Tímarit.is
Søg | Titler | Artikler | Om os | Spørgsmål og svar |
log på | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Vis i nyt vindue:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Vertical fit


Din browser understøtter ikke PDF-filer
Klik her for at se siden som JPG
Atuagagdliutit

						nr. 17
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
295
amt, må ikke gøre landsrådets andel i Grønlands styre
mindre, og landsrådels arbejdsområde må ikke ind-
skrænkes til et amtsråds- i det egentlige Danmark.
Landsrådet må fortsat have ret til udtalelse i alle spørgs-
mål vedrørende Grønland.
Lad mig slutte med at henstille til de ærede vælgere,
at de ikke stemmer på kandidater, som er landsråds-
medlemmer, det er ikke en repræsentant for landsrå-
det, vi skal vælge, for rådet har allerede to repræsen-
tanter i rigsdagens grønlandsudvalg, hvilket må være
nok. Det skulle nødig blive sådan, at vore folketings-
mænd kun er bud for landsrådet. Grønlands folketings-
mænd må repræsentere landet og dets samlede befolk-
ning.
Efter at have fremført ovenstående tillader jeg mig
at bede samtlige vælgere, der har samme synspunkter,
som jeg, om at give mig deres stemme. Alle ved, hvem
jeg er.                                     Jørg. N. P. Chemnitz.
Kirstine Ladefoged Jensen
La'ge, fhv. folketingsmedlem
Suppl.: i) KlstaraKHøegh, Nanortalik - 2) Mav.Sivertsen, Jakobshavn
Alle havde sikkert tænkt sig, at to grønlændere
skulle til Danmark som folketingsmedlemmer, og da
der kom en opfordring til mig fra Jakobshavn om at
stille mig til valget, var jeg i første omgang besluttet på
at sige nej til det smukke tilbud. Jeg syntes, den folke-
tingsmand, der skulle vælges i Nordgrønland, skulle
være en grønlænder, men da man så kom til mig påny,
og jeg forstod, at kredse i Nordgrønland virkelig gerne
ville have det, sagde jeg ja, fast besluttet på at sige, at
dette kun måtte være en overgang — en kort årrække —
så må der findes en af jeres egne, som kan repræsen-
tere Nordgrønland.
Den personlige kontakt, som de mennesker, der
kommer hjem på den danske rigsdag, får, kan få den
allerstørste betydning for, at grønlandske spørgsmål lø-
ses rigtigt. Jeg er glad for, at Kistaraic Høegh og Marius
Sivertsen har villet være suppleanter for mig. Deres
mangeårige, dygtige arbejde er velkendt.
Fra min lægetid i Grønland i midten af 30erne
har grønlandske spørgsmål interesseret mig, og jeg har
siden ved talrige lejligheder beskæftiget mig med grøn-
landske forhold. Men alligevel vil der være meget, jeg
er nødt til at sætte mig ind i, hvis jeg skal varetage
grønlandske interesser på rette måde, og det vil jeg i
så fald gøre ved at foretage en rejse i Nordgrønland og
tale med mænd og kvinder om de spørgsmål, der ligger
dem på sinde, og selv se på tingene.
Disse år er jo svære år for Grønland. 1 august 1948
besluttede det grønlandske landsråd at følge nye veje
i grønlandspolitikken, og denne nye politik har medført
et forøget ansvar og større byrder for den grønlandske
befolkning. Ligeberettigelsen vil ikke blot byde på for-
dele, men den vil også pålægge befolkningen pligter og
ansvar på helt anden vis end før. Der er i tiden, der er
gået, gjort fejl og uret over for det grønlandske folk nu
og da, men der er ikke tvivl om.at det store ønske
blandt de mennesker i Danmark, der har tænkt over
det, har været at gøre det bedst mulige for det grønland-
ske folk.
Situationen i dag i Grønland bringer hele det grøn-
landske folk — mænd som kvinder — ind i det aktive
samfundsliv. Unge grønlændere løfter i disse år pan-
den og tager flere og flere opgaver op, og det er givet,
at vejen fremad må være, at flere og flere af jeres egne
medinddrages  i  arbejdet heroppe.
Nyordningen har medført, at mange grønlændere
føler sig som andenklasses mennesker i deres eget land.
Hidtil har vi, der er født og opvokset i Danmark, haft
langt bedre mulighed for at få uddannelse, men det må
blive anderledes. Grønlændere må frem til, at de kan
udfylde vigtige pladser i administrationen, det vil rette
på følelsen af at være andenklasses mennesker. Sam-
hørigheden mellem grønlændere og danske skal vi slå
fast. Grønlænderne må have samme rettigheder som
danskerne og samme adgang til at skaffe sig de kund-
skaber, som er nødvendige for at forvalte de stillinger
på rette måde, som de efterhånden får. Man må have
lige løn for lige arbejde.
Et godt samfund kræver solidaritet i medgang og
modgang. Det er ikke nok blot at fremsætte ønsker og
krav. Der må ydes noget af os selv for at nå til bedre
tider. De to fundamentale ting, man bygger et bedre
samfund op på, er en forbedret økonomi og en bedre
folkeopdragelse.
Del er en uafviselig pligt at skabe nye erhverv
her og at udbygge de gamle. Betingelsen for en høj-
nelse af levefoden er en bedre økonomi. Man kan ikke
fastholde en ønskedrøm om sælfangertid, når sælerne
forsvinder, man må udnytte fiskerigdommene, når de
er der, og de er der nu nogle steder i Grønland, og der-
for må vi være med til at skaffe betingelserne for, at
de store fangstmuligheder udnyttes netop nu.
Bedre boliger, bedre tøj, bedre mad, færre syg-
domme er en direkte følge af eller burde i hvert fald
været det af, at man tjener flere penge.
Peter Jensen A/s
Ost en gros
Grundlagt 1897
Danmarkimeimugssuaer-
niarfit angnerssat
pisoKaunerssåtdlo
Danmarks største og ældste
ostefirma
Scandiagade 8
KØBENHAVN  SV.

					
Hide thumbnails
Side 285
Side 285
Side 286
Side 286
Side 287
Side 287
Side 288
Side 288
Side 289
Side 289
Side 290
Side 290
Side 291
Side 291
Side 292
Side 292
Side 293
Side 293
Side 294
Side 294
Side 295
Side 295
Side 296
Side 296
Side 297
Side 297
Side 298
Side 298
Side 299
Side 299
Side 300
Side 300
Side 301
Side 301
Side 302
Side 302
Side 303
Side 303
Side 304
Side 304
Side 305
Side 305
Side 306
Side 306
Side 307
Side 307
Side 308
Side 308
Side 309
Side 309
Side 310
Side 310
Side 311
Side 311
Side 312
Side 312
Side 313
Side 313
Side 314
Side 314
Side 315
Side 315
Side 316
Side 316