Atuagagdliutit - 03.02.1982, Blaðsíða 20

ANISA
Vi kan klare os uden EF
Om kort tid skal du afgøre om dit
land fortsat skal være underka-
stet EF eller om vi i Grønland
fremover selv skal styre vort land
Når jeg skriver »underkastet« EF
er det fordi vi kom med på trods
af det grønlandske folks vilje. På
trods af at 70 % af vælgerne ved
en demokratisk afstemning sagde
nej til EF blev vi presset med ind.
Det er en uværdig situation for et
frit folk. Men den situation kan
du nu være med til at ændre, når
du sætter dit kryds ved NEJ d. 23.
februar.
Vi kan og vi vil
I den sidste tid har du hørt meget
om EF — og specielt meget om,
hvad der sker, når vi kommer ud
af EF. Jeg vil gerne benytte denne
lejlighed til at slå fast, at vores
udmeldelse af EF på ingen måde
vil skabe større omvæltninger for
vort land end vi er i stand til at
klare dem — og klare dem godt.
Vort slagord da vi vandt vort
Hjemmestyre var »VI KAN OG
VI VIL SELV STYRE VORT
LAND«. Vi har nu — på trods af
mange tvivlere — vist at vi havde
ret. Gennem forhandlinger fandt
vi frem til en ny tilknytningsform
til Danmark — en form, som stem-
te overens med vore egne ønsker
og betingelser. Det vi vil opnå ved
at sige Nej til EF er, at vi for for-
ste gang selv kan forhandle om,
på hvilke betingelser vi ønsker
samarbejde med EF. Hvis du
stemte for Hjemmestyret må du
også stemme Nej til fortsat med-
Hvad sker der efter
den 23. februar?
Den 24. februar rejser jeg til Dan-
mark og derfra videre til Bruxel-
les for at orientere den danske
regering og EF-kommissionen om
vort folks beslutning om et andet
samarbejdsforhold til EF.
Derefter begynder den forhand-
lingsrække, som jeg har aftalt
med Anker Jørgensen, og som vi
forventer vil vare 2 år. I de to år
vil vi stadig være medlem af EF
og situationen vil ikke være for-
andret. Vi skal bruge de to år til
— i en rolig atmosfære — at for-
handle os frem til den bedste løs-
ning med EF. Det vil sige en løs-
ning, hvor vi bliver fri for det di-
rekte medlemsskab og samtidig
bibeholder et godt forhold til EF.
Hele denne procedure er allerede
aftalt med den danske regering,
som har lovet os sin fulde støtte.
Hvad sker der med
vores økonomi?
I de to år, hvor vi forhandler med
EF, vil der ikke ske nogen foran-
dring. Ved vor endelige udmeldel-
se vil der ske to ting: De tilskud vi
nu får fra EF vil falde bort — men
en lang række varer vil til ge-
lemsskab af EF. Det er ganske en-
kelt en forudsætning for, at Hjem-
mestyret kan få nogen mening.
Lad dig ikke skræmme
Desværre har vi under den sidste
tids debat om EF måttet se, at
EF-tilhængerne er forfaldet til en
ganske uværdig skræmmepolitik.
De viger ikke tilbage for at søge
at få dig til at tro, at ophævelsen
af vores EF-medlemsskab vil
medføre alverdens ulykker for
vort land. De vil bilde dig ind, at
hele Grønlands økonomi og vel-
færd står og falder med tilskud fra
EF. På det sidste er de endog gået
så vidt, at de prøver at sige, at af-
stemningen i 1972 ikke var udtryk
for folkets vilje. Det er i bund og
grund en udemokratisk holdning,
EF-tilhængerne viser — men vi
stoler på vort folks sunde døm-
mekraft. Vi ved, at denne uværdi-
ge leflen for EF og hån mod vore
egne kræfter bliver gennemskuet.
Vi vil ikke længere lade os skræm-
me tilbage til fortiden — heller ik-
ke af vore egne landsmænd.
Jeg har i det følgende punkt for
punkt gennemgået de mange for-
søg på at så tvivl om vor fremtid
udenfor EF, som EF-tilhængerne
har spredt. Der kan du læse hvad
der faktisk sker når du har stemt
NEJ d. 23. februar.
VI KAN OG VI VIL KLARE
OS UDEN EF-MEDLEMSSKA-
BET.
med venlig hilsen
Jonathan Motzfeldt
ngæld blive billigere. Det første
vil ikke ramme den enkelte bor-
gers daglige økonomi. Men det
sidste vil derimod medføre umid-
delbare forbedringer for hver en-
kelt familie i hele landet.
Hvad angår tilskuddene fra
EF, falder de i to kategorier: 1)
den del, der går til Hjemmesty-
rets egne projekter og altså til
landskassen og 2) den del der går
til den danske stats projekter i
Grønland — og altså i statskas-
sen. Da tilskuddene fra EF falder
i puljer til hvert enkelt land, vil
Danmark kunne opnå en væsent-
lig gevinst til sine egne danske
projekter via de EF-penge der før
gik til os. Denne fordel kan Dan-
mark — hvis regeringen ønsker
det — bruge til at kompensere for
de penge der falder bort fra sta-
tens grønlandsprojekter. Dette
agter vi at forhandle med regerin-
gen om. Men vi skal slå fast, at vi
under alle omstændigheder hver-
ken kan eller vil blande os i Dan-
marks økonomi.
Hvad angår Landskassen, kan
jeg nævne, at det beløb vi har an-
søgt om i 1982 er på
63.262.000,00 kr. Det er beløb i
denne størrelsesorden, som
Landsstyret skal finde kompensa-
tion for. Det agter vi at gøre ved
hjælp af de stigende indtægter,
som vil komme de næste år gen-
nem bl.a. baseskatterne, rejeafgif-
terne, pengene fra Marmorilik,
samt de nye indtægter vi vil kun-
ne opnå bl.a. ved salg af fiskerili-
censer.
Hvad sker der med
erhvervsuddannelserne?
Erhvervsuddannelserne vil fort-
sætte som hidtil. Det har lands-
styret for længst garanteret, og
det må betegnes som grænsende
til svindel, når EF-tilhængerne
stadig forsøger at skabe tvivl om
dette. INGEN UDDANNELSER
I GRØNLAND VIL BLIVE
STOPPET VED UDMELDEL-
SEN AF EF.
Hvad sker der med
fåreholderprojektet?
Det fåreholderprojekt, som vi
selv har skabt, og som ville få ca.
6 mili. kr. om året af EF fortsæt-
ter ubegrænset efter vi er trådt
ud af EF. Også dette har Lands-
styret garanteret. FÅREHOL-
DERPROJEKTET VIL IKKE
BLIVE BEGRÆNSET VED
UDMELDELSE AF EF.
Hvad sker der med
bygdeudviklingen?
Udbygningen af elværker, kajan-
læg o.l. i bygderne vil fortsætte.
Men vi ønsker fremover at dette
sker således at 1) det kommer den
grønlandske arbejdskraft til gode
2) at der ikke sættes projekter
igang før den videre drift også er
sikret 3) at der i forbindelse med
disse projekter kan ske en uddan-
nelse af den grønlandske arbejds-
kraft. DET PROGRAM SOM SI-
UMUT ALTID HAR HAFT
FOR UDBYGNING AF BYG-
DER OG YDERDISTRIKTER
FORTSÆTTER.
Hvad sker der med
lønningerne?
Din løn vil ikke blive berørt af at
du stemmer Grønland ud af EF.
Du vil få det samme i løn, hvad
enten vi er medlemmer eller ej.
MEN DIN LEVESTANDARD
VIL STIGE FORDI EN RÆK-
KE VARER BLIVER BILLIGE-
RE OG DET BETYDER AT
DIN LØN BLIVER MERE
VÆRD, HVIS DU SIGER NEJ
TIL EF.
Hvad sker der med
fiskeriinspektionen?
Fiskeriinspektionen hører under
Danmark og vil ikke blive berørt
af EF-udmeldelsen. Lige som de
sker ved Færøerne vil Danmar
fortsat sørge for at beskytte vore
farvande. Dette har vi garanti f°r
fra den danske forsvarskommaIl
do. MEN VI VIL FREMOVEh
SELV KUNNE BESTEMME'
HVILKEN STRAF FISKETYV'
ENE I VORE VANDE SKAE
HAVE. Og vi vil også kunne så-"1
te helt anderledes effektive regler
for, hvordan vores fisk skal be
skyttes.
Hvordan kan vi klare
fremtidige
fiskeriforhandlinger?
Ganske som på Færøerne vl
fremtidige fiskeriforhandlinger
ske i et samarbejde med de daa
ske myndigheder. NÅR VI Eb
UDE AF EF VIL FORHANE;
LINGERNE KOMME TIL A1
FOREGÅ HER I LANDET. Det
vil være en fordel, både fordi V1
sparer dyre rejser og vigtig ar'
bejdstid — og fordi de lande, soin
ønsker fisk hos os også vil få e.
indtryk af vort land. Det er jo *
grunden utroligt, at vore fisk ska
forhandles i et fremmed land aI
folk, som aldrig har sat deres ben
i Grønland. Det vil ophøre ved ud'
meldelse af EF.
Hvordan står vi i
konkurrencen med andre
fiskeeksportlande?
Grønlandske fisk står godt Pa
verdensmarkedet. Det siger båd®
private eksportører og KGH. Og
lad mig lige nævne, at jeg under
mine forhandlinger i USA bl.a-
mødte en række fiske-importører,
som samstemmende sagde, at de
fremover ville aftage alt hvad V1
kunne producere af torskeblokke-
De var i det hele taget interesse-
ret i vores fiske-produkter — for'
udsat at de fortsat havde en høj
kvalitet. Det er netop kvaliteten
af vore fisk og det faktum at de
kommer fra uforurenede vande,
som gør, at vi kan konkurrere
med alle på verdensmarkedet. Og
det er op til os selv at sørge for, af ;
den gode kvalitet fortsætter. Der-
til kommer at markedet for tør-
fisk — bl.a. i Afrika er stigende —"
det har Island nydt godt af. Det
kan vi også.
Hvad sker der med
vores handelsmønster?
Vi har fra Landsstyrets side in-
gen planer om at søge at ændre
vores handelsmønster fordi V1
kommer ud af EF. VI VIL NA-
TURLIGVIS SØGE AT FOR-
STÆRKE VORES EKSPORT-
Det kan vi bl.a. gøre ved en bedre
organisation af vore salgsmeto-
der — måske i samarbejde med Is-
land og Færøerne. Og udenfor EF
kan vi frit understøtte vore eks-
porterhverv hvis vi skulle ønske
det. VI BLIVER FRI FOR EFs
HARMONISERINGSREGLER
OG KONKURRENCEREGLER.
20
Atuagagdliutit