224 SIGFUSBLONDAL af visse partier af de gamle kataloger. Ikke blot ved sin store arbejdsevne, sin flid og sin hurtighed var han en bærende kraft i bibliotekets drift, men hans usædvanlig omfattende sprogkundskaber, ogsaa udenfor de indoeuropæiske sprog, og vidt- spændende boglige interesser paa höjst forskellige omraader repræsenterede en kund- skabsfylde der kom kolleger og publikum tilgode fordi hans tjenstvillighed altid var ubegrænset. Man havde en fölelse af at det kun var ham en glæde, men aldrig til besvær, at hjælpe andre. I en tid hvor fortroligheden med græsk og latin var aftagende, var det et stort aktiv blandt bibliotekarerne at have en saa veltrænet klassisk filolog, men ikke mindre nytte drog biblioteket naturligvis af hans, saa at sige medfödte, fortrolighed med det islandske. I alt hvad der angik Island, saavel det gamle som det moderne, var han den selvskrevne, stadig raadspurgte expert, og som emeritus beviste han biblioteket den store tjeneste at paatage sig det brydsomme arbejde med den islandske accessions ájourföring efter sidste krig, samtidig med at han var behjælpelig med systemati- seringen af de store bogmængder fra de andre lande Danmark havde været afskaaret fra. Udenfor biblioteksarbejdet staar jeg ogsaa personlig i taknemlighedsgæld til dr. Blöndal for hans hjælpsomhed overfor mig da jeg til Carl S. Petersens og Vilhelm Andersens danske litteraturhistorie skulde skrive afsnittet om den norröne oldforskning omkring 1700, især Torfæus og Árni Magnússon. Som menneske hörte Sigfús Blöndal til de meget sjældne: man hörte ham aldrig sige noget ufordelagtigt om andre. Han optog alt i den bedste mening. For mig er det en glæde at tænke tilbage paa det venskabelige forhold jeg altid stod i til ham, og jeg haaber disse linier maa give indtryk af hvor stor pris jeg satte paa ham. Med venlig hilsen Deres hengivne R. PauUi Kære Hr. Kollega. Tak for Deres venlige Brev af 16. August. Kun i min förste Assistenttid paa Det kgl. Bibliotek 1916—17 har jeg arbejdet direkte under Dr. Blöndal, jeg mindes fra den Tid hans Krav til pinlig Nöjaglighed i Affattelsen af en Katalogseddel og til Fuldstændig- heden, naar det gjaldt om at oplyse Forfatternavne, der kun var markeret ved For- bogstaver. Da jeg 1927 vendte tilbage som Bibliotekar, havde jeg min Plads overfor ham paa Udenlandske Afdeling, hvor jeg sad i ti Aar. Jeg kom ham nu paa nærmere Hold, lærte at skönne paa hans store Venlighed og Inteiesse overfor de yngre Kolleger og at beundre hans forbavsende Viden. Medens de fleste af hans lærde Landsmænd er Nordister, havde hans Studier og Interesser den bredest tænkelige europæiske Bag^ grund. Han var en Humanist i Ordets egentlige Forstand, og man gik sjældent forgæves
Beinir tenglar