Atuagagdliutit - 13.08.1986, Side 19

AUUSARNERNin / FISKER I AVIS 19
Misissuincrit nutaat
Imaani uumasuni inunnilu aatsitassat oqimaatsut:
Ukiumi siullermi
misissuisimanermi
paasisaqartoqanngilaq
Misissuisut paasisinnaanngilaat sooq puisit Kalaallit
Nunaata eqqaaniittut Den Botniske Bugt-ip
eqqaaniittunit aatsitassanik oqimaatsunik
akoqarnerunersut — Itnanni Sverige-p Finland-illu
eqqaaniittoq Kalaallit Nunaata eqqaani immamut
naleqqiullugu mingutsinneqarnerusimammat
Ilisimatuut paasiuminaatsippat suna pillugu nunatsinni puisit'aatsitassa-
nik ulorianartunik akoqarnerunersut soorlu Finlandip Sverigillu akornan-
ni kangerliumanersuanniittunit, tassami cadmiumimik mingutsitsineq Eu-
ropanti pingasoriaammik annerummat nunatsinninngarnit. Taamaattorli
nunatsinni puisit Sverigip Finalandillu sineriaaniittunit 30-riaantntik i/aini
50-riaammik cadmiumimik akoqarnerupput.
For forskerne er det noget af en gåde, hvorledes grønlandske sæler kan
være mere belastet med tungmetaller end sæler fra for eksempel Den Botni-
ske Bugt. I Europa ligger forureningen med cadmium nemlig på et niveau,
der er tre gange så højt som i Grønland. Alligevel indeholde grønlandske
sæler mellem 30 og 50 gange så meget cadmium som deres artsfæller fra den
svenskfinske havbugt.
Tungmetaller i havdyr og mennesker:
Ingen løsning efter
første forskningsår
Forskerne forstår ikke, hvorfor sæler i Grønland er
mere belastet med tungmetaller end sæler i Den
Botniske Bugt — Det svensk-finske farvand er nemlig
langt mere forurenet end havet omkring Grønland
Jo længere nordpå man kommer,
desto flere tungmetaller indeholder
pattedyrene. Og jo højere bliver
også indholdet af tungmetaller i
blod og væv hos de mennesker, der
ernærer sig fortinsvis af havpatte-
dyr. Denne kendsgerning er noget
af et mysterium for forskerne, for
tungmetal-forurening er normalt
noget, man oplever i forbindelse
med industriforurening. Det er lige-
ledes noget af en gåde, at der aldrig
er optrådt for eksempel kviksølv-
forgiftning hos folk fra Thule. Ind-
holdet af dette tungmetal er nemlig
i mange tilfælde fundet hos netop
de nordligste grønlændere i så høje
mængder, at det burde have givet
symptomer.
Det var i 1985, at Grønlands Fi-
skeri- og Miljøundersøgelser og en
del andre forskningsinstitutioner
startede op på et projekt, der gerne
skulle bringe mere lys over proble-
met med tungmetaller. Men nu, ef-
ter et års forskningstid, kan C.
Overgaard Nielsen, GFM, i en arti-
kel i tidsskriftet »Forskningen &
Samfundet« konkludere, at man
nok snarere har fundet nye spørgs-
mål end egentlige svar.
Højere end Europa
Et nyt mysterium dukkede således
op, da man sammenlignede indhol-
det af cadmium i vævsprøver fra
grønlandske sæler med prøver fra
sæler, der var fanget i Den Botniske
Bugt mellem Sverige og Finland.
De to farvande ligner slet ikke
hinanden, og for eksempel ved
man, at indholdet af cadmium i
Den Botniske Bugt på grund af in-
dustriforurening er cirka tre gange
så højt som i det åbne hav omkring
Grønland.
Derfor ville man — ud fra almin-
delig logik — også regne med, at
sælerne fra Den Botniske Bugt hav-
de mere cadmium i sig end sæler fra
Grønland.
Men undersøgelserne viser det
stik modsatte: Det er prøver fra
ringsæler, man har sammenlignet,
og prøverne viser, at grønlandske
ringsæler er 20 til 50 gange så bela-
stede med cadmium, som tilfældet
er med sælerne fra Den Botniske
Bugt.
Hvorfor det forholder sig såle-
des, kan forskerne i øjeblikket ikke
give noget svar på. Blot synes det i-
følge C. Overgaard Nielsens artikel
ikke kun at være grønlandske sæ-
ler, der er så hårdt belastede.
Nye undersøgelser, herunder ca-
nadiske, synes at vise, at en høj be-
lastning med cadmium er generel
for alle havpattedyr i hele det arkti-
ske område.
Nye undersøgelser
Forskerne synes dog at være enige
om, at undersøgelserne skal stræk-
kes videre end til havpattedyr og
mennesker, hvis man skal finde til-
fredsstillende svar på de mange
spørgsmål.
— Teorier om lokale forurenin-
ger og et deraf følgende højt tung-
metalindhold i havvendet må nok
helt afvises, og tanken går derfor
naturligt til den øvrige fødekæde.
Har ikke blot havpattedyr, men
også deres fødeemner som fisk,
blæksprutter, krebsdyr og så videre
relativt høje metalkoncentrationer,
spørger forskeren i artiklen. Han
svarer også selv, at dette problem
ved man i dag så godt som intet om.
Derfor er mål nummer to i under-
søgelsen også allerede stukket ud:
Det drejer sig om at forfølge pro-
blemerne gennem de vigtigste for-
greninger af fødenettet i det arkti-
ske havs økosystem.
Avannarpariartornermi imaani uu-
masut miluumasut aatsitassanik o-
qimaatsunik akoqarnerujartorput.
Aammalu inuit imaani uumasunik
miluumasunik inuussuteqartut ti-
miminni aamminnilu aatsitassanik
oqimaatsunik akoqarnerat anneru-
jartorluni. Taamatut paasisat mi-
sissuisunut assut paasiuminaassi-
mapput, tassami aatsitassanik oqi-
maatsunik mingutsitsisarneq piga-
juttarmat suliffissuit mingutsitsine-
ratigut. Aammattaaq paasiumaat-
sinneqarpoq soorlu Qaanaap eq-
qaani najugaqartut kviksølv-imik
pissuteqartumik nappaateqalertar-
simannginnerat. Aatsitassarmi oqi-
maatsoq taanna nassaarineqartar-
simavoq avanersuarmiut akornan-
ni ima annertutigisumik, allaat
napparsimassutaasinnaasimagalu-
arluni.
1985-imi Kalaallit Nunaanni aa-
lisakkanik pinngortitamillu misis-
suisoqarfiup ilisimatusarfiit arlallit
allat peqatigalugit aallartissimavaa
misissuineq paasissutissiisinnaasoq
aatsitassat oqimaatsut ajornartor-
siutigineqarneranni paasissutissa-
nik sukuntiinerusunik. Maannak-
kulli misissuinerup ukiumi ataatsi-
mi ingerlanneqareerneratigut C.
Overgaard Nielsen Kalaallit Nu-
naanni aalisakkanik pinngortita-
millu misissuisoqarfimmeersoq a-
tuagassiami »Forskningen og Sam-
fundet«-imi allaaserisaqarluni paa-
sisimanerarpaa apeqqutit amerla-
nerusut saqqummersimasut akissu-
tissanit amerlanerusut.
Europa-init annertuneruvoq
Paasiuminaatsoq alla saqqummer-
sintavoq puisit Kalaallit Nunaata
eqqaaniittut timimikkut cadmium-
imik akoqarnerata puisinut Den
Botniske Bugt-imi Sverige-p aam-
ma Finland-ip akornanniittumi pi-
sarineqarsimasut naleqqiunneqar-
neranni.
Immat taakku imminnut assi-
ngussuteqanngilluinnarput, aam-
malu assersuutigalugu ilisimane-
qarpoq, Den Botniske Bugt-imi
cadmium annertunerujussuaq nas-
saarineqarsinnaammat Kalaallit
Nunaata eqqaani imaani nassaari-
neqarsinnaasumut naleqqiullugu.
Den Botniske Bugt-imi nassaarine-
qarsinnaasoq pingasoriaammik an-
nertunerusimavoq suliffissuarnit
mingutsitsineq pissutigalugu.
Taamaattumik pissutsit taa-
maannerat eqqarsaatigalugu naat-
sorsuutigineqarsinnaavoq puisit
Den Botniske Bugt-imeersut puisi-
nut Kalaallit Nunaata eqqaaneersu-
nut naleqqiullugit cadmiumimik a-
koqarnerunissaat.
Kisiannili misissuinerit akerlerlu-
innaanik inerneqarsimapput: Qasi-
gissat assersuullugit misissuiffigi-
neqarsimapput, misissukkallu ta-
kutissimavaat Kalaallit Nunaata
eqqaani qasigissat Den Botniske
Bugt-imi qaasigissanut naleqqiullu-
git cadmiumimik 20-riaat aamma
50-riaat tikillugu annertussusilim-
mik akoqarnerusut.
Sooq pissutsit taamaanneersut
maannakkut misissuisut oqaatigi-
sinnaanngilaat. Kisiannili C. Over-
gaard Nielsen-ip allaserisaa naaper-
torlugu puisit Kalaallit Nunaata eq-
qaaniittut kisimik taama annertuti-
gisumik mingutsinneqarsimanngil-
lat.
Misissuinerit nutaat, aamma ca-
nadamiut misissuisimanerat naa-
pertussagaanni, paasineqarsima-
voq nunani issittuni imaani uuma-
sut miluumasut tamarmik cad-
mium-imik annertuumik mingut-
sinneqarsimasut.
Kisiannili misissuisut isumaqati-
giissutigisimagunarpaat misissui-
nerit ingerlateqqinneqassasut, i-
maani uumasut miluumasut aam-
ma inuit kisiisa misissuiffiginagit,
apeqqutit amerlasoorpassuit naam-
maginartumik akissutissaqartinne-
qassappata.
— Najugaqarfinni mingutsitsisi-
manermik isuma taassumalu ki-
ngunerisaanik annertuumik aatsi-
tassanik oqimaatsunik immanik
mingutsitsisimaneq ilumuunngin-
nerarneqarsinnaavoq, taamaattu-
ntillu eqqarsaatigineqarsinnaavoq
uumasut nerisarisartagaasa pisuu-
tinneqarnissaat. Imaani uumasut
miluumasut kisimik pinnatik, aam-
rnali taakku nerisartagaat soorlu
aalisakkat, amikut, peqquit assigi-
saallu aatsitassanit oqimaatsunit
mingutsinneqarsimanerlutik, mi-
sissuisoq allaaserisamini alerivoq.
Imminut akivoq, apeqqut tamanna
ullumikkut akissutissaqartinne-
qanngitsoq.
Taamaattumik misissuinissap
tullissaani anguniagassaq tulleq aa-
lajangiunneqareersimavoq: Misis-
suiffigineqassapput uumasut neri-
sartagaat assigiinngitsut pingaaru-
teqartut uumasunit issittut imar-
taaniittunit nerineqartartut.
Selv om der er indført forbud mod
bundgarnsfiskeri, kan Erhvervsdi-
rektoratet i samarbejde med fisker-
og fangerforeningen KNAPK i vis-
se tilfælde dispensere fra forbud-
det.
Dette er allerede sket i visse til-
fælde, og for bestemte lokaliteter
inden for 10 kommuner er forbud-
det blevet ophævet.
Det drejer sig om lokaliteter i
kommunerne Nanortalik, Qaqor-
toq, Narsaq, Paamiut, Nuuk, Ma-
niitsoq, Sisimiut, Kangaatsiaq, Aa-
siaat og Ilulissat.
Såvel produktionsudvalgene ved
fabrikkerne i de enkelte kommuner
som de kommunale sekretariater vil
på forespørgsel kunne give oplys-
ning om dispensationernes om-
fang, oplyser Erhvervsdirektoratet
i Nuuk.
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
KNI - Kalaallit Nunaanni
sumiluunniit
KNI - overalt
i Grønland
Bundgarnsfiskeri
i 10 kommuner