Tímarit.is
Search | Titles | Articles | About | FAQ |
login | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

Click here for more information on 146. tölublað 
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Open in new window:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Your browser does not support PDF files
Click here to view the page as JPG
Atuagagdliutit

						NR. 146 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
Nekrolog:
Fari, Frederik Nielsen:
in. 20.09.05 - toq. 17.12.91.
Fari Qoornumi inunngor-
poq, tassanili meeraanera
sivikippoq. Angutaa piniar-
tuusoq suli erni mikisuusoq
qajaavoq nanineqaranilu.
Anaananilu        Nuummut
nuupput, aatamilu illuani
alliartorpoq.
1921-mi Ilinniarfissuar-
mut pivoq, tassanilu taallia-
ni siulliit allappai, taakkulu
Farip ulluinnarni pisartu-
nut alutornartunut tappin-
nera ersersereerpaat. »Ern-
gup aqqutaa« aammalu
»Panna qilassuaq« taama-
nernisaapput, immaqalu
»Qajaasoq«, immaqa an-
gumminut eqqaassutissiari-
simasaa. Kingornali taman-
na pillugu suli erseqqinne-
rusumik taalliaqarpoq, taal-
lugu »Isumaqarpusi«, tassa-
ni ersersillugu tamakku er-
sinartutut isumaqarfigisaa-
sut immap naqqani eqqissil-
lutik toqungammata, er-
siuutissaanatik, juullilerne-
raniluunniit.
Fari Europap avannaa-
ni taalliortorsuarnit aamma
sunnigaasimavoq, taakku-
nannga Grundtvig Bjørns-
tjerne Bjørnssonilu malun-
narnerullutik, arlaannili
Runebergip svenskit finnil-
lu sapiitsorsuartaannik
taalliai nanigamigit ilumi-
gut attorneqarsimavoq, al-
kat Tønderimi inuiaassutsi-
mik pingaartitsisorsuit
akornanniinneranit erseq-
qinnerusumik. Tassami
Ilinniarfissuarmi inerami
Danmarkimi seminariamut
kalaallini siulliulluni nan-
gikkiartorpoq, Tønderimilu
ilinniarluni.
1934-mi        atuakkiaa
»Tuumarsi« saqqummer-
poq, oqaluttuaralugit 1800-
kkunni asimioqarfimmi
inuuneq, ukiup ingerlanera,
piniartuunerup ilungersor-
nassusia, aammali misigisa-
nik nuannersunik imaqar-
luni, aammalumi quianar-
tortaqarluni Giitioorsuup
pissusiisigut, taannami ajo-
qitut soraarami sapaat naa-
lagiartitsinngiffissani siul-
leq atorlugu qajartorpoq,
angullarlunilu,    ilagiinnilli
qutsavigineqaraluaranii tu-
sanngitsoorlugu.
Taalliai katersat 1943-
mi saqqummeqqaarlutik ila-
simallutik 1962-imi saq-
qummersut Fari suli malun-
narsisilluarneruaat ulluin-
narni pisartunut tappissu-
tut, aammali pinngortita-
mik,  inuiaassutsimik oqa-
Frederik Nielsen, Fari. (Foto/Ass.: Søren Madsen).
luttuatoqqanillu taallann-
gortitsisinnaasutut Fari na-
qissuserpaat.
Kingorna atuakkiai
pingasuullutik kinguleriil-
lutik saqqummersut, kin-
gornalu sisammersut nu-
natta oqaluttuassartaa ima-
raat, oqaluttuat, aammalu
itsarnisarsiuut historikeril-
lu paasisaat tunngavigalugit
oqaluttualiaq. Atuakkiat si-
samaat ilaminit politikker-
taqarnerusoq 1970'ikkun-
nut annguppoq.
SuUamini kingullerni
allanut suleqataasarpoq,
tassa testamentitoqqap nut-
sernerani, aammalu ordbog-
it kalaallisuumiit qallunaa-
tuumut nutsikkat marluk
suliarineranni, aammali ta-
manna sioqqullugu qallu-
naatuumiit kalaallisuumut
ordbogilioqataasimavoq.
Aaammali nutsigaqartar-
poq, tassa soorlu H.C. An-
dersenip oqaluttualiaasa
ilaat nutserpai, Grundvigil-
lu tussiusiaasa ilaat aamma
kalaallisuunngortillugit.
Kisianni qularnanngi-
laq nammineerluni atuak-
kiortutut taalliortutullu nu-
annarineqarnerullunilu
asaneqarnerusoq. Kalaallit
Atuakkiortut ukioq manna
Nunani Avannarlerni atu-
akkiortunut nersornaasi-
gassatut innersuukkaluar-
paat.
Fari tamakku saniati-
gut Kalaallit Nunaata Ra-
dioani pisortatut siullersaa-
voq, tassa aallarnersarnera-
niit 1956-imit 1969-imut.
Taamaalilluni kulturikkut
qaammarsaanikkullu sulif-
fik pingaartoq taanna mi-
kinngitsumik piorsaaqa-
taaffigisimavaa.
Lars Emil Johansen,
naalakkeersuisut
siulittaasuat.
Nekrolog:
Frederik Nielsen, Fari
F. 20.09.05 - d. 17.12.91.
Frederik Nielsen blev født i
Qoornoq ved Nuuk, hvor
hans første opvækst fandt
sted. Hans far, der var fan-
ger, omkom tidligt i kajak og
blev aldrig fundet. Fari flyt-
tede så med sin mor til Nuuk
og voksede op i bedstefade-
rens hus.
Han kom på Tlinniarfis-
suaq, Grønlands Semina-
rium, i 1921, hvor han skrev
nogle af sine første digte,
som allerede dengang viste
hans styrke i at kunne se det
smukke i små dagligdags be-
givenheder. »Erngup aqqu-
taa« og »Panna qilassuaq«
stammer fra denne periode,
og sandsynligvis også »Qa-
jaasoq«, der handler om den,
der omkom i kajak, og som
nok prægedes af faderens
tidlige død. Senere skrev
han »Isumaqarpusi« - »I
tror..«, som endnu mere di-
rekte fastslog, at de folk, der
var blevet udnævnt til øde-
markens spøgelser, var døde
på havets bund, hvorfra de
ikke kunne skræmme no-
gen, ikke engang i tiden ind
under jul.
Fari var blandt dem,
der blev påvirket af nogle af
de store nordiske digtere,
blandt hvilke Grundtvig og
Bjørnstjerne Bjørnsson spil-
lede en tydelig rolle. Men at
han fandt en digtsamling af
Runeberg om de finsk-sven-
ske helte, satte ganske givet
noget i gang, som synes at
spule en større rolle end
hans ophold i det nationalt
bevidste Tønder. Da Fari
blev færdig på Ilinniarfissu-
aq, blev han nemlig den før-
ste grønlænder, der kom på
en dansk læreruddannelse.
Det skete på Tønder Semi-
narium.
Han fik i 1934 udgivet
romanen »Tuumarsi«, (og
på dansk i 1980) der beskri-
ver et grønlandsk udsted i
det forrige århundrede le-
vende - med årets gang, med
fangernes hårde vilkår, med
smukke oplevelser, men og-
så med en del humor gen-
nem kateketen Giitioorsuaq
der benyttede den første
søndag, han ikke skulle hol-
de gudstjeneste, til en kajak-
tur, hvor han iøvrigt fange-
de en sæl - og gik glip af kir-
kens tak for hans lange og
tro tjeneste.
Hans digtsamlinger,
hvoraf den første udkom i
1943, og i udvidet form i
1952, fastslog Faris forskel-
lige temaer, hvoraf dagligda-
gens små begivenheder, na-
turbeskrivelser og det natio-
nale, samt digte baseret på
sagn, tegnede Faris bidrag
til den grønlandske digt-
ning.
Senere spillede hans trilo-
gi, som tegnede Grønlands
forhistorie og historie, et
spændende bidrag til den
grønlandske romanlittera-
tur. Hans brugte sagn, ar-
kæologernes og historikerne
arbejder i en god fortælling,
der ved en senere fjerde bog,
som nok er den mest politisk
engagerede, nåede til
1970'erne. Bogen står foran
udgivelse på dansk i det nye
år under titlen: »Mit land,
hvorhen går din fremtid«.
Hans  senere arbejder
foregik som led i arbejds-
hold, dels oversættelse af
Det Gamle Testamente, og
dels i to ordbogsarbejder fra
grønlandsk til dansk, som
supplerede hans medforfat-
terskab i en dansk-grøn-
landsk ordbog. Han har
oversat andre værker,
blandt andet nogle H.C. An-
dersens eventyr, og han har
gendigtet en del af Grund-
tvis salmer. Men det er nok
som en selvstændig forfat-
ter og digter, han er værdsat
og elsket. Han var fornylig
indstillet af Kalaallit Atuak-
kiortut, Grønlandsk Forfat-
terforening, til Nordisk lit-
teraturpris.
Fari var desuden den
første chef for Grønlands
Radio, nemlig fra etable-
ringfasen i 1956 og indtil
1969. Således fik han lejlig-
hed til at præge denne nye
faktor i kultur- og oplys-
ningsarbejde i Grønland.
Lars Emil Johansen,
landsstyreformand.
WAQARF1K
VARMFRONT
ANORIKISSART0Q
VARM VIND.
VEJRET
PUEQQOQARF1K      ANORIMLLERTOQ
KOLDFRONT               KOLDVIND
l        H    'm     x      =
SILARL0QARF1K   SLAQQEQARFIK SALUK           APUT                  PUJOQ
LAVTRYK                 HØJTRYK               REGN                  SNE__________TAGE
Fra Danmarks Meteorologiske Institut til AG
Naqitsiniisaffik annikin-
nerusoq Qeqertarsuup
avannaa-kitaaniissaaq, si-
laannaallu nillertup avan-
namukaartup Kitaataa
kujasinnerusortaa niller-
nerulersissavaa
Ullumikkut pingasunn-
gornermi Qeqertarsuup
eqqaa nittaallilaartassaaq
kujasimmik anoreqarne-
rulluni. Silap nillissusia
allanngungaassanngilaq.
Maniitsumiit kujam-
mut avannamik avan-
naq-kippasimmillu  anor-
sarissaaq. Ilaatigut nit-
taallitsiartassaaq, qulillu
missaanni issilissalluni.
Kujataani kippasimmik
avannaq-kippasimmillu
anorsarissaaq, qulisimal-
luni tallimallu arfineq
pingasullu missaanni is-
sissalluni.
Ullut unnuallu tulliut-
tut marluk, tassa sisa-
manngorneq tallimann-
gornerlu Kitaata silaa al-
lannguuteqangaassanngi-
laq, Kujataanili anori sak-
kukilliartussalluni.
Et mindre lavtryk vil be-
finde sig nordvest for Dis-
ko, mens en ret kold nord-
lig luftstrøm får det til at
blive lidt koldere på den
sydlige del af Vestkysten.
I dag, onsdag, får Dis-
ko-ormådet lidt sne af og
til og op til frisk vind, mest
fra syd. Temperaturerne
ændrer sig ikke meget.
Fra Maniitsoq og sydo-
ver bliver der op til frisk
eller hård vind fra nord og
nordvest. Der kommer
lidt sne nogle steder og
temperaturerne falder til
cirka 10 graders frost.
I Sydgrønland bliver
der op til kuluing fra vest
og nordvest med skyet
vejr, men kun lidt sne.
Temperaturerne falder til
mellem fem til otte gra-
ders frost.
De næste to døgn, tors-
dag og fredag, sker der ik-
ke de store ændringer i
vejret på Vestkysten, men
vinden ved Sydgrønland
aftager.
Falck rykker ud
NUUK - Falck-Air har inve-
steret 32 millioner kroner i
et nyt jetfly, som selskabet
håber på at kunne bruge til
patienttransport mellem
Grønland og Danmark.
Falcks nye ambulancefly,
et »Citation V«, er meget
avanceret, og kan indrettes
med forskelligt udstyr, så
flere patienter kan behand-
les undervejs.
Med flyet vil Falck-Air
satse på det nordatlantiske
marked, ikke alene Grøn-
land men også Island, hvor-
fra der også er hyppige flyv-
ninger med patienter til
Danmark.
Maskinen er ikke kun et
ambulancefly, det kan også
bruges til taxi-flyvning.
For to uger siden var flyet
i Nuuk, hvor det blev præ-
senteret for det grønlandske
sundhedsvæsen.
Falck-Air søger samarbej-
de med Grønlandsfly for at
kunne betjene sundhedsvæ-
senet og hjemmestyret så
godt som muligt, siger Ellen
Hangaard fra Falck Air.

					
Hide thumbnails
Page 1
Page 1
Page 2
Page 2
Page 3
Page 3
Page 4
Page 4
Page 5
Page 5
Page 6
Page 6
Page 7
Page 7
Page 8
Page 8
Page 9
Page 9
Page 10
Page 10
Page 11
Page 11
12-13
12-13
Page 14
Page 14
Page 15
Page 15
Page 16
Page 16
Page 17
Page 17
Page 18
Page 18
Page 19
Page 19
Page 20
Page 20
Page 21
Page 21
Page 22
Page 22
Page 23
Page 23
Page 24
Page 24