Tímarit.is
Søg | Titler | Artikler | Om os | Spørgsmål og svar |
log på | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Grønlandsposten

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Vis i nyt vindue:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Din browser understøtter ikke PDF-filer
Klik her for at se siden som JPG
Grønlandsposten

						146
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 13
Digterpræsten Henrik Lund er død.
Den store Grønlænder, Præsten, Kunstneren
og Mennesket Henrik Lund fra NarssaK døde
pludseligt den 17. Juni. Med oprigtig Sorg blev
Budskabet modtaget over hele Grønland, og straks
efter Meddelelsen viste der sig fra alle Sider dyb
Vemod over den gamle Digters Død og en sorg-
fyldt Erkendelse af, at Landets største og førende
Personlighed var gaaet bort.
Henrik Lund, der var 72, blev den 16. Juni
om Aftenen ramt af en pludselig Hjerneblødning,
som tidligt næste Morgen stille førte den gamle
Mand over i Døden. Magister Christian Vibe be-
søgte som den sidste Præsten i Hjemmet i NarssaK.
Henrik Lund var fuld af Humør og Virkelyst
og talte ivrigt om Grønlands Fremtid, som laa
ham stærkt paa Sinde. Han talte, skriver Vibe,
med glødende Iver og Interesse om sit Land og
fremhævede Betydningen af de sidste Aars klima-
tiske Ændringer i Grønland. Pludselig vaklede
han og blev bragt til Sengs. Medens der blev
sendt Bud efter Læge strømmede Folk til Lunds
Hjem, hvor alle stille og ængsteligt ventede paa
Meddelelse om Sygdommens Forløb. Ud paa Nat-
ten faldt Digterpræsten i en dyb Søvn, hvorfra
han ikke mere skulde vaagne.
Med Henrik Lund er en grønlandsk Person-
lighed forsvundet, en Kunstner af stor Begavelse
og en menneskeligt forstaaende Præst er gaaet
bort. Han. var og bliver af alle betragtet som
den Grønlænder, der i hele Landets Historie har
betydet mest for sit Land og dets Befolkning.
Lund havde den Gave at samle og bearbejde det
væsentlige i Livet og i sine Oplevelser og sprede
sine Indtryk som Opbyggelse, Belæring og Samling
i det Folk, han tilhørte. Som Kunstner har han
givet sig selv helt. Han fandt uden at lefle for
Folkegunst, uden et Øjeblik at fravige det helt
ægte, de sjældne Strenge, der kan give Genlyd i
et helt Folk.
Hele den vældige grønlandske Natur afspejler
sig i hans Naturlyrik. Henrik Lunds udprægede
rytmiske Sans fik ofte Digtene til at finde Sang-
bund i de bredeste Lag. Hans Oprindelighed
fængede i de grønlandske Sind. Paa den anden
Side fik Kunstneren undertiden Overtaget over
den grønlandske Oprindelighed, saa at den dybe,
oftest religiøst betonede, Indleven i Naturen fik
Udtryk i en Poesi, hvis fjernere Associationer
ikke altid var tilgængelige for Lægmand.
Det var Jævnheden i Sind og Væsen som i
Kunsten, der gjorde Henrik Lund afholdt som
Menneske og skattet som Kunstner. Det gælder
hans Salmedigtning, og det gælder hans specielle
grønlandske Korsangdigtning, hvori hans musikal-
ske Talent kommer til rig Udfoldelse ved Kombi-
nationen af Ordmusik og Tonemusik.
Den bløde Rytme er et gennemgaaende kunst-
nerisk Karakteristikum hos Henrik Lund. I den
bildende Kunst kommer den til Orde, og han rager
højt op blandt grønlandske Malere og Tegnere.
Naturligt var det Pastellen, der blev hans for-
nemste Redskab og som blev et taknemligt Mid-
del for ham til at udtrykke den næsten inderligt
dybe Naturindlevelse, som synes at have gjort
Tilværelsen lys for Henrik Lund fra Barndommen
til Alderdommen.
IndaléraK, Lille Henrik, Forkæmperen for og
vel egentlig Skaberen af en helt ny Aandskultur
i Grønland, lod sig ikke i synderlig Grad paavirke
af europæisk Kultur, og han har ikke i sin Pro-
duktion haft paaviselige europæiske Forbilleder.
Hans Tone var helt grønlandsk, selv om der ikke
i hele hans Værk har kunnet føres nogen egentlig
Linie tilbage til den oprindelige grønlandske
Kunstform, den primitive Dansesang og Tromme-
sang. Lund gik sine egne Veje i det store og
vanskelige Forsøg paa at smelte grønlandsk Fol-
kesjæl, kristelig Livsanskuelse, Naturfølelse og en
personlig, særegen Klangfylde sammen til helstøbte
Kunstværker. Fremtidens grønlandske Kunstnere
har faaet en tung Arv at løfte.
Pastor Henrik Lund blev født den 29. Sep-
tember 1875 i Nanortalik. Han var Søn af Kateket
Isak Lund. I 1897 fik han Eksamen fra Semina-
riet i Godthaab og rejste til Julianehaab, hvor
han samme Aar blev gift med Malene Egede.
Parret tog til Danmark for Videreuddannelse.
Her traf de blandt andre Professor W. Thalbitzer,
som skriver om Henrik Lund: »Som den bedste
Kender af de østgrønlandske Hedninge, fordi han
var opvokset ved Nanortalik, blev han udvalgt til
at hjælpe Missionær Riittel ved den nyoprettede
Koloni Angmagssalik i Østgrønland med at om-
vende de frie, nyopdagede Hedninger. Derovre
traf jeg Henrik Lund og blev Vidne til hans
djærve og myndige Kristendomsforkyndelse paa
et Grønlandsk, der stod den østgrønlandske Dia-
					
Hide thumbnails
Side 145
Side 145
Side 146
Side 146
Side 147
Side 147
Side 148
Side 148
Side 149
Side 149
Side 150
Side 150
Side 151
Side 151
Side 152
Side 152
Side 153
Side 153
Side 154
Side 154
Side 155
Side 155
Side 156
Side 156