Tímarit.is
Søg | Titler | Artikler | Om os | Spørgsmål og svar |
log på | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Vis i nyt vindue:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Din browser understøtter ikke PDF-filer
Klik her for at se siden som JPG
Atuagagdliutit

						NR. 01 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
kunani nutaamik pissanga-
narfumillu aaqqissuussini-
arluta allarteruttornitsinni
peqatigerusukkatsigit.
Aammattaaq periarfissaq
manna atorlugu Ataqqinar-
torsuaq Dronning Margre-
the uialu kunngikkormiutut
ataqqinassusilik Prins Hen-
rik inuulluaqqussuteqarfi-
gaakka.
Kunngikkormiut nunat-
sinnut asannittuunerat ar-
lalitsigut iluaqutigisaannar-
parput. Taamaalilluta taku-
arput Dronningi nammine-
erluni kulturikkut illorsuas-
satsinnut katersuiniartu-
nut pisortaanissaminut
akuersisimasoq.
Aammattaaq Danmarki-
mi          naalakkersuisunut
inuulluaqqussuterput in-
gerlatipparput. Naalakker-
suisut Danmarkimiittut nu-
natsinnut inussiarnersumik
pissuseqarnerat       ukiumi
qaangiuttumi     arlalitsigut
takussutissaqaqqippoq-aa-
siit.
DANMAKKIP NUNATTA-
LU akornanni isumaqati-
giinngittaraluaqaagummi.
Qanorluunniilli qallunaat
politikerit ilaasa tungaannit
nunatsinnut akeqqersi-
maarpaluttumik oqalutto-
qaraluaraangat, tamatigut
nunatta ineriartortinneqar-
nissaa pillugu Danmarki
nunarpullu isumaqatigiis-
suteqarsinnaajuarsimap-
put.
Tamatuma ilaatigut kin-
gunerisaanik nunatsinni
namminersornerulersima-
nerput Naalagaaffiit Peqati-
giit nunap inuviinut ukiori-
titaanni assersuutissatut
maligassatullu saqqumiun-
neqartalersimavoq nunar-
suarmi nunat inuviisa naa-
lagaaffiillu      attavigisaasa
akornanni pissutsit qanoq
iliorluni  pitsaasumik  aaq-
qissuunneqarsinnaaneran-
nut.
Ukiut ajornartorsiutinik
assigiinngitsunik nalaata-
qarfivut nikallungaqqaa-
jaassutigisaraluartillugit
taamaattoq aamma pui-
saangilarput nuannaarutis-
sarpassuaqarattattaaq.
Nunatsinni pinerluttu-
liornerit imigassartornerul-
lu annikilliartornerat takus-
sutissaavoq inuiaqatigiit
siunissamik qaamasumik
ornigassaqarnitsinnut. Pis-
sutsit taamaaleriartornerat
annertuumik nuannaaru-
tissaavoq, una pissutigiin-
narnagu akornatsinni eqqis-
sinarnerusumik toqqissisi-
manarnerusumillu atuga-
qaleriartussutigigatsigu, ki-
siannili minnerunngitsu-
millu pissutsit ilorraap tun-
gaanut iliartornerisa mee-
rartavut inuusuttortavullu
torersumik ineriartornis-
saannut periarfissikkiartor-
matigit.
INUIAQATIGIIT akornat-
sinni naalakkersuinikkut
eqeersimaarneruleriartor-
nerput, minnerunngitsu-
mik ukiumi qaangiuttumi
erseqqilluinnartumik ma-
lunnarsimasisimasoq, nu-
annaarutissatsinnut ilaa-
vortaaq. Inuiaat eqeersi-
maartut, eqeersimaartunik
kingornussisussallit, eqeer-
simaartunittaaq naalakker-
suinikkut sulisoqartaria-
qarput siulersuisoqartaria-
qarlutillu. Inuiaat politike-
riminnut piumasarisaat an-
nertusiartortillugit politike-
rit kikkulluunnit eqeersi-
maarneruleriartortarput
suliamminnillu aallussine-
ruleriartortarlutik. Neriup-
punga upernaaru kommu-
nalbestyrelsenut, nunaqar-
finni aqutsisunut ilagiillu
sinniisaannut qinersinersi-
nissatsinni sullerissunik,
eqeersimaartunik akisus-
saassuseqarluartunillu qi-
nersiumaartugut.
Inuunitsinni pisariaqarti-
tatta pingaartut ilagaat
inuussutissaqarnissarput,
taamaattumillu suliffissa-
qarnissarput. Taamaattu-
mik suliffissanik nutaanik
pilersitsinissaq suliffeqar-
fioreersullu ataannarnis-
saannik qulakkeeriniarnis-
saq ukioq mannattaaq naa-
lakkersuisuni suliassatta
pingaarnerpaat ilaattut isi-
galugu aallutilersaarparput.
ASASAKKA KALAALEQA-
TIKKA!
Ukioq pissanganartorpas-
sualik maanna qaangerpar-
put, ukiorlu pissanganar-
torpassuarnittaaq  nassata-
qartussaq maanna iserfiga-
lutigu.
Ukiumi nutaami Inatsi-
sartuni naalakkersuisunilu
suliassarpassuaqassaaq.
Suliassat tamakkua sulia-
rinissaanni isumaqatigiillu-
ni ingerlatsineq ukiumi
qaangiuttumi tunngaviler-
simasarput ingerlateqqis-
sinnaassagutsigu, taava pis-
sutissaqarpugut nuannaar-
luta isumalluarlutalu siu-
mut isiginissatsinnut.
Tamanna piviusunngor-
tissinnaagutsigu taava silar-
suarmioqatitsinnut takutis-
sinnaalersimassavarput isu-
maqatigiinneq riukittuunn-
gortitsisartoq.
Tamassi - meeraagussi,
inuusuttuugussi utoqqaa-
gussiluunniit - ajunngitsu-
nik tamanik peqqinnissas-
sinnillu kissaallusi ukior-
taami uummammit pisumik
pilluaqquassi.
Der er meget, vi kan glæde os over
AG bringer den fulde ordlyd af landsstyreformand Lars Emil Johansens nytårstale
KÆRE MEDBORGERE!
Der findes et gammelt
ordsprog, der siger »enighed
gør stærk«. I virkeligheden
ved vi alle sammen godt, at
det er sandt. Vi ved det fra
familien. Vi ved det fra vores
arbejde. Og vi ved det fra det
politiske liv.
Men enighed er ikke no-
get, der kommer af sig selv.
Det kræver vilje til kompro-
misser. Det kræver forståel-
se for, at vi er afhængige af
hinanden, hvis vi vil opnå
bedre liv.
Enighed kræver også, at
vi alle opgiver noget af det,
vi selv gerne vil. For vi er
heldigvis allesammen for-
skellige. Vi har hver især en
mening om, hvordan tinge-
ne burde være, hvis de skul-
le være perfekte.
Hvis vi vil være stærke i
den verden, vi oplever i dag,
gælder det gamle ordsprog
mere end nogensinde.
Vi behøver ikke at se langt
rundt i verden for at opleve,
hvad uenighed og splittelse
kan medføre. Det gælder fra
krigen i det, der engang var
Jugoslavien til den voksen-
de racisme overalt i verden.
Den slags har vi været for-
skånet for. Det skal vi glæde
os over.
Det er med udgangspunkt
heri, at jeg synes, at det for-
løbne år har været et af de
mest positive i Grønlands
politiske historie.
1992 BLEV ÅRET, hvor det
for alvor viste sig, at det kan
lykkes at samle alle gode
kræfter i Grønland til gavn
for udviklingen for hele det
grønlandske folk. Vi har nu
lært så meget om vores land
og vores situation, at vi for-
står at stå sammen, når det
er nødvendigt.
Samtidig blev 1992 året,
hvor vi alle forstod, at vi og-
så her i Grønland befinder
os midt i en international
økonomisk storm, og at der
ikke længere er nogen sær-
lig beskytttelse for os.
Vi blev ramt af et execp-
tionelt dårligt torskefiskeri.
Vi blev ramt af den interna-
tionale handels svingninger
på vores rejeeksport. Og vi
blev ramt af valutaspekula-
tionens ødelæggelser på vo-
res eksportindtægter.
Samtidig med alt dette,
har de internationale æn-
dringer sendt os et klart sig-
nal. Vi er nu blevet så selv-
stændigt et land, at vi må
leve på samme betingelser
som alle andre nationer i
verden. Der findes ikke læn-
gere internationale hensyn
til de såkaldte særlige grøn-
landske forhold.
MED OVERDRAGELSEN
af sundhedsvæsenet i 1992
er hjemmestyret fuldt etab-
leret. Danmark har opfyldt
sine forpligtelser, og vi kan
ikke længere give Danmark
skylden, hvis vi styrer for-
kert af verdensstituationen.
Vi har nu det fulde ansvar
for vore egne liv, ganske som
vi ønskede, da vi forhandle-
de hjemmestyret på plads.
Vi er blevet en lige del af
verden. Og det skal vi være
stolte af.
Men stoltheden må ikke
få os til at standse op. Vi må
ikke tro, at vi bare kan fort-
sætte med at gøre, som vi
har gjort før. Tværtimod er
det nu, vi skal handle for at
sikre vores fremtid.
HELE OMDANNELSEN af
KNI er baseret på denne
tankegang.
Det gamle KGH blev etab-
leret for 218 år siden i en
anden verden med andre sy-
stemer. Hvad der var rigtigt
og fornuftigt i 1774, gælder
ikke i dag.
Derfor var det nødvendigt
at tilpasse denne sidste store
statsvirksomhed til de nye
vilkår i fremtidens Grøn-
land.
Det, vi i fællesskab har
skabt med omdannelsen af
KNI, kan vi være stolte af.
Resultatet ville dog ikke væ-
re blevet så godt, hvis ikke vi
som politikere havde rejst
rundt i hele landet og lyttet
til den erfaring og de ideer,
håb og bekymringer, de
mange mennesker vi mødte,
fortalte os om.
Jeg vil gerne sige til alle
Jer, vi mødte på vores rund-
rejse, at I gjorde os klogere.
Det var på rundrejsen, at
den stærke enighed om mo-
derniseringen af vores stør-
ste arbjedsplads blev grund-
lagt. Det var gennem diskus-
sionerne over hele landet, at
vigtigheden af at skabe en
socialt afbalanceret over-
gang til markedsøkonomi
blev slået fast.
Nu er beslutningen taget,
og arbejdet er sat i gang. I
1993 bliver beslutningen til
konkret virkelighed.
1993 BLIVER også året,
hvor vi må og skal finde nye
økonomiske muligheder for
landet.
Den kritiske situation, vi
står i dag, skyldes i høj grad,
at vi alt for ensidigt har sat-
set på fiskeriet.
Det må være klart for os
alle, at en enstrenget økono-
mi gør os sårbare. Vi bliver
for afhængige af naturens
omskiftelighed og fiskemar-
kedets ustabilitet.
På mineralområdet har vi
i samarbejde med Danmark,
skabt en række nye love og
vilkår, som gør Grønland
konkurrencedygtigt i kam-
pen for at tiltrække interna-
tional minekapital. Dette er
begyndt at give genlyd ude i
verden.
Jeg har selv i sidste må-
ned haft møder i London og
New York med en række in-
teresserede mineselskaber
og kunne her konstatere, at
interessen for mulighederne
i Grønland er stigende.
Lad mig også på dette om-
råde understrege, at det er
både fornøjeligt og betyd-
ningsfuldt, at vi i Grønland
kan tage de store politiske
beslutninger i enighed.
De udenlandske investo-
rer forstår, at vi er et poli-
tisk stabilt område at arbej-
de i. Det skaber optimisme
og investeringslyst.
Igen gælder det, at enig-
hed hjemme gør stærk ude.
Vi vil bruge 1993 til at for-
stærke olie- og mineralefter-
forskningen. Vi kan i den
forbindelse glæde os over, at
Råstofforvaltningen nu be-
gynder sin etablering i
Grønland.
EN ANDEN OPGAVE i
1993 bliver at følge op på den
bygdekonference, som vi af-
holdt i forløbne år. Resulta-
terne herfra var mange, og
vi skal i det nye år bruge dis-
se resultater til at sikre nye
udviklingsmuligheder for
vore bygder.
I 1993 vil vi desuden for-
stærke" indsatsen omkring
turismen.
Vi har fået etableret et
selvejende selskab, »Green-
land Tourism«. Det arbejder
aktivt for att skabe de for-
hold, der er nødvendige for
at ttiltrække turister.
Vi må alle bestræbe os på
at sikre, at turisterne får en
flot oplevelse. Vi må være
mere service-mindede over-
for turisterne. Vi må få dem
til at føle, at de er velkomne.
En anden forudsætning
for udviklingen af turismen
er, at vi får sænket prisen på
rejser til Grønland.
Flyrejser, både internt i
Grønland og til og fra Grøn-
land, er simpelthen fordyre.
Det er hæmmende for stort
set alle andre ønsker, vi har.
Det»må vi gøre noget ved i
året, der kommer.
Vi kan ikke længere - og
vil ikke længere - sidde med
hænderne i skødet og se på,
at den eneste flyrute i Grøn-
land, der giver overskud, til-
falder et andet flyselskab
end det, som vi er medejer
af.
Hvis dette ikke kan ske
gennem ændringer indenfor
de eksisterende flyselskaber
og flyruter, så må vi finde
andre veje.
11992 etablerede vi et re-
deri og bragte monopol til
ophør med store prisfald til
følge. Måske vi her i det nye
år kan gøre noget lignende
indenfor flytrafikken?
SELV OM 1992 har været et
år med alvorlige problemer
for vores fiskeri og eksport,
er der ingen grund til at gøre
os svagere, end vi er.
Vi er et rigt folk med man-
ge muligheder. Derfor har vi
en forpligtelse overfor FN-
året for de oprindelige folk.
Vi skal være med til at for-
tælle verden, at selvstyre er
et gode for de oprindelige
folk selv, for deres moder-
stater og for den antiracisti-
ske bevægelse i verden.
Samtidig skal vi selv bru-
ge året til at se ud over vores
egen verden. Vi skal lære
mere om, hvordan andre op-
rindelige folk i verden har
det.
Efter min oplevelse i FN
ved åbningen af de oprinde-
lige folks år, hvor jeg hørte
en række taler af oprindeli-
ge folk fra andre dele af ver-
den, må jeg understrege, at
vi i Grønland kan prise os
lykkelige for den skæbne, vi
har fået.
Den skal vi værdsætte og
værne om.
HER PÅ ÅRETS første dag
sender jeg en særlig varm
hilsen til alle de grønlænde-
re, der opholder sig i Dan-
mark på grund af sygdom.
Det er altid den strengeste
måde at rejse fra sit land på.
Det er mit håb, at de grøn-
landske institutioner, vi har
skabt i Danmark, kan støtte
netop disse mennesker
bedst muligt under deres op-
hold.
Til alle Jer, som har måt-
tet være væk fra Grønland i
denne tid vil jeg sige, at vi
savner Jer. Vi glæder os til
at få Jer hjem. Både fordi
Grønland er et dejligt land,
men også fordi vi er midt i en
ny og spændende udvikling,
som vi ønsker at dele med
Jer.
Jeg vil her også benytte
lejligheden til at sende en
hilsen til Hendes Majestæt
Dronningen og Hans Konge-
lige Højhed Prinsen.
Kongehusets varme følel-
ser for Grønland nyder vi of-
te godt af. Netop i det forløb-
ne år har Dronningen per-
sonligt stillet sig i spidsen
for dem komité, der samler
ind til vores kulturhus.
En hilsen går også til den
danske regering, hvis positi-
ve holdning til Grønland vi
har mødt i året, der gik, på
en række punkter.
NOK KAN BØLGERNE gå
højt mellem Grønland og
Danmark. Og vel kan der på
den danske politiske scene
af og til komme kritiske rø-
ster mod os. Men grundlæg-
gende er Danmark enige
med os i vore ønsker om vo-
res udvikling.
Det har betydet, at hjem-
mestyret i Grønland i FN-
året for oprindelige folk
fremstår som en af de mest
positive og konstruktive løs-
ninger i forholdet mellem et
oprindeligt folk og en mo-
derstat i hele verden.
Selv om vi på mange må-
der befinder os i en problem-
fyldt tid, skal vi huske at
værdsætte og påskønne de
mange ting, vi har grund til
at glæde os over.
Den faldende kriminalitet
og det faldende spiritusfor-
brug er tegn på, at vores
samfundsudvikling går i den
rigtige retning. Dette er ab-
solut glædeligt, ikke alene
på grund af den større tryg-
hed og fred, dette medfører,
men også fordi vore børn og
unge hermed får de gode op-
vækstvilkår, de fortjener.
Den øgede politiske be-
vidsthed, som kom til ud-
tryk i det forgangne år, hø-
rer også med til de ting, vi
kan glæde os over. Et dyna-
misk folk, med en bevidst og
lige så dynamisk arvtagerge-
neration, kræver aktive og
dynamiske politikere. Et
folk, der stiller store krav til
deres politikere, vil før eller
siden få kravene opfyldt. På
den baggrund er det mit
håb, at det til forårets valg
til kommunalbestyrelser vU
lykkes os at vælge politike-
re, der er arbejdsomme, dy-
namiske og ansvarsbevid-
ste.
Arbejde er et af de mest
basale behov i vores tilvæ-
relse. Derfor er det landssty-
rets hensigt i det nye år fort-
sat at give højeste prioritet
til bestræbelserne på at sik-
re de eksisterende arbejds-
pladser og herudover få
skabt en række nye arbejds-
pladser.
KÆRE LANDSMÆND!
Vi har haft et spændende
år, og vi går et spændende år
i møde.
Der bliver opgaver nok at
tage fat på for landstinget og
for landsstyret.
For alle de nye opgaver
gælder det, at vi kan videre-
føre den stærke enighed,
som blev opbygget i året der
gik, til det kommende års ar-
bejde, kan vi se fremad med
glæde og optimisme.
Hvis vi kan magte det,
kan vi fortsat stå frem i ver-
den og vise, at enighed gør
stærk.
Af hele mit hjerte ønsker
jeg Jer alle - det være sig
børn, unge som ældre - et
godt og lykkebringende år.
					
Hide thumbnails
Side 1
Side 1
Side 2
Side 2
Side 3
Side 3
Side 4
Side 4
Side 5
Side 5
Side 6
Side 6
Side 7
Side 7
Side 8
Side 8
Side 9
Side 9
Side 10
Side 10
Side 11
Side 11
Side 12
Side 12
Side 13
Side 13
Side 14
Side 14
Side 15
Side 15
Side 16
Side 16