Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Vi kan klare os uden EF

ANISA

Om kort tid skal du afgøre om dit

land fortsat skal være underka-

stet EF eller om vi i Grønland

fremover selv skal styre vort land.

Når jeg skriver »underkastet« EF

er det fordi vi kom med på trods

af det grønlandske folks vilje. På

trods af at 70 % af vælgerne ved

en demokratisk afstemning sagde

nej til EF blev vi presset med ind.

Det er en uværdig situation for et

frit folk. Men den situation kan

du nu være med til at ændre, når

du sætter dit kryds ved NEJ d. 23.

februar.

Vi kan og vi vil

I den sidste tid har du hørt meget

om EF — og specielt meget om,

hvad der sker, når vi kommer ud

af EF. Jeg vil gerne benytte denne

lejlighed til at slå fast, at vores

udmeldelse af EF på ingen måde

vil skabe større omvæltninger for

vort land end vi er i stand til at

klare dem — og klare dem godt.

Vort slagord da vi vandt vort

Hjemmestyre var »VI KAN OG

VI VIL SELV STYRE VORT

LAND«. Vi har nu — på trods af

mange tvivlere — vist at vi havde

ret. Gennem forhandlinger fandt

vi frem til en ny tilknytningsform

til Danmark — en form, som stem-

te overens med vore egne ønsker

og betingelser. Det vi vil opnå ved

at sige Nej til EF er, at vi for før-

ste gang selv kan forhandle om,

på hvilke betingelser vi ønsker

samarbejde med EF. Hvis du

stemte for Hjemmestyret må du

også stemme Nej til fortsat med-

lemsskab af EF. Det er ganske en-

kelt en forudsætning for, at Hjem-

mestyret kan få nogen mening.

Lad dig ikke skræmme

Desværre har vi under den sidste

tids debat om EF måttet se, at

EF-tilhængerne er forfaldet til en

ganske uværdig skræmmepolitik.

De viger ikke tilbage for at søge

at få dig til at tro, at ophævelsen

af vores EF-medlemsskab vil

medføre alverdens ulykker for

vort land. De vil bilde dig ind, at

hele Grønlands økonomi og vel-

færd står og falder med tilskud fra

EF. På det sidste er de endog gået

så vidt, at de prøver at sige, at af-

stemningen i 1972 ikke var udtryk

for folkets vilje. Det er i bund og

grund en udemokratisk holdning,

EF-tilhængerne viser — men vi

stoler på vort folks sunde døm-

mekraft. Vi ved, at denne uværdi-

ge leflen for EF og hån mod vore

egne kræfter bliver gennemskuet.

Vi vil ikke kengere lade os skræm-

me tilbage til fortiden — heller ik-

ke af vore egne landsmænd.

Jeg har i det følgende punkt for

punkt gennemgået de mange for-

søg på at så tvivl om vor fremtid

udenfor EF, som EF-tilhængerne

har spredt. Der kan du læse hvad

der faktisk sker når du har stemt

NEJ d. 23. februar.

VI KAN OG VI VIL KLARE

OS UDEN EF-MEDLEMSSKA-

BET.

med venlig hilsen

Jonathan Motzfeldt

Hvad sker der efter

den 23. februar?

Den 24. februar rejser jeg til Dan-

mark og derfra videre til Bruxel-

les for at orientere den danske

regering og EF-kommissionen om

vort folks beslutning om et andet

samarbejdsforhold til EF.

Derefter begynder den forhand-

lingsrække, som jeg har aftalt

med Anker Jørgensen, og som vi

forventer vil vare 2 år. I de to år

vil vi stadig være medlem af EF

og situationen vil ikke være for-

andret. Vi skal bruge de to år til

— i en rolig atmosfære — at for-

handle os frem til den bedste løs-

ning med EF. Det vil sige en løs-

ning, hvor vi bliver fri for det di-

rekte medlemsskab og samtidig

bibeholder et godt forhold til EF.

Hele denne procedure er allerede

aftalt med den danske regering,

som har lovet os sin fulde støtte.

Hvad sker der med

vores økonomi?

I de to år, hvor vi forhandler med

EF, vil der ikke ske nogen foran-

dring. Ved vor endelige udmeldel-

se vil der ske to ting: De tilskud vi

nu får fra EF vil falde bort — men

en lang række varer vil til ge-

20

ngæld blive billigere. Det første

vil ikke ramme den enkelte bor-

gers daglige økonomi. Men det

sidste vil derimod medføre umid-

delbare forbedringer for hver en-

kelt familie i hele landet.

Hvad angår tilskuddene fra

EF, falder de i to kategorier: 1)

den del, der går til Hjemmesty-

rets egne projekter og altså til

landskassen og 2) den del der går

til den danske stats projekter i

Grønland — og altså i statskas-

sen. Da tilskuddene fra EF falder

i puljer til hvert enkelt land, vil

Danmark kunne opnå en væsent-

lig gevinst til sine egne danske

projekter via de EF-penge der før

gik til os. Denne fordel kan Dan-

mark — hvis regeringen ønsker

det — bruge til at kompensere for

de penge der falder bort fra sta-

tens grønlandsprojekter. Dette

agter vi at forhandle med regerin-

gen om. Men vi skal slå fast, at vi

under alle omstændigheder hver-

ken kan eller vil blande os i Dan-

marks økonomi.

Hvad angår Landskassen, kan

jeg nævne, at det beløb vi har an-

søgt om i 1982 er på

63.262.000,00 kr. Det er beløb i

denne størrelsesorden, som

Landsstyret skal finde kompensa-

tion for. Det agter vi at gøre ved

hjælp af de stigende indtægter,

som vil komme de næste år gen-

nem bl.a. baseskatterne, rejeafgif-

terne, pengene fra Marmorilik,

samt de nye indtægter vi vil kun-

ne opnå bl.a. ved salg af fiskerili-

censer.

Hvad sker der med

erhvervsuddannelserne?

Erhvervsuddannelserne vil fort-

sætte som hidtil. Det har lands-

styret for længst garanteret, og

det må betegnes som grænsende

til svindel, når EF-tilhængerne

stadig forsøger at skabe tvivl om

dette. INGEN UDDANNELSER

I GRØNLAND VIL BLIVE

STOPPET VED UDMELDEL-

SEN AF EF.

Hvad sker der med

fåreholderprojektet?

Det fåreholderprojekt, som vi

selv har skabt, og som ville få ca.

6 mill. kr. om året af EF fortsæt-

ter ubegrænset efter vi er trådt

ud af EF. Også dette har Lands-

styret garanteret. FÅREHOL-

DERPROJEKTET VIL IKKE

BLIVE BEGRÆNSET VED

UDMELDELSE AF EF.

Hvad sker der med

bygdeudviklingen?

Udbygningen af elværker, kajan-

læg o.l. i bygderne vil fortsætte.

Men vi ønsker fremover at dette

sker således at 1) det kommer den

grønlandske arbejdskraft til gode

2) at der ikke sættes projekter

igang før den videre drift også er

sikret 3) at der i forbindelse med

disse projekter kan ske en uddan-

nelse af den grønlandske arbejds-

kraft. DET PROGRAM SOM SI-

UMUT ALTID HAR HAFT

FOR UDBYGNING AF BYG-

DER OG YDERDISTRIKTER

FORTSÆTTER.

Hvad sker der med

lønningerne?

Din løn vil ikke blive berørt af at

du stemmer Grønland ud af EF.

Du vil få det samme i løn, hvad

enten vi er medlemmer eller ej.

MEN DIN LEVESTANDARD

VIL STIGE FORDI EN RÆK-

KE VARER BLIVER BILLIGE-

RE OG DET BETYDER AT

DIN LØN BLIVER MERE

VÆRD, HVIS DU SIGER NEJ

TIL EF.

Hvad sker der med

fiskeriinspektionen?

Fiskeriinspektionen hører under

Danmark og vil ikke blive berørt


af EF-udmeldelsen. Lige som

det

sker ved Færøerne vil Danmar

fortsat sørge for at beskytte vor

farvande. Dette har vi garanti f°

fra den danske forsvarskomman

do. MEN VI VIL FREMOVER

SELV   KUNNE   BESTEMM*"

HVILKEN STRAF FISKETYy

ENE  I  VORE  VANDE  SKA^

HAVE. Og vi vil også kunne s*t'

te helt anderledes effektive regler

for, hvordan vores fisk skal be-

skyttes.

vil

Hvordan kan vi klare

fremtidige

fiskeriforhandlinger?

Ganske som på Færøerne

fremtidige fiskeriforhandlinger

ske i et samarbejde med de dan

ske myndigheder. NÅR VI EJ*

UDE AF EF VIL FORHANl>

LINGERNE KOMME TIL &\

FOREGÅ HER I LANDET. Det

vil være en fordel, både fordi V1

sparer dyre rejser og vigtig ar'

bejdstid — og fordi de lande, sorn

ønsker fisk hos os også vil få e.

indtryk af vort land. Det er jo j

grunden utroligt, at vore fisk ska

forhandles i et fremmed land al

folk, som aldrig har sat deres ben

i Grønland. Det vil ophøre ved ud-

meldelse af EF.

Hvordan står vi i

konkurrencen med andre

fiskeeksportlande?

Grønlandske fisk står godt Pa

verdensmarkedet. Det siger både

private eksportører og KGH. OS

lad mig lige nævne, at jeg under

mine forhandlinger i USA bl.a-

mødte en række fiske-importører'

som samstemmende sagde, at de

fremover ville aftage alt hvad vi

kunne producere af torskeblokke-

De var i det hele taget interesse-

ret i vores fiske-produkter — for-

udsat at de fortsat havde en høj

kvalitet. Det er netop kvaliteten

af vore fisk og det faktum at de

kommer fra uforurenede vande,

som gør, at vi kan konkurrere

med alle på verdensmarkedet. Og

det er op til os selv at sørge for, at

den gode kvalitet fortsætter. Der-

til kommer at markedet for tør-

fisk — bl.a. i Afrika er stigende -~

det har Island nydt godt af. Det

kan vi også.

Hvad sker der med

vores handelsmønster?

Vi har fra Landsstyrets side in-

gen planer om at søge at ændre

vores handelsmønster fordi vl

kommer ud af EF. VI VIL NA-

TURLIGVIS SØGE AT FOR-

STÆRKE VORES EKSPORT-

Det kan vi bl.a. gøre ved en bedre

organisation af vore salgsmeto-

der — måske i samarbejde med Is-

land og Færøerne. Og udenfor EF

kan vi frit understøtte vore eks-

porterhverv hvis vi skulle ønske

det. VI BLIVER FRI FOR EFs

HARMONISERINGSREGLER

OG KONKURRENCEREGLER-

Atuåoagdliutit

^

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36
Blašsķša 37
Blašsķša 37
Blašsķša 38
Blašsķša 38
Blašsķša 39
Blašsķša 39
Blašsķša 40
Blašsķša 40
Blašsķša 41
Blašsķša 41
Blašsķša 42
Blašsķša 42
Blašsķša 43
Blašsķša 43
Blašsķša 44
Blašsķša 44
Blašsķša 45
Blašsķša 45
Blašsķša 46
Blašsķša 46
Blašsķša 47
Blašsķša 47
Blašsķša 48
Blašsķša 48
Blašsķša 49
Blašsķša 49
Blašsķša 50
Blašsķša 50
Blašsķša 51
Blašsķša 51
Blašsķša 52
Blašsķša 52
Blašsķša 53
Blašsķša 53
Blašsķša 54
Blašsķša 54
Blašsķša 55
Blašsķša 55
Blašsķša 56
Blašsķša 56