Atuagagdliutit

						Danmarks forbrydelser mod...

(Kup. 1-imit nangitaK)

bestemmelser i frisk erindring, erfarer

endnu engang, hvor lidt forudseende

de grønlandske politikere egentlig er.

Jeg kan ikke tro andet end, at de

stakkelse grønlandske medlemmer af

G-60 er blevet truet med alskens ulyk-

ker. Ellers var de ikke stiltiende gået

»ed til denne forbrydelse. Disse grøn-

lændere fortjener at få møllestenen

om hovedet og blive sænket i det dy-

beste hav.

TJENER  TO  HERRER

Man siger, at den omtalte lov er

betinget af den grønlandske produk-

tion. Grønlænderne har ikke mulighed

for højere løn, sålænge produktionen

er så lille i landet, siger man. Sikke

noget vrøvl!

Fornylig blev der meddelt i avi-

serne, at produktionen i Grønland er

femdoblet i løbet af en 10-årig peri-

ode, og det endnu før de store fabrik-

ker er fuldført. Hvormeget vil den

grønlandske produktion ikke stige, når

først produktionsapparatet er i orden?

Men uddannelsen af grønlænderne

går for langsomt, fastslår AppoloraK

Mogensen. Har man egentlig gavn

af grønlandsministeriets plan om in-

vestering i mennesker? Er det rigtigt,

at folketingsmanden i Nordgrønland

samtidig beklæder posten som mini-

ster? Han er nødt til at tjene to her-

rer. I folketinget varetager han grøn-

lændernes interesser, men som mini-

ster passer han statens interesser.

Man er sommetider tilbøjelig til at tro,

at han som minister har så mget at

lave, at han ikke har tid til at vare-

tage grønlændernes interesser.

INGEN   SAMARBEJDE,

MEN   KONKURRENCE

Den store arbejdsgiver i Grønland er

Ministeriet for Grønland. Ministeriet

er interesseret i, at arbejdet i Grøn-

land gøres så billigt som muligt. Ud-

viklingen i Grønland foregår ved

hjælp af dansk og grønlandsk arbejds-

kraft. Grønlænderne er meget nem-

mere at tage ved næsen, og de er

mere afhængige af staten end dan-

skerne. Derfor er grønlænderne elen-

digt betalt. Danskerne ynder at tale

om dovne og ineffektive grønlændere.

Man kan imidlertid ikke forvente, at

en dårlig betalt mand skal kunne

gøre samme fyldest som en, der oppe-

bærer en god løn.

Jeg finder tanken om samarbejde

mellem danske og grønlændere for-

kasteligt, fortsætter AppoloraK Mo-

gensen. Danskeren er lederen i alle

tilfælde. Vi grønlændere er under

samme uddannelse. Ethvert grundlag

for samarbejde er bortfaldet, da man

nu påtænker indførelsen af et føde-

stedskriterium. I stedet for samarbejde

må vi nu koncentrere os om indbyr-

des konkurrence. Sigtet er klart dette,

&t staten varetager de danskes inter-

essser.

UHYGGELIGE  PERSPEKTIVER

Statistikken siger, at indbyggeran-

tallet i Danmark vil være steget til 6

mill. ved år 2000. Danmark er et lille

land. Der kan umuligt bo så mange

mennesker i Danmark. Danmarks ene-

ste mulighed for at klare befolknings-

overskuddet er Grønland. Dette land

blev jo indlemmet i det danske rige i

1953.

Det kan tænkes, at mindst 100.000

danskere enten vil bo eller være

beskæftiget i landet om 37 år. Ved

år 2000  regner man med,  at den

faste   befolkning   i   Grønland   vil

være  vokset   til   60.000   Grønlæn-

derne bliver i mindretal til den tid.

Efter   helhedsløsningen   for   Grøn-

land, vil grønlænderne kun oppebære

halvdelen af den danske løn. Ledende

stillinger i Grønland vil være besat

med danske, som har større uddan-

nelse   end   grønlænderne.   Danskerne

vil sikre sig alle de større økonomi-

ske muligheder. Danskerne er nu alle-

rede godt i gang med at fratage grøn-

lænderne de økonomiske fordele. Alle

de større private foretagender i Grøn-

Konkurrence i...

(Fortsat fra forsiden.)

dygtige  kunstnere  får  mulighed  for

større afsætning og bedre priser.

Komiteen påtænker i fremtiden at

fortsætte som censurkomite for grøn-

landske husflidsarbejder. Man er ikke

i tvivl om, at der er mange, som i dag

er istand til at lave arbejder af virke-

lig god kvalitet. Som en ekstra op-

muntring har komiteen stillet i udsigt,

at landsmuseet i Godthåb får forkøbs-

ret til de bedste arbejder, der sendes

til konkurrencen.

land i dag er på danskernes hænder.

Fremtidsperspektiverne for grøn-

lænderne er alt andet end hyggelige

siger Apollorait Mogensen. Grønlæn-

derne vil til sin tid bo i slumkvar-

tererne. De vil føle sig som anden

klasses mennesker. Unge grønlandske

mænd vil ikke kunne gifte sig med

smukke, velopdragne piger, fordi de

er grønlændere. Børn vil blive smit-

tet med gonorrhoe, og tuberkulosen

vil fortsat hærge blandt den grønland-

ske befolkning. Racediskrimininatio-

nen vil blive endnu større end det

er tilfældet i dag.

HISTORISKE   KENDSGERNINGER

Grunden hertil må søges i de histo-

riske kendsgerninger, mener Appolo-

raK Mogensen. Da den danske koloni-

sation og missionsvirksomhed be-

gyndte med Hans Egede, blev den

grønlandske kultur rystet i sin grund-

vold. Det gik rask tilbage med den

grønlandske kultur, da danskerne be-

gyndte  at  øve  vold  mod   den  uden

at give grønlænderne noget andet.

Grønlænderne, der boede spredt for

at følge vildtet, blev samlet med det

formål at gøre missionens arbejde

mere effektivt. Resultatet var, at grøn-

lænderne blev fattigere, men man gik

et skridt videre. Handelssteder blev

oprettet, fordi missionen skulle kunne

betale sig. Europæerne faldbød tobak

og kaffe for skind og spæk, der var

livsnødvendige artikler for grønlæn-

derne. De varme klæder, der passede

så godt til det grønlandske klima er-

stattedes med det tynde bomuldstøj.

Grønlænderne skiftede ernæringsva-

ner. I stedet for den sunde naturlige

skekost, fik grønlænderne den euro-

pæiske mad, gryn og mel.

Et hvert fornuftigt tænkende men-

neske vil kunne forstå, hvad dette

medfører, og resultatet kender vi kun

alt for godt i dag.

HEINRICH JOHANNES RINK

At den grønlandske kultur ikke blev

udslettet,   har   vi   kun   en   mand   at

takke for. Det er Henrich Johannes

Rink. Han sørgede for, at grønlæn-

derne fik adgang til at tage del i deres

egne anliggender. Han oprettede et

trykkeri og Grønlands første blad.

Som den første åbnede han grønlæn-

derne mulighed for uddannelse i Dan-

mark. På hans initiativ blev der byg-

get det første grønlænderhjem i Kø-

benhavn. Men Rink gik videre. Han

ville have, at de grønlandske hånd-

værker ved efteruddannelsen i Dan-

mark fik mulighed for at blive ansat

som udstedsbestyrere. Han ville have,

at der blev nedsat en kommission,

som skulle holde øje med forholdene

i Grønland. Men dette kostede ham

hans stilling som direktør for den

igrønlandske Handel. I dag prøver vi

på at virkeliggøre Rinks tanker, et

hundrede år for sent.

Derfor vil det være rimeligt om

man anbragte Rinks statue på fjeld-

toppen i Godthåb, i stedet for øde-

læggeren af den grønlandske kultur,

Hans Egede. Det var Rink, der reddede

den grønlandske kultur fra udslet-

telse, slutter ApolIoraK Mogensen.

Danmarkip  nunavtinut ajortuliai

(Klip. 1-imit nangitaK)

ssaraluara   tamatumunåkut   asigssui-

nermik taorserneKarpoK.

Kavdlunåtut akigssauteKalisagåine

ukiut Kulit Danmarkimisimanigssa-

mik inatsimik taima nåpertutingitsi-

gissumik encaimassaKarniardlunga

KagdlerKigdlugo påsinarpara kalåtdlit

uvagut politikip tungåtigut KanoK sia-

nitsigissugut. imaKauna kalålinguåku-

luit Grønlandsudvalgime ilaussortau-

ssut såkortumik ersisårneKarsimassut.

taimåingigpåme påsisinåungilara suna

pivdlugo ajortuliarssuarmut tamatu-

munga nipanginardlutik akuerssisi-

manersut. ajunginerusagaluarpoK ka-

låtdlit tåuko aserorterivit ujaragssue

Kungasinut nivingardlugit imat itiner-

ssåinut kivisikåine.

mardlungordlune avigsimassoK

inatsfmut tåssunga aulajangéKatau-

ssut uma pissutiginiarsimånguatsiar-

påt, nunavtlnigoK nionnitigssiorneK

taima angnikitsigititdlugo kalåtdlit

angnerussumifc akigssarsiaKalersinåu-

ngitdlat. ilumut sagdlo!

ungas.ingitsukut avisime nalunaeru-

tigineKarpoK kalåtdlingoK niorKutig-

ssiornertik ukiut Kulit ingerdlaneri-

nane tatdlimariåumik agdlisisimagåt.

åle fabrikerssuit ilait sule iningitsut-

dlunit. nalunångivigpoK niorKutig-

ssiornerput agdliserujugssuarsmau-

gigput niorKutigssiorfit iluamik år-

KigssGneKarpata.

kalåtdlit iliniartitaunerat arripat-

dlåKaoK, ApolIoraK Mogensen nangig-

POK. ministerivta inungnik iliniartit-

sinigssamik pilerssårutå KanoK inger-

dlava? iluaKutaunerdlune Avangnåne

folketingimut ilaussortaK ministeriu-

tigalune suligune? taimåisagunime

mardlungordlune         avigtariaKarpoK,

folketingimut ilaussortatut suligune

kalåtdlit soKutigissait isumagisavai

ministeritutdle suligune nålagauvfiup

soKutigissai nåkutigisavdlugit, ilani-

kutdluna isumaKarKajånartartoK rni-

inisteritut .suliaKarnermit kalåtdlit so-

Kutigissåinut pivfigssaKarneK ajortoK.

sulenatigingneK

atorfigssaKångilaK

nunavtine sulisitsissoK aningaussa-

ligssuaK tassauvoK nålagauvfik ima-

lunit nunavtinut ministereKarfik. tåu-

ssuma sulivfiutine soruname sapingi-

samik akikltsumik ingerdlåniarpai.

sulissue inuiait åssigingitsut mardlu-

viuput: Kavdlunåt kalåtdlitdlo. tåu-

kunane sagdlOKitaruminarnerpåt nå-

lagauvfingmutdlo atanerpåt tassåuput

kalåtdlit. taimåitumik tåuko akiler-

nerdlugaunerungårdlutik sulissorine-

Karput. kalåtdlit eKiasussusiat sukåi-

patdlårneratdlo ilånikut kamåumer-

nartumik Kavdlunånit erKartorneKar-

tarpoK, Kavdlunåtdle puigortussårtar-

påt piumassarineKarsinåungingmat i-

nup akilernerdlugkap akilerdluagka-

tut sulivdluartiginigsså.

uvanga Kavdlunåt kalåtdlitdlo su-

leKatigingnigssåt atorfigssaKångitsu-

tut issigissarpara una pissutigalugo

tamatigut KavdlunåK Kutdlersaujuar-

tarmat, uvagutdlo tåukunatutdlunit i-

liniarsimagaluaruvta tamatigut at-

dliujuartugssatut pinewirtardluta. su-

leKatigingneK pinago unangmeKati-

gingnerdle pissariaKaraluarpoK. sume

inungorsimaneK nåpertordlugo akig-

ssauserneKarnigssamik ina.tsisiliom{-

kut suleKatigingnigssaK tamana tu-

ngavigssaerupoK. nalunångivigpoK nå-

lagauvfiup sulissutigigai Kavdlunåt

soKutigissait.

sujunigssaK

isumavdluarnångitsoK

inoKatigingne pissutsit kisitsisingor-

dlugit inautsorssorneKarnerat >malig-

dlugo ukiup 2000-p migssåne Dan-

mark inoKalersimassugssauvoK 6 mill.

migssiliordlugit. Danmark nuna mi-

kissiingungmat taima amerdlatigissu-

nit najorneKarsinåungilaK. sivnerutut

atausinarmik inigssaKarput tåssa nu-

navtine tåuna 1953-ime Danmarkimut

ilånguneKarpoK.

oKariarta taimanikugssamut Kav-

dlunåt  mingnerpåmik  100.000  nu-

navtine nunasisimésassut imalunit

tåssane sulivfeKåsassut. tauva tai-

manikut kalåtdlit imaKa 60.000-nik

amerdlåssuseKåsåput,     kalåtdlitdlo

ikingnerulerérsimåsavdlutik.

akigssarsiat   pivdlugit   åncigssussi-

iniarneK   maligdlugo   kalåtdlit   agfåi-

narmik          aningaussaKartugssåuput.

Kavdlunåt iliniarsimanerugamik ator-

fit angnerit aningaussarsiorfitdlo a-

kigssarsinarnerussut tamaisa tigumi-

savait. månåkume Kavdlunåt kalåt-

dlinik arsårtuilerérput nunavtine i-

luanårfigssanik angnerussunik. uvdlu-

mikut nunavtine privatimik niuver-

tarfit angnerit Kavdlunåt pigait.

taimaingmat kalåtdlit sujunigssåt i-

sumavdluarnartoKarpatdlångilaK, A-

polloraK Mogensen OKarpcnc. tamatu-

ma kingunera tåssåusaoK nunavtine

igdloKarfit pitsunerssåine kalåtdlit u-

vagut najugaKåsagavta. inusugtorta-

vut angutit arnanik kussanartunik pe-

rorsardluarsimassunigdlo nuliarsinåu-

sångitdlat kalåliunertik pissutigalugo.

mérKat gonorrhoemik tunitdlangne-

Kartarumårput tuberkulosilo sule ka-

låtdlit akornåne nåpautaujumårpoK.

åmikut KanoK itumik KalipauteKar-

neK pivdlugo ingmikortitsineK manå-

kornit sule angnerulersimåsaoK.

nunavta OKalugtuagssartånit

ApolIoraK Mogensen isumaKarpoK

tamatumunga pissutaussut nunavta o-

Kalugtuagssartåne pisimassut, nangig-

pordlo: Kavdlunåt nunasiaKarnerat a-

joKersuiartortitsineratdlo Hans Ege-

dep autdlarnermago kalåtdlit kultu-

rerput tungavingmigut aulaterneKar-

poK. kalåtdlit kulturiata nakariartor-

nera sukanerujugssuångorpoK avdla-

mik taorsingivigdlugo Kavdlunåt se-

Kugtilermåssuk. taimanikut sujulivut

piniarnerinarmik         inussuteKaramik

avdlatut ajornartumik piniagagssat

malerssordlugit inussariaKarput. ajo-

Kersuiartortitatdle kalåtdlit atautsi-

morssuaK katerssorpait kristumiut a-

joKersutanik sukanerussumik ajoKer-

sorumavdlugit. tamatuma kinguinerå

Kanganit   pitsuneroKalutik   intissaria-

søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...

sg^6^

10 STK. KR. 4,00

Kalernerat. tåunåinåungilardle åma

niuvertarfit pilersi.neKarput tåssagoK

ajoKersuineK ingminut akilersinauniå-

sangmat. tupat kavfitdlo tuniniarne-

Kalerput sujulivta atorfigssaKartiner-

paussåinik amernik orssunigdlo aki-

lersitdlugit. ånoråminerujuit amernik

oKornerungårtunik taorsersorneKaler-

put. kalåtdlit nerissagssautait nunav-

'tinut naleriKutdluartut suaussanik Ka-

jussanigdlo taorserneKarput.

tamatuma KanoK kinguneKarsinau-

nera kiap erKarsalårsinaussup påsisi-

nauvå tamånalume uvdlumikut taku-

sinauvdluarparput.

kulturivtinik ånåussissoK

kulturivta nåkåutordluinarnigssara-

lua plngitsortineKarsimangmat angut

atausinaK KujåssutigssaKarfigårput,

tåssalo Heinrich Johannes Rink. tåu-

na kalåtdlit nålagkersueKataunigsså-

nik pilersitsivoK, taimatutdlo naKite-

rivingmik nunavtinilo atuagagssiat

sujugdlersånik. sujugdlersauvdlune

kalåtdlinik Danmarkimut iliniartitsi-

ssalernigssamik autdlussivoK Dan-

.markimilo kalåtdlit igdlugssånik pi-

lersitsivdlune. Rinkivdle atautsimi-

tartugssanik nunavtine pissutsinik

misigssuissartugssanik pilersitsiniara-

luarnera kalåtdlinigdlo niuvertorusig-

ssatut Uiniartitsissalerniaraluarnera

kinguneKarpoK handelime direktøri-

tut atorfianit soraersineKarneranik.

Rinkip erKarsautai uvagut uvdlumi-

kut ukiunik 100-nik kingusinårdluta

sulissutiginiarpavut.

taimåitumik Hans Egede fcaldtdlit

kulturidmk aserorterissorssuaw pina-

ne, Riukile uvavtinik ånåussissoK

Nungme KdKap Kduut migssftariaKa-

raluarpoK, Apolloraic Mogen-seuip o%a-

lugiåune nuggaserpå.

kalåtdlit

sanalugainik...

CKiip. limit nangitaK)

Nungmut nagsiuneKarnigssåt isumagi-

neKåsavdlune. suliat tamaisa inuata

atsiorsimåsavai nalunaerdlugulo tåu-

na sarKiimersitsinerme tunineKåsaner-

sok   ingminutdlunit   utertineKåsaner-

SOK.

akigssarsiagssanik     ardlalingnik

neriorssuteKartoKarérpoK     sulivfe-

Karfingnit inungnitdlo  soKutiging-

nigtunit   atausiåkånit.   åmåtaordle

komitip nangminérdlune sulissuti-

giniarpå akigssarsiagssanik norKai-

nigssaK.

taineKarérsutut     unangmisitsinerup

sujunertarå  kalåtdlit sanalugaisa er-

Kumitsuliaisalo  pitsångorsarneKarnig-

ssåt,  KimagsainigssaK   amernik  mer-

ssugkat avdlåkajårtut pugtåneKåinar-

nigssånut erKumitsuliortunigdlo piko-

rigsunik ujardlernigssaK. neriutigine-

KarpoK   unangmisitsineK   kinguneKa-

rumårtoK erioumitsuliortut pikorigsut

tunitsivigssaKarnerulernigssånik     su-

liaisalo      akilerdluarneKarnerussaler-

nigssånik.

komitip isumaUorKutigd sujunig-

ssame atåinarnigssaK kalåtdlit sana-

lugaisa pitsaussumik ingerdlåneKar-

nigssånut nåkutigdlissutut. Kularme-

KdngrilaK uvdlumikut ardlaligpag-

ssuarnik inoKartOK pitsauvdluartunik

suliaKarsinaussunik. ingmikut Kimag-

sautitut komitip sulissutiginiarpå u-

nangmisitsinermut nagsiussat pitsau-

nerit Nungme sarKumersitsivingmut

pisiagssångortineKartåsassut.

kunglkunut niorKUteKartartoK

Leverandør til

det kongelige danske hof

STEFF

LUXUS &

SALAMI EXTRA

— bedre spegepølse er aldrig lavet.

Rent kød og spæk fra ende til

anden.

LUXUS fima SALAMI EKSTRA

spegepølse tåukunånga pitsauneK

sananeKarsimångisåinarpoK

nette orssutdlo akuitsut

S                       Den gyldne,                        N,

smidige  OMA  margarine

er lige velegnet til bordbrug

'       og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!

I

OMA   margarine   kultiussartalik    akungnaitsordlo

\           nerrivingme afugagssatut nerissagssiornermutdlo

\           åssigingmik piukunarpoKl OKautigiuk afeK:           ,

\                            OMA   margarlnel                         y

\

I