Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Vældigt område...

Fortsat fra forrige side

ceret på en amerikansk flådebase

i Antarktis. Hvert a-kraftværk

vejede 400 tons. PM-2 blev tran-

sporteret til Thule i småstumper

med Hercules-fly. Den kostede

7,7 millioner dollars og blev byg-

get i huj og hast på 18 måneder.

Den 2. oktober 1960 begyndte

den at køre, og den virkede uafb-

rudt til 9. juli 1963 med undtagel-

se af perioder med vedligeholdel-

se. Reaktoren blev derefter flyt-

tet til en anden militærbase. Den

kom aldrig i brug igen, og det er

aldrig forklaret hvorfor, skriver

Owen Wilkes, som dermed anty-

der, at den kan være fjernet fra

Camp Century på grund af funkti-

onsproblemer.

Højere stråling end ventet

Ifølge en amerikansk militærrap-

port var der ingen problemer med

afmonteringen og transporten af

reaktoren.

>•— skønt det tilbageværende

strålingsniveau rundt om den vig-

tigste del af værket var betyde-

ligt højere end forud antaget«.

For at forhindre, at de indviduelle

strålingsdoser oversteg sikker-

hedsniveauet, måtte hæren be-

grænse det tidsrum, hvor hver en-

kelt mand var beskæftiget med

transporten.

Affald pr. skib til USA

Udover varme og elektricetet

skabte reaktoren også radiaktivt

affald, mens den var i funktion.

Dette høj-aktive affald blev sam-

let i en tank, som ind imellem blev

tømt i blyklædte tønder. De blev

pr. skib sendt til USA.

Smeltevand ud i

indlandsisen

Der var desuden store mængder

svagt radioaktivt vand fra

reaktor-processerne. Og dette

vand blev udledt i en sø eller hule i

indlandsisen. Hulen blev større

og større på grund af, at det var-

••*••••••••••*•••¦*

tulugkat

KaKOrtigpata

iHniartitsissut kalåtdlit inerdlåt atuar-

feKarfingne ungatdliunerussune nuna-

Karfingnilo atorfinigkumångitdlat, i-

låtigångoK pissutigalugo pingårtumik

nunaKarfingne atuarfit atortugssakit-

dliortarnerat:

— mérKat, soraerniaratdlarit-

se, aitsåt atomip nukinganik i-

ngerdlatilingmik ingissutitå-

ruvta atuariartoridgkumårpu-

se!

*••••••••••••••••-.

me vand smeltede sig gennem

isen. Den amerikanske hær havde

tilladelse til hvert år at udlede 50

milei-curie. Og de målinger, som

hæren selv foretog, viser, at

grænserne ikke blev overskredet.

Efter at Camp Century lejren

under indlandsisen blev forladt i

1966, knuste den stigende vægt

af sne tunnellerne, og basen blev

utilgængelig.

Efaringer fra Antarktis

Eksistensen af atomkraftstatio-

nen PM-2 A i Nordgrønland må

også ses i lyset af, at et tilsvaren-

de kraftværk på en amerikansk

militærbase i Antarktis medføre,

at ca. 14.000 tons jord og klipper i

løbet af ti år blev tilført radioak-

tivitet, som dog har en svag strå-

lilngseffekt. Den amerikanske

hær måtte fjerne en betydelig del

af dette radioaktive materiale pr.

skib, fordi internationale konven-

tioner forbyder oplagring af radi-

oaktivt affald på Antarktis.

Den mest frygtede katastofe

Artiklens forfatter oplyser iøv-

rigt, at atomkraftværket ved

Thule ikke var forsynet med et

nødkølesystem. Tabet af køle-

vand kunne derfor have medført

en katastrofe i form af en såkaldt

reaktornedsmeltning, den mest

frygtede af alle ulykker på et

atomkraftværk, fordi den udløser

dødbringende radioaktivitet i om-

rådet.

Owen Wilkes rejser til slut

spørgsmålet om, hvorvidt man

kan tro de amerikanske forsikrin-

ger om, at alt forløb forsvarligt

vedrørende PM-2 A i Thule, når

der i forbindelse med samme reak-

tortype i Antarktis indtraf flere

uheld, bl.a. brand i brinten i en

indkapslingstank. Reaktoren i

Antarktis PM-3 A var lukket i fle-

re perioder.

B 52-styrtet

Wilkes tilføjer:

—  Og når den amerikanske flå-

de i Antarktis var så skødesløs at

krænke den antarktiske traktat,

som totalt forbyder radioaktivt

udslip, hvor samvittighedsfuldt

kan vi så forvente, at den ameri-

kanske hær har overholdt sin af-

tale med den danske regering om

en begrænset udledning af radio-

aktivt spildevand?

—  Man må også notere sig de

mange amerikanske brud på den

dansk-amerikanske baseaftale af

1951, som forbyder atomvåben i

Grønland. Disse brud blev mest

overbevisende demonstreret, da

et B 52 bombefly, lastet med

atomvåben, styrtede ned ved

Thule i 1968. Plutonium fra våb-

nene blev spredt over et stort om-

råde på havisen, slutter artiklen i

bladet »Forsvar«.

-h.

¦   Rejsebureau i Nuuk. Vejle Rej-

ser etablerer sig nu med kontor i

Nuuk. Firmaet bygger en to-en-

halv etages kontorejendom ved

siden af Bikuben. Der indrettes

kontorer i stueetagen og på første

sal. Øverst indrettes to lejlighe-

der. Det samlede etageareal bliv-

er på 800 kvadratmeter.

¦   Tilskud til Grafisk Værksted

og SIK. — Landsstyret har nu be-

vilget tilskud til Grafisk Værk-

sted og SIK i Nuuk for 1980 med

henholdsvis 50.000 kr. og 150.000

kr. Ansøgningerne var ikke med i

landstingets budgetbehandling,

fordi der ikke forelå budget og

regnskab fra de to institutioner.

Dette er nu bragt i orden.

tingmissartup B 52-ip Thuleme nåkartup åssinga. — B 52 af samme type som den, der styrtede ned ved Thule.

sermerssuavta...

Klip. sujuliunit nang.

Camp Centuryme reaktore, PM-2

A-mik taineKartoK reaktorit pi-

ngasut 1960-ikoKariartulerKårne-

rane USA-me sananeKartut pi-

ngajoråt. P-l USA-p ilåne Wyo-

mingime KåKap Kåvane radare-

Karfingmik ingerdlatsivoK, P-3-lo

amerikamiut sikuiuitsume kujat-

dlerme såkutoKarfiånut inigssine-

KarpoK. atomip nukinganik kag-

dlerup ingniliorfit tåuko tamar-

mik ingmikut 400 tonsinik okj-

måissuseKarput. PM-2 tingmi-

ssartunik Herculesinik mikissu-

nguanut ingmikortiterdlugo Ava-

nerssuarmukåussorneKarpoK. 7,7

millioninik dollarsinik akeitarpoK

tuavinavigssuardlo Kåumatine

18-ine sananeKardlune. oktoberip

2-ane 1960 autdlartineKardlunilo

ingerdlalerpoK atassuinarmigdlo

ingerdlavdlune 9. juli 1963-imut,

aserfatdlagtailineitarnerata sa-

niatigut unigtarnera kisiat pina-

go. tamatuma kingorna kingorna

reaktore såkutåKarfingmut av-

dlamut nunenarpoK. atorneKarci-

11 ngisåinarpordle, tamatumalo su-

mik pissuteKarnera navsuiarne-

KångisåinarsimavoK, Owen Wil-

kens agdlagpoK, tamatumunå-

kutdlo pasitsagsåralune, Camp

Centurymit autdlaruneKarsimasi-

naussoK ingerdlanermine ajornar-

torsiuteKarneranik pissuteKartu-

mik.

Kingornerit ilimagissamit

amerdlanerussut

Amerikame såkututigut nalunae-

rutigineKartut ilåt maligdlugo re-

aktorip ingmikortiterneKarnera

ingerdlåneKarneralo ajornartor-

siutigineKångitdlat, »— nauk

kagdlerup ingniliorfiup ilåta pi-

ngårnerpåp avatåta KanoK k1-

ngorfigineKarsimatiginera tamå-

nitoK ilimagissamit angineru-

ngåtsiaraluartoK«.

inungnut atausiåkånut KanoK

angitigissumik KingorfigineKar-

nigssamut isumangnaitsumik

kigdligssaritemussap Kiimut Kå-

ngerneKarnigsså akornuserniar-

dlugo angutit atausiåkåt reakto-

rip ingerdlåssorneKarnerane su-

lianartut KanoK sivisutigissumik

tåssånga sulissarnigssåt såkutu-

nut Kutdlersaussut kigdlilertaria-

Karpåt.

igitagssat umiarssuautdlugit

USA-mut

reaktorip atorneKardlune inger-

dlagatdlarame kissaup kagdle-

ruvdlo ingnerata saniatigut åma

igitagssat radiop Kingornigdlit

pilersipai. igitagssat tamåko ag-

sut Kingornigdlit tankimut kater-

ssorneKarput, tåunalo ilåne

imaerneKartarpoK nåpartanut

aKerdlumik ilupaKUsigkat. tåuku-

lo umiarssuautdlugit USA-mut

nagsiuneKartarput.

ervngup aungnera

sermerssuarmut

tamatuma saniatigut reaktorip

ingerdlanerane atorneKarpoK

imerujugssuaK radiop Kingorneri-

nik såkukitsunik akonartoK.

imerdlo tåuna sermerssuarme tat-

simut iterssamutdlunit kugtine-

KartarpoK. iterssaK tåuna agdli-

artortuarsinarpoK ervngup ki-

ssartup tåussuma sermimik aug-

titsineranik pissutenartumik.

amerikamiut såkutue akuerine-

Karsimåput ukiut tamaisa ukiu-

mut 50 milli-curie kugtitåsavdlu-

git. såkututdlo nangmingneK ug-

tortainerisigut takuneK ajornå-

ngilaK kigdligssaremussaussut

KångerneKarsimångitsut.

Camp Centuryme sermerssup

atåne taimåitonarfiup 1966-ime

KimangneKarnerata kingornagut

aputip OKimaitdliartuinartup ag-

ssagarssuit suvdlugdlit aserorpai

tamåitoKarfiusimassordlo tiki-

tagssaujungnaersitdlugo.

sikuiuitsumit kujatdlermit

misigissat

atomip nukinga atordlugo nukili-

orfiup PM-2 A-p Kalåtdlit-nunåta

avangnåne inigssisimasimanera-

nut åma ilånguneKåsaoK nukilior-

fiup taimatut itup amerikamiut

sikuiuitsume kujatdlerme såkuto-

Karfiåne atorneKarsimanerata ki-

ngunerisimagå nunamernit ujar-

Katdlo 14.000 tonsit migssanik

OKimåissuseKartut radiop Kingor-

neKalersimanerat taimåitordle så-

kortuvatdlangitsunik. tåuna radi-

op Kingornerinik peKalersimassut

ilangåtsiarujugssue amerikamiut

såkutuisa umiarssuautdlugit aut-

dlarussortariaKarsimavait, nunat

tamalåt akornåne isumaKatigi-

ssutaussutigut inerterautigine-

Karmat igitagssat radiop Kingor-

nigdlit sikuiuitsume kujatdlerme

katerssorsimanigssåt.

ajunåruteKarnigssaK

ånilångatigineicarnerpaussoic

ilångutdlugulo agdlautigissamik

agdlagtup OKautigå Avanerssu-

arme atomip nukinga atordlugo

nigdlusautinik pissariaKalersit-

dlugo atorneKartugssanik piler-

sugåungitsoK. taimåitumigdlo

imermik nigdlusautaussumik

maungåinartitsinerup kinguneri-

simasinaugaluarpå ajunårnerssu-

aK reaktorip augtineKarneranik

taineKartartOK,  atomip nukinga

atordlugo ajunåruteKartarnerit

tamarmik ånilånganarnerssåt,

taimaihssoKartitdlugo radiop ki-

ngornere angnertut toKorautau-

ssartutdlo siaruarneKartarmata.

Owen Wilkes naggatåtigut

aperaiimik sarKumiussivoK ame-

rikamiut PM-2 A-mik avanerssu-

arme atugaKarneråne sut tamar-

mik pissusigssamigtut ingerdla-

nerånik OKauseKarnerat KanoK

ugpernartiginersoK, tåssame re-

aktorip taimatut itup sikuiuitsu-

me kujatdlerme atorneKarnera-

nut tungatitdlugo ardlaleriartu-

mik ingerdlanerdhorneKalersarsi-

mangmat, sordlo atortusivit ilåne

brintip ikuatdlangneranik. sikuiu-

itsume kujatdlerme reaktore P^-

3 A ardlaleriartumik matorKati-

neKartar simavoK.

tingmissartorssup B 52-ip

nåkarnera

Wilkes nangipoK:

—      amerikamiutdle såkutue

imarsiortut sikuiuitsume kujat-

dlerme ima soKUtigigtåisimati-

gingmata sikuiuitsoK kujatdleK

pivdlugo isumaKatigissut radiop

KingorneKartunik maungåinarto-

Kångitdluinarnigssånik imaKar-

toK uniorKutisimavdlugo, tauva

KanoK tatigitigisinauvarput ame-

rikamiut såkutuisa nunasiortut

Kavdlunåt nålagkersuissuinik

isumaKatigissuteKarnermingnik

ervngup maungåinagagssap ing"

månguåinaK radiop Kingornerinik

peKarnigssånik imaKartumik na-

lagdlutik ingerdlatsisimanigsså?

—   ilångutdlugulo erKaimassa-

riaKarpoK Kavdlunåt amerikanu-

utdlo såkutoKarfit pivdlugit isu-

maKatigissutånik 1951-imérsU-

mik Kalåtdht-nunåne såkugssia-

nik atomertalingnik peKånginig'

ssamik imaKartumik amerikami-

ut amerdlasoriardlutik uniorKU-

titsissarnerat. uniorKutitsinerit

tamåko ersserKingnerpåmik timi-

talerneKarput amerikamiut ting-

missartuat B 52 atomimik såkug-

ssianik usissoK Thulep erKåne nå-

karmat 1968-ime. såkugssianjt

plutonium sikup Kanut angnerto-

rujugssuarmut siaruarpoK, atua-

gagssiame »Forsvar«-ime agdlau-

tigissaK naggaserpoK.

-h.

sermerssuarme nåkarfigissamit, amerikamiut tingmissartuat B 52 såkugssianik atomer-

talingnik usissoK aserorneKarmat.

Fra nedstyrtningsstedet på indlandsisen, hvor en amerikansk B 52 bombemaskine med

atomvåben knustes.

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32