Dúgvan - 01.02.1925, Blaðsíða 1

Nr. 2. Februar 1925. 32. Åargang.
Jo galere,
jo bedre?
I Mangel af fornuftige Grunde
imod Afholdssagen, vover Snap-
seværnerne sig ved Lejlighed
frem bl. a. med en Paastand om,
at hvis de berusende Drikke blev
ryddet ud af Samfundet, saa tog
man ganske vist en Fristelse bort
fra mange Mennesker, men dette
vilde have den efter deres Me-
ning uheldige Virkning, at disse
Menneskers Karakter og Vilje
slappedes ved ikke længere at
have ogsaa Drukkenskabslasten
at kæmpe imod. Efter deres Op-
fattelse er Livets mangehaande
Lokkeiser fra Dydens Vej netop
Midler til at udvikle og styrke
Menneskenes Vilje og Evne til at
stride sig frem til at blive karak-
terfaste, staalsatte Personer, saa
de bedre er i Stand til at sejre
over, hvad der er daarligt og
dumt.
Jo mere Verden er fyldt med
al Slags Djævelskab, des bedre
Betingelser, skulde der altsaa
være for, at det ædle og gode
kunde vokse sig stort og stærkt.
I Flugt dermed skulde man
da antage, at Mord, Tyveri Hor,
Spil saavel som Svir og andet
slemt burde være »fri Næring«.
Fik alle syv Dødssynder frit
Spillerum, sikke Moralhelte, der
da maatte fremstaa paa denne
syndige Jord!
— Men hvad da alle de man-
ge — maaske endda Flertallet —
som bukker under og gaar mere
eller mindre til Grunde i Pølen?
Mon ej disses mange Fald, al den
Sorg og Lidelse i vide Kredse,
som rinder af en Tingenes Til-
stand, opretholdt for at nogle kan
faa Lejlighed til at blive pæne'
Sejrherrer over Pimperiet, vilde
være for høj en Pris?
Ved en overfladisk Betragt-
ning kunde det vel se ud, som
om der var noget i den Tale:
Jo værre, jo bedre! At Menne-
skene vinder Styrke og Dygtig-
hed i deres Færd gennem Livets
Modgang og Prøvelser, er jo
rigtig nok. Men skulde man der- i
for med Vilje gøre Verden endnu
mere knudret, end den behøver j
at være, gøre Livet saa vanske- I
ligt som vel muligt? Skulde man I
derfor aflade fra al Forbedring af
Livsforholdene.
Nej, det skal man sikkert ikke,
Og man handler da heller ikke i
det praktiske Liv efter denne
Tankegang. Tværtimod gør man
dog ellers, hvad man kan, for at
fjerne eller udrydde saa meget
som muligt af denne Verdens
Besværligheder og Ondskab. Alle
alvorligt tænkende Mennesker, j
baade Kristne og andre, stræber
at gøre Livet lyst og let for os
alle. Men selv om det blev paa
det nærmeste paradisiske Tilstan-
de her i Verden, vil der dog al
Tid blive mere end nok tilbage
af vrangt og vredent at opøve
Viljekraften paa til det rette og
gode.
Der fortælles, at den berømte
Opfinder, James Watt, som ungt
Menneske blev sat til at staa ved
en af de paa hans Tid endnu
højst ufuldkomne Dampmaskiner,
hvor han skulde staa og aabne
og lukke en Ventil med Haanden,
saa Dampen rettidig kunde
virke paa Cylinderstemplet. I
London blev dette Arbejde
ham noget kedeligt. Han fandt
da paa at lade den gaaen-
de Dampmaskine selv besørge
denne Omskiftning ved Hjælp af
en Snor. Derved slap han fri,
kunde tage sig noget andet, mere
nyttigt og nok saa fornøjeligt for
— og Begyndelsen til Dampma-
skinens sindrige Selvregulator var
opfundet.
Nu hitter ingen paa at sætte
et Menneske til den Bestilling.
Det vilde være for dyrt, er unyt-
tigt og besørges bedre, mere
precis ad mekanisk Vej.
Noget lignende gælder paa
Moralens Omraade. Man fjerner
hvad der hæmmer og sinker Men-
neskelivet og bruger de ledig-
blevne Kræfter og Tanker til at
løse andre, højere Livsopgaver.
Drukkenskaben kan bringes
til Ophør ved simpelt og lige til
at gennemføre Spiritusforbud. Saa
ledes kan Ædruelighedsspørgs-
maalet løses ad mekanisk Vej ved
Hjælp af en kort klar Lov og en
nogenlunde vaauen Øvrighed. De
enkelte Mennesker behøver ikke
vedblivende at staa og regulere
paa dette Omraade. Det ordnes
en Gang for alle. Derved frigø-
res den moralske Kraft, som nu
for mange medgaar til Bekæm-
pelse af Lysten til Drikkeri, til
at »finde Maaden«, saa hin Kraft
kan anvendes paa menneskevær-
dige Form aal, sættes ind paa et
højere Trin i Sjælelivet.
Derfor siger vi Afholdsfolk:
Bort med Spiritusen, hvorpaa der
er spildt saa mange gode Kræf-
ter og Evner. Den hører ikke
hjemme i et moderne, velkonstru-
eret Samfund, hvor det gælder
at skabe de bedst mulige baade
timelige og aandelige Kaar for
de fl^st mulige Mennesker.
Afhold fra Spiritus sparer
moralsk Ydeevne, hvorved der
skabes Betingelser for at opnaa
bedre Forhold i mange Maader
blandt Mennesker, end der, hvor
Drikkeriet hærger og øder saa
mange gode lovende Spirer til
det gode.
Jo renere Jordbunden bliver
for Ukrudt, des bedre Afgrøde,
des rigere Høst kan man vente.
Jo, bedre, jo bedre.
H. A. Hansen,
Alkoholismen
og
9ens bekæmpelse.
— :o:—
Gaaende ud fra den Betragt-
ning — og den er absolut rigtig
— at Alkoholismen er en Sygdom
og tilmed en Sygdom, der har
angrebet saa at sige hele Folke-
legemet, vil den eneste forstandi-
ge og holdbare Maade at held-
brede den paa være, at man til-
stopper Aarsagskilden.
Og den sygdomsvækkende og
sygdomsnærende Vædske er Al-
koholen.
Derfor bør denne til alminde-
lig Drikkebrug forbydes ved Lov.
Og al Tale om »Frihed« til
at faa Alkoholgiften er selvfølgelig
ikke klogere end at tale om Fri-
heden til at faa Morfin, Opium,
Arsenik og lignende Gifte. Eller
fri Adgang til Brug og Udbredel-
se af Tærings-, Difteritis-, Kole-
ra og andre Sygdomsbaciller.
Og dette turde dog være et
temmeligt farligt Legetøj at give
til ethvert Barn eller uudviklet
Menneske.
Ved Landsforbudet imod Rus-
drikke er der i Virkeligheden
ikke Tale om Indskrænkning af
Frihed for andre end dem, der
nu paa en mindre menneskekær-
lig Maade tjener Penge ved Al-
koholismens Udbredelse og Ved-
ligeholdelse.
Og det er af samme Art Fri-
hedsindskrænkning som den, der
i sin Tid forbød Herremændene
at holde Bønderne stavnsbundne,
Slaveejerne at holde Slaver og
lignende.
D. v. s. det er en Frihedsind-
skrænkning for nogle enkelte
Samfundsborgere, der nu sidder
inde med en ganske uretfærdig
inhuman Frihed til at udnytte
deres Medmenneskers Dumhed
og Abnormitet.
Men det er samtidig en Ud-
videlse af Friheden for det langt
overvejende store Antal Samfunds-
medlemmer, der ikke er økono-
misk interesserede i Spiritustra-
fiken.
Det frigør de smaa uskyldige
Børn fra at blive alkoholiserede
enten i Moderens Liv, ved hen-
des Bryst eller gennem Rusdrik-
ke under Opfostringen.
Det frigør de unge opvoksen-
de Mennesker for at blive alko-
holiserede paa Beværtninger og
andre Steder, hvor Spiritus nu
frister dem til Fald og Under-
gang.
Det frigør Samfundet fra store
Skattebyrder. Og navnlig Af-
holdsfolkene fra den ganske uret-
færdige Skat, som de nu maa
erlægge til Samfundet paa Grund
af deres Medmenneskers Drikkeri.
Og det frigør endelig alle de
nu spiritusdrikkende Mennesker
fra en naturlig — og derfor ved
! Afhold let og hurtig helbredt —
skæbnesvanger Trang til sund-
hedsfarlige Drikke, der nu fører
mange af dem i Ulykke.
Derfor vil det kun blive meget
faa Mennesker, der i mere end
en ganske kort Overgangsperiode
vil komme til at føle Forbudet
som andet end en stor og herlig
Befrielse fra en frygtelig ulyk-
kesskabende Tvang.
Maaske slet ingen!
Thi selv de nu i Spiritusuvæ-
senet økonomiske interesserede
vil i det for Alkoholismen befri-
ede og derved i Velstand og Ar-
bejdsevne hurtig fremskridende
Samfund have meget bedre Be-
tingelser for paa en smukkere
Maade at tjene Penge ved ædlere
Midler.
Karl Klinte.
To Typer.
—:o:—
»Folket« i Oslo skriver:
For alle dem, som ønsker, at
Forbudsloven skulde faa en ær-
lig Prøve, var det harmeligt at
se, at Mænd, som sad i den of-
fentlige Administration, tilhørte
Politi- eller Toldetaten, Gang
paa Gang ned gennem de sidste
Aar lod sig interviewe af Anti-
Afholdspressen, og yndede at
prædike Selvopgivelsens Evange-
lium : Det nytter ikke med For-
budsloven, det var for kostbart,
om man engagerede hele Eng-
lands Flaade i Smuglerkrigen,
saa kom man til kort, med vor
lange Kyst, hele Forbudsloven
var den rene Idioti, man kunde
ligesaa godt først som sidst op-
hæve den osv. Den Slags Selv-
opgivelsens Evangelium er prædi-
ket gennem alleAar — fraDeparte-
mentskontorer. fra Toldinspektora-
ter, fra Politimestre, fra Lens-
mænd osv. Derfor følte Smug-
lerne sig trygge og drev deres
Geschæft ganske ugenert.
Blev en enkelt Synder taget paa
fersk Gerning, fik han nogle
Kroners Mulkt og gik sin Vej,
— d. v. s. til nye Lovovertrædel-
ser. Der fandtes ikke Alvor i
Maskineriet.
Nu er der bleven Forandring.
Der er paa flere Hold kommen
en ny Type i Spidsen for dem,
som skal skabe Respekt for Lo-
vene. Oppe i Trøndelagen var
man plaget af Spritskuderne
udenfor Kysten. Toldinspektøren
var den vantro Thomas, som in-
gen Udvej saa. Men saa kom en
ny Mand i Spidsen. Paa en Gang
kom der Fart i Tingene. Kanske
den frækkeste af alle tyske Sprit
muglere blev taget, og der fort-
sattes med Oprydningen, saa det
har god Skik.