Tímarit.is
Søg | Titler | Artikler | Om os | Spørgsmål og svar |
log på | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Vis i nyt vindue:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Din browser understøtter ikke PDF-filer
Klik her for at se siden som JPG
Atuagagdliutit

						ATUAGAGDUUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 92 1993
Nioqqutissanik akitsuutinillu nakkutilliinermik suliassat piffinni
ataasiakkaani isumagineqarnissaannik isumaqatigiissut 1. okto-
ber 1993-imiit atuutilersussaq Akileraartarnermi Pisortaqarfiup
aamma Kalaallit Allakkeriviata atsioreerpaat.
Illoqarfinni Nuup avataaniittuni
Ulloq pineqartoq aallarnerfigalugu usit nalunaarsorneqarsimanerisa allagar-
taannik, nioqqutissanik eqqussinermik nalunaarutinik, akitsuusigassat pillugit
nalunaarutinik, nioqqutissanik annissuinermik nalunaarutinik, nioqqutissat up-
pernarsaataannik (EUR 1 il.il.), allakkerivitsiguttimmisartutigullu nassiussat
akitsuutaannik akiliutinik aammalu nunanit allanit, Danmark pinnagu, umiarsu-
akkut nassiussanik il.il. tigusaqarlunilu isumaginninneq sunaluunniit illoqarfinni
tamani, Nuuk kisiat pinnagu, allakkeriviit isumagisarilissavaat.
Narsarsuarmi, Ivittuuni, Kangerlussuarmi, Pituffimmi, Kulusummi, Nerlerit
Inaanni (Constable Pynt) piffinnilu allani danskit illersornissamut ministereqarfi-
annut attuumassuteqartuni nioqqutissanik akitsuutinillu nakkutilliinermik suliat
pineqartut isumagineqarneri allannguuteqarfiussanngillat.
Nuummi
Nuummi suliassat taakku Nioqqutissanik Akitsuutinillu Nakkutilliisoqarfimmit
isumagineqassapput, taannalu 27. september 1993-imiit Royal Arctic Line A/S-
ip allaffeqarfiata ilaani (Quersuatoqqami aappalaartumi) allaffeqalissaaq.
Danmarkimiit umiarsuakkut nassiussat
Danmarkimiit umiarsuakkut nassiussat nunap immikkoortuinut tamanut ingerla-
sut eqqussuinermi akitsuutigisinnaasaasa nassiussat allagartaasigut akiligas-
siissutigineqartarnerat ingerlaannassaaq.
Nalornissuteqaraanni
1. oktober 1993 aallarnerfigalugu apeqqutissat tamarmik illoqarfigisami allakke-
rivimmut imaluunniit Nioqqutissanik Akitsuutinillu Nakkutilliisoqarfimmut Nuum-
miittumut, tlf. 24688 atorlugu saaffiginnissutigineqassapput.
Namminersornerullutik Oqartussat
Akileraartarnermi Pisortaqarfik
KNI SERVICE A/S
Kalaallit Allakkeriviat
Skattedirektoratet og Grønlands Postvæsen har med virkning fra
1. oktober 1993 indgået en aftale om varetagelse af decentrale
toldopgaver.
I byer uden for Nuuk
Fra denne dato vil al modtagelse af og ekspedition af godsregistreringsslipper,
indførselsangivelser, afgiftsanmeldelser, udførselsangivelser, varecertifikater
(EUR 1 m.fl.), betaling af indførselsafgifter på post- og luftfragtforsendelser og
forsendelser med skib fra andre lande end Danmark m.m. ske på det lokale
postkontor i alle byer med undtagelse af Nuuk.
I Narsarsuaq, Ivittuut, Kangerlussuaq, Pituffik, Kulusuk, Nerlerit Inaat (Consta-
ble Pynt) samt øvrige installationer henhørende under det danske forsvarsmini-
sterium sker der ingen ændring i varetagelsen af nævnte toldopgaver.
I Nuuk
I Nuuk vil disse opgaver blive varetaget af Toldfunktionen, som fra 27. septem-
ber 1993 får kontor i samme bygning som Royal Arctic Line A/S (GI. røde pak-
hus).
Skibsgods fra Danmark
For skibsgods til alle dele af landet fra Danmark vil evt. indførselsafgifter fortsat
blive opkrævet via fragtbrevet.
Tvivlspørgsmål
Alle forespørgsler bedes fra 1. oktober 1993 rettet til det lokale postkontor eller
til Toldfunktionen i Nuuk, tlf. 2 46 88.
A
Grønlands Hjemmestyre
Skattedirektoratet
KNI SERVICE A/S
Grønlands Postvæsen
Qaqortoqs borgmester
vil knække boligkøen
- De store gamle lejligheder skal gøres mindre, siger Isak
Trolle
QAQORTOQ(JJ) - Qaqor-
toq fik ny borgmester ved
forårets kommunevalg. Siu-
mut'eren Henrik Lund, der
har siddet på posten i 18 år,
blev udskiftet med parti-
kammeraten Isak Trolle.
Den nye borgmester er født i
Uummannaq for 51 år siden.
Han flyttede til Qaqortoq i
1965. Vi tegner et portræt af
den nye borgmester.
Isak Trolle har været sin
forgængers 1. suppleant si-
den valget i 1975. Samtidig
har han været medlem af
Siumut, siden partiet starte-
de for 15 år siden.
- Da jeg kom til Qaqortoq
i 1965, blev jeg ansat som
assistent for havneforvalte-
ren. 11972 blev jeg så havne-
forvalter og var det indtil
kommunevalget i foråret.
Nu hedder det havnechef,
efter Royal Arctic Line har
overtaget det fra KNI.
- Jeg boede i Uummannaq
indtil 1963. Derefter rejste
jeg på arbejdskursus i Nuuk.
Samme år var jeg også på
kursus i Danmark, inden jeg
vendte tilbage til Nuuk. I pe-
rioden 1963-65 flyttede jeg
meget omkring, indtil jeg fik
jobbet på havnen i Qaqortoq
i 1965. Så faldt jeg lidt til ro,
siger Isak Trolle til AG.
Nye tiltag
- Når du nu er blevet ny
borgmester, hvad gør du så
for at løse byens boligpro-
blem?
- Vi har selvfølgelig et bo-
ligproblem ligesom de øvrige
byer i Grønland. Vi har en
venteliste på cirka 180, som
virkelig står uden bolig. Men
når vi taler om dem, der har
en lejlighed, men blot vil ha-
ve noget større, så er tallet
omkring 3-400.
-  Qaqortoq by har godt
3100 indbyggere. Med byg-
derne kommer vi op på
3600. Så tallene er vel ikke
så skræmmende.
- Vi skal også til at moder-
nisere flere af de bestående
lejligheder. Det gør vi med
støtte fra hjemmestyret.
Pengene skal bruges fornuf-
tigt, og det gør vi ved at for-
mindske de store lejlighe-
der. I de gamle blokke i byen
bestod lejlighederne af både
fem og seks rum. Disse store
lejligheder vil vi lave om, så
de i stedet kommer til at be-
står af to selvstændige min-
dre lejligheder. Efter om-
bygningen regner vi med, at
det giver 15-20 flere lejlighe-
der.
Dårlig økonomi
Første gang, Isak Trolle stil-
lede op til kommunalbesty-
relsen, blev han valgt. Det
var i 1983. Siden har det po-
litiske arbejde været en af
Isak Trolles helt store inter-
esser.
-  I de år, jeg har siddet i
kommunalbestyrelsen, har
der været et godt samarbej-
de partierne imellem. Også
samarbejdet i Siumut er
godt. Vi har jo store økono-
miske problemer i kommu-
nen, og vi sætter store kræf-
ter ind på, at forbedre øko-
nomien væsentlig. Vi skulle
gerne have begrænset den
dårlige økonomi inden 1996.
-  Inissaaleqineq aaqqiiffigi-
niarlugu pitsaanerusumik
suliniarniarpugut, Qaqor-
tup borgmesterertaava Isak
Trolle oqarpoq.
-  Vi vil gøre noget effektivt
ved boligproblemet, siger
Qaqortoq's nye borgmester
Isak Trolle.
- Vi har også en forholds-
vis stor arbejdsløshed i kom-
munen. Også den vil vi bru-
ge vore kræfter på at be-
grænse.
En uddannelsesby
- Vi har allerede et fortrin-
ligt samarbejde med de pri-
vate firmaer, og kommu-
nens erhvervsudvalg og de
private forretningsdrivende
i byen skal arbejde sammen.
Vi har fået sat gang i nogle
produktioner, idet vi allere-
de har en elementfabrik og
møbelfabrikation.
- Vi er også stolte over det
projekt, som Sulisartut Høj-
skoliat og kunstneren Aka
Høegh satte i gang sidste år.
Det er »Sten og Menneske«,
hvor vi netop har modtaget
den første del den 28. au-
gust. Der har været stor in-
teresse udefra om netop det
projekt. Mange fonde fra he-
le Norden har støttet projek-
tet, og det er vi meget glade
for.
- Qaqortoq er også en ud-
dannelsesby. Vi har både
GU og handelsskolen. GU
har omkring 130 elever,
hvoraf cirka 90 kommer
udefra og skal indkvarteres.
Godt halvdelen af disse ele-
ver kommer fra Paamiut.
Nye arbejdspladser
-  Desuden har vi garveriet
og fiskefabrikken Avataq,
som kommunen har startet
op igen.
- Her har Royal Greenland
startet en ny produktion op,
den såkaldte Fantails. Den
laves også i Qaqortoq. Den-
ne produktion har skabt
70-80 nye arbejdspladser.
- Da vi startede op var der
omkring 45 medarbejdere.
Interesse i sport
Isak Trolle har alle dage in-
teresseret sig for sport. Det
hele startede i hans fødeby
Uummannaq, hvor han alle-
rede som 16-årig blev valgt
ind i bestyrelsen i Mala-
muk's fodboldafdeling.
-  Om sommeren spillede
vi håndbold midt i byen. Der
blev slet ikke spillet fodbold
om sommeren, da de fleste
var fiskere og fangere og
derfor ikke var hjemme. Til
gengæld spillede vi fodbold
om vinteren.
-  I 1959 ville jeg have en
fodboldbane i byen. Sam-
men med 7-8 kammerater
gik vi i gang med at fjerne
alle store sten. Vi fik 15.000
kroner fra landsrådet til at
lave banen for, og de penge
skulle bruges til at sprænge
fjeldet med, siger Isak Trol-
le, der nu rigtig havde talt
sig varm.
- Jeg fik pengene af davæ-
rende landshøvding Niels
Otto Kristensen. Han var på
rundrejse og besøgte også
Uummannaq. Han så vores
arbejde med at lave en fod-
boldbane og syntes, han ville
hjælpe til og bevilgede pen-
gene til sprængningen.
- Banen blev færdig i 1960,
og vi spillede en åbnings-
kamp mod Qimmeq fra
Upernavik.
Med i K-33
-  Da jeg i 1965 flyttede til
Qaqortoq, meldte jeg mig
ind i K-33 for at spille fod-
bold. Allerede i 1966 blev jeg
valgt ind i fodboldklubbens
bestyrelse qg.også i vores at-
letikafdeling, som vi havde
dengang. Om vinteren stod
jeg meget på ski.
- Inden vi fik hallen, spil-
lede vi håndbold udendørs.
Dengang havde vi da også en
udendørs tennisbane.
-1 1973 blev jeg formand
for K-33 og samtidig for-
mand for halbestyrelsen. Al-
lerede da Grønlands Hånd-
bold Forbund startede, var
K-33 med til GM for senio-
rer. De første mesterskaber
blev spillet i Nuuk og havde
deltagelse af fire hold. Jeg
var også med i bestyrelsen i
håndbold for K-33, men dog
kun i begrænset omfang.
Noget sludder
- Hvad med den meget om-
talte vold og ungdomsban-
der i byen?
- Det er noget sludder alt
sammen. Der er ikke mere
vold i Qaqortoq end i så
mange andre byer i Grøn-
land. De såkaldte »Polarroc-
kere« er ikke så stort et pro-
blem, som dele af pressen
har gjort det til. Det er rig-
tigt, vi har haft nogle proble-
mer i og omkring Skipper-
kroen, men da vi fratog re-
stauranten spiritusbevilg-
ningen i én måned, var det
ikke på grund af ungdoms-
bander, men ligeså meget på
grund af forhold omkring
Skipperkroens ejere.
-  Ejerne havde både fra
politiet og kommunbestyrel-
sen fået en advarsel om-
kring brugen af deres dør-
mænd. Da de ikke blev skif-
tet ud, og de fortsat hård-
nakket smed folk ud, ja, så
havde vi ingen anden udvej,
slutter Isak Trolle.
Isak Trolle, der selv er na-
bo til Skipperkroen, føler ik-
ke, at der er mere larm
udenfor Skipperkroen end
normalt er for et værtshus.
					
Hide thumbnails
Side 1
Side 1
Side 2
Side 2
Side 3
Side 3
Side 4
Side 4
Side 5
Side 5
Side 6
Side 6
Side 7
Side 7
Side 8
Side 8
Side 9
Side 9
Side 10
Side 10
Side 11
Side 11
Side 12
Side 12
Side 13
Side 13
Side 14
Side 14
Side 15
Side 15
Side 16
Side 16
Side 17
Side 17
Side 18
Side 18
Side 19
Side 19
Side 20
Side 20
Side 21
Side 21
Side 22
Side 22
Side 23
Side 23
Side 24
Side 24