Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						puait nukitdlo misilingneKalerput —
akiineruvdlume ingerdlanerane i-
ngerdlavigisinaussait angnikigina-
gagssåungitdlat.
angutit Kingmisut uniartugssångor-
titaunerånit arnat ilaginåinagauvdlu-
tik igdlut akornisigut ingerdlassug-
ssaujungnaersitaussarput, tamånalo
unup ingerdlanerane nuånårsautinit
tamanit  soKutigineKarnerpaussarpoK.
kingusingnerussiikut angutit King-
raiussårdlutik kisisinautitauvdlutik
patineKartarput, sorunale ingassåu-
sserKussaunatik. taima angutit 20-t
migssigissait ingraingnut ånersitar-
dlutik påssut issigingnårdlugit er-
Karsautigilerdlugo tupingnångitsu-
ngilaK taima tamaviånguat perssutu-
nut ilaussut pinguarnermik aseruisi-
naussuraik • kamagtortoKangisåinar-
mata.
uvdloK nåvdlugo pinguardlune
nugkiuterérnermut naggasiutdlugo
igdlune Kilauterssordlune ivngerto-
KartarpoK. taimailiornernilo erinar-
ssutitorKat åssigiåginangajangmik ni-
pigdlit erinarssutigineKartarput ig-
dlup kiånit uernalersitauvdlune nag-
gatågut uvdlup ingerdlanerane pisi-
massorpagssuarnit Kuerortortitauv-
dlune   siningnialertarneK   tikitdlugo.
•igdluvigkatdle silatåine tinuap tår-
nerane issimilo mérKat igdluvigkat
tikerartorpagssuarnik ulivkåvingma-
ta sinigfigssaerutitausimassut pi-
nguarråput; utorKartatingme iterpata
sinigkumårput, taimalo unuaunerane
pinguartitaussarnermikut inunermut
torKigsisimavdluångitsuraut eskimut
issigtume nunagdlit inunerissariaKa-
ganut sungiusarneKartarput.
neruvkautigssat pingåssusiat
sermerssuåkut angalanivtine iluag-
titsisinaussarnigssavtinut Kingmit ne-
ruvkautigssaisa nagsatavta KanoK
itunerat aulajangissusinauvoK. eski-
mut tamåna ilisimavdluarpåt, taimåi-
tumigdlo Kingmitik ingmingnitdlunit
inussutigssanigsårnerutitarpait.
„månimiut oicartarput inuit iung-
minit kåjanerugaluartut, amale ajo-
Kutiginago sivisungåtsiartorssuarmik
kågsinauvdlutik. inungme silatuju-
vok sunalo pivdlugo kågtariaKarnine
påsisinauvdlugo; Kingmivdle angala-
nerup sujunertarisså ilisimassångilå
taimåitumigdlo kångneK ilumine å-
nernartutut ånilånganermitdlo Ka-
ratsaminik iluarungnaersitsissardlu-
nilo sulisinaunerminik migdlisitsi-
ssartutut misigissardlugo.
uvagut namagigtardluta kågtarpu-
gut avdloriarnerit tamaisa inussutig-
ssalingmut pinigssamik neriuteKar-
nivtinit nakussagsarneKartardluta,
Kingmit nerssutit avdlat åssigalugit
isumaisartarput perdleralugtualer-
dlutik".
FORSØG MED LAKS
AKTIESELSKABET
DET   DANSKE
KULKOMPAGNI
KØBENHAVN
danskit aumarutigssaerniar-
tut penatigit
Ditz Peschardt & Søn
Løgstørgade 33 — København 0.
Marcipan- og
kransekagemasse
marcipan
kransekågiliagssatdlo
Da Canadas indtægter ved laks
androg over 350 millioner kroner,
er det ingenlunde underligt, at
man gør alt for at bevare den eller
endog udvide produktionen.
Nu er der desværre flere steder
modstridende interesser, idet de se-
nere års udvikling af vandkraften,
for derved at fremskaffe ofte absolut
nødvendige elektricitetsværker, ofte
har skadet laksefiskerne i deres gam-
le erhverv, hvorfor de ivrigt forsva-
rer deres laksevande,, mod nye ud-
bygninger af dæmninger, som lakse-
ne ikke kan, passere på deres vej op
til ynglepladserne fra havet.
Ved den berømte Fraser River i
Britisk Columbia er man nu begyndt
på nogle fælles forsøg ledede dels af
et stort kraftkompagni dels af rege-
ringen i Ottawa, dels af fiskerifor-
eningerne i Britisk Columbia.
Først og fremmest er opgaven na-
turligvis at få bygget sådanne dæm-
ninger, at de ikke udelukker laksens
gang fra havet op til ynglepladserne
i søerne, hvor vandet står stille. Der
er i den hensigt af ingeniører bygget
nogle kunstige kanaler ti fod brede
og med en konstant vandstand, så
selv tørre somre uden nævneværdig
regn ikke kan tage vandet fra dem.
Ganske vist er disse kanaler kun nog-
le få fod dybe, men det er nok, og de
er fyldt op i bunden med noget spe-
cielt grus, som dels er laksenes ynd-
lings-leje for deres æg, dels giver
den bedst mulige betingelse for at
iagttage fiskene og deres hele færd.
Ligeledes er der sørget for en pas-
sende strøm, som både fører til-
strækkeligt frisk vand hen over de
uudklækkede æg, men dog ikke så
stærk, at den skyller dem bort.
Der findes i Fraser River navnlig
to slags laks, begge af meget stor øko-
nomisk betydning.
Den almindelige laks, den såkaldte
„pink salmon" har den beklagelige
vane kun at komme op i stor mæng-
de hvert andet år. Det ses f. eks. af
tallene for 1955 som var et „gyde-år".
Der er ialt produceret 832.000 kasser
laks sidste år (1954) var tallet
335.000. En alt for ubehagelig for-
skel.
Man vil derfor ved dette forsøg
også søge at narre laksen, så den kan
komme op i samme mængde hvert år.
I den hensigt er der i 1955 udplan-
tet 2.(506.000 æg af denne laks i den
omtalte kunstige kanal. Eksperter
mener, at ca. 2.140.000 vil blive ud-
klækkede af disse.
Men mange går selvfølgeligt til, og
der regnes med, at kun 1.1000.000 vil
nå ned gennem Fraser Elven til det
salte Stillehav.
Her mødes dog også farer af man-
ge arter. Rovdyr, og andre grunde
kan gøre det af med en stor del. så
der regnes med, at kun halvdelen af
dem, der nåede ud i havet, vil ven-
de tilbage til Fraser River og videre
op. Men fordi de er inde i moderflo-
den, er al fare dog ikke forbi. Fiske-
re i masse'lurer på begge bredder,
en del vil også gå til grunde ved at
tage forkert bestik og søge at forcere
dæmninger, der ikke kan klares osv.
I alt fald halvdelen vil alligevel gå
til, men resten vil komme tilbage til
den kunstige kanal, hvor de blev ud-
satte som æg.
Hvis disse beregninger holder stik
— altså ca. 250.000 laks — har man
bevis for, at laksen kan narres og
dette kan føre til meget. Man er nem-
lig sikret mod tilskud ude fra, netop
fordi det var en ny og kunstig dan-
net kanal, hvor ingen andre laks er
født end disse. Altså efter to år vil
man kunne se resultatet.
Dette var de „lyserøde" laks. Men
den anden mere berømte laks, „The
sockeys salmon", som også findes
ved Stillehavet og i elvene, som
strømmer ud i dette, er endnu mere
sær af sig. Den løber kun hvert fjer-
de år. Ligesom den anden laks går
langt de fleste af disse i dåser
snarere end til salg frisk eller
frossen. Den havde gydeår i 1954, og
den gav 088.000 kasser; hvorimod
den i sidste sæson (1955) kun til-
sammen i alle elvene kom op på
244.000 kasser.
Lykkes det med den ene art laks,
vil man selvfølgelig også prøve med
den anden, og det er store summer,
mon ofrer på disse eksperimenter.
Hvis de giver bonus, betaler det sig
jo stort.
Tillige vil man indhente erfaringer
for, hvordan det vil gå med de kun-
stige kanaler, man nu har anlagt.
Der er nemlig store planer fremme
om at dæmme op for hele Fraser Flo-
den, fordi der derved vil kunne skaf-
fes et vældigt kraftanlæg, som er me-
get påkrævet i denne del af Canada.
Jamen fiskerne, som har deres lov-
lige erhverv, ser deres laksefiskeri
truet. Men man vil udfinde — håber
man — muligheder for, at laksen kan
passere den påtænkte dæmning på
vejen op, og desuden skal de små fin-
gerlange laks kunne komme ned til
havet. Sockeye-laksen, som kun kom-
mer op hvert fjerde år, bliver som
ganske ung i nærheden af udklæk-
ningssledet i et år, før den begiver
sig ned på den lange men uundgåe-
lige rejse til havet. Derfor må der
være føde for den deroppe.
Alt dette har naturen klaret indtil
nu. Men dæmninger tværs over elve-
ne har været taget med i betragtning
i laksens udvikling. Denne mystiske
fisk   imponerer   enhver. Dens   sikre
ø.«*'**
taK^r*-
selv når det går hårdest til
aulisariutip nålagåta kiavdlunit nalussångilå, ,
umiartordlune autdlaråine pujortulérKap
inue kisimik uliaissussartut. taimåitumik
uliap perragsautip silardlugtume agdlåt tati-
gineKarsinaussup atorneKarnigsså pissaria-
Karpoiv. ulia perragsaut angatdlåmut inui-
nutdlo ima pingåruteKartigaoK ulia tatigi-
navigsoK kisime atugagssauvdlune. taimåitu-
mik silarssuarme tamarme ilisimaneKartut
uko kisisa atortarniåkit,
Er man første gået til søs, ved enhver fiskeskipper, at
der ikke findes anden smørebetjening end den, besæt-
ningen selv er i stand til at yde. Derfor gælder det om
at have en smøreolie, der er fuldt ud til at stole på,
selv under de vanskeligste vejrforhold. Så vigtig er
smøreolien for skibet og dets besætning, at kun den
olie, der er 100 pCt. pålidelig er værd at anvende.
Brug derfor kun de verdenskendte
ulia tatigisinaussat—silardlugtume agdlåt
Gargoyle
Marine Oils
VACUUMOIL COMPANY
SPECIALISTER I KORREKT SMØRING
17
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24