Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

Smelltu hér til aš fį meiri upplżsingar um 23. tölublaš 
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 99-iat
sisamångornen novemberip 5-iat 1959
nr. 23
»Hverdagens helte« i Grønland
kan nu også Carnegie-belønnes
— 47 år efter al den første „medalje for heltemod" uddeltes i København
Man læser og herer hvert år om, at mennesker udmærkes af Carnegiefondet,
men hidtil har der aldrig været nogen grønlænder imellem, skønt der hvert år
foretages dristige redningsaktioner heroppe. Først i dette efterår — 47 år efter
at „Carnegies belønningsfond for heltemod" blev indstiftet, og man i det øvrige
Danmark begyndte at uddele belønninger, i form af medaljer eller penge, til
mennesker, der har udvist særligt heltemod, er det også blevet muligt at tildele
den grønlandske befolkning denne udmærkelse.
MANGE „HVERDAGENS
HELTE" I GRØNLAND
—  Der har ofte været tilfælde her i
Grønland, hvor man syntes, at en
mand eller kvinde fortjente at blive
belønnet af Carnegie-fondet, fortæller
kontorchef Claus Bornemann, Godt-
håb, der har haft med den rent prak-
tiske side af sagen at gøre. — Derfor
har landshøvdingen nu taget initiati-
vet til over for Ministeriet for Grøn-
land at gøre opmærksom på, at man
også heroppe burde kunne indstille
folk til Carnegie-fondets belønning.
For nylig fik vi besked om, at forma-
liteterne var i orden.
—  Hvordan bærer man sig ad, hvis
man mener, at der er en, der bør ind-
stilles til belønning?
— Der er allerede blevet fordelt ind-
stillimgsskemaer til kæmnerne over
hele Grønland. Så hvis nogen bliver
opmærksom på, at en mand eller kvin-
de, ja eller et barn for den sags skyld,
har udført en redningsdåd, der beret-
tiger til at blive indstillet til denne
belønning, kan han blot henvende sig
på kæmnerkontoret.
Hidtil har Kongens og Dronningens
Fond været den eneste mulighed man
havde for at belønne personer, der har
sat deres liv i fare for at komme nød-
stedte til hjælp. Denne mulighed har
man stadig, samtidig med at Carne-
gie-fondets belønninger vil kunne bli-
ve uddelt på Grønland.
Fra bydreng til oliemillionær
—  Hvem var egentlig denne Carne-
gie, der har lagt navn til fondet?
—   Andrew Carnegie var amerika-
ner, men skotsk af fødsel. Han var en
mand, der arbejdede sig op helt fra
grunden til at blive en af verdens ri-
geste mænd. Han begyndte som by-
dreng i en bomuldsfabrik og kom se-
nere ind ved Pensylvania-Jernbanen,
hvor han fra telegrafist og sekretær
steg til at blive inspektør for en del af
jernbanenettet. Han gjorde hurtigt sit
navn kendt ved at indføre en lang
række reformer og forbedringer ved
jernbanen.
I 1864 købte Carnegie — 27 år gam-
mel — for sine opsparede penge en
nyopdaget oliekilde, som hurtigt brag-
fe ham store indtægter. Han kunne
nu begynde at realisere sine planer
om at trænge ind i jern- og stålindu-
strien. Carnegie var nemlig en af de
første i Amerika, der så, hvilken umå-
delig efterspørgsel, der i de kommende
år ville blive på disse metaller, og han
anbragte alle sine penge i stålværker.
Dag for dag voksede Carnegies for-
mue. Han købte nye fabrikker og mi-
ner, tjente nye millioner, og domine-
rede efterhånden næsten hele det sto-
re industri-distrikt omkring Pittsburg,
samtidig med at han blev en af de ri-
geste og mest omtalte mænd i Ame-
rika.
Carnegie-fonds i USA og Europa
I 1901 trådte Carnegie tilbage og fik
ca. 100 millioner dollars for sine virk-
somheder. Han fik nu tid til at kaste
sig over sine interesser — han skrev
bl. a. et par bøger,  hvori han frem-
satte sine ideer og planer for samfun-
dets  reformering.  Samtidig  begyndte
han sin storstilede velgørenhed. Først
gav han 10 millioner til oprettelse af
biblioteker. Dernæst skabte han Car-
negie-million-fonds i USA og Europa
til fremme af oplysning og internatio-
nal forståelse. Den af   hans   utallige
gaver,  der  gjorde hans   navn   kendt
over hele verden, var Carnegies Helte-
fonds, i Danmark altså kaldet „Car-
negies belønningsfond for heltemod".
For    Danmarks    vedkommende
blev fondet indstiftet i 1912 med
en kapital på 125.000 dollars. Ren-
terne   fra   de   forskellige   landes
fonds uddeles hvert år til perso-
ner, som med fare for deres eget
liv har  reddet  andre  fra  døden.
Og når disse udmærkelser næste
år skal uddeles, er der- måske og-
så  folk heroppe  fra   mellem   de
mennesker, der med livet som ind-
sats har reddet et andet menne-
skes liv.                          — astrid.
åssiglngitsunik akilersuineK
januarip 1 -anit atulisassoK
nunavtine aulisarfit sisåmangordlugit avguatårneKåsassut,
niorKutigssiorfiuvdluartune tunissat akitsorncicasavdlutik
sapåtit akunere pingasut atautsimisimavdlutik handele nunavtinilo piniartut
aulisartutdlo kåtuvfiata sivnissue isumaKatigigput nutånik akeKalersitsineKå-
sassoK, tamatumunåkut ukiut 200 sivnerdlugit Kalåtdlit-nunane tamarme åssi-
gingnik akcKartitsisimancit KimangneKardlune. januarip autdlarKautånit eitåi-
nerussunik akeKalersitsissoitartugssauvoK, ukiup ingerdlanera najornutaralugo
avdlångorartunik.
nunavta ilisimatutut misigssorneKamera
nålagkersuissut amerikamiunut isumagitikåt
Kalåtdlit-nunåliartarsimassoK   Ebbe   Munck   Kalåtdlit-nunåta
ilisimatutut misigssorneKamera pivdlugo oicauseitartoK
poK; issornartorsiuineralo OKatdlisigi-
neKåsånguatsiaicaoK.
nålagkersuissut atorfigdlitdlo uner-
dlutigineKarnerat encartorneKarpoK
Ebbe Munckip erKaimassane pivdlugit
atuagkiåne „Strejftog i nord"ime. atu-
agkap tåussuma naggasemeKarnerane
sordlo imåitumik apericuteKarsimav-
dlune: Kalåtdlit-nunåta uvavtinut i-
maKa iluaKutauvdluarnerpauvfigiler-
figssaraluatigut uvagut ingmivtinut
mikigilersutut issigilersimanerpugut?
Ebbe Munck Kalåtdlit-nunavtinu-
kartarsimassoK månalo Danmarkip
Thailandime ambassadøriatut atorfi-
lik danskit nålagkersuissuinik atorfi-
ligtainigdlo såkortoKissumik issornar-
torsiuteKarsimavoK, tåssagoK Kalåt-
dlit-nunåta ilisimatutigut misigssorne-
Kamera ingerdlatingingmåssuk, tama-
tumunåkutdlo ingerdlatitsineK tamåt
amerikamiunut isumagititdlugo.
ilisimassagssarsiortunut ilaussarsi-
manine pissutigalugo Munck akerdli-
lersuinagagssåungitsumik   OKauseicar-
ukiume akisunerussåsassut
nutånik akeKalersitsinikut niorKU-
tigssiornerme aningaussartutit niorKU-
tigssiorfitdlo KanoK nåmagsissaKarsi-
nautiginerat nautsorssutigineKarput,
tåssa nunane avdlane akilersuisitsi-
ssarneK patdlimorneKalerdlune. auli-
sartut pissamingnik niorKutigssior-
fiuvdluarnerussunut tulåussissut, sor-
dlo Manitsumut Sisimiunutdlo, akig-
ssarsinerussartugssåuput. amåtaordle
ukiunerane aulisagkat tunissat aké
Kagfagtartugssåuput, taimailissukut
pisissartunit piumaneKarnerussarma-
ta.
nunanarférKane
avdlånguteKåsångilait
januarip autdlarKautånit 1960, nu-
navtine aulisarfit sisåmangordlugit
avguatårneKåsåput, niorKUtigssiorner-
me aningaussartutit KanoK angnertu-
tiginerat najorKutaralugo. nunaKar-
férKane manakumut akiussut avdlå-
ngusångitdlat, igdloKarfingnile nior-
KutigssiorfeKardluartune tunissat a-
kitsusavdlutik.
sårugdlit, Kcritat råjatdlo
tapcicalisassut
aulisarfiup nalerKunerane sårugdlit,
KérKat   råjatdlo   tapeKalersugssåuput
amåtaordle sårugdlit néricatdlo amer-
(Kup. 26-me nangisaoK)
Den 24. oktober fejrede, man i Grønland, som over
det meste af verden, 14 års dagen for oprettelsen af
Forenede Nationer. FN-dagen blev i Grønland bl. a.
markeret med oplæsning og foredrag i skolerne og
orientering i radioen.
På billedet vajer de 82 medlemslandes flag foran
FN-hovedkvarteret i New York, mens landenes dele-
gerede arbejder på i fællesskab at løse internationale
problemer og skabe verdensfred.
Oktoberip 24-åne silarssuarme tamarme — Kalåt-
dlit-nunånisaoK — FNip 14-inik ukionalernera nag-
dliussineKarpoK. inuvigsiortoK erKainiardlugo Kalåt-
dlit-nunåne atuarfingne radiokutålo atuvfåssineKar-
dlunilo oKalugiartoKarpoK.
åssilissame uvane nunat ilaussortaussut 82-iussut
erfalassue FNip agdlagfeKarfiata pingårnerup New
Yorkimitup silatåne amuneKarsimåput, ilaussortat
autdlartitaisa ajornartorsiutit inuianatigingnut tama-
nut tungassut OKatdlisigalugit årtcingniartitdlugit, si-
larssuarme erKigsisimanigssax pilersiniardlugo.

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
16-17
16-17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32