Atuagagdliutit - 13.01.1988, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 2 1988
AG-D E BAT
SKRIV DIN MENING TILAG |
Pression
i
De danske kreditforeningers holdning til Grønland er mere
end mærkelig. Ifølge lovgrundlaget for de danske kreditfor-
eninger, så er det deres eneste opgave at yde lån mod pant i
jord, hvilket også omfatter fast ejendom. Hvis en dansk
husejer vil have et kreditforeningslån, så spørger kreditfor-
eningerne ikke, hvad han vil bruge lånet til, om han vil købe
en ny bil, om han vil rejse jorden rundt. De tager kun
stilling til, om huset er værdifuldt nok til at deres penge er
sikre, altså at de kan få deres penge, hvis huset sælges.
I forhold til Grønlands Hjemmestyre har de imidlertid
opfundet en helt ny holdning, hvor man netop vil blande sig
i, hvad penge skal bruges til.
Det er muligt, at de grønlandske bygninger ikke er så
meget værd som tilsvarende i Danmark. De er jo ikke mere
værd, end der er købere, som vil betale, og hvem vil f.eks.
købe et el-værk i Grønland? Det spiller naturligvis ind, at så
meget i Grønland er offentligt styret, men derfra og så til at
sige, at de slet ikke kan belånes, må være forkert. Selve
bygningerne har en eller anden værdi.
Det er mere end mærkeligt, at kreditforeningerne ikke
kommer med et bud på en eller anden værdi i handel og
vandel af hjemmestyrets ejendomme. Man kan så diskutere
vurderingen af værdien. Men helt at sige fra, det stinker af
politik og pression.
Uanset om hjemmestyret har planlagt sin belåning godt
eller skidt, uanset om hjemmestyret har påtaget sig selv for
mange udgifter og investeringer, uanset om man er enig i
hjemmestyrets økonomiske politik eller ej, så er det mere
end mærkeligt, at kreditforeninger siger stop. Det stinker,
at man pludselig undsiger sig Grønland, selvom der ligger
en klar bekendtgørelse, som gør realkredit til hjemmesty-
ret lovlig.
Dette må bekymre statsminister Poul Schliiter. Hvilken
kasket skal han have på? De konservative er typisk tæt
knyttet til kreditforeningerne. Han er selv statsminister
for hele riget og fagminister for både Grønland og Færøer-
ne.
Det siddende socialistiske landsstyre i Grønland har
gang på gang tirret det borgerlige Danmark, og netop nu vil
landsstyret have mere ud af kommende ressourceindtæg-
ter fra Grønland.
Der er en betænkelig lighed mellem kreditforeningernes
politisering netop nu og statsministerens egen afvisning af
at give Grønland en lige så god tillidserklæring, som han
har givet Færøerne. Begge dele stinker af afstraffelse, fordi
Grønland ikke har udviklet sig politisk, sådan som det
borgerlige Danmark - det danske .erhvervsliv og dets kon-
servative politikere - har ønsket.
Hvis ikke regeringen fortæller kreditforeningerne, at de
kun skal beskæftige sig med realkredit, så må Grønland
indstille sig på, at regeringen åbenbart er ude på at få en ny,
hård runde i kampen om, hvem der skal bestemme, hvor-
dan Grønland skal styres og udvikles.
SKRIV DIN MENING TIL AG-DEBA!
Skriv kort. Redaktionen forbeholder sig ret til
at forkorte. Du kan godt være anonym i avisen,
men debat-redaktoren skal kende dit navn og
din adresse
»Nationalisering
■ racisme«
Af Jens E. Larsen, formand for Hotel &
Restaurationssammenslutningen i
Grønland
To meget stærke ord, og begre-
ber, som de fleste fornuftige
mennesker nok tager afstand fra,
idet de indebærer ensidige over-
greb på menneskerettigheder og
den demokratiske frihed de fleste
af os sætter så højt.
Desværre er det ikke alle der
respekterer disse rettigheder.
Det så vi desværre alt for tydeligt
i årets første AG, hvor en vis Hr.
Hans Christian Lynge holdt ret-
tergang over en lille gruppe nøje
definerede personer, vel at mær-
ke en rettergang uden forsvarer,
uden bevisførelse eller dokumen-
tation af nogen som helst art -
KUN EN SELVBESTALTET
DOMMER.
Hr. Hans Christian Lynge
kunne have gjort karriere som
lakaj i en anarkistisk stat et sted i
det mørke Afrika. Det er be-
skæmmende for et ungt, demo-
kratisk og seriøst arbejdende
samfund, at skulle starte det nye
år med et så modbydeligt, injuri-
erende og racistisk angreb. Hvor
er det synd for det pæne papir,
som AG sender på gaden.
Artiklens indhold er så use-
riøst, at det ikke fortjener kom-
mentarer. Selvfølgelig har vi et
alkoholproblem. Det ved alle,
men gudskelov er der væsentlig
mere seriøse mennesker end
Hans Christian Lynge, som udfø-
rer et stort og godt stykke arbej-
de på den konto.
Derimod synes jeg det er værd
at slå fast, at Hotel og Restaura-
tionsbranchen udfylder en del af
samfundets behov på samme må-
de som alle andre erhverv.
Det er ligeledes værd at be-
mærke, at det ikke blot er »dan-
skere«, som driver hotel og re-
staurationsvirksomheder i Grøn-
land. Det gør Hjemmestyret i ud-
strakt grad. Det gør grønlandske
privatpersoner og selskaber og
det gør sågar udenlandske stats-
borgere.
Hvad mere er, så har en lang
række af disse forretninger inve-
steret mange mange millioner i
hotelbyggerier, moderniseringer
m.v. for at imødekomme de øn-
sker og den politik, som Lands-
styret har givet udtryk for gen-
nem de senere år. Sådanne inve-
steringer er risikable, men bliver
foretaget af lyst til at tage del i
det samfund man har valgt at
leve i.
Lad os nu modtage det nye år i
en positiv ånd og være taknem-
melige for at vi lever i et frit sam-
fund.
Hvis Hans Christian Lynge ik-
ke føler sig hjemme i et sådant, er
det jo hans sag. Han har jo tidli-
gere tilbragt en del år uden for
Grønland, og såvidt vides, var
der ikke nogen som tvang ham til
at rejse tilbage.
(Dette er også) min by
Nord er snart besat
syd er godt på vej
vest er fredet
øst er fremmed territorium.
Vi er alle aktører,
hvorfor så al denne lænen sig tilbage
på tilskuerrækkerne?
Viljen til at skabe
er tilgængelig for alle,
hvorfor så al denne destruktion?
Når alle sanser er i behold,
hvorfor så al denne
døvhed, blindhed, tavshed, ufølsomhed?
Skur og slot
dovenskab og ærgerrighed
ansvarsløshed og magtsyge
uvidenhed og alvidenhed
ustabilitet og »altid på pletten«
ventre og højre
højre og ventre
tavshed og øregas
drøm og virkelighed
tab eller vind.
En bygger brp over kløften
en anden hopper over.
Skål for dine problemer
skål for min succes.
QUIZ
SPØRGSMÅL
Prøv om du kan besvare ugens
ti spørgsmål.
Sammenlign svarene med de
rigtige, som står andetsteds i
avisen.
Skrevet af Hans A. Hansen
1. Vajgat Orkestret kom-
mer fra:
a) Christianshåb
b) Qullissat
2. Avisen SERMITSIAK’
er opkaldt efter:
al Heldet nord for Nuuk
b) En isklump
3. Erderfår i Ameralik?
a) Ja
b) Nej
4. Grønlands territorial-
farvand er på:
a) 50 sømil
b) 200 sømil
5. Fandens mælkebøtte
er danskernes folkelige
navn for lovetand, fordi
den regnes for at være:
a) Giftig
b) Ukrudt
6. Stedet for datidens
sommerstævner, Tase-
ralik, er i romanform be-
skrevet af forfatter:
a) Otto Rosing
b) Dorthe Natnanielsen
7. Forste marinestation
lå i:
a) Nuuk
b) Kulusuk
8. Grønlands handicap-
forening hedder:
a) Arsarnerit (Nordlyset)
b) Pilutaq (Løv)
9. B-52 er:
a) En flyvemaskine
b) En idrætsforening
10. Dronning Ingrids Ho-
spital var ved indvielsen
i 1954 forsynet med pati-
entsenge på ialt:
a) 836
b) 211
ATUAGAGDLIUTIT
mk
Box 16 3900 Nuuk
Tlf. 24096
BROTHER
SY- STRIKKE
MASKINER