Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 17.01.1957, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 17.01.1957, Blaðsíða 7
K’ivitOK Det er sikkert en svær opgave at lave en handlingsfilm, hvor livet hos den danske og den grønlandske be- folkning alene danner kernen i den. Det daglige liv, der ellers til tider kan være skueplads for de store dramaer, som naturen forårsager, byder ikke på afveksling og egner sig vel næppe til opbygning af en udpræget psyko- logisk eller analyserende film i større stil, uden at en del mennesker risike- rer åbenlyst at stå for skud. — Man kender hinanden alt for godt. Fordi en film fra Grønland har succes i Danmark, behøver det samme ikke at være tilfældet i Grønland. De rige muligheder for pragtfulde naturbille- der vil for det danske publikum i reg- len danne det primære, og man vil gå lettere hen over handlingen. Derimod vil publikum i Grønland være på vagt over for handlingen. Den heroppe med spænding imødesete film har nu haft premiere i Godthåb og har fået en fin modtagelse såvel af det grøn- landske som af det danske publikum. Filmens handling er bygget over li- vet blandt de danske tjenestemænd i Grønland, hvormed de grønlandske problemer er kædet sammen udfra det naturlige sammenhæng. Man dumper lige ned i de problemer, som tit kan være afgørende for de danske tjenestemænds privatliv heroppe, nemlig børnenes tidlige adskillelse fra forældrene, kvindens klamren sig til hjemmet, blomsterne og den hygge, hun er i stand til at skabe omkring manden, som bedre kan klare tilvæ- relsen, da han er stærkt optaget af sit arbejde. Bestyrer Maribo (Gunnar Lauring) er typen på den hyggelige kolonibestyrer, hvis frue (Randi Mi- chelsen) er et eksempel på den rolige, ligevægtige, erfarne og lidt resigne- rede tjenestemandsfrue, medens sy- geplejersken (Kirsten Rolf fes) re- præsenterer kvinden, som endelig har fået chancen for giftermål med lægen Erik Halsøe (Watt Boolsen), der Trækiri Taleluger Bolvinkels taleluger yder en effektiv beskyttelse mod såvel træk som smit- tefare, idet al samtale foregår gen- nem en gennemsigtig membran. Fremstilles i rustfrit materiale og forsynet med hængsel, så den kan åb- nes. Bolvinkels taleluger bar 6 stjernefor- dele: * Fri udsigt mellem ekspedient og kunde * Meget tydelig forståelse * Fuldstændig trækfrihed * Forhindrer enhver smittefare * Hurtigere betjening af kunderne * Anerkendt sikkerhedsforanstaltning Komplet Leverandør lil D.S.B. kr. 48.— Forlang brochure i ensomhedsfølelsen under de uvante forhold er faldet for hende. Arsagen til problemernes tilspids- ning er ankomsten af den yndige Eva Nygaard (Astrid Willaume), som øn- sker at overraske sin forlovede, læ- gen i Frederiksminde (Jakobshavn), uanmeldt, hvilket i vore dage udmær- ket kan ske med de flyveforbindelser, der er imellem landsdelene. Nu står hun overfor den barske virkelighed, at hendes rejse er fuldstændig spildt, og at det ikke er lige nemt at forlade Grønland igen. I ventetiden inden hjemrejseskibenes ankomst bliver hun sendt til udstedet Sermilik (Sar- Kas), hvor den danske udstedsbesty- rer Jens Lauritzen (Poul Reichhardt) residerer. Den danske udstedsbesty- rer er typen på en dansker, der har levet sig helt ind i de grønlandske forhold og er indstillet på at leve hele sit liv i Grønland, hvorfor ankomsten af den uvedkommende civiliserede gæst griber ind i hans ellers så har- moniske tilværelse. Det kølige for- hold imellem dem ændres dog. Deres afsondrede tilværelse og samlivet med de grønlandske beboere bringer dem tættere ind mod hinanden, men også her opstår der et problem, som træder tydeligst frem i den situation, hvor de — under den improviserede afskedsmiddag for Eva Nygaard — giver hinandens følelser til kende og synes at nå lykkens top, men bliver brutalt revet væk fra deres illusio- ner, da Pavia (Niels Platou, der spil- ler titelrollen), kommer hjem med sin motorbåd og minder udstedsbestyre- ren om hans løfte om at hjælpe ham med at fiske. Det er en ubehagelig påmindelse for udstedsbestyreren om hans pligt på stedet og for Eva Ny- gaard, som derved bliver klar over, at hendes tilværelse på stedet må bygge på mere end kærlighed, men også respekt for mandens arbejde. Derved kommer filmen også ind på de grønlandske problemer, som natur- ligt hører ind under de danskes, i dette tilfælde med udstedsbestyrerens. Det er måske nok lidt voldsomt at la- de hele befolkningen være kontrær over for fiskeriet. Dramaet, der er bygget over KivitoK, falder naturligt ind i billedet. Hvad kan det inde- sluttede, for drilleriet modtagelige og tungsindige menneske ikke finde på, for at slippe væk fra andres hån? Er det ikke fristende for ham at træk- ke sig ud i den stille, ensomme na- tur og gruble over sine problemer — blot slippe væk fra det snævre sam- fund og dets hån. Man behøver nød- vendigvis ikke altid at søge sammen- hængen med gamle historier om fjeldgængere, der kommer i ledtog med det onde og får overnaturlige kræfter. I K’ivitOK optræder de grønlandske aktører side om side med de danske skuespillere. Det er behageligt for en gangs skyld i optræden af den art at være fri for det unaturlige opstillede arrangement, som med vold og magt vil trække det særprægede og det usædvanlige frem. Man er vidne til livet, som det foregår på det pågæl- dende sted skiftevis med fangst, glæ- de og sorg. De grønlandske optrædende skal have ros for den præstation, som na- turligvis bør ses på baggrund af, at Zakarias med den dårlige arm Edvard Sivertsen. det er første gang, de er kommet blot i nærheden af de professionelle skue- spillere. Som en begyndende fanger og udstedsbestyrerens specielle ven klarer Justus Larsen sig ualmindelig godt. Niels Platou er nok den, der har den mest krævende rolle blandt de grønlandske optrædende. Han skiller sig pænt fra sin rolle. Dorthe Reimer udfylder sin plads ganske godt — ny- delig og naturlig som hun er. Johanne Larsen er også virkelig god som den stolte og konservative mor til Pavia og Nuka (Justus). Sakarias alias Ed- vard Sivertsen overfører sin naturlige charme og humør ind i filmen. — Man morer sig og samtidig undrer sig over, at kirkens harmonium respektløst bli- ver slæbt ud på dansepladsen. Det er sikkert på sin plads at gøre opmærk- som på, at det gør man ikke normalt. Man havde nok opnået lige så pænt resultat af musikken ved at lade Sa- karias gribe sin harmonika. Solskin på billederne er ikke usæd- vanligt i betragtning af, at optagel- serne er foregået på steder med Nord- grønlands mest stabile vejr. Men det er næsten velgørende at se lidt gråt og tåget vejr. Billederne er pragtfulde — ikke mindst dem fra bræen. For de danske skuespillere er opta- gelserne sket under uvante forhold og omgivelser. Man har været nær ved virkeligheden. Lad os bare næv- ne sejladsen imellem isfjeldene. Astrid Willaume giver billede af den i forholdene ganske uindviede unge piges stædighed. Poul Reichhardt er den fødte udstedsbeboer. Hans væsen hans slyngen ud med de grønlandske gloser og hans laden, som om han for- står det grønlandske sprog, når der bliver talt grønlandsk til ham, virker ualmindelig godt. Hans raske og non- chalante bedømmelse af indhand- lingsspæk gør ham yderligere kvalifi- ceret til jobbet som udstedsbestyrer. Poul Reichhardt var i forvejen kendt af det grønlandske publikum og vil nok ikke blive mindre populær oven- på denne film. Det er en god film, som er en ople- velse at se — også i Grønland. Chr. Berthelsen. Nanortalingme ningiut peKatigit orpiliaitatigigdlutjk nåparsimaviup ningiuanik pikorigdlunilo nuånarine- KaKissumik Marianne Lundimik inuv- dluarKUssisimåput. Marianne Lund måna K’aKortume utorKait igdluånut nutugssångorpoK. Upernavingmiut sanalugait Dron- ning Ingridip sanatoriåne tuniniarne- Kartut 2400 kr.-sissutausimåput. ani- ngaussat måna Upernavingmut nag- siuneKartugssångorput. GEORG BESTLEsKOBENHAVN nigdlorserdlugo mamarnerussarpoK Bør serveres afkølet. BRISSON’s GARDENIA Udsøgt dansk hedvinstype med behagelig sødme. Egner sig spe- cielt til is og desserter. GOD BEDRE BESTLE KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN A. BOLVINKEL Jemtelandsgade 1 København S. 7

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.