Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						atuartartutagdlagait. læserne skriver

KUAK svarer Jørgen Jensen, Risø:

Flytning af uranfabrikken

løser ikke miljøproblemer

I AG nr. 44 fremkommer Jørgen

Jensen fra Risø med et forslag om

at flytte en evt. uranfabrik fra

Narssaq til en placering i nærhe-

den af Narssarsuaq. Baggrunden

for forslaget er, ifølge artiklen,

primært at denne flytning vil løse

en lang række af de problemer,

som Risø hermed indrømmer en

uranmine vil give anledning til.

I KUAK er vi af den opfattelse,

at en sådan flytning på ingen må-

de løser problemerne, og heller ik-

ke medfører at en uranmine i høje-

re grad bliver til gavn for det

grønlandske samfund. KUAK er

modstandere af enhver form for

uranudvinding og uranefterforsk-

ning i Grønland. Dette skyldes

primært, at erfaringerne fra an-

dre steder i verden har overbevist

os om, at uranudvinding altid har

en lang række uoverskuelige kon-

sekvenser for det omkringliggen-

de samfund. Derudover er vi mod-

standere af uranbrydning, fordi

uranen skal bruges til atomkraft

og atombomber. Begge disse an-

vendelser udgør en stor risiko for

hele verden.

Miljøproblemer

Jørgen Jensen argumenterer i ar-

tiklen for, at flytningen af uran-

fabrikken vil formindske miljø-

problemerne væsentligt. Dette

mener vi ikke er rigtigt. Forure-

ningen bliver ikke mindre. Den

bliver blot spredt over et større

område, og dermed måske til end-

nu større fare for det omkringlig-

gende samfund.

Jørgen Jensen siger, at bryd-

ningen i åben mine, som ved en

flytning af fabrikken er det »ene-

ste« der bliver tilbage i Narssaq,

»ikke i sig selv bør være en belast-

ning for miljøet«. Så vidt vi ved

viser alle erfaringer, at der er sto-

re miljøproblemer i forbindelse

med åbne miner. Hvordan vil Jør-

gen Jensen forhindre en omfat-

tende udvaskning af flour og an-

dre farlige stoffer? Det er jo en

kendt sag at Kvanefjeldet inde-

holder en lang række farlige stof-

fer, bl. a. fluor, tungmetaller,

sjældne jordarter og radioaktive

stoffer. Jørgen Jensen fortæller

heller ikke, hvordan han vil løse

arbejdsmiljøproblemerne i en

uranmine. Den radioaktive luft-

art radon er meget tungere end

luft og forsvinder ikke, selv om

der er tale om en åben mine.

Jørgen Jensen mener også, at

miljøproblemerne i forbindelse

med affaldet kan løses ved at pla-

cere dette så langt væk fra beboe-

de områder som muligt. Dette er

noget sludder. Affaldet vil — selv

om det deponeres i en sø eller dal i

nærheden af Narssarsuaq — med-

føre en kraftig forurening af fjor-

de og elve. Denne forurening, som

vil fortsætte i flere hundrede år,

er en trussel for al fiskeri, fangst

og fåreavl i hele Sydgrønland. Og

den vil uanset placeringen af mi-

nen medføre, at de grønlandske fi-

skeprodukter vil få et dårligt ry

på det internationale marked.

I øvrigt bor der også folk i nær-

heden af den foreslåede placering.

Bygden Qagssiarssuk og flere få-

reholdersteder ligger i umiddel-

bar nærhed. Vi savner en detalje-

ret forklaring på, hvordan Jørgen

Jensen vil løse disse problemer.

Beskæftigelse

Et andet hovedpunkt i Jørgen

Jensens argumentation er, at flyt-

ningen vil mindske de sociale

problemer i Narssaq, da hoved-

parten af arbejdsstyrken vil blive

beskæftiget ved uranudvindings-

fabrikken.

Hvis hovedparten af arbejds-

styrken skal være danskere og an-

dre udefrakommende, sådan som

ministeriet hidtil har forudsat, er

dette synspunkt måske delvis rig-

tigt.

Fra grønlandsk side er det

imidlertid gang på gang blevet

understreget, at man ønsker be-

skæftiget flest mulige grønlænde-

re i evt. mineindustrier. Hvis der

skal beskæftiges mange grønlæn-

dere, er det ikke nogen god idé at

lavv en speciel »uranby«. Det be-

tyder, at alle skal flytte den dag,

uranminen er tømt. Det bliver et

nyt Qutdligssat. Erfaringerne fra

Marmorilik viser, at det heller ik-

ke er forenelig med en stor grøn-

landsk arbejdsstyrke at lave en

minelejr, hvor arbejderne ikke har

familie med. Jørgen Jensens idé

om 14-dages arbejdsperioder lø-

ser ikke disse problemer.

Måske betyder flytningen, at

Narssaq slipper for de værste

problemer, men problemerne op-

står i stedet på en anden måde.

Problemer

Jørgen Jensens forslag rejser en

lang række andre spørgsmål, som

må afklares, hvis forslaget skal

tages alvorligt. Bl. a. må det un-

dersøges, hvad den kraftige

skibstransport (hele året rundt) i

Tunugdliarfik-fjorden betyder.

Vil den påvirke fiskeri- og fangst-

mulighederne? Et andet meget

vigtigt spørgsmål er, hvad trans-

porten og uranfabrikken vil bety-

de for fåreholderne i området og

for bygden Qagssiarssuk, der lig-

ger lige over for Narssarsuaq.

Den transportkapacitet, som

Jørgen Jensen nævner i artiklen

(4 ture pr. dag med skibe i 10.000

tons klassen), er betydelig større,

end den produktion man hidtil

har regnet med (12.000 tons pr.

dag). Betyder det, at der er planer

om at øge produktionen og der-

med formindske minens levetid?

Hidtil har man regnet med at

tømme minen i løbet af 20 år. I

forbindelse med et hvert større

mineprojekt vil en afkortning af

minens levetid være til skade for

de grønlandske interesser i mi-

nedriften. Jo kortere »eventyret«

er, desto sværere vil det være at

få fordele af en minedrift.

En konsekvens af flytningen

er, at den billige energi fra vand-

kraftværket i Johan Dahl Land,

sandsynligvis ikke vil blive ført

frem til Narsaq og Qaqortoq.

Uranfabrikken kan ifølge de nye-

ste oplysninger let forbruge al

den energi, vandkraftværket kan

producere.

Det bør understreges, at flyt-

ningen ikke ændrer ved det for-

hold, at uranminen efter de oplys-

ninger, der nu foreligger, ikke vil

betyde nogen økonomisk gevinst

for det grønlandske samfund.

Konklusion

De forslag, der fremføres i artik-

len, virker således ikke særligt

gennemarbejdede og veloverveje-

de. Kan disse virkeligt være ud-

tryk for Risøs officielle holdning?

Det tyder på, at baggrunden

for forslaget er, at der efterhån-

den er blevet en folkelig mod-

stand mod uranprojektet i Nar-

saq. Jørgen Jensens reelle hensigt

er nok primært at afsvække den-

ne modstand. Som det er fremgå-

et af dette indlæg, løser flytnin-

Et mere sikkert elværk

På Bygdekonferencen kom delta-

gerne ind på den kritik, der kunne

læses i A/G nr. 38 og 41 af GTO's

tilbud på etablering af et bygdeel-

værk i Ikamiut.

Da der i A/G's fremstilling af

sagen er visse unøjagtigheder el-

ler misforståede oplysninger, me-

ner jeg, de bør korrigeres på sam-

me måde, som de blev det under

bygdekonferencen.

1. Der har ikke været afholdt li-

citation. Der blev indkaldt tilbud

fra forskellige firmaer, herunder

også GTO. Men i teknisk henseen-

de var tilbuddene ikke umiddel-

bart sammenlignelige.

2.  GTO har kun givet kommu-

nalbestyrelsen en højeste pris, ik-

ke et fast tilbud. Det betyder, at

GTO kunne garantere, at den

samlede anlægssum ikke ville

overstige 1,7 mio. kr. En eventu-

elt billigere gennemførelse af op-

gaven ville komme bygden til go-

de.

3. GTO's overslag omfattede et

elværk af en type, som er udviklet

gennem de sidste 5-7 år. Det be-

står af komponenter, der i forvej-

en anvendes i Grønland, hvilket

ikke er tilfældet med det elværk,

der er bygget i Ikamiut.

GTO's elværk er udviklet bl. a.

i samarbejde med de kommunal-

bestyrelser, der tidligere har fået

leveret elværker. Formålet har

været at få et elværk, som er så

betjeningsvenligt og driftsikkert

som muligt.

4.  Det kabelnet, GTO foreslog,

var fremtidssikret, d.v.s. det var

stort nok til at sikre bygdens vi-

dere udvikling. Det var desuden,

som sædvanligt, tænkt udført

med ringforbindelse, hvad der sik-

rer forsyningerne i tilfælde af fejl

på ledningen. Det kabelnet, der er

leveret i Ikamiut, har ikke denne

sikkerhed. Det er desuden udført

med meget små kabeldimensio-

ner, som ikke tillader tilslutning

af yderligere forbrugere.

5. Såfremt GTO skulle have ud-

ført et elværk og et ledningsnet i

den standard, som nu er etableret

i Ikamiut, har c i beregnet, at

GTO kunne løse opgaven for

1.150.000 kr. i udgifter til materi-

aler og arbejdsløn. Herudover vil-

le vi beregne os 210.000 kr. for

projektering og tilsyn, hvorved

man ville have opnået den garan-

ti, der ligger i et gennemarbejdet

projekt og et sagkyndigt tilsyn.

Den samlede udgift ville derved

blive 1.360.000 kr., hvilket nøjag-

tig er den sum, Christianshåb-en-

treprenøren har fået udbetalt for

det leverede anlæg.

Gunnar P. Rosendahl

Grønlands Tekniske

Organisation.

gen ingen af hovedproblemerne,

og der er derfor al mulig grund til

at forstærke modstanden mod

uranprojektet.

Vi kunne i øvrigt godt lide at

vide om forslaget, om at flytte

uranfabrikken, har været forelagt

hjemmestyret eller fællesrådet

for mineralske råstoffer, inden

det blev offentliggjort i AG.

KUAK

Glædelig jul

og godt nytår

ønskes alle vore venner.

FIAT CENTRET

Herning

Svend Nielsen

Vi takker for den enorme stig-

ning i biludlejning og salg på

grænseplader i 1980 og glæder

os til næste år.

Gronlandsposten ønsker at bringe et

stort antal læserbreve hver uge. Derfor

beder vi om, at indsenderne skriver

meget kort. Hvis læserbrevene er mere

end 200 ord, er redaktionen i regelen

nødt til at forkorte dem. Vi offentlig-

gør ikke anonyme indlæg, men hvis

særlige grunde taler for det, kan vi

bringe et læserbrev under mærke

istedet for navn. Send dit indlæg til:

Grønlandsposten, postbox 39, 3900

Godthåb.

GRØNLANDSPOSTEN

Årets juleplatte!

Fra Angmagssalik kan bestilles nu.

Kun begrænset oplag

Pris kr,

72,-

^§5PSv#v

Leveres i gaveæske

Sendes efterkrav over hele Grønland.

Antal stk.

Navn/Ateq:

Adresse/najugaq:

Hotel Angmagssalik ApS

Box111

3913 Angmagssalik

25

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36