Tímarit.is
Search | Titles | Articles | About | FAQ |
login | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Open in new window:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Your browser does not support PDF files
Click here to view the page as JPG
Atuagagdliutit

						Sommer og sol
i Sisimiut
honningen fik en festlig modtagelse i Grønlands
nc^ststørste by
ttitner med solskin fra en klar him-
e 'Prægede besøget af den kongeli-
°   familie i Sisimiut. I det smukke
,Jr var alle, der kunne krybe og gå
lrnlet sammen omkring atlantkajen
r at overvære årets begivenhed og
l" ^nge børn med dannebrogsflag vin-
pP ^er ^d glædesråb, da dronnin-
f n ^ed hånden løftet til hilsen gik i
nd i SDidspn fnr sin fnmilip   MrvHtl
tillykke med 10 års jubilæet som reg-
ent og udtrykte håbet om, at fælles-
skabet tømres endnu fastere sammen
ved besøget.
Derefter overrakte borgmesteren
kommunens gave: en meget flot veg-
stensfigur.
, spidsen for sin familie. Modta-
°ls en var nok noget af det hjertelig-
^På turen. Sisimiut, som med sine
^°° indbyggere, er Grønlands næst-
største by.
U^   et så meget festligt ud med de
S[5n8e foreningsfaner, der holdtes i
yndere af  kvinder  i   dragter  og
j^nd i hvid anorak 0g kamikker.
J?^nebrog blafrede i brisen, mens
¦  k°rnstceremonien   stod   på   med
°E8mesterord og sang.
j. Prinserne havde deres kamikker på
r første gang under besøget. Også
, ^s Henrik var iført kamikker, som
. n troligt havde haft på under hele
s. en- De kamikker er nok verdens
,  fste. De var ikke for små til den
Je °g slanke prins.
^°r kaffemik
, uationen var den samme som ved
j^0get i 1975, da gæsterne indledte
reyturen til fods. Skråningen var ligef-
(3 sort af mennesker. For 7 år siden
tøgtes Sisimiut som den første by
de Ve.stkysten, men denne gang som
bpT s^ste> inden turen afsluttes med
Ho ri8   '   Avanersuaq,   det   yderste
l hallen var der stor kaffemik og
j talte byens borgmester David
dens£n og tolkede befolkningens glæ-
Sa h an mmdedes besøget i 1975 og
Oa: rf' at båndene mellem Grønland
j|. Danmark altid har været stærke,
at p mestyrets indførelse er tegn på,
g /-"tønland nu er voksen. Danmark
latiri   øn'and større ansvar og Grøn-
¦ Q overtager nu flere og flere opga-
i d' Udviklingen er gået hastigt frem
tø.e senere år, og det gælder ikke
"østfor Sisimiut.
uavid Jensen ønskede Margrethe
Frokost på kongeskibet
Til forandring for besøg i børnehjem
og alderdomshjem vistes byens store
bygge- og anlægsskole for gæsterne.
Men størsteparten af byturen tilbrag-
tes på Knud Rasmussens højskole og
Arnat Atuarfiat, kvindeskolen, der er
bygget sammen med højskolen.
Dronningen beså med interesse
kvindeskolen og her fik hun en kæde
med grønlandit-sten. Og der var en
bog til prins Henrik.
Gæsterne havde travlt den dag.
Klokken 18 holdt regentparret presse-
møde om bord på kongeskibet og al-
lerede halvanden time efter var der
stor forkostreception på skibet. Det
var første gang på turen, dronningen
gav frokost. I andre byer var der tale
om reception.
Blandt gæsterne var den 81-årige
Frederik Lennert, der i sin tid var
medlem af landsrådet. Hen er et
menneske, der ikke kan sidde med
hænderne i skødet, en hædersmand
og en legendarisk humørspreder. Nu
stod han med sit guldkors på brystet
og konverserede så frisk som nogen
50-årig.
Jeg stod og sludrede med min nav-
nebror, da hofmarskal Hans Sølvhøj
kom og sagde, at Hendes Majestæt
ville tale med Jørgen Olsen. Nu gik
navnebroderen hen til dronningen og
konverserede længe med sine karak-
teristiske håndbevægelser. Jørgen Ol-
sen er æresborger i sin by og han er
den politiker, der har præget udvi-
klingen som få.
Således gik den dejlige dag i Sisimi-
ut. Ved 23-tiden afsejlede kongeski-
bet til Kangerlussuaq, Søndre
Strømfjord, hvorfra regentparret
flyver til Avanersuaq for at slutte
grønlandsbesøget der.           Julut
kungikormiut erinarssortunik tusarnårtut. dronningip sanianipoK borgmester
David Jensen kiingigssdkutdlo (unudnlpoK angatdldssissuat nålagkersuissunut
ilaussortaK Moses Olsen, sisimiormio.
Den kongelige familie lyt ler til sangkoret i Sisimiut. Ved siden af dronningen
ses borgmester David Jensen og bag ved prinserne rejseledsageren, landsstyre-
mand Moses Olsen fra Sisimiut.
Det har været
en dejlig rejse
— Der er sket store forandringer i Grønland, men den
hjertelighed, vi bliver modtaget med, er uforandret, siger
dronning Margrethe
'Wii,    "' katingatilissårtut erinarssortutdlo kungikormiut likitdluarKuvait Sisi
'Knut.
iriijs "^dte mennesker med foreningsfaner og et sangkor bød den kongelige fa-
e velkommen til Sisimiut.
—  Der er sket store ting i Grønland,
store forandringer, siden mit første
besøg for 22 år siden. Man kan mær-
ke, — som det er sagt mange gange
— al grønlænderne er hjemme i deres
eget hus i en hel anden grad end tidli-
gere. De er mere selvbevidste. Men
den hjertelighed, vi bliver modlager
med, er uforandret, siger dronning
Margrethe ved afslutningen af grøn-
landsturen.
Prinserne er begejstrede
— Hvad synes prinserne om besøget?
—  Det har været en stor oplevelse
for dem.
Lige i øjbelikket er de så fulde at
indtryk, at de knap kan forklare,
hvad de føler. Men når de kommer
hjem og indtrykkene har sat sig lidt,
så tror jeg, at det vil stå som en meget
stor begivenhed i deres liv.
Ja, de er meget begejstrede for tu-
ren, tilføger prins Henrik.
—  Elisabeth Johansen fortalte, at
kong Frederik den IX-cndes hjerte lå
i Umanaq. Hvor ligger Deres?
Dronning Margrethe ler og svarer:
—  Det er svært at sige præcist om
det. Det er spredt op og ned ad ky-
sten hele vejen rundt. Hvert sted har
sin særlige charme. Men Umanaq er
et meget betagende sted med det ka-
rakteristiske fjeld. Jeg forstår far
meget godt.
Vi har lært meget
—  1 et interview i Grønlands Radio
brugte De udtrykket »inuit« og det er
blevet lagt mærke til.
—   Jeg synes, det er vigtigt, at
grønlænderne føler sig hjemme i eget
hus, og at de tør være sig selv be-
kendt. Det er også vigtigt, al de er sig
deres egenart bevidst.
—  Har man drøftet hjemmestyre
med Jonathan Mot/fcldt?
—  Når man sejler sammen i tiere
dage har man en hel anden mulighed
for at snakke sammen. Og det har vi
også gjorl. Vi er meget glade for at
sejle sammen først med landsstyre-
formand Jonathan Motzfcldt og se-
nere med landsstyrcmand Moses Ol-
sen. Det har vieret en stor støtte for
os, at tale med de to, der kender lan-
det og problemerne, som landsstyre-
medlemmerne gør det. Og vi har på
den måde lært meget.
Ked af, Paamiut blev snydt
— Tusind års festlighederne er den
direkte anledning til besøget?
— Ja, vi havde næppe brugt en hel
uge i den sydlige del af landet, hvis
ikke det var for de særlige festlighe-
der. Da vi blev inviteret til festlighe-
derne, blev min mand og jeg enige
om, at det var den bedst tænkelige
anledning til et længere besøg.
Men vi er kede af, at vi på grund
af vejret ikke kunne komme til Paa-
miut, og vi har måttet ændre prog-
rammet flere gange.
—   Har man bestemte intervaller
for grønlandsbesøg?
— Det har man ikke. Men det er så
stor en rejse, at det ikke kan ske ret
ofte. Jeg tror, at vi i denne gang har
lagt programmet lidt for stramt. Vi
ville gerne nå så meget, men det har
ikke været muligt. Næste gang håber
vi, at vi får bedre tid. Til gengæld
tror jeg ikke, man kan tage mere end
4 ugers rejse, siger dronningen og
slutter: Det har været en dejlig rejse
for os alle.                                Julut
ATUAGAGDLIUTIT
31
					
Hide thumbnails
Page 1
Page 1
Page 2
Page 2
Page 3
Page 3
Page 4
Page 4
Page 5
Page 5
Page 6
Page 6
Page 7
Page 7
Page 8
Page 8
Page 9
Page 9
Page 10
Page 10
Page 11
Page 11
Page 12
Page 12
Page 13
Page 13
Page 14
Page 14
Page 15
Page 15
Page 16
Page 16
Page 17
Page 17
Page 18
Page 18
Page 19
Page 19
Page 20
Page 20
Page 21
Page 21
Page 22
Page 22
Page 23
Page 23
Page 24
Page 24
Page 25
Page 25
Page 26
Page 26
Page 27
Page 27
Page 28
Page 28
Page 29
Page 29
Page 30
Page 30
Page 31
Page 31
Page 32
Page 32
Page 33
Page 33
Page 34
Page 34
Page 35
Page 35
Page 36
Page 36
Page 37
Page 37
Page 38
Page 38
Page 39
Page 39
Page 40
Page 40
Page 41
Page 41
Page 42
Page 42
Page 43
Page 43
Page 44
Page 44
Page 45
Page 45
Page 46
Page 46
Page 47
Page 47
Page 48
Page 48
Page 49
Page 49
Page 50
Page 50
Page 51
Page 51
Page 52
Page 52
Page 53
Page 53
Page 54
Page 54
Page 55
Page 55
Page 56
Page 56