
simut iterssamutdlunit kugtine-
KartarpoK. iterssau tåuna agdli-
artortuarsinarpoK ervngup ki-
ssartup tåussuma sermimik aug-
titsineranik pissutenartumik.
amerikamiut såkutue akuerine-
Karsimåput ukiut tamaisa ukiu-
mut 50 milli-curie kugtitåsavdlu-
git. såkututdlo nangmingneK ug-
tortainerisigut takuneK ajornå-
ngilau kigdligssarerKUSsaussut
KångerneKarsimångitsut.
Camp Centuryme sermerssup
atåne taimåitoKarfiup 1966-ime
KimangneKarnerata kingornagut
aputip onimaitdliartuinartup ag-
ssagarssuit suvdlugdlit aserorpai
tamåitoKarfiusimassordlo tiki-
tagssaujungnaersitdlugo.
sikuiuitsumit kujatdlermit
misigissat
atomip nukinga atordlugo nukili-
orfiup PM-2 A-p Kalåtdlit-nunåta
avangnåne inigssisimasimanera-
nut åma ilånguneKåsaoK nukilior-
fiup taimatut ltup amerikamiut
sikuiuitsume kujatdlerme såkuto-
Karfiåne atorneKarsimanerata ki-
ngunerisimagå nunamernit ujar-
Katdlo 14.000 tonsit migssånik
OKimåissuseKartut radiop Kingor-
neKalersimanerat taimåitordle så-
kortuvatdlångitsunik. tåuna radi-
op Kingornerinik peKalersimassut
ilangåtsiarujugssue amerikamiut
såkutuisa umiarssuautdlugit aut-
dlarussortariaKarsimavait, nunat
tamalåt akornåne isumaKatigi-
ssutaussutigut inertemutigine-
Karmat igitagssat radiop Kingor-
nigdlit sikuiuitsume kujatdlerme
katerssorsimanigssåt.
ajunåruteKarnigssaK
ånilångatigineKarnerpaussoK
ilångutdlugulo agdlautigissamik
agdlagtup OKautigå Avanerssu-
arme atomip nukinga atordlugo
nigdlusautinik pissariaKalersit-
dlugo atorneKartugssanik piler-
sugåungitsoK. taimåitumigdlo
imermik nigdlusautaussumik
maungåinartitsinerup kinguneri-
simasinaugaluarpå ajunårnerssu-
aK reaktorip augtineKarneranik
taineKartartOK, atomip nukinga
atordlugo aj unåruteKartarnerh
tamarmik ånilånganarnerssåt.
taimailissoKartitdlugo radiop K*"
ngornere angnertut toKorautau-
ssartutdlo siaruarneKartarmata.
Owen Wilkes naggatåtigut
aperKumik sarKumiussivoK ame-
rikamiut PM-2 A-mik avanerssu-
arme atugaKarneråne såt tamar-
mik pissusigssamigtut ingerdla-
nerånik OKauseKarnerat KanoK
ugpernartiginersoK, tåssame re-
aktorip taimatut ltup sikuiuitsu-
me kujatdlerme atorneKarnera-
nut tungatitdlugo ardlaleriartu-
mik ingerdlanerdliorneKalersarsi-
mangmat, sordlo atortusivit ilåne
brintip ikuatdlangneranik. sikuiu-
itsume kujatdlerme reaktore PM"
3 A ardlaleriartumik matorKati-
nenartar simavoK.
tingmissartorssup B 52-ip
nåkarnera
Wilkes nangipoK:
— amerikamiutdle såkutåe
imarsiortut sikuiuitsume kujat-
dlerme ima soKUtigigtåisimati-
gingmata sikuiuitsoK kujatdleK
pivdlugo isumaKatigissut radiop
KingorneKartunik maungåinarto-
Kångitdluinarnigssånik imaKar-
toK uniorKutisimavdlugo, tauva
KanoK tatigitigisinauvarput ame-
rikamiut såkutuisa nunasiortut
Kavdlunåt nålagkersuissuinik
isumaKatigissuteKarnermingnik
ervngup maungåinagagssap ing"
månguåinaK radiop Kingornerinik
peKarnigssånik imanartumik na-
lagdlutik ingerdlatsisimanigsså?
— ilångutdlugulo emaimassa-
rianarpoK Kavdlunåt amerikami-
utdlo såkutoKarfit pivdlugit isu-
maKatigissutånik 1951-imérsU-
mik Kalåtdlit-nunåne såkugssia-
nik atomertalingnik peKånginig-
ssamik imaKartumik amerikami-
ut amerdlasoriardlutik uniorKU-
titsissarnerat. uniomutitsinerit
tamåko erssemingnerpåmik timi-
talerneKarput amerikamiut ting-
missartuat B 52 atomimik såkug-
ssianik usissoK Thulep erKåne nå-
karmat 1968-ime. såkugssianit
plutonium sikup Kånut angnerto-
rujugssuarmut siaruarpoK, atua-
gagssiame »Forsvar«-ime agdlau-
tigissaK naggaserpoK.
sermerssuarme nåkarfigissamit, amerikamiut tingmissartuat B 52 såkugssianik atomer-
talingnik usissoK aserorneKarmat.
Fra nedstyrtningsstedet på indlandsisen, hvor en amerikansk B 52 bombemaskine med
atomvåben knustes.
2