Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 07.11.1957, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 07.11.1957, Blaðsíða 9
GRØNLANDSPOSTEN akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Palle Brandt. kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: Jørgen Fleischer REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, tlf. 845894. Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199. tusagagssiortut Korrespondenter Nanortalik: butiksbest. A. Nielsen, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds- dommer Klaus Lynge. Narssan: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs- set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Ovérkateket Lars Møller, telegrafbestyrer Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God- havn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boas- sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho- ve. Jakobshavn: telbet. Dalsgaard, kateket Nathan Petersen. Christianshåb: Lærer Rs. Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed- vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth. pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland 13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar Nftngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB L— --------------------------------------------------------------„J Cataline kingugdleK Frederik Lynge død igpagssånitsiåinånguaK radioavisi- kut nalunaerutigfneKarpoK Kalåtdlit- nunane såkutoKarfingme tingmissar- toK Catalina kisiartaulersoK ungasi- ngitsukut Danmarkimut autdlåsassoK 1958-milo upernartinago Kavdlunåt tingmissartuånik måne sitdlimatigssa- mik takutoKåsångitsoK. folketingimut ilaussortaK Augo Lyn- ge Kalåtdlit-nunånut ministeriussu- mut folketingime aperKuteKarsimavoK tusagaK taména ilumornersoK — ilå- ngutdlugulo Kalåtdlit-nunane tingmi- ssartorlarnerup angnertusisineKar- nigssånik atautsiminerit ukiut mar- dluk ingerdlåneKarérsimassut KanoK kinguneKarsimanerat aperKutigisi- mavdlugo. ministere akisimavoK sa- påtip akunerane tugdlerme folketingi- me aperKuteKarfigssaK iluagtitdlugo åkiumårdlune. påsivdluarparput Kalåtdlit-nunane tingmissartumik sitdlimataerunigssaK Augo Lyngep uivssumissuiigisimang- mago, tamånalume ilumornersoK påse- rusugsimangmago. uivssuminerdle måne Kalåtdlit-nunane mingnerunge- KaoK, måssa ilikautinaraluarigput Ka- låtdlit-nunåne såkutoKarfik — taimalo anåussiniartartoKarneK atortugssati- gut KanoK amigauteKardluinartigissoK. Catalinap kiserngorutussup Kanig- tukut Danmarkimut autdlarnigssånik taimatutdlo Kåumatit pingasut-sisa- mat Kångiupata aitsåt avdlamik tåku- toKarnigssånik nalunaerutigissaK ilu- mornerarneKasagpat, téssa månåkut måssa ukiorérsorssuaK Kalåtdlit-nu- nåne såkutoKarfingme taimågdlåt sor- ssuterKat atauseK-mardluk ukiume a- ngatdlatåusavdlutik mikivatdlåt isu- mavdlutauniartugssångusåput. tamåna alianaraluartumik sujorna' ukiukut „Ternen“ip umiuneratigut ugpernar- sarneKarpoK. atortugssauniartut taima amigartigissut atordlugit suliagssar- pagssuit namagsiniarneKartugssauga- For nogle dage siden meddelte et te- legram i radioavisen, at den sidste ca- talina, marinen råder over på Grøn- land, i nær fremtid flyver til Dan- mark og at Grønland dermed er uden dansk flyvetjeneste indtil foråret 1958. Folketingsmand Augo Lynge har i folketinget spurgt ministeren for Grønland, om dette virkelig er rigtigt — og samtidig har han bedt om en re- degørelse for de forhandlinger om den udvidede flyvetjeneste, der nu snart har stået på et par år. Ministeren sva- rer i folketingels spørgetime i næste uge. Vi forstår godt Augo Lynges forbav- selse — og også, at han gerne vil have denne meddelelse bekræftet. Forbav- selsen er ikke mindre her i Grønland, selv om man efterhånden er vant til, at marinen i Grønland — og dermed bl. a. redningstjenesten — er skanda- løst ringe udstyret med effektivt mate- riel. Hvis oplysningen om, at Catalinaen luarput, kisiåne sorunalime tamåna a- jornardlune. påsisinåungilarput suna pivdlugo tamatuma tungåtigut sipårniartoKar- nersoK. Kavdlunåt nålagauvfiåne ting- missartumik ånéussiniartarneK ilua- mérsoK, pitsaussumik aulisartunik nå- kutigdlissoKarnigssaK, umiarssuitdlu- me Kajangnaitsut angatdlaviussartu- nik ugtortaivdlutigdlo nalunaeKutser- suissugssat atorfigssaKartineKarpata sordluna Kalåtdlit-nunåf tamanit sag- dliutitariaKaraluaK. tamåko tamarmik OKaluserineKartarérnikuvdlutigdlo ag- dlautigineKartarérnikuput — landsrå- dip tamatumane pitsångorsainigssaK norKåissutigisimavå — ajunårtarnerit ajunårtoKartitdlugulo tingmissartumik Kinaissiniartarnerit tamatumuna Ka- noK amigauteKartigissuseK takutita- rérpåt, inuitdlume tamékuninga sulia- Kartussut pissariaKartunik såkuteKa- lernigssamik norKaissarsimagaluar- dlutik. nåkutigdlissugssanigdle pit- saussunik suliagssamutdlo nalerKutu- nik angatdlatitårnigssaK sule kinguar- titemeKartuarpoK, tingmissartunig- dlume saniatigut sitdlimataussugssa- nik mardlungnik Kalåtdlit-nunane a- tomeKåsavdlutik nalerKutunik pisi- nigssamik atautsiminerugaluit måna tikitdlugo kinguneKarsimanatik. tamatumalunit tungåtigutaoK Kalåt- dlit-nunåt nålagauvfingmut atassutut nautsorssuneKarsinåungigpat Kalåt- dlit-nunåne såkutoKarfik tingmissar- tunigdlo sitdlimateKarfik atorung- naersinartariaKarpoK, nålagkersuiner- mut tungassut pissutigalugif såkutut pissariaKartut kiserngorutdlugit. tau- va tamatumuna KanoK iliornigssaK nalunarungnåisaoK, amerikamiutdlo Kalåtdlit-nunane sakutoKarfé isuma- KatigissuteKarfigalugit suliagssat Dan- markip isumagisinaugunångisai isu- magisavdlugitdlunit saperunagai i- sumangnaerniartariaKalisavdlutik. om kort tid flyver til Danmark for ikke at komme igen før om 3—4 må- neder bekræftes, betyder det altså, at Grønlands kommando i den vinter der allerede er begyndt i al sin barskhed og strenghed, kun råder over 1—2 kut- tere, som er for små og utilstrække- lige til formålet — i hvert fald til vin- tersejlads. Det blev så sørgeligt bevist sidste vinter med „Ternen“s forlis. — Med dette materiel skal udføres en hel række opgaver, og det kan selvsagt ikke lade sig gøre. Vi forstår ikke, at man fortsat tør spare på dette område. Hvis der noget sted i det danske rige er brug for en effektiv flyvetjeneste, en ordentlig fi- skeri-inspektion, en vel udbygget ef- tersøgnings- og redningstjeneste, gode skibe til opmåling, til afmærkning af sejlruter o. s. v. er det i Grønland. Alt dette har været sagt og skrevet før — landsrådet har bedt om det — kends- gerningerne i form af ulykker og ef- tersøgninger og redningsflyvninger ta- Folketingsmand Frederik Lynge hr natten til den 1. november pludselig død i København, antagelig som følge af et hjerteslag. Frederik Lynge, der for 3 måneder siden fyldte 68 år, var rask til det sidste. Han var dagen før sin død i statsradiofonien, hvor han til Grønlands Radio indtalte en oversigt over det politiske arbejde i denne fol- ketingssamling — set med grønlandske øjne — og der var da intet usædvanligt at mærke. Frederik Lynge stammer fra K’or- noK. Efter seminarieuddannelse i Godthåb var han til efteruddannelse i Danmark 1909—11, og fra 1911—13 virkede han som overkateket i Jakobs- havn. Derefter blev han ansat i Den kgl. grønlandske Handels tjeneste i Egedesminde, var i et par år udsteds- bes tyrer i AkunaK og virkede fra 1919 —32 igen på kolonikontoret i Egedes- minde. I 1932 ansattes han som han- delsleder i K’utdligssat, hvor han ud- nævntes til kolonibestyrer i 1947 og pensioneredes i 1950. Frederik Lynge har igennem 40 år været aktiv i det offentlige liv i Grøn- land. Han var medlem af landsrådet fra 1917—53 og har i lange perioder desuden været kommunerådsmedlem og sysselsrådsmedlem. I 1953 valgtes han sammen med Augo Lynge som Grønlands første repræsentant i fol- ketinget. I 1939 delegeredes han til rigsdagens grønlandsudvalg og fra 1951—55 var han medlem af styrelses- rådet og pris- og lønudvalget for Grønland. Endvidere var han medlem af en række bestyrelser med tilknyt- ning til Grønland. Hans væsentligste indsats er knyttet til Grønlands nyordning. Han har væ- ret en fremtrædende personlighed in- denfor det arbejde, der er udfoldet i de senere år — var stærkt socialt in- teresseret i sine landsmænds levevil- kår og har i folketinget gentagne gan- ge talt fangernes sag. I det hele taget var hans interesser stærkest knyttet til den nordlige del af landet, hvor han levede det meste af sit liv, og hvis be- folkning valgte ham som repræsentant i folketinget. Frederik Lynges stedfortræder er pastor Elias Lauf, Egedesminde. Mindeord af landshøvdingen På landsrådets vegne udtaler lands- høvding P. H. Lundsteen følgende mindeord i anledning af Frederik Lynges død: — Meddelelsen om Frederik Lynges død vil gøre et dybt indtryk på enhver, som har haft forbindelse med arbejdet for Grønlands opbygning og vil af he- le Grønlands befolkning føles som et stort personligt tab. Frederik Lynges personlige andel i opbygningen af Grønland vil blive husket. Allerede i sine unge år rejste han kravet om grønlændernes åndelige og materielle udvikling til et niveau, svarende til andre danskes, og gennem sin gerning som embedsmand og kolonibestyrer dokumenterede han med sin person ler deres tydelige sprog hvert eneste år — og frem for nogen beder de men- nesker, der er sat til at røgte disse op- gaver, om de nødvendige instrumenter. Men stadig udsætter man bygningen af forsvarlige inspektionsfartøjer — stadig kommer der intet ud af for- handlingerne om indkøb af et par ek- stra flyvemaskiner, egnede til tjeneste i Grønland. Hvis' man heller ikke i det forhold fuldt ud vil 'tage konsekvensen af, at Grønland hører med til riget, må man hellere være konsekvent på en anden måde og nedlægge Grønlands Marine- distrikt og flyvetjenesten, så der til- bage kun bliver den stab, der er nød- vendig af politiske grunde. Så ved man, hvad man har at rette sig efter, og kan muligvis gennem en aftale med de amerikanske styrker i Grønland få løst de opgaver, Danmark åbenbart ikke kan og vil påtage sig. p. b. muligheden for kravets gennemførelse. Frederik Lynges indsats i grønlands- udvalget af 1946 og i det første Grøn- lands landsråd er velkendt og havde en sådan styrke, at hans valg som den ene af Grønlands to første repræsen- tanter i folketinget føltes naturlig. Fra landsrådet bør rettes en særlig tak til ham, både for virket i landsrådet og den senere indsats i folketinget. En af det nye Grønlands store skikkelser er gået bort — en af de personer, der med sin rod i det gamle Grønland men og- så i den nye tid, var med til at præge udviklingen, er ikke mere. Grønlands landsråd vil på befolkningens vegne udtrykke en tak og et ære være hans minde. Mindeord i folketinget Folketingets formand, Gustav Pe- dersen, holdt i tinget en mindetale over Frederik Lynge. Gustav Pedersen udtalte: „Stærkt måtte vi føle dette tab af en kollega, som få dage i forvejen ar- bejdede aktivt iblandt os og var knyt- tet til opgaver, som vi fandt det helt selvfølgeligt, at netop han skulle være med til at forberede løsningen af. Kun cirka fire år fik Frederik Lynge lov til at arbejde i folketinget, men ingen tvivler om, at hans gerning vil sætte sig spor. Han havde de forudsætnin- ger, der var så hårdt brug for, da vor nye grundlov i 1953 gav forfatnings- mæssig basis for at ændre den indtil da gældende, men forældede, form for samvirke mellem det grønlandske og det danske folk — og han havde de evner, som var nødvendige i forbin- delse med formidlingen af overgangen til de nye arbejds- og levevilkår i Grønland. Frederik Lynge forstod bedre end de fleste sit eget folk, og han var der- til vokset sammen med arbejdet for at udvikle nye livsbetingelser og en ny samfundsmæssig indstilling hos grøn- lænderne. Det var altså ikke alene den normale form for opøvelse i lokalt, samfundsbetonet arbejde, Frederik Lynge mødte med som ballast, da grønlænderne sendte deres første re- præsentant på tinge i 1953. Hvert ene- ste af de mange spørgsmål, der gav anledning til grønlandske krav, forud- satte både udsyn og indsigt i det nye hos de tillidsmænd, der skulle med- virke under løsningen af overgangs- problemerne. Ofte skulle der endda opbygges en administration på bar bund. Jeg tror ikke, jeg er uretfærdig, når jeg siger, at det var en strengere og mere langvarig skole at gå igennem end den, der almindeligvis fører lokale tillidsmænd ind i folketingsarbejdet, og jeg tror ikke, jeg overdriver, når jeg dertil føjer, at Frederik Lynge dår- ligt kunne have været denne skole foruden. Ethvert medlem i denne sal ved, at det er en hård overgang at gå fra enhver anden form for deltagelse i det offentlige liv ind i tingets arbej- de. Sådan må det være, hvis den indi- viduelle styrke skal bevares i det kol- lektive arbejde, men vilkårene blev jo anderledes hårde, når repræsentanten for et folk, der økonomisk og socialt var i støbeskeen, skulle passe sit folks krav til efter de politiske vilkår, der i ikke ringe grad var præget af århun- dredgamle traditioner. Overgangsvan- skelighederne blev ikke mindre af, at der ikke var et partiapparat til rådig- hed. Frederik Lynge havde ganske givet ret i, at han kunne yde den største ind- sats for Grønland ved at undlade at knytte sig til et af de bestående par- tier for der at finde støtte og vejled- ning, men det betød, at kravene til ham skærpedes så meget mere. Ende- lig har vi grund til at erindre de sprogvanskeligheder, som skulle over- vindes. Frederik Lynge bestod den hårde prøve, og han blev det grøn- landske folk en god og dygtig repræ- sentant. Han lod sig aldrig forlede til at prøve at undervurdere de frem- skridt, som grønlænderne nåede un- (Fortsæltes på bagsiden) D en sidste Cataline li

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.