GRØN LAN DS POSTEN uklul 103-af sisamangorneK 24. okfober 1963 Nr. 22 Danmarks forbrydelser mod Grønland Den unge grønlandske lærer Appollorax Mogensen beskæftigede sig med de skæve forhold i ef grønlandsksproget foredrag fornylig i Grøn- lands radio. Hans skarpe indlæg i debatten om Grønland bringes nu i uddrag. — Det er en forbrydelse fra danskernes side, at de har ødelagt den gren- landske kultur, uden at give os grønlændere noget andet. Hvis vi er klar over, hvormeget Grønlandske Handels forsyndelser har kostet det grønlandske samfund i penge og menneskeliv, vil vi angribe Handelen. Vi grønlændere er ikke rigtig kloge. I stedet for at kritisere danskerne, nærer vi den dybeste taknemmelighed over for dem, og vi hejser danskernes flag stolt om søndagen. Det er ganske grueligt at tænke på, hvor dumme vi grønlændere er. Det var et udpluk af et foredrag, som den unge grønlandske lærer ApolloraK Mogensen, holdt i den grønlandske radio fornylig. Foredra- get, der er på grønlandsk, fortsætter: —• Grønlændernes interesser bliver ikke varetaget med den fornødne styrke. Vore politikere er ikke klar over, at staten nødvendigvis må være deres modpart for at opnå de mål, som de har sat sig. Hvis driftsomkostnin- gerne i Grønland er for store, er det ikke grønlændernes skyld. Hvorfor importerer staten den dyre arbejds- kraft? Hvorfor skal en stor del af de penge, som bevilges til Grønland, til- falde danske håndværkere? DANSKERNE HJEMFØRER PENGENE Danskerne siger, at pengene ikke er grønlændernes. Derfor må grøn- lænderne holde mund. Danskerne si- ger også, at alt for mange penge be- vilges til Grønland. Rektor Chr. Stær- mose, Godthåb, gjorde fornylig i „Folkeskolen" gældende, at Danmark yder 35.000 kr. pr. familie i Grønland om året. Men det er en kendsgerning, at en stor part af de mange penge kommer tilbage til Danmark, hjem- ført af danske arbejdere. Der uddannes for få grønlandske håndværkere. Staten behandler dårligt de få uddannede grønlæn- dere i lønmæssigt henseende. Dette kan vi ikke længere tolerere. Vi grønlændere er også mennesker og ikke dyr. Jeg kan ikke forstå, at de folke- valgte grønlændere overhovedet kan gå med til den påtænkte lov om føde- stedskriterium. Min ærbødighed over for landsrådet, hvis fornemste opgave Den store amerikanske isbryder „Westwind" var tornylig på besøg i Godthåb. Her ses isbryderen i Godthåb havn. Isbryderen er forsynet med de bedste tekniske hjælpemidler, bl. a. ef par heli- koptere. amerikamiut sikunut aserorterussuat „Westwind" Kanigfukut Nungmut tikerårpoK, månilo takugssauv- dlune Nup umiarssualivianTtoic. sikunut aserorterut teknikikut nutaliaunerpånik afortulersugauvoK, åma mardlungnik helikoptereicardlune. er at varetage landets interesser, er dermed forvandlet til fordømmelse af af dette råd. Vi, som har 10 års reglens urimelige (Fortsættes side 3.) Danmarkip nunavtinut ajortuliai kalåleK iliniartitsissoK ApolloraK Mogensen ungasingitsukut Kalåtdlit-nunåta radioatigut OKalugiarpoK måne pissutsit eKU- ngassut critartordlugit. OKalugiautå såkortoK mauna pingår- nersiordlugo ilånguparput — Kavdlunåt tungånit pinerdlugtuliorneruvoK uvagut kalåtdlit kulturerput aserortersimangmåssuk taortigssånigdle tuninata. handelip ajortuliarpagssue nalunaerssortuguvtigik, aningaussanik inuitdlo inunerånik Kanon akeKarsima- ssut, tauva nipangersimåinarata såssutarisagaluarparput. sianingåravta Kavdlu- nånik issorrvartorsiuinigssaugaXuaK pinago, arrå Kavdlunårssuit Kujanarniar- figitdlaråvut erfalassuatdlo tångagsimårdluta sapåtikut Kutdlakasitdlårårpxit. ilame kalåtdlit uvagut ilisimassakissuserput amilårnåinarpoK. Kaut. Nungme seminariame sujulig- taissup Chr. Stærmosip atuagagssiå- kut „Folkeskole"mut ivsatc taivå u- kiumungoK kalåtdlinut ilamitaringnut 35.000 kr. nålagauvfingmit tuniune- Kartartut. ilumortordle månauvoK a- ningaussarpagsusit tamåko ilait iki- ngetcissut Danmarkimut utertarmata Kavdlunånit sulissunit angerdlåune- Kardlutik. kalåtdlit sulissartugssatut Dan- markime iliniartineKartartut ikig- patdlårujugssuaKaut, kalåtdlitdlo iliniartitamininguit nunavtinut u- terångamik akigssautit tungaisigut nålagauvfingmit ajordluinartumik pineicartarput. kalåtdlit uvagut ni- panglnartariaerupugut, uvagut å- ma nerssutaunatale inugtutdle i- nuvugut. påsisinåungilara sume fnungorsi- maneK najoncutaralugo KanoK ani- ngaussalerneKartalernigssamik inatsi- sigssaK KanoK ilivdlune akuerineKar- sinausimanersoK nunavtine kalåtdlinit tatigineKardlutik Kinigaussunit. lands- rådimut kalåtdlit soKUtigissåinik su- lissutigingnigtugssamut atarKingning- (Kup. 3-me nangisaoK) tamåssa kalåtdlip iliniartitsissup i- nusugtup ApolloraK Mogensenip «a- nigtukut Kalåtdlit-nunåta radioane o- Kalugiautånit tigulågkat, OKalugiar- tordlo nangigpoK: — nunavtine kalåtdlit soKutigissait såkukipatdlårtumik ingerdlåneKarput, sule politikerivta nalugamiko angu- niagkatik sulissutiginiardlugit avdla- tut ajornartumik nålagauvfik akerdle- rissariaKaramiko. nunavta ingerdlå- neKarnera akisuvatdlårpat uvagut pi- ssussutigmgilarput. sok nålagauvfiup sulissugssat akisunerpåt sulissoriniar- pai? sok aningaussat nunavtinut atu- gagssångortineKartartut Kavdlunånit iluanårutigineKåsåpat? danskit iluanårutigissarpait Kavdlunåt tåinarissarpåt aningau- ssångdK nunavtine atorneKartut uva- gut piginginavtigik nipangertariaKar- tugut, imalunit aningaussångoK ka- låtdlinut atorneKartut amerdlavatdlå- kalåtdlit sanalugåinik unangmisitsineK unangmisitsineK naggaserneKåsaoK sulianik pitsaunernik sar- Kumersitsinermik, tamatumane sujunertarincKardlunc kalåtdlit erKumitsuliaisa pitsångorsagaunigssåt kalåtdlit sanalugåinik erKumitsu- liåinigdlo unangmisitsineK angnertoK sujugdleK måna ingerdlåneKarpoK. komité ilaussortaKartoK katerssugau- sivingmut udvalgimit, takornariartit- Fra en udstilling af grønlandske husflidsarbejder. kalåtdlit sanalu- gåinik sarKumer- sifat. seKatigingnit, ningiut peKatigigfiånit Neriumitdla sivitsortOK sulissuteKar- simavoK nunamik tamåkissumik ka- låtdlit sanalugåinik unangmisitsinig- ssaK piarérsardlugo, sujunertaralugo kalåtdlit erKumitsuliaisa pitsångorsa- gaunigssåt. unangmisitsineK kigdlilerneKarpoK julip autdlarKautånut 1964, isumalior- KutigineKarpordlo naggaserneKåsassoK nagsiuneKartut misigssorneKarnerå- nik, pitsaunerit akigssarsitineKarnerå- nik kussanarneritdlo sarKumersine- Karnerånik. sarKumersitsineK pisaoK Nungme 1964-ime aussap ingerdlane- rane, imaKa landsrådip atautsirrrine- ranut atatitdlugo. komitip sujuligtaissorå landshøv- dingip nulia Birte Christensen suju- ligtaissumut tugdliuvdlune aulisagka- nik misigssuivfingme pissortaK Jens Kreutzmann. komité kommunine Kåu- marsainermik udvalginut tamanut sågfigingnissuteKarérsimavoK Kinute- Kardlune kæmnerit suleKatigalugit u- nangmisitsinigssamut nagsiiissagssa- nik katerssuinigssamik. unangmissu- tigineKartugssåuput ivigkanik mer- ssugkat, sapångiat, amernik merssug- kat, tingmissat aminik merssugkat, uvkusigssamik saunernigdlo Kiperug- kat, agdlapalågkat, Kalipagkat nuer- ssagkatdlo. nåkutigdlissoKarnigssaK suliat atausiåkåt tuniuneKåsåput kæmnerit agdlagfinut tåssangånit (mlp. 3-me nangisaoK) Konkurrence i grønlandsk husflid Konkurrencen afsluttes med en udstilling af de bedste arbejder. — Formålet med den er af højne kvaliteten af grønlandsk kunst- håndværk. Den første store konkurrence i grønlandsk husflid og kunst er i gang i øjeblikket. En komite bestående af museumsudvalget, turistforeningen, husmoderforeningen og Neriut har gennem længere tid arbejdet med for- beredelserne til en landsomfattende konkurrence i grønlandsk husflid og kunst med det formål at højne stan- darden af det grønlandske kunst- håndværk. Det er meningen, at konkurrencen, der udløber den 1. juli 1964, afslut- tes med bedømmelse og præmiering af de bedste arbejder samt en udstil- ling af de smukkeste ting. Udstillin- gen finder sted i Godthåb i løbet af sommeren 1964, antagelig i forbin- delse med landsrådsmødet. Komiteen, hvis formand og næstfor- mand henholdsvis er fru landshøv- ding Birte Christensen og fiskeribio- log Jens Kreutzmann, har sendt en henvendelse til samtlige kommunale oplysningsudvalg med anmodning om, at de i samarbejde med kæmnerne indsamler arbejder til konkurrencen. Den kommer til at omfatte arbejder i siv, perle, skind, ben, fugleskind, fedtsten, broderi, maleri, udskæring og strikkearbejder. PERMANENT CENSURKOMITE. De enkelte arbejder indleveres på kæmnerkontorerne, som sørger for forsendelsesn til Godthåb. Hvert ar- bejde skal forsynes med mærke og oplysning om, hvorvidt emnerne må sælges på udstillingen eller skal retur- neres. Der er allerede kommet tilsagn om flere præmier fra institutioner og interesserede enkeltpersoner. Komiteen vil også selv skaffe præ- mier. Formålet med konkurrencen er som nævnt at højne standarden af det gi-ønlandske kunsthånværk, opmuntre til vedligeholdelse af de særprægede skindarbejder og finde frem til ta- lentfulde kunstnere. Man håber også, at konkurrencen vil resultere i, at de (Fortsættes side 3.)
Beinir tenglar