Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 04.07.1963, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 04.07.1963, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 103-af sisaméngorneK 4. juli 1963 Nr. 14 En fabrik til 4 miil. kr. opføres i Holsteinsborg Fabrikken skal indrettes i det eksisterende pakhus og salteri. Den får INDRETTES I DET NUVÆRENDE SALTERI Kapaciteten er således den sam- me som for første etape af den store fabrik i Godthåb. Forskellen mellem fabrikkerne ligger i, at Godthåb-anlægget er så meget rummeligere, at kapaciteten hur- tigt kan sættes op. Allerede i 1957—58 opførte man i Holsteinsborg en stor 2-etages jern- betonbygning, hvis øverste etage siden er anvendt som pakhus, mens stue- stagen har været indrettet til salteri. KGH var på daværende tidspunkt klar 0ver, at der før eller senere skulle etableres et industrianlæg i Holsteins- borg; derfor blev bygningen fra før- ste færd opført som en fabriksbyg- ning, selv om den i begyndelsen skul- le udnyttes på anden måde. Da der ydermere er trangt på havnepladsen, hvor fabrikken ligger, er bygningen dimensioneret således, at man uden at bryde ind i den igangværende pro- duktion kan bygge endnu 2 etager bå, når det bliver aktuelt. Det var oprindelig planen, at man sidste år skulle have indrettet filet- og rejefabrik i bygningen, og projek- tet hertil lå klart. I foråret 1962 star- tede en privat erhvervsdrivende imid- Fortsættes side 3). Skibsværftet og fabrikken i Holsteinsborg. Værftet med dets værksteder, bedding og plads ses i forgrunden. I den hvide befonbygning, der opførtes i 1957/58, indrettes i år filetfabrik og fryseri. umiarssualiorfik fabrikilo Sisimiune. umiarssualiorfik så- navigtailo amufsivigdlo sårdliuput. igdlorssuaK sanimut sangmissoK 1957/58-ime sananexartoK ukioK måna årxig- ssuneKåsaoK nerpiliorfigssatut Keritifsivigssafutdlo. Sisimiune fabrikiliortoKåsassoK 4 miil. kr.-nik akenartugssamik fabrikigssan årcrigssuneKåsaoK manåkut Kuerssuartut tarajor- terivigtutdlo atorneKartume. fabrikime nioiKutigssiarineKarsi- nåuput Nungme sulivfigssup niorKutigssiaisa angnertoKatait fabrikilo atulisaoK åipågo upernakut tigssiai erninaK nauvdlutik. amerdlisineKarsi- Sisimiune ukioK måna sulivfigssua- liortoKåsaoK, åipågo upernakut atu- lersugssamik. fabrikertågssaK ukia- mut suliarineKalisaoK 4 mili. kr. mig- ssiliordlugit akenartugssaK. uvdlup u- Danskfødt medlem af landsrådet - første gang efter nyordningen Valget i år prægedes af mange nyvalg k For landsrådets vedkommende var der tale om otte nye ansigter k Deltagelsen var den ringeste siden nyordningen ★ Stemmeprocenten nåede kun op på 53 nuavdlo ingerdlaneråne suliarinenar- sinåusåput nerpiliat Kerititat 40.000 Ibs., tåssa sårugdlit niaKuemeKångit- sut erdlaviginagkat 50 tons nalinge. sårugdlit saniatigut dma handelip nautsorssutigå Kérnanik sulugpågka- nigdlo angnertungikaluamik nerpi- liornigssoK åmale uvdlup unuavdlo i- ngerdlaneråne enalungnik 10 tons a- nguvdlugo KerititaKartarnigssaK. taimaingmat 'Sisimiune sulivfig- ssualiagssaK niorKutigssiorsinéu- saoK 'Nungme fabrikertåp autdlar- Kåumut niorKutigssiarisinaussaisa angnertoKatåinik. fabrikit tåuko mardluk åssigingissutigåt Nungme fabrike inituneroKingmat nioricu- tara j orteriviorér sume 1957—58-imile Sisimiune igdlorssu- aliortoKarpoK Kuleringmik cementig- kamik saviminernik saunilingmik. tåussuma Kulå Kuerssuartut atorne- KarsimavoK atåle tarajorteriviusi- mavdlune. taimanikutdle handelip i- lisimarérsimavå Sisimiune taimaitdlu- ne fabrikiliortoKartariaKarumårtoK, taimaingmatdlo igdlorssuaK tåuna fa- brikigssatut suliarineKarérsimavoK, måssa autdlarKåumut avdlamut ator- neKaraluardlune. umiarssualivingme fabrikip sananeKarfigissåne torKavig- ssat angnikinerat pissutigalugo ig- dlorssuaK ima suliarineKarsimavoK, pissariaKalisagpat nior.KutigssiorneK akornusingikaluardlugo igdlorssuaK Kuleringnik mardlungnik ilaneKarsi- nauvdlune. erKarsautigineKarsimagaluarpoK su- jorna, igdlorssuaK åndgssuniardlugo nerpiliorfigssatut rej elerivfigssatutdlo. 1962-imile upernakut privatimik reje- lerivfingmik Sisimiune autdlarnisso- KarsimavoK. taimaingmat handele au- lajangersimavoK fabrikiutime rejele- rivfigtagsså kinguartiniaratdlardlugo nerpiliorfingmilo niorKutigssiarisinau- ssai 50 pct-imik agdlisiniardlugit. tai- matut avdlångortitsineK 1962-imilo u- pernåkut aningaussat tungaisigut a- jornartorsiutaulersimassut pissutiga- lugit suliagssaugaluaK ukiumik ataut- simik kinguartitariaKarsimavoK. sulineK pissaritdlisagaK igdlorssup Kutdlersåne fabrikigssaK årKigssuneKåsaoK, manåkut tarajorte- riviussoK atånitoK soruname atorung- naertugssauvdlune. atåta ilå Kuer- ssuartut atorneKåsaoK sivnerale ma- skinaKarfiusavdlune niorKutigssiag- ssanutdlo torKorsiviusavdlune. han- delip Kuerssuai tamatumunåkut ikili- ssugssaungmata taortigssånik Kuer- ssualiortoKartugssauvoK. fabrikime suleriauseK ima ingerdla- ssåsaoK: (kup. 3-me nangisaoK) samme kapacitet som Godthåb-anlægget og skal i drift næste forår I Holsteinsborg etableres i år et stort industrianlæg, der skal i drift til for- aret 1964. Når højsæsonen for fiskeriet slutter til efteråret, påbegyndes opførel- sen af den nye fabrik til ca. 4 mili. kr. Fabrikken får en kapacitet på 40.000 Ibs. færdigfrosset filet pr. døgn, svarende til en indhandling på ca. 50 tons torsk •hed hoved, men uden indvolde. Udover torsk regner KGH med filettering og Hysning af mindre mængder havkat og rødfisk samt indtil 10 tons laks pr. døgn, frosset som rundfisk. Het mest bemærkelsesværdige ved det nye landsråd er, at der er for første Sang siden nyordningen er kommet et danskfødt medlem ind i landsrådet. Det er inspektør Jørgen Borchersen, Angmagssalik. Det skete oven i købet med stort flertal. Jørgen Borchersen er den anden dansker, der valgtes ind i rådet, siden landsrådsinstitutionen begyndte for mere end 50 år siden. landsråde kåtungmatdle pernåumik danskimik ilaussortångortoKartoK ukioK måna amerdlaKissunik KinigaorKårtoKartoK -Ar landsrådi- mut ilaussortat nutåt arfineK pingasussut ~k nutåmik åridgssu- ssinerup kingorna aitsåt taima KinersineK peKatauvfigineKar- KartigissoK ~k Kinersissut 53 pct-inaussut landsrådertåne taissariaKarnerussoK tåssa nutåmik årKigssussinerup kingor- nagut pernautaussumik danskimik landsrådimut KinigaussoKarmat, tåssalo Angmagssalingme inspektør Jørgen Borchersen. tåuna KinigagssångortitaoKa- timinit amerdlaneroKissunik tainenarpoK, Jørgen Borchersen landsrådenaler- nerup kingorna ukiut 50 sivnerdlugit Kångiutut landsrådime ilaussortaussup danskip åiparå. Valgresultaterne til landsrådet og kommunalbestyrelserne præge- des af mange nyvalg. For landsrå- dets vedkommende var der tale om otte nye medlemmer. Skibskatastrofen krævede 27 ofre Tysk trawler forlist ved Færinge- havn. Kun 15 af skibets 42 mands besætning overlevede forliset En frygtelig ulykke indtraf ud for Eaeringehavn for nylig, hvor en stor tysk trawler forliste, og 27 mand af skibets besætning omkom. Skibet havde ikke sendt SOS, men havde 1Tieddelt over radioen, at det var i Vanskeligheder. Den sidste melding lød på, at skibet havde stærk slagsi- ^e> og at det tog vand ind. Katastro- Hn, hvis årsag ikke blev opklaret, blå være sket pludseligt. Der deltog h^ange skibe i eftersøgningen, bl. a. baarinekutteren „Mallemukken" og Politikutteren „Kimik“, men til trods *°r den ihærdige indsats blev ligene tre savnede ikke fundet. Valget i Thule er endnu ikke af- gjort. Det er muligt, at der bliver tale om omvalg. Også i år var deltagelsen ringe i for- hold til det første valg til landsrådet og kommunalbestyrelserne efter ny- ordningen i 1951. Dengang var stem- meprocenten 72,8, men i år var den kun på 53. Af 14.908 stemmeberetti- gede havde 7.892 afgivet stemmer. Ved valget for 4 år siden var stemmepro- centen 58. STØRST I SCORESBYSUND Ved valget til landsrådet i år var deltagelsen størst i Scoresbysund, hvor 75,5 procent af de stemmeberet- tigede afgav stemmer. Holsteinsborg var en af de byer, hvor deltagelsen var ringest. Her nåede stemmeprocen- ten kun op på 37,9. Valget i år er historisk. Det var første gang, vælgerne i Grønland samledes ved stemmeurnerne for at udpege repræsentanter til menigheds- rådet. Det var også første gang, at man valgte repræsentanter til kom- munalbestyrelser i de tre følgende distrikter; Thule, Angmagssalik og Scoresbysund. manåkut landsrådimut kommu- nalbestyrelsinutdlo Kinersinerme KinigaorKårtut amerdlaKaut. lands- kilisaut umiungmat 27 ajunårtut ivsaic tyskit kilisautåt Kangerdluarssorut- sip erKåne umiussoK, umiarssup inuinit 42-ussunit 15-inait ånagtuvdlutik ajunårnermik angnertumik Kanig- tukut pissoKarpoK Kangerdluarssorut- sip erKåne, tyskit kilisåussuat umi- ungmat umiarssup inuinit 27 ånaine- Kardlutik. umiarssuaK autdlarKåumut ajunålernermik kalerrisårisimångilaK nalunaersimavdlunile ajornartorsiu- teKalersimavdlune. kingugdlermik na- lunaernerane OKautigineKarsimavoK umiarssuaK uversimaKissoK imagtor- dlo. ajunårnerssuaK tåssångåinaK pi- simåsaoK månamutdlo pissutå påsi- neKångilaK. ujardlernerme umiar- ssuarpagssuit peKatåuput åma sor- ssutéraic „Mallemukken" polititdlo u- miarssuåråt „Kimik", ujardlernerdle tamaviåruneKaraluartoK maKaissine- Kartut pingasut timait navssårineKå- ngitdlat. råde nutånik arfineK pingasunik i- laussortaKalerpoK. Thuleme KinersineK sule aulaja- ngerneKångilaK ilimanarsinauvdluni- lo KinerserKingneKåsassoK. ukioK månåtaoK Kinersinerup pe- KatauvfigineKarnera angnikitsuinau- vok nutåmik årKigssussinerup kingor- na 1951-ime landsrådimut kommu- nalbestyrelsimutdlo KinerserKårner- mut sanigdliutdlugo. taimane taissi- ssut inernerat 72,8 pct-iusimavoK, u- kioK månale 54 pct-tnauvdlune. Ki- nersisinautitaussunit 14.908-nit taisi- simåput 7.892. ukiut sisamat Kångiu- tut Kinersinerme taisissut 58 pct-iuput. Bilulykke i Narssarssuak En bilulykke i NarssarssuaK den 6. juni krævede et menneskeliv. Det var den grønlandske sømand, Andreas Abeisen, født den 26. februar 1925. Bi- len blev ført af læge Michael Palle Christensen, Jægersborg Allé 199, Gentofte. Der er ikke blevet taget spiritusprøve af bilens fører af læge- lige grunde. De kvindelige passagerer i bilen er nu alle blevet udskrevet. Se i øvrigt artiklen på side 7. Scoresbysundime angnerpausson tamatumunåkut landsrådimut Ki- nersineK peKatauvfigineKarnerpauvoK Scoresbysundime, taisisinautitaussut 75,5 pct-é Kinersisimavdlutik. igdlo- Karfit KinersissoKarfiunerussut Sisi- miut ilagåt, 37,9 pct. taimågdlåt taisi- simavdlutik. ukioK måna KinersineK ingmikut taissagssauvoK. pernautaussumik nu- navtine KinersissoKarpoK ilagit sivni- ssugssåinik, sujugdlermérdlunilo kom- munalbestyrelsinut KinersissoKardlu- ne distriktine ukunane: Thuleme, Angmagssalingme Scoresbysundimilo. Grønlands nye landsråd Vi bringer her en oversigt over det nye landsråd med de otte nye ansig- ter: Jørgen Poulsen, Nanortalik (nyvalg), Oluf Høegh, Julianehåb (nyvalg), Erik Egede, NarssaK (genvalg), Anthon Petersen, Frederikshåb (nyvalg), Pe- ter Heilmann, Godthåb (genvalg), Ali- bak Josefsen, Suk- kertoppen (nyvalg) Jørgen Olsen, Hol- steinsborg (gen- valg, Lars Oster- mann, KangåtsiaK (nyvalg), Hans Lynge, Egedes- minde (genvalg), Richard Petersen, Bugten (nyvalg), Andreas Nielsen, Disko (genvalg), Eli- sabeth Johansen, UmanaK (genvalg), Knud Kristiansen, Upemavik (ny- valg, Jørgen Borchersen, Angmagssa- lik (nyvalg), Magdekalåt ÅrKå, Sco- resbysund (genvalg). nunavtme landsrådertåic rnauna iléngupavut landsrådimut ilaussorténgortut arfineK pingasunik nu- tårtaKartut arKe: ^rgen Poulsen, Nanortalik (KinigaorKårtoK), Oluf Høegh, K’aKortoK (Kinigaor- KårtoK), Erik Egede, NarssaK (KinigaondgtOK), Anthon Petersen, Påmiut (Kini- SaorKårtoK), Peter Heilmann, Nuk (KinigaorKigtoK), Alibak Josefsen, ManitsoK (KinigaorKårtoK), Jørgen Olsen, Sisimiut (KinigaorKigtoK), Lars Ostermann, ^-øngåtsiaK (KinigaorKårtoK), Hans Lynge, Ausiait (KinigaorKigtoK), Richard Petersen, Bugten (KinigaorKårtoK), Andreas Nielsen, Disko (KinigaorKigtoK), Elisabeth Johansen, OmånaK (KinigaorKigtoK), Knud Kristiansen, Upernavik (KinigaorKårtoK), Jørgen Borchersen, Angmagssalik (KinigaorKårtoK), Magde- Ealåt ÅrKé, Scoresbysund (KinigaorKigtoK). Jørgen Borchersen

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.