Tímarit.is
Søg | Titler | Artikler | Om os | Spørgsmål og svar |
log på | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Vis i nyt vindue:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Din browser understøtter ikke PDF-filer
Klik her for at se siden som JPG
Atuagagdliutit

						Nr. 81 • 1996
gjfeggjjftgjgg^g £/£
13
Peter
Egede
er død
En af Grønlands
farvestrålende
skikkelser er
borte
PETER EGEDE er død i en
alder af 88 år. Det er svært at
hæfte en titel på den gamle,
stolte mand, for han har gjort
så meget og har været fore-
gangsmand på utallige områ-
der. Han var en af de meget
markante grønlandske per-
sonligheder, som man omgik-
kes med stor respekt og ærbø-
dighed. Han var ikke nogen
hr. hvem-som-helst, men en
ener, der aldrig stod tilbage
for at. vise, hvordan tingene
skulle gøres.
Peter Egede var de seneste
år en sjælden gæst i bybille-
det, som han ellers prægede
siden pensionen. Da havde
han tid til at sludre, og han
gav altid sit besyv med om de
samfundsspørgsmål, der op-
tog sindene.
Nogle minder husker man
bedre end andre. Undertiden
er det småting, men dog alli-
gevel noget, der har rodfæstet
sig og som har fået betydning.
Da jeg for mange år siden
skulle af sted på rypejagt for
første gang, og Peter Egede
hørte om planerne, forklarede
han, hvor farligt det kunne
være at træde på sneen i
nærheden af store sten. Der
kunne være hult nedenunder,
og hvis man havde god fart
på, kunne man brække benet.
Det var ikke, fordi Peter
Egede opfattede sine nye be-
kendte som idioter, men
ønskede blot at give et venligt
og enkelt råd til en uvidende
lavlandsdansker, som ville
friste skæbnen i den grøn-
landske natur.
GRØNLANDSPOSTEN
Peter Egede toquvoq
Kalaallit Nunaanni inuk
malunnaateqarluartoq peeruppoq
Peter Egede februarip tallimaani 88-nik ukioqalerpoq.
Peter Egede blev 88 år 5. februar.
PETER EGEDE blev født 5.
februar 1908. Hans far var
storfanger og pukkelhvals-
leder fra båd fra den tid, hvor
man i et spidsgattet konebåds-
lignende fartøj roede hen til
den sovende hval for at har-
punere den med håndholdt
spyd, mens den sov. Roerne
sad klar til at ro væk, så snart
bådchefen havde plantet har-
punen i det store dyr.
Fra 1924 til 1930 gik Peter
Egede på Ilinniarfissuaq, hvor
hans søn Ingmar meget sene-
re blev rektor. Efter uddan-
nelsen blev han ansat på
landsfogedkontoret, men flyt-
tede senere til kolonikontoret
og kom derfra til Qeqertar-
suaq.
I Qeqertarsuaq arbejde han
tillige som timelønnet dansk-
lærer i børneskolen og som
bogholder på telegrafstatio-
nen og ved Arktisk Station. I
1933 blev han udstedsbesty-
rer og var handelsforvalter fra
1946 til 1952. Så blev han
fiskerileder og fortsatte med
det indtil 1963, hvorefter han
i endnu 10 år beskæftigede
sig med forskelligt arbejde.
Som fiskerileder skrev han i
grundlovsåret 1953 publika-
tionen Fiskeri med Bundgarn.
Mange husker Peter Ege-
des buslignende skib, som
han sejlede rundt med i sin tid
som fiskerileder, og det er ik-
ke så mange år siden, den sta-
dig kunne ses ved kutterkajen
i Nuuk.
MEN PETER EGEDE var
ikke kun embedsmand. Han
var også politiker. Fra 1948 til
1951 var han sysselrådsmed-
lem og medlem af den såkald-
te blandede domstol i Maniit-
soq. 1951-1955 var han med-
lem af Grønlands Landsråd,
var i den forbindelse med i
mange udvalg og havde for-
skellige ombud. Han var
medlem af befolkningskom-
missionen, erhvervstøtteud-
valget, boligstøtteudvalget,
ankeudvalget vedrørende
byggeri, museumsudvalget
og Styrelsesrådet for Tjene-
stemænd i Grønland. I 1971-
1973 var han formand for tje-
nestemændene ved Kongelige
Grønlandske Handel.
Peter Egede blev tildelt
Den kongelige Belønnings-
medalje med krone, og han
blev hædret af den grønland-
ske forfatterforening i 1982
og modtog Nuup Kommune-
as hæderspris i 1987 og Nuna
Fondens Hæderspris i 1988.
Som mange ældre menne-
sker, der ikke tåler for megen
tumult omkring sig, blev han
lidt ensom i de sidste år, men
interesserede sig på sin egen
efterhånden lidt giftigt humo-
ristiske facon fortsat for, hvad
der rørte sig i samfundet og
diskuterede gerne, når lejlig-
hed bød sig.
Æret være Peter Egedes
minde.
Jens Brønden
PETER EGEDE 88-inik uki-
oqarluni toquvoq. Angutito-
qaq usorsisimaartoq taaguu-
sissallugu ajornakusoorpoq,
suliaqarsimaqaarmi sorpassu-
artigullu maligassiuisarluni.
Kalaallit akornanni malun-
naateqarluartut ilagaat, ataq-
qillugu maniguuffigalugulu
najugassaalluni. Kinaannaan-
ngilaq, immikkooruteqarluin-
narpoq, ajoqersuussissalluni
tunuarsimaartanngitsoq.
Peter Egede ukiuni kingul-
lerni illoqarfimmi takussaa-
vallaarunnaarpoq, naak pensi-
oneramili malunnaateqarlua-
raluarluni. Oqaloqateqarusa-
arnissaminut piffissaqartar-
poq, inuiaqatigiinnilu pissut-
sit eqqarsaasersuutigineqar-
tarnerinut tapertaasarluni.
Eqqaamasassat ilaat allanit
eqqaamanarnerusarput. Ilaan-
nikkooriarlutik annikitsun-
nguugaluarlutik qaratsamut
nipputtarput pingaaruteqaler-
lutillu. Ukiorpassuit matuma
siorna aqisserniaqqaarlunga
aallarnialersunga pilersaaru-
tiga Peter Egede-p tusarami-
uk nassuiaappaanga ujaras-
suit eqqaanni aput ingerlaffi-
galugu qanoq ulorianartigi-
sinnaanersoq. Ataat itersaa-
sinnaapput, sukkalisaarpal-
laaraannilu nissumik napisi-
soqarsinnaalluni.
Imaanngikkaluarpoq Peter
Egede-p ilisarisimalikkani si-
aniitsutut isigigamigit, taa-
maallaalliuna qallunaamik
pukkitsormiumik Kalaallit
Nunaanni pinngortitami sa-
piiserusuttumik ilisimasaqan-
ngitsumik inussiarnisaarluni
siunnersuinissani kissaatigi-
gaa.
PETER EGEDE 5. februar
1908-mi inunngorpoq. Angu-
taa piniartorsuusimavoq, taa-
manilu angallammit umiatut
isikkulimmit nuugissumit ar-
fernik sinittunik assaannar-
mik naalinniartarnerup nalaa-
ni qipoqqarniartartunut siut-
tuusarsimalluni. Angallatip
naalagaata uumasorsuaq naal-
iinnaraa anguartai qimaariar-
nissaminnut piareersimasar-
put.
1924-imit 1930-imut Peter
Egede Ilinniarfissuarmi ilin-
niartuuvoq, ukiorpassuillu
qaangiummata ernera Ingmar
tassani rektorinngorpoq. Ilin-
niarnini naammassigamiuk
naalakkat allaffianni atorfi-
nippoq, kingusinnerusukkulli
niuertoqarfiup allaffianut
nuussinnarluni Qeqertarsuar-
mut ingerlaqqillunik.
Qeqertarsuarmiinnermini
nalunaaquttap akunnermusi-
aqarluni meeqqat atuarfianni
qallunaatut ilinniartitsisuu-
voq, aammalu radioqarfimmi
Arktisk Station-imilu naat-
sorsuuserisuulluni. 1933-mi
niuertorusinngorpoq kiisalu
1946-mit 1952-mut niuerto-
qarfimmi niuertorusiulluni.
Kingorna aalisakkerinermi
pisortanngorpoq 1963 tikillu-
gu taanna atorfigalugu, tama-
tumalu kingorna ukiuni qulini
tulliuttuni assigiinngitsunik
suliaqarluni. Aalisakkeriner-
mi pisortatut atorfeqarnermi
nalaani ukiumi inatsisitaarfi-
usumi 1953-mi bundgarner-
sorluni aalisarneq pillugu al-
laaserisaqarpoq.
Peter Egede-p aalisakkeri-
nermi pisortatut atorfeqarner-
mi nalaani umiarsuaaraa bus-
situt isikkulik amerlaqisut eq-
qaamavaat, ukiorpassuunngi-
tsullu matuma
siorna tikillugu
Nuummi umi-
arsuaaqqat talit-
tarfianni taanna
takussaavoq.
1951-imit 1995-imut Lands-
rådimut ilaasortaavoq, tama-
tumunngalu atatillugu ataatsi-
miititaliarpassuarnut ilaasor-
taalluni assigiinngitsunillu
atuuffeqarluni. Innutaasut a-
taatsimiititaliaanni, inuussu-
tissarsiornermut ataatsimiiti-
taliami, boligstøttemut ataat-
simiititaliami, sanaartorneq
pillugu maalaaruteqartarfim-
mi, katersugaasiveqarnermut
ataatsimiititaliami aammalu
Kalaallit Nunaanni Atorfilin-
nut Styrelsesrådimi ilaasor-
taavoq. 1971-imit 1973-imut
KGH-mi (Kongelige Grøn-
landske Handel) atorfilinnut
siulittaasuuvoq.
Peter Egede kunngikkormi-
ut nersornaasiuttagaannik ni-
aqorutitalimmik nersornaa-
serneqarpoq aammalu 1982-
imi kalaallit atuakkiortut pe-
qatigiiffiannit nersornaaser-
neqarluni, 1987-imi Nuup
Kommuneanit nersornaaser-
neqarluni kiisalu 1988-imi
Nuna Fonden-ip nersornaasi-
uttagaanik tunineqarluni.
Utoqqarpassuartulli allatut
avatangiisimini uivertunik sa-
pigaqalersutut ukiuni kingul-
lerni inuuffigisamini kiserliu-
kujulerpoq, kisiannili periar-
fissarsitilluni quiasaartarnini
ukiut ingerlanerini ninngaasa-
kujuttutut pissuseqalersima-
soq atorlugu inuiaqatigiinni
pisunik oqalliseqarnissani or-
nigisorujussuusarlugu.
Peter Egede-p eqqaaneqar-
nera ataqqinartuuli.
Jens Brønden
PETER EGEDE-
LI atorfiliinnaan-
ngilaq. Aam-
mattaarmi poli-
tikeriuvoq. 1948-
mit 1951-imut
nunap immik-
koortuani pisor-
tanut ilaasortaa-
voq, Maniitsu-
milu eqqar-
tuussisunut a-
kuleriinnik taa-
neqartartunut i-
laasortaalluni.
5. februar 1908 PETER EGEDE 10.
oktober 1996
Inuuneqaat pingaarteqaat
kulturilu ataqqeqaat, -
imarnagit oqaatigisarakkit
siaruartingaarniartarakkit
Kalaallisut Oqaatsigut
- inuuneqaatigut.
Inuunerit imartoqisoq maanna isulittoq
- uanni suli uumasoq -
ilunni nipeqartuarpoq,
katannanimi avilortuarpoq.
Isikkivivit Ikersuup,
Sermitsiap, Kingittorsuup
- ilitsoqqussavit
isiginnaartuassavaatsit, -
ilami soorlu imatut pigaatsit:
»Qujanarsuaq erneerulluaravit!«
mik eqqartorneqartillugu -
piffissamilu kingullermi oqal-
lisaalluarpoq - aningaasassaa-
leqineq kigutillu nakorsassaa-
leqineq mininneqanngisaan-
narput. Tamanna tupigisas-
saanngilaq. Inersimasut amer-
liartuinnarput namminerisa-
mik pitsaasumik kiguteqar-
neq qanoq pitsaatigisoq ilua-
rusunnartigisorlu pillugu i-
summertartunik, taamaattu-
millu tupinnanngitsumik a-
merliartuinnartunik piumasa-
qalerlutik.
Piumasaqaatit piviusun-
ngortissallugit ajornarsigalut-
tuinnarpoq. Oqartoqarsinnaa-
voq inuit namminneq piuma-
saqarnissamut isumaat, kigu-
tit nakorsaasa ilinniarnermik
nalaanni kigutigissaanermik
ilinniagaannut eqqaanarsiar-
tuinnartoq.
ILUMOORPORTAAQ ukiu-
ni makkunani piginnaasaqar-
luartunik kigutit nakorsaan-
nik Kalaallit Nunaannukaru-
suttunik pissarsiniartarneq a-
jornakusoorsigaluttuinnarmat
- imaluunniit nunaqavissut
inuusuttut kigutit nakorsaan-
nut ilinniarnissaminnik kis-
saatigisaqartut amigaataaga-
luttuinnarmata.
Kigutigissaanermi ajornar-
torsiuterpassuit taaneqarsin-
naapput. Allaaserisamili ma-
tumani oqariartuuterpiaq al-
lanngortikkuminaappoq. Taa-
maassappalli oqariartuut pi-
ngaaruteqarneruliinnassaaq,
ilumullimi oqartoqarsinnaa-
voq, kigutigissaanikkut inuia-
qatigiit kissaatigisaat piuma-
saqaataallu eqquutsikkumaa-
tsinneqarpata, immut pitsaa-
sunik kusanartunillu kigutigi-
tsinnissaq aatsaat taamak pin-
gaarluarnerulissaaq.
KIGUTIGISSAANERMI ta-
manna nutaajunngilaq. Ukiu-
ni kingullerni 20-ni kigutilut-
saaliuineq ilungersuutigine-
qarsimaqaaq, inunnut ataa-
siakkaanut kigutit nakorsaan-
nit passunneqartunut, asser-
suutigalugulu atuarfinni
meeqqerivinnilu. Uggorine-
qarsinnaavoq ilungersuutaa-
galuit pitsaanerusumik angu-
saqarfiusimannginneri, ima-
luunniit isummertoqarsinnaa-
voq taamatorsuaq ilunger-
suuteqartoqarsimanngikkalu-
arpat ajornerujussuusimassa-
galuarpoq.
Qanorluunniit isummerto-
qassagaluarpat qularutissaan-
ngilaq kigutigissaanermi ilu-
ngersuutigalugu innuttanut
paasissutissiineq pitsanngor-
samiarneqarmat, aammalu
qanorluunniit pisoqaraluarpat
pitsanngorusulluni ilunger-
suuteqartuassaaq.
MANNA iluatsilugu anga-
joqqaat uparualaartariaqarput,
meeqqaminnik tapersersui-
nissaminnik ilisimannikkalu-
arlutik pimoorussinngisaan-
nartut.
Oqarsinnaalluarpunga
meeqqat kigutigitsittuaannar-
niarlugit ajornaquteqanngit-
soq. Sapernanngilaq, qujassu-
tissaqarnarpoq nunannerluni-
lu.
Taamatuttaaq meeqqerivin-
nut kaammattuutigerusuppara
meeraatitik angerlaraangamik
ima oqartarnissaannut ilinni-
artissagaat »Anaana, kigutik-
ka salitsigit«, kissaatigeqaara-
lu taamannak ilinniartinne-
qartarnissaat pisariaarukkiar-
tuinnarumaartoq.
Kigutit nakorsaasa pisortaat
Frank Senderovitz
angajoqqaanik
kaammattuivoq
Overtandlæge Frank
Senderovitz giver bolden
videre til forældrene

					
Hide thumbnails
Side 1
Side 1
Side 2
Side 2
Side 3
Side 3
Side 4
Side 4
Side 5
Side 5
Side 6
Side 6
Side 7
Side 7
Side 8
Side 8
Side 9
Side 9
Side 10
Side 10
Side 11
Side 11
Side 12
Side 12
Side 13
Side 13
Side 14
Side 14
Side 15
Side 15
Side 16
Side 16
Side 17
Side 17
Side 18
Side 18
Side 19
Side 19
Side 20
Side 20
Side 21
Side 21
Side 22
Side 22
Side 23
Side 23
Side 24
Side 24