Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Vældigt område...
Fortsat fra forrige side
ceret på en amerikansk flådebase
i Antarktis. Hvert a-kraftværk
vejede 400 tons. PM-2 blev tran-
sporteret til Thule i småstumper
med Hercules-fly. Den kostede
7,7 millioner dollars og blev byg-
get i huj og hast på 18 måneder.
Den 2. oktober 1960 begyndte
den at køre, og den virkede uafb-
rudt til 9. juli 1963 med undtagel-
se af perioder med vedligeholdel-
se. Reaktoren blev derefter flyt-
tet til en anden militærbase. Den
kom aldrig i brug igen, og det er
aldrig forklaret hvorfor, skriver
Owen Wilkes, som dermed anty-
der, at den kan være fjernet fra
Camp Century på grund af funkti-
onsproblemer.
Højere stråling end ventet
Ifølge en amerikansk militærrap-
port var der ingen problemer med
afmonteringen og transporten af
reaktoren.
>•— skønt det tilbageværende
strålingsniveau rundt om den vig-
tigste del af værket var betyde-
ligt højere end forud antaget«.
For at forhindre, at de indviduelle
strålingsdoser oversteg sikker-
hedsniveauet, måtte hæren be-
grænse det tidsrum, hvor hver en-
kelt mand var beskæftiget med
transporten.
Affald pr. skib til USA
Udover varme og elektricetet
skabte reaktoren også radiaktivt
affald, mens den var i funktion.
Dette høj-aktive affald blev sam-
let i en tank, som ind imellem blev
tømt i blyklædte tønder. De blev
pr. skib sendt til USA.
Smeltevand ud i
indlandsisen
Der var desuden store mængder
svagt radioaktivt vand fra
reaktor-processerne. Og dette
vand blev udledt i en sø eller hule i
indlandsisen. Hulen blev større
og større på grund af, at det var-
••*••••••••••*•••¦*
tulugkat
KaKOrtigpata
iHniartitsissut kalåtdlit inerdlåt atuar-
feKarfingne ungatdliunerussune nuna-
Karfingnilo atorfinigkumångitdlat, i-
låtigångoK pissutigalugo pingårtumik
nunaKarfingne atuarfit atortugssakit-
dliortarnerat:
— mérKat, soraerniaratdlarit-
se, aitsåt atomip nukinganik i-
ngerdlatilingmik ingissutitå-
ruvta atuariartoridgkumårpu-
se!
*••••••••••••••••-.
me vand smeltede sig gennem
isen. Den amerikanske hær havde
tilladelse til hvert år at udlede 50
milei-curie. Og de målinger, som
hæren selv foretog, viser, at
grænserne ikke blev overskredet.
Efter at Camp Century lejren
under indlandsisen blev forladt i
1966, knuste den stigende vægt
af sne tunnellerne, og basen blev
utilgængelig.
Efaringer fra Antarktis
Eksistensen af atomkraftstatio-
nen PM-2 A i Nordgrønland må
også ses i lyset af, at et tilsvaren-
de kraftværk på en amerikansk
militærbase i Antarktis medføre,
at ca. 14.000 tons jord og klipper i
løbet af ti år blev tilført radioak-
tivitet, som dog har en svag strå-
lilngseffekt. Den amerikanske
hær måtte fjerne en betydelig del
af dette radioaktive materiale pr.
skib, fordi internationale konven-
tioner forbyder oplagring af radi-
oaktivt affald på Antarktis.
Den mest frygtede katastofe
Artiklens forfatter oplyser iøv-
rigt, at atomkraftværket ved
Thule ikke var forsynet med et
nødkølesystem. Tabet af køle-
vand kunne derfor have medført
en katastrofe i form af en såkaldt
reaktornedsmeltning, den mest
frygtede af alle ulykker på et
atomkraftværk, fordi den udløser
dødbringende radioaktivitet i om-
rådet.
Owen Wilkes rejser til slut
spørgsmålet om, hvorvidt man
kan tro de amerikanske forsikrin-
ger om, at alt forløb forsvarligt
vedrørende PM-2 A i Thule, når
der i forbindelse med samme reak-
tortype i Antarktis indtraf flere
uheld, bl.a. brand i brinten i en
indkapslingstank. Reaktoren i
Antarktis PM-3 A var lukket i fle-
re perioder.
B 52-styrtet
Wilkes tilføjer:
—  Og når den amerikanske flå-
de i Antarktis var så skødesløs at
krænke den antarktiske traktat,
som totalt forbyder radioaktivt
udslip, hvor samvittighedsfuldt
kan vi så forvente, at den ameri-
kanske hær har overholdt sin af-
tale med den danske regering om
en begrænset udledning af radio-
aktivt spildevand?
—  Man må også notere sig de
mange amerikanske brud på den
dansk-amerikanske baseaftale af
1951, som forbyder atomvåben i
Grønland. Disse brud blev mest
overbevisende demonstreret, da
et B 52 bombefly, lastet med
atomvåben, styrtede ned ved
Thule i 1968. Plutonium fra våb-
nene blev spredt over et stort om-
råde på havisen, slutter artiklen i
bladet »Forsvar«.
-h.
¦   Rejsebureau i Nuuk. Vejle Rej-
ser etablerer sig nu med kontor i
Nuuk. Firmaet bygger en to-en-
halv etages kontorejendom ved
siden af Bikuben. Der indrettes
kontorer i stueetagen og på første
sal. Øverst indrettes to lejlighe-
der. Det samlede etageareal bliv-
er på 800 kvadratmeter.
¦   Tilskud til Grafisk Værksted
og SIK. — Landsstyret har nu be-
vilget tilskud til Grafisk Værk-
sted og SIK i Nuuk for 1980 med
henholdsvis 50.000 kr. og 150.000
kr. Ansøgningerne var ikke med i
landstingets budgetbehandling,
fordi der ikke forelå budget og
regnskab fra de to institutioner.
Dette er nu bragt i orden.
tingmissartup B 52-ip Thuleme nåkartup åssinga. — B 52 af samme type som den, der styrtede ned ved Thule.
sermerssuavta...
Klip. sujuliunit nang.
Camp Centuryme reaktore, PM-2
A-mik taineKartoK reaktorit pi-
ngasut 1960-ikoKariartulerKårne-
rane USA-me sananeKartut pi-
ngajoråt. P-l USA-p ilåne Wyo-
mingime KåKap Kåvane radare-
Karfingmik ingerdlatsivoK, P-3-lo
amerikamiut sikuiuitsume kujat-
dlerme såkutoKarfiånut inigssine-
KarpoK. atomip nukinganik kag-
dlerup ingniliorfit tåuko tamar-
mik ingmikut 400 tonsinik okj-
måissuseKarput. PM-2 tingmi-
ssartunik Herculesinik mikissu-
nguanut ingmikortiterdlugo Ava-
nerssuarmukåussorneKarpoK. 7,7
millioninik dollarsinik akeitarpoK
tuavinavigssuardlo Kåumatine
18-ine sananeKardlune. oktoberip
2-ane 1960 autdlartineKardlunilo
ingerdlalerpoK atassuinarmigdlo
ingerdlavdlune 9. juli 1963-imut,
aserfatdlagtailineitarnerata sa-
niatigut unigtarnera kisiat pina-
go. tamatuma kingorna kingorna
reaktore såkutåKarfingmut av-
dlamut nunenarpoK. atorneKarci-
11 ngisåinarpordle, tamatumalo su-
mik pissuteKarnera navsuiarne-
KångisåinarsimavoK, Owen Wil-
kens agdlagpoK, tamatumunå-
kutdlo pasitsagsåralune, Camp
Centurymit autdlaruneKarsimasi-
naussoK ingerdlanermine ajornar-
torsiuteKarneranik pissuteKartu-
mik.
Kingornerit ilimagissamit
amerdlanerussut
Amerikame såkututigut nalunae-
rutigineKartut ilåt maligdlugo re-
aktorip ingmikortiterneKarnera
ingerdlåneKarneralo ajornartor-
siutigineKångitdlat, »— nauk
kagdlerup ingniliorfiup ilåta pi-
ngårnerpåp avatåta KanoK k1-
ngorfigineKarsimatiginera tamå-
nitoK ilimagissamit angineru-
ngåtsiaraluartoK«.
inungnut atausiåkånut KanoK
angitigissumik KingorfigineKar-
nigssamut isumangnaitsumik
kigdligssaritemussap Kiimut Kå-
ngerneKarnigsså akornuserniar-
dlugo angutit atausiåkåt reakto-
rip ingerdlåssorneKarnerane su-
lianartut KanoK sivisutigissumik
tåssånga sulissarnigssåt såkutu-
nut Kutdlersaussut kigdlilertaria-
Karpåt.
igitagssat umiarssuautdlugit
USA-mut
reaktorip atorneKardlune inger-
dlagatdlarame kissaup kagdle-
ruvdlo ingnerata saniatigut åma
igitagssat radiop Kingornigdlit
pilersipai. igitagssat tamåko ag-
sut Kingornigdlit tankimut kater-
ssorneKarput, tåunalo ilåne
imaerneKartarpoK nåpartanut
aKerdlumik ilupaKUsigkat. tåuku-
lo umiarssuautdlugit USA-mut
nagsiuneKartarput.
ervngup aungnera
sermerssuarmut
tamatuma saniatigut reaktorip
ingerdlanerane atorneKarpoK
imerujugssuaK radiop Kingorneri-
nik såkukitsunik akonartoK.
imerdlo tåuna sermerssuarme tat-
simut iterssamutdlunit kugtine-
KartarpoK. iterssaK tåuna agdli-
artortuarsinarpoK ervngup ki-
ssartup tåussuma sermimik aug-
titsineranik pissutenartumik.
amerikamiut såkutue akuerine-
Karsimåput ukiut tamaisa ukiu-
mut 50 milli-curie kugtitåsavdlu-
git. såkututdlo nangmingneK ug-
tortainerisigut takuneK ajornå-
ngilaK kigdligssaremussaussut
KångerneKarsimångitsut.
Camp Centuryme sermerssup
atåne taimåitonarfiup 1966-ime
KimangneKarnerata kingornagut
aputip OKimaitdliartuinartup ag-
ssagarssuit suvdlugdlit aserorpai
tamåitoKarfiusimassordlo tiki-
tagssaujungnaersitdlugo.
sikuiuitsumit kujatdlermit
misigissat
atomip nukinga atordlugo nukili-
orfiup PM-2 A-p Kalåtdlit-nunåta
avangnåne inigssisimasimanera-
nut åma ilånguneKåsaoK nukilior-
fiup taimatut itup amerikamiut
sikuiuitsume kujatdlerme såkuto-
Karfiåne atorneKarsimanerata ki-
ngunerisimagå nunamernit ujar-
Katdlo 14.000 tonsit migssanik
OKimåissuseKartut radiop Kingor-
neKalersimanerat taimåitordle så-
kortuvatdlangitsunik. tåuna radi-
op Kingornerinik peKalersimassut
ilangåtsiarujugssue amerikamiut
såkutuisa umiarssuautdlugit aut-
dlarussortariaKarsimavait, nunat
tamalåt akornåne isumaKatigi-
ssutaussutigut inerterautigine-
Karmat igitagssat radiop Kingor-
nigdlit sikuiuitsume kujatdlerme
katerssorsimanigssåt.
ajunåruteKarnigssaK
ånilångatigineicarnerpaussoic
ilångutdlugulo agdlautigissamik
agdlagtup OKautigå Avanerssu-
arme atomip nukinga atordlugo
nigdlusautinik pissariaKalersit-
dlugo atorneKartugssanik piler-
sugåungitsoK. taimåitumigdlo
imermik nigdlusautaussumik
maungåinartitsinerup kinguneri-
simasinaugaluarpå ajunårnerssu-
aK reaktorip augtineKarneranik
taineKartartOK,  atomip nukinga
atordlugo ajunåruteKartarnerit
tamarmik ånilånganarnerssåt,
taimaihssoKartitdlugo radiop ki-
ngornere angnertut toKorautau-
ssartutdlo siaruarneKartarmata.
Owen Wilkes naggatåtigut
aperaiimik sarKumiussivoK ame-
rikamiut PM-2 A-mik avanerssu-
arme atugaKarneråne sut tamar-
mik pissusigssamigtut ingerdla-
nerånik OKauseKarnerat KanoK
ugpernartiginersoK, tåssame re-
aktorip taimatut itup sikuiuitsu-
me kujatdlerme atorneKarnera-
nut tungatitdlugo ardlaleriartu-
mik ingerdlanerdhorneKalersarsi-
mangmat, sordlo atortusivit ilåne
brintip ikuatdlangneranik. sikuiu-
itsume kujatdlerme reaktore P^-
3 A ardlaleriartumik matorKati-
neKartar simavoK.
tingmissartorssup B 52-ip
nåkarnera
Wilkes nangipoK:
—      amerikamiutdle såkutue
imarsiortut sikuiuitsume kujat-
dlerme ima soKUtigigtåisimati-
gingmata sikuiuitsoK kujatdleK
pivdlugo isumaKatigissut radiop
KingorneKartunik maungåinarto-
Kångitdluinarnigssånik imaKar-
toK uniorKutisimavdlugo, tauva
KanoK tatigitigisinauvarput ame-
rikamiut såkutuisa nunasiortut
Kavdlunåt nålagkersuissuinik
isumaKatigissuteKarnermingnik
ervngup maungåinagagssap ing"
månguåinaK radiop Kingornerinik
peKarnigssånik imaKartumik na-
lagdlutik ingerdlatsisimanigsså?
—   ilångutdlugulo erKaimassa-
riaKarpoK Kavdlunåt amerikanu-
utdlo såkutoKarfit pivdlugit isu-
maKatigissutånik 1951-imérsU-
mik Kalåtdht-nunåne såkugssia-
nik atomertalingnik peKånginig'
ssamik imaKartumik amerikami-
ut amerdlasoriardlutik uniorKU-
titsissarnerat. uniorKutitsinerit
tamåko ersserKingnerpåmik timi-
talerneKarput amerikamiut ting-
missartuat B 52 atomimik såkug-
ssianik usissoK Thulep erKåne nå-
karmat 1968-ime. såkugssianjt
plutonium sikup Kanut angnerto-
rujugssuarmut siaruarpoK, atua-
gagssiame »Forsvar«-ime agdlau-
tigissaK naggaserpoK.
-h.
sermerssuarme nåkarfigissamit, amerikamiut tingmissartuat B 52 såkugssianik atomer-
talingnik usissoK aserorneKarmat.
Fra nedstyrtningsstedet på indlandsisen, hvor en amerikansk B 52 bombemaskine med
atomvåben knustes.
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32