Tímarit.is   | Tímarit.is |
Søg | Titler | Artikler | Om os | Spørgsmål og svar |
log på | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Vis i nyt vindue:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Din browser understøtter ikke PDF-filer
Klik her for at se siden som JPG
Atuagagdliutit

						NR. 01 1993

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN

kunani nutaamik pissanga-

narfumillu aaqqissuussini-

arluta allarteruttornitsinni

peqatigerusukkatsigit.

Aammattaaq periarfissaq

manna atorlugu Ataqqinar-

torsuaq Dronning Margre-

the uialu kunngikkormiutut

ataqqinassusilik Prins Hen-

rik inuulluaqqussuteqarfi-

gaakka.

Kunngikkormiut nunat-

sinnut asannittuunerat ar-

lalitsigut iluaqutigisaannar-

parput. Taamaalilluta taku-

arput Dronningi nammine-

erluni kulturikkut illorsuas-

satsinnut katersuiniartu-

nut pisortaanissaminut

akuersisimasoq.

Aammattaaq Danmarki-

mi          naalakkersuisunut

inuulluaqqussuterput in-

gerlatipparput. Naalakker-

suisut Danmarkimiittut nu-

natsinnut inussiarnersumik

pissuseqarnerat       ukiumi

qaangiuttumi     arlalitsigut

takussutissaqaqqippoq-aa-

siit.

DANMAKKIP NUNATTA-

LU akornanni isumaqati-

giinngittaraluaqaagummi.

Qanorluunniilli qallunaat

politikerit ilaasa tungaannit

nunatsinnut akeqqersi-

maarpaluttumik oqalutto-

qaraluaraangat, tamatigut

nunatta ineriartortinneqar-

nissaa pillugu Danmarki

nunarpullu isumaqatigiis-

suteqarsinnaajuarsimap-

put.

Tamatuma ilaatigut kin-

gunerisaanik nunatsinni

namminersornerulersima-

nerput Naalagaaffiit Peqati-

giit nunap inuviinut ukiori-

titaanni assersuutissatut

maligassatullu saqqumiun-

neqartalersimavoq nunar-

suarmi nunat inuviisa naa-

lagaaffiillu      attavigisaasa

akornanni pissutsit qanoq

iliorluni  pitsaasumik  aaq-

qissuunneqarsinnaaneran-

nut.

Ukiut ajornartorsiutinik

assigiinngitsunik nalaata-

qarfivut nikallungaqqaa-

jaassutigisaraluartillugit

taamaattoq aamma pui-

saangilarput nuannaarutis-

sarpassuaqarattattaaq.

Nunatsinni pinerluttu-

liornerit imigassartornerul-

lu annikilliartornerat takus-

sutissaavoq inuiaqatigiit

siunissamik qaamasumik

ornigassaqarnitsinnut. Pis-

sutsit taamaaleriartornerat

annertuumik nuannaaru-

tissaavoq, una pissutigiin-

narnagu akornatsinni eqqis-

sinarnerusumik toqqissisi-

manarnerusumillu atuga-

qaleriartussutigigatsigu, ki-

siannili minnerunngitsu-

millu pissutsit ilorraap tun-

gaanut iliartornerisa mee-

rartavut inuusuttortavullu

torersumik ineriartornis-

saannut periarfissikkiartor-

matigit.

INUIAQATIGIIT akornat-

sinni naalakkersuinikkut

eqeersimaarneruleriartor-

nerput, minnerunngitsu-

mik ukiumi qaangiuttumi

erseqqilluinnartumik ma-

lunnarsimasisimasoq, nu-

annaarutissatsinnut ilaa-

vortaaq. Inuiaat eqeersi-

maartut, eqeersimaartunik

kingornussisussallit, eqeer-

simaartunittaaq naalakker-

suinikkut sulisoqartaria-

qarput siulersuisoqartaria-

qarlutillu. Inuiaat politike-

riminnut piumasarisaat an-

nertusiartortillugit politike-

rit kikkulluunnit eqeersi-

maarneruleriartortarput

suliamminnillu aallussine-

ruleriartortarlutik. Neriup-

punga upernaaru kommu-

nalbestyrelsenut, nunaqar-

finni aqutsisunut ilagiillu

sinniisaannut qinersinersi-

nissatsinni sullerissunik,

eqeersimaartunik akisus-

saassuseqarluartunillu qi-

nersiumaartugut.

Inuunitsinni pisariaqarti-

tatta pingaartut ilagaat

inuussutissaqarnissarput,

taamaattumillu suliffissa-

qarnissarput. Taamaattu-

mik suliffissanik nutaanik

pilersitsinissaq suliffeqar-

fioreersullu ataannarnis-

saannik qulakkeeriniarnis-

saq ukioq mannattaaq naa-

lakkersuisuni suliassatta

pingaarnerpaat ilaattut isi-

galugu aallutilersaarparput.

ASASAKKA KALAALEQA-

TIKKA!

Ukioq pissanganartorpas-

sualik maanna qaangerpar-

put, ukiorlu pissanganar-

torpassuarnittaaq  nassata-

qartussaq maanna iserfiga-

lutigu.

Ukiumi nutaami Inatsi-

sartuni naalakkersuisunilu

suliassarpassuaqassaaq.

Suliassat tamakkua sulia-

rinissaanni isumaqatigiillu-

ni ingerlatsineq ukiumi

qaangiuttumi tunngaviler-

simasarput ingerlateqqis-

sinnaassagutsigu, taava pis-

sutissaqarpugut nuannaar-

luta isumalluarlutalu siu-

mut isiginissatsinnut.

Tamanna piviusunngor-

tissinnaagutsigu taava silar-

suarmioqatitsinnut takutis-

sinnaalersimassavarput isu-

maqatigiinneq riukittuunn-

gortitsisartoq.

Tamassi - meeraagussi,

inuusuttuugussi utoqqaa-

gussiluunniit - ajunngitsu-

nik tamanik peqqinnissas-

sinnillu kissaallusi ukior-

taami uummammit pisumik

pilluaqquassi.

Der er meget, vi kan glæde os over

AG bringer den fulde ordlyd af landsstyreformand Lars Emil Johansens nytårstale

KÆRE MEDBORGERE!

Der findes et gammelt

ordsprog, der siger »enighed

gør stærk«. I virkeligheden

ved vi alle sammen godt, at

det er sandt. Vi ved det fra

familien. Vi ved det fra vores

arbejde. Og vi ved det fra det

politiske liv.

Men enighed er ikke no-

get, der kommer af sig selv.

Det kræver vilje til kompro-

misser. Det kræver forståel-

se for, at vi er afhængige af

hinanden, hvis vi vil opnå

bedre liv.

Enighed kræver også, at

vi alle opgiver noget af det,

vi selv gerne vil. For vi er

heldigvis allesammen for-

skellige. Vi har hver især en

mening om, hvordan tinge-

ne burde være, hvis de skul-

le være perfekte.

Hvis vi vil være stærke i

den verden, vi oplever i dag,

gælder det gamle ordsprog

mere end nogensinde.

Vi behøver ikke at se langt

rundt i verden for at opleve,

hvad uenighed og splittelse

kan medføre. Det gælder fra

krigen i det, der engang var

Jugoslavien til den voksen-

de racisme overalt i verden.

Den slags har vi været for-

skånet for. Det skal vi glæde

os over.

Det er med udgangspunkt

heri, at jeg synes, at det for-

løbne år har været et af de

mest positive i Grønlands

politiske historie.

1992 BLEV ÅRET, hvor det

for alvor viste sig, at det kan

lykkes at samle alle gode

kræfter i Grønland til gavn

for udviklingen for hele det

grønlandske folk. Vi har nu

lært så meget om vores land

og vores situation, at vi for-

står at stå sammen, når det

er nødvendigt.

Samtidig blev 1992 året,

hvor vi alle forstod, at vi og-

så her i Grønland befinder

os midt i en international

økonomisk storm, og at der

ikke længere er nogen sær-

lig beskytttelse for os.

Vi blev ramt af et execp-

tionelt dårligt torskefiskeri.

Vi blev ramt af den interna-

tionale handels svingninger

på vores rejeeksport. Og vi

blev ramt af valutaspekula-

tionens ødelæggelser på vo-

res eksportindtægter.

Samtidig med alt dette,

har de internationale æn-

dringer sendt os et klart sig-

nal. Vi er nu blevet så selv-

stændigt et land, at vi må

leve på samme betingelser

som alle andre nationer i

verden. Der findes ikke læn-

gere internationale hensyn

til de såkaldte særlige grøn-

landske forhold.

MED OVERDRAGELSEN

af sundhedsvæsenet i 1992

er hjemmestyret fuldt etab-

leret. Danmark har opfyldt

sine forpligtelser, og vi kan

ikke længere give Danmark

skylden, hvis vi styrer for-

kert af verdensstituationen.

Vi har nu det fulde ansvar

for vore egne liv, ganske som

vi ønskede, da vi forhandle-

de hjemmestyret på plads.

Vi er blevet en lige del af

verden. Og det skal vi være

stolte af.

Men stoltheden må ikke

få os til at standse op. Vi må

ikke tro, at vi bare kan fort-

sætte med at gøre, som vi

har gjort før. Tværtimod er

det nu, vi skal handle for at

sikre vores fremtid.

HELE OMDANNELSEN af

KNI er baseret på denne

tankegang.

Det gamle KGH blev etab-

leret for 218 år siden i en

anden verden med andre sy-

stemer. Hvad der var rigtigt

og fornuftigt i 1774, gælder

ikke i dag.

Derfor var det nødvendigt

at tilpasse denne sidste store

statsvirksomhed til de nye

vilkår i fremtidens Grøn-

land.

Det, vi i fællesskab har

skabt med omdannelsen af

KNI, kan vi være stolte af.

Resultatet ville dog ikke væ-

re blevet så godt, hvis ikke vi

som politikere havde rejst

rundt i hele landet og lyttet

til den erfaring og de ideer,

håb og bekymringer, de

mange mennesker vi mødte,

fortalte os om.

Jeg vil gerne sige til alle

Jer, vi mødte på vores rund-

rejse, at I gjorde os klogere.

Det var på rundrejsen, at

den stærke enighed om mo-

derniseringen af vores stør-

ste arbjedsplads blev grund-

lagt. Det var gennem diskus-

sionerne over hele landet, at

vigtigheden af at skabe en

socialt afbalanceret over-

gang til markedsøkonomi

blev slået fast.

Nu er beslutningen taget,

og arbejdet er sat i gang. I

1993 bliver beslutningen til

konkret virkelighed.

1993 BLIVER også året,

hvor vi må og skal finde nye

økonomiske muligheder for

landet.

Den kritiske situation, vi

står i dag, skyldes i høj grad,

at vi alt for ensidigt har sat-

set på fiskeriet.

Det må være klart for os

alle, at en enstrenget økono-

mi gør os sårbare. Vi bliver

for afhængige af naturens

omskiftelighed og fiskemar-

kedets ustabilitet.

På mineralområdet har vi

i samarbejde med Danmark,

skabt en række nye love og

vilkår, som gør Grønland

konkurrencedygtigt i kam-

pen for at tiltrække interna-

tional minekapital. Dette er

begyndt at give genlyd ude i

verden.

Jeg har selv i sidste må-

ned haft møder i London og

New York med en række in-

teresserede mineselskaber

og kunne her konstatere, at

interessen for mulighederne

i Grønland er stigende.

Lad mig også på dette om-

råde understrege, at det er

både fornøjeligt og betyd-

ningsfuldt, at vi i Grønland

kan tage de store politiske

beslutninger i enighed.

De udenlandske investo-

rer forstår, at vi er et poli-

tisk stabilt område at arbej-

de i. Det skaber optimisme

og investeringslyst.

Igen gælder det, at enig-

hed hjemme gør stærk ude.

Vi vil bruge 1993 til at for-

stærke olie- og mineralefter-

forskningen. Vi kan i den

forbindelse glæde os over, at

Råstofforvaltningen nu be-

gynder sin etablering i

Grønland.

EN ANDEN OPGAVE i

1993 bliver at følge op på den

bygdekonference, som vi af-

holdt i forløbne år. Resulta-

terne herfra var mange, og

vi skal i det nye år bruge dis-

se resultater til at sikre nye

udviklingsmuligheder for

vore bygder.

I 1993 vil vi desuden for-

stærke" indsatsen omkring

turismen.

Vi har fået etableret et

selvejende selskab, »Green-

land Tourism«. Det arbejder

aktivt for att skabe de for-

hold, der er nødvendige for

at ttiltrække turister.

Vi må alle bestræbe os på

at sikre, at turisterne får en

flot oplevelse. Vi må være

mere service-mindede over-

for turisterne. Vi må få dem

til at føle, at de er velkomne.

En anden forudsætning

for udviklingen af turismen

er, at vi får sænket prisen på

rejser til Grønland.

Flyrejser, både internt i

Grønland og til og fra Grøn-

land, er simpelthen fordyre.

Det er hæmmende for stort

set alle andre ønsker, vi har.

Det»må vi gøre noget ved i

året, der kommer.

Vi kan ikke længere - og

vil ikke længere - sidde med

hænderne i skødet og se på,

at den eneste flyrute i Grøn-

land, der giver overskud, til-

falder et andet flyselskab

end det, som vi er medejer

af.

Hvis dette ikke kan ske

gennem ændringer indenfor

de eksisterende flyselskaber

og flyruter, så må vi finde

andre veje.

11992 etablerede vi et re-

deri og bragte monopol til

ophør med store prisfald til

følge. Måske vi her i det nye

år kan gøre noget lignende

indenfor flytrafikken?

SELV OM 1992 har været et

år med alvorlige problemer

for vores fiskeri og eksport,

er der ingen grund til at gøre

os svagere, end vi er.

Vi er et rigt folk med man-

ge muligheder. Derfor har vi

en forpligtelse overfor FN-

året for de oprindelige folk.

Vi skal være med til at for-

tælle verden, at selvstyre er

et gode for de oprindelige

folk selv, for deres moder-

stater og for den antiracisti-

ske bevægelse i verden.

Samtidig skal vi selv bru-

ge året til at se ud over vores

egen verden. Vi skal lære

mere om, hvordan andre op-

rindelige folk i verden har

det.

Efter min oplevelse i FN

ved åbningen af de oprinde-

lige folks år, hvor jeg hørte

en række taler af oprindeli-

ge folk fra andre dele af ver-

den, må jeg understrege, at

vi i Grønland kan prise os

lykkelige for den skæbne, vi

har fået.

Den skal vi værdsætte og

værne om.

HER PÅ ÅRETS første dag

sender jeg en særlig varm

hilsen til alle de grønlænde-

re, der opholder sig i Dan-

mark på grund af sygdom.

Det er altid den strengeste

måde at rejse fra sit land på.

Det er mit håb, at de grøn-

landske institutioner, vi har

skabt i Danmark, kan støtte

netop disse mennesker

bedst muligt under deres op-

hold.

Til alle Jer, som har måt-

tet være væk fra Grønland i

denne tid vil jeg sige, at vi

savner Jer. Vi glæder os til

at få Jer hjem. Både fordi

Grønland er et dejligt land,

men også fordi vi er midt i en

ny og spændende udvikling,

som vi ønsker at dele med

Jer.

Jeg vil her også benytte

lejligheden til at sende en

hilsen til Hendes Majestæt

Dronningen og Hans Konge-

lige Højhed Prinsen.

Kongehusets varme følel-

ser for Grønland nyder vi of-

te godt af. Netop i det forløb-

ne år har Dronningen per-

sonligt stillet sig i spidsen

for dem komité, der samler

ind til vores kulturhus.

En hilsen går også til den

danske regering, hvis positi-

ve holdning til Grønland vi

har mødt i året, der gik, på

en række punkter.

NOK KAN BØLGERNE gå

højt mellem Grønland og

Danmark. Og vel kan der på

den danske politiske scene

af og til komme kritiske rø-

ster mod os. Men grundlæg-

gende er Danmark enige

med os i vore ønsker om vo-

res udvikling.

Det har betydet, at hjem-

mestyret i Grønland i FN-

året for oprindelige folk

fremstår som en af de mest

positive og konstruktive løs-

ninger i forholdet mellem et

oprindeligt folk og en mo-

derstat i hele verden.

Selv om vi på mange må-

der befinder os i en problem-

fyldt tid, skal vi huske at

værdsætte og påskønne de

mange ting, vi har grund til

at glæde os over.

Den faldende kriminalitet

og det faldende spiritusfor-

brug er tegn på, at vores

samfundsudvikling går i den

rigtige retning. Dette er ab-

solut glædeligt, ikke alene

på grund af den større tryg-

hed og fred, dette medfører,

men også fordi vore børn og

unge hermed får de gode op-

vækstvilkår, de fortjener.

Den øgede politiske be-

vidsthed, som kom til ud-

tryk i det forgangne år, hø-

rer også med til de ting, vi

kan glæde os over. Et dyna-

misk folk, med en bevidst og

lige så dynamisk arvtagerge-

neration, kræver aktive og

dynamiske politikere. Et

folk, der stiller store krav til

deres politikere, vil før eller

siden få kravene opfyldt. På

den baggrund er det mit

håb, at det til forårets valg

til kommunalbestyrelser vU

lykkes os at vælge politike-

re, der er arbejdsomme, dy-

namiske og ansvarsbevid-

ste.

Arbejde er et af de mest

basale behov i vores tilvæ-

relse. Derfor er det landssty-

rets hensigt i det nye år fort-

sat at give højeste prioritet

til bestræbelserne på at sik-

re de eksisterende arbejds-

pladser og herudover få

skabt en række nye arbejds-

pladser.

KÆRE LANDSMÆND!

Vi har haft et spændende

år, og vi går et spændende år

i møde.

Der bliver opgaver nok at

tage fat på for landstinget og

for landsstyret.

For alle de nye opgaver

gælder det, at vi kan videre-

føre den stærke enighed,

som blev opbygget i året der

gik, til det kommende års ar-

bejde, kan vi se fremad med

glæde og optimisme.

Hvis vi kan magte det,

kan vi fortsat stå frem i ver-

den og vise, at enighed gør

stærk.

Af hele mit hjerte ønsker

jeg Jer alle - det være sig

børn, unge som ældre - et

godt og lykkebringende år.

					
Hide thumbnails
Side 1
Side 1
Side 2
Side 2
Side 3
Side 3
Side 4
Side 4
Side 5
Side 5
Side 6
Side 6
Side 7
Side 7
Side 8
Side 8
Side 9
Side 9
Side 10
Side 10
Side 11
Side 11
Side 12
Side 12
Side 13
Side 13
Side 14
Side 14
Side 15
Side 15
Side 16
Side 16