222 SIGFUSBLÖNDAL Men havde Blöndals Forevisning saaledes ikke straks kunnet give stort mere end et Indtryk af Samlingernes overordentlige Omfang og af de betydelige Krav, der vilde blive stillet til ens Stedsans, havde den dog samtidig bibragt mig en Anelse om Blöndals overlegent sikre Kendskab til Bogmassernes Ordning og Opstilling og om hans alsidige Orientering og Kundskabsfylde. Denne Anelse blev snart bekræftet og yderligere udbygget, thi Blöndal var tillige Leder af Katalogiseringen, og i denne Egenskab var han den, som vejledede de unge Assistenter i Katalogernes Mysterier og i Anvendelsen af de trykte Katalogiserings- regler. Han var ogsaa den, hvem alle de Katalogsedler, man skrev, passerede, og som i alle vanskeligere Tilfælde bestemte Pladsen i de systematiske Kataloger, hvilket forud- satte et intimt Kendskab til det anvendte Systems Inddelinger. Blöndal var som skabt til denne Virksomhed. Han nærede en brændende Interesse for alle Katalogproblemer, og det var en lærerig Oplevelse at höre ham forklare, ud fra hvilke Kriterier en Bog skulde placeres paa netop det bestemte Sted i Systemet. Bortset fra Bibliotekets Chef, Overbibliotekar H. 0. Lange, var der næppe nogen anden af Personalet, som kunde maale sig med ham paa dette Omraade. Ogsaa naar han kontrollerede de alfabetiske Katalogsedlers Affattelse, viste han sig som en Mester; hver enkelt Regel og de Undtagelser, mange af Reglerne var forsynet med, kunde han paa Fingrene. Men det kan ikke nægtes, at hans Sans for N0jagtighed og for Detaillernes Betydning, saa værdifuld den end var, kunde Í0re ham lidt ud i Pedanteriet. Naar man med sirlig Haandskrift og med megen Umage havde affattet en Katalogseddel, som man troede m0nstergyldig, kunde det nok virke noget ned- trykkende at faa den tilbage med kraftige Blyantstreger under en —¦ som man syntes — ganske uvæsentlig Petitesse og være n0dt til at skrive hele Sedlen om. Det kan ikke nægtes, at der paa denne Maade gik baade Tid og Papir til Spilde, og hos mig fæstnede saadanne Oplevelser den Overbevisning, at Bibliotekets Publikum, for hvis Skyld Kata- logerne f0rst og fremmest blev skrevet, næppe vilde generes af, om et Punktum stod indenfor eller undenfor en Parentes. Men for Blöndal var det afg0rende, at Reglerne blev overholdt, saa at man ikke kom ud i lovl0se Tilstande. Og en Skelnen mellem væsentligt og uvæsentligt laa ikke for ham. Han kunde blive meget heftig, naar han paaviste Fejl paa Katalogsedlerne, og det var egentlig mærkeligt, for han var ellers et elskeligt Menneske, der i den daglige Omgang var i h0j Grad venlig og hjælpsom. Han vilde altid helst se det gode i Menneskene og i deres Motiver. H0rte han nogen blive kritiseret eller ilde omtalt, var han straks rede til at tage den paagældende i Forsvar og betegne ham som „en brav Mand", et af hans Yndlingsudtryk. Hverken overfor Personer eller Sager var han de skarpe Stand- punkters Mand. I enhver Sag umagede han sig for at se den fra flere Synspunkter og ikke fælde en kategorisk Dom. Dette kunde kaste et Skær af Farvel0shed og Naivetet over ham, men det var ikke Udtryk for manglende Mod, men for en smuk humanistisk Indstilling.
Beinir tenglar