Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.06.1999, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 10.06.1999, Blaðsíða 12
12 • TORSDAG 10. JUNI 1999 ATUAGAGDLIUTIT BETTY LEE I SINGAPORE GAV MIG VISUM TIL AUSTRALIEN Man er nødt til selv at gøre en indsats, hvis man ikke bare vil lade stå til, mener Jørgen Wæver Johansen NUUK(LRH) - Da jeg gri- nende fortalte min chef den efterfølgende historie, var hans kommentar: Det kunne jeg aldrig have gjort. Og det havde nok heller ikke hjul- pet, hvis jeg havde forsøgt. Men det er så sandt som det er fortalt. Jørgen Wæver Johansen charmerede sig til et visum til Australien hos en ung pige i Singapore. Jørgen Wæver Johansen tog i sommeren 1992 til Sin- gapore i sikker forvisning om, at han nok skulle få skaf- fet sig et visum videre til Australien i løbet af et.døgn. Her skulle han som repræs- entant for ungdomsorganisa- tionen Sorlak til en konferen- ce for oprindelige folks ung- dom. Han var på det tids- punkt ferieafløser i Sorlak og havde kun været ansat i ung- domsorganisationen i tre uger, da han fik lejlighed til at tage til Australien. Men først skulle han over en for- hindring andre på forhånd ville have opgivet. - Problemet opstod i Københavns lufthavn. Her fik jeg at vide, at jeg ikke kunne komme videre til Australien uden at have et visum. Det kunne jeg tidligst få om mandagen, men konfe- rencen begyndte om sønda- gen. Så det kunne jeg ikke vente på. -SAS nægtede at flyve mig til Australien, når jeg ikke havde visum, ellers ville sel- skabet stå med ansvar for mig, hvis noget gik galt, lige- som det ville komme til at •»•••i «*«fiks? * »Jørgen ataatalu Agto-mi piniariartut«, assimi allassimavoq. - Inuuninni saarulliit qassimmitaava erlaviiarpakka, tamannali akisussaassusermik misigissuseqaliissutigaakka, Jørgen Wæver Johansen oqarpoq. »Jørgen og far på fangst i Agto«, står der bag på dette billede. - Jeg ved ikke hvor mange torsk jeg i mit liv har hevet indvolde ud af men det har været med til at give mig følelse af ansvar, siger Jørgen Wæver Johansen. betale en stor bøde. Lader sig ikke slå ud - Men jeg nægter at lade mig slå ud af den slags. Jeg er af natur overbevist om, at ting kan lade sig gøre, hvis man vil dem stærkt nok. Derfor bad jeg om at få en billet til Singapore. Godt træt ankom Jørgen Wæver Johansen et halvt døgns tid senere til Singapore. - Jeg henvendte mig straks til informationscentret. Her søgte jeg efter den yngste pige blandt personalet og henvendte mig til hende. Jeg brugte al min charme, og i løbet af en time havde jeg et visum og en invitation til en middag med Betty Lee om aftenen. Vel ankommet til Australi- en blev Jørgen Wæver Johansen snart én af de cen- trale personer blandt de 2.000 unge mødedeltagere på konferencen for oprindelige folks ungdom. - Pludselig stod jeg i den situation, at jeg blev spurgt, om ikke jeg ville tage med til Geneve for at være med til at fremlægge resultatet af mødet. Sorlak gav mig tilla- delse, men det måtte ikke koste organisationen flere penge, end det oprindeligt ville have kostet, fortæller Jørgen. Uløseligt problem Her opstod endnu et problem, som så uløseligt ud, men som Jørgen Wæver Johansen fik vendt til sin fordel. - Jeg var kommet til Australien på den billigste billet - en Apex-billet. Det er ganske enkelt helt umuligt at få den lavet om - eller sådan burde det være. Jeg fik da også blankt afslag, da jeg rin- gede til SAS for at høre, om jeg kunne ændre den, så jeg kunne blive i Australien en uge længere. - Blandt mødedeltagerne på oprindelige folks ung- doms møde var der en pige, der virkelig meget lignede og lød som en sekretær. Jeg spurgte hende, om hun ville gøre mig den tjeneste at rin- ge til SAS for mig og fortæl- le, at hun var min sekretær, og at hun ønskede at ændre min billet. Den var hun med på. Og det lykkedes rent fak- tisk at få ændret billetten, så jeg kunne blive en uge mere. Den person min »sekretær« talte med havde lidt svært ved at se på min billet, på hvilken klasse, jeg havde fløjet. »Står der b«, spurgte hun. Min »sekretær« spurgte, hvad b stod for og fik at vide, at det var busines-class. »Jammen, så må der stå b, for han rejser altid på busi- nes-class«, sagde hun. - På den måde fik jeg ændret en billet, der ellers var umulig at ændre, og jeg kom oveni- købet hjem på busines-class. I front i Geneve I Geneve måtte Jørgen Wæver Johansen også stille sig i front, da de to andre, han ankom til Geneve med, fik andre opgaver, så han blev nødt til på vegne af alverdens oprindelige folks ungdom at stille sig på taler- stolen og fortælle, hvad de var nået frem til på mødet i Australien. Der var mange talere. Men de eneste, der fik klapsalver den dag var en indianer, Lars Emil Johansen og Jørgen Wæver Johansen. - Her mødte jeg Lars Emil Johansen for første gang, smiler Jørgen. Den sommer fandt Jørgen Wæver Johansen ud af, at det kan lade sig gøre at ændre ting, hvis man selv yder en indsats. Jørgen Wæver Johansen 1994-imi Quebec-imi akunnittarfissuup silataani, Montral-imi i Nina, Jørgen Wæver Johansen-ip anaanaa, 17-iinnamik linniarfissuarmi atuamermi nalaani. ukioqarluni 1972-imi naliitsoq Jørgen ernertaaraa. Jørgen Wæver Johansen foran et stort hotel i Quebec i 1994, mens han selv boede i Motreal Nina, Jørgen Wæver Johansens mor, var ikke mere end 17 og studerede på universitet. år, da hun fik vidunderbarnet Jørgen i 1972. jj^j _r_r - Det gik godt, så efter dis- se oplevelser fik jeg blod på tanden. Det var rigtig sjovt at prøve. Søger man udfordrin-, ger, er mulighederne også desto meget større, har jeg fundet ud af. - Jeg mener det ikke i den forstand, at man skal søge indflydelse for egen vindings skyld. Man skal gøre det, hvis man mener man kan gøre en forskel mod det bed- re for samfundet. Jeg stiller mig aldrig op for at opnå egne mål. Men jeg søger ind- flydelse til at ændre på skæve ting i samfundet. Og det giver et stort ansvar for mig som person. Dejlig barndom i Attu En tryg, harmonisk og lykke- lig barndom med pligter. Det er Jørgen Wæver Johansens egen forklaring på, hvorfor han er blevet som han er. Jørgen Wæver Johansen blev født i 1972 i Esbjerg, hvor hans far, Hans Lars, var igang med at tage fiskeskip- pereksamen. Her boede Jør- gen, hans far og mor Nina frem til 1978, hvor familien flyttede til Sisimiut, hvor Jørgen kom i 1. klasse for dansksprogede. I 1981 fik faderen sin egen glasfiber 29 fods kutter til fiskeri efter torsk og familien flyttede til Attu, hvor Hans Lars stammer fra. Jørgen mindes med glæde sin barndom sammen med sin to år yngre lillesøster Rikke og lillebroderen Mal- ik, som blev født i 1983. Men der var også pligter- ne... - Det var jo noget af en omvæltning først at komme fra Esbjerg til Sisimiut, men derfra også til Attu. Her boede vi et selvbyggerhus, hvori der ikke var rindende vand. Og det blev min opgave at sørge for, at der var vand i huset, lige- som jeg skulle sørge for, at hundene fik mad. For far var både fisker og fanger. Kloge hunde Jørgen Wæver Johansen er overbevist om, at han ejede den ene af de to klogste hun- de, der har eksisteret. Den anden var hans fætters. - Når jeg skulle hente vand bandt jeg Bingo og Banko for slæden, så de kunne træk- ke vandet hjem. Men de var mig en tand for kloge. De trak mig pænt op til vand- søen, og de så også på, mens jeg fyldte dunkene med vand. Men lige så snart dun- kene var fyldt med vand, og de skulle stilles op på slæ- den, så stak de af. Jeg ved

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.