Atuagagdliutit - 05.11.1959, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 99-iat
sisamdngorneK novemberip 5-iat 1959
nr. 23
»Hverdagens helte« i Grønland
kan nu også Carnegie-belønnes
— 47 år efter at den første „medalje for heltemod" uddeltes i København
Man læser og hører hvert år om, at mennesker udmærkes af Carnegiefondet,
men hidtil har der aldrig været nogen grønlænder imellem, skønt der hvert år
foretages dristige redningsaktioner heroppe. Først i dette efterår — 47 år efter
at „Carnegies belønningsfond for heltemod" blev indstiftet, og man i det øvrige
Danmark begyndte at uddele belønninger, i form af medaljer eller penge, til
mennesker, der har udvist særligt heltemod, er det også blevet muligt at tildele
den grønlandske befolkning denne udmærkelse.
MANGE „HVERDAGENS
HELTE" I GRØNLAND
— Der har ofte været tilfælde her i
Grønland, hvor man syntes, at en
mand eller kvinde fortjente at blive
belønnet af Carnegie-fondet, fortæller
kontorchef Claus Bornemann, Godt-
håb, der har haft med den rent prak-
tiske side af sagen at gøre. — Derfor
har landshøvdingen nu taget initiati-
vet til over for Ministeriet for Grøn-
land at gøre opmærksom på, at man
også heroppe burde kunne indstille
folk til Carnegie-fondets belønning.
For nylig fik vi besked om, at forma-
liteterne var i orden.
— Hvordan bærer man sig ad, hvis
man mener, at der er en, der bør ind-
stilles til belønning?
— Der er allerede blevet fordelt ind-
still-mgsskemaer til kæmnerne over
hele Grønland. Så hvis nogen bliver
opmærksom på, at en mand eller kvin-
de, ja eller et barn for den sags skyld,
har udført en redningsdåd, der beret-
tiger til at blive indstillet til denne
belønning, kan han blot henvende sig
på kæmnerkontoret.
Hidtil har Kongens og Dronningens
Fond været den eneste mulighed man
havde for at belønne personer, der har
sat deres liv i fare for at komme nød-
stedte til hjælp. Denne mulighed har
man stadig, samtidig med at Carne-
gie-fondets belønninger vil kunne bli-
ve uddelt på Grønland.
Fra bydreng fil oliemillionær
— Hvem var egentlig denne Carne-
gie, der har lagt navn til fondet?
— Andrew Carnegie var amerika-
ner, men skotsk af fødsel. Han var en
mand, der arbejdede sig op helt fra
grunden til at blive en af verdens ri-
geste mænd. Han begyndte som by-
dreng i en bomuldsfabrik og kom se-
nere ind ved Pensylvania-Jernbanen,
hvor han fra telegrafist og sekretær
steg til at blive inspektør for en del af
jernbanenettet. Han gjorde hurtigt sit
navn kendt ved at indføre en lang
række reformer og forbedringer ved
jernbanen.
I 1864 købte Carnegie — 27 år gam-
mel — for sine opsparede penge en
nyopdaget oliekilde, som hurtigt brag-
te ham store indtægter. Han kunne
nu begynde at realisere sine planer
om at trænge ind i jern- og stålindu-
strien. Carnegie var nemlig en af de
første i Amerika, der så, hvilken umå-
delig efterspørgsel, der i de kommende
år ville blive på disse metaller, og han
anbragte alle sine penge i stålværker.
Dag for dag voksede Carnegies for-
mue. Han købte nye fabrikker og mi-
ner, tjente nye millioner, og domine-
rede efterhånden næsten hele det sto-
re industri-distrikt omkring Pittsburg,
samtidig med at han blev en af de ri-
geste og mest omtalte mænd i Ame-
rika.
Carnegie-fonds i USA og Europa
I 1901 trådte Carnegie tilbage og fik
ca. 100 millioner dollars for sine virk-
somheder. Han fik nu tid til at kaste
sig over sine interesser — han skrev
bl. a. et par bøger, hvori han frem-
satte sine ideer og planer for samfun-
dets reformering. Samtidig begyndte
han sin storstilede velgørenhed. Først
gav han 10 millioner til oprettelse af
biblioteker. Dernæst skabte han Car-
negie-million-fonds i USA og Europa
til fremme af oplysning og internatio-
nal forståelse. Den af hans utallige
gaver, der gjorde hans navn kendt
over hele verden, var Carnegies Helte-
fonds, i Danmark altså kaldet „Car-
negies belønningsfond for heltemod".
For Danmarks vedkommende
blev fondet indstiftet i 1912 med
en kapital på 125.000 dollars. Ren-
terne fra de forskellige landes
fonds uddeles hvert år til perso-
ner, som med fare for deres eget
liv har reddet andre fra døden.
Og når disse udmærkelser næste
år skal uddeles, er der måske og-
så folk heroppe fra mellem de
mennesker, der med livet som ind-
sats har reddet et andet menne-
skes liv. — astrid.
åssigingitsunik akilersumcK
januarip 1-anit atulisassoK
nunavtine aulisarfit sisåmangordlugit avguatårneKåsassut,
niorKutigssiorfiuvdluartune tunissat akitsorneitåsavdlutik
sapåtit akunere pingasut atautsimisimavdlutik handele nunavtinilo piniartut
aulisartutdlo kåtuvfiata sivnissue isumauatigigput nutånik akeKalersitsineKå-
sassoK, tamatumunåkut ukiut 200 sivnerdlugit Kalåtdlit-nunanc tamarme åssi-
gingnik akeKartitsisimaneK Kimangneuardlune. januarip autdlaruautånit CKiii-
nerussunik akenalersitsissoKartugssauvoK, ukiup ingerdlanera najorKutaralugo
avdlångorartunik.
nunav ta i lisimatutut misigssorne Kamera
nå lagkersuissut amerikamiunut isumagitikåt
Kalåtdlit-nunåliartarsimassoK Ebbe Munck Kalåtdlit-nunåta
ilisimatutut misigssorneKarnera pivdlugo OKauseKartoK
Pok; issornartorsiuineralo oKatdlisigi-
neKåsånguatsiaicaoK.
nålagkersuissut atorfigdlitdlo uner-
dlutigineKamerat ericartorneKarpoK
Ebbe Munckip erKaimassane pivdlugit
atuagkiåne „Strejftog i nord“ime. atu-
agkap tåussuma naggasemeRamerane
sordlo imåitumik aperKuteicarsimav-
dlune: Kalåtdlit-nunåta uvavtinut i-
maKa iluaKutauvdluarnerpauvfigiler-
figssaraluatigut uvagut ingmivtmut
mikigilersutut issigilersimanerpugut?
Ebbe Munck Kalåtdlit-nunavtinu-
kartarsimassoK månalo Danmarkip
Thailandime ambassadøriatut atorfi-
lik dahskit nålagkersuissuinik atorfi-
ligtainigdlo såkortoKissumik issornar-
torsiuteKarsimavoK, tåssagoK Kalåt-
dlit-nunåta ilisimatutigut misigssorne-
Karnera ingerdlatingingmåssuk, tama-
tumunåkutdlo ingerdlatitsineK tamåt
amerikamiunut isumagititdlugo.
ilisimassagssarsiortunut ilaussarsi-
manine pissutigalugo Munck akerdli-
lersuinagagssåungitsumik OKauseKar-
ukiume akisunerussåsassut
nutånik akenalersitsinikut nioi’KU-
tigssiornerme aningaussartutit niorKU-
tigssiorfitdlo KanoK nåmagsissaKarsi-
nautiginerat nautsorssutigineuarput,
tåssa nunane avdlane akilersuisitsi-
ssarneK patdlimorneKalerdlune. auli-
sartut pissamingnik niorKutigssior-
fiuvdluarnerussunut tulåussissut, sor-
dlo Manitsumut Sisimiunutdlo, akig-
ssarsinerussartugssåuput. amåtaordle
ukiunerane aulisagkat tunissat aké
icagfagtartugssåuput, taimailissukut
pisissartunit piumaneKarnerussarma-
ta.
nunaKarférKane
avdlånguteKasångilaK
januarip autdlaricautånit 1960, nu-
navtine aulisarfit sisamångordlugit
avguatåmeKåsåput, niorKUtigssiomer-
me aningaussartutit KanoK angnertu-
tiginerat najorKutaralugo. nunaKar-
férKane månåkumut akiussut avdlå-
ngusångitdlat, igdloKarfingnile nior-
KutigssiorfeKardluartune tunissat a-
kitsusavdlutik.
4
sårugdlit, Kéricat råjatdlo
tapcKalisassut
aulisarfiup nalerKunerane sårugdlit,
KérKat råjatdlo tapeKalersugssduput
amåtaordle sårugdlit KérKatdlo amer-
(Kup. 26-me nangisaoK)
Den 24. oktober fejrede man i Grønland, som over
det meste af verden, 14 års dagen for oprettelsen af
Forenede Nationer. FN-dagen blev i Grønland bl. a.
markeret med oplæsning og foredrag i skolerne og
orientering i radioen.
På billedet vajer de 82 medlemslandes flag foran
FN-hovedkvarteret i New York, mens landenes dele-
gerede arbejder på i fællesskab at løse internationale
problemer og skabe verdensfred.
Oktoberip 24-dne silarssuarme tamarme — Kalåt-
dlit-nunånisaoK — FNip 14-inik ukioKalernera nag-
dliussineKarpoK. inuvigsiortoK erKainiardlugo Kalåt-
dlit-nunåne atuarfingne radiokutdlo atuvfåssineKar-
dlunilo oKalugiartoKarpoK.
dssilissame uvane nunat ilaussortaussut 82-iussut
erfalassue FNip agdlagfeKarfiata pingåmerup New
Yorkimitup silatåne amuneKarsimåput, ilaussortat
autdlartitaisa ajornartorsiutit inuiaKatigingnut tama-
nut tungassut okatdlisigalugit årKingniartitdlugit, si-
larssuarme erKigsisimanigssaK pilersiniardlugo.