30 år samlede Nanortalik-beboerne for at få fo rsam Nanortalik havde forlængst fået et forsamlingshus, såfremt den anden verdenskrig ikke var brudt ud — I de første år var det kvindernes bazarer, der skaffede penge, i de senere år filmforestillingerne og og sommerfesterne. L Tekst og foto: Hans Janussen. 1 Man plejer at henregne Nanortalik-beboerne jor nogle af de mest tilbage- stående i Grønland, og mange ser ned på dem. Til trods herfor har de præ- steret at få eget forsamlingshus, der indvies nu i løbet af efteråret. Det er en Præstation, som mange byer langs vor udstrakte kyst ikke kan udvise. Før den anden verdenskrig levede beboerne i Nanortalik under usle kår. Alligevel havde de allerede på dette tidspunkt indsamlet et betydeligt beløb, der skulle benyttes til opførelse af et forsamlingshus. Det er pastor emeritus Karl Chemnitz og hans hustru Magga, der har været initiativtagere til pengeind- samlingen og har udført det største arbejde. 10.000 KR. I LØBET AF 10 ÅR. Pastor Chemnitz, hvornår begyndte De at samle penge ind? — Da vi kom til Nanortalik i 1931, begyndte vi at benytte den gamle kirke som et forsamlingshus. Den var dog meget lille, var meget forfalden °g kunne ikke så godt benyttes til al slags morskab, da den havde tjent som kirke. Derfor begyndte vi at tænke på anskaffelse af et nyt for- samlingshus. — Som startkapital havde vi 3000 kr., der var opsparet af mine forældre, og som jeg forvaltede. I den første tid kom de fleste penge ind ved salg af hjemmefremstillede varer. Det var min kone, der sam- lede byens unge damer og fik dem til at fremstille disse varer. Det gik vældig godt i de første år. In- den længe havde vi indsamlet 10.000 kr. Vi håbede at kunne bygge et forsamlingshus for disse penge. Så kom den anden verdenskrig, og planerne om byggeriet blev stillet i bero. — Under krigen gik pengeindsam- lingen en overgang meget langsomt. Så begyndte vi at vise film i vor lille forsamlingsbygning, og vor opsparede kapital voksede igen. Jeg kan dog huske, at vi havde mange vanskelig- heder at slås med i den første tid Så kom den nu afdøde handelschef Bruun de Neergaard hertil. Han udførte et stort arbejde for at skaffe flere penge til forsamlingshuset. ,Hans arbejde re- sulterede i en forbedring af filmfor- syningerne, der fik vores kapital til at vokse i hurtigt tempo. Damerne fortsatte ligeledes med at holde baza- rer under ledelse af min kone. DAMERNE SPANDT OG STRIKKEDE. -— Magga Chemnitz, hvad lavede da- lerne for at skaffe penge til det nye forsamlingshus? — Før i tiden, da ungdommen end- nu ikke havde alle mulige interesser °§ fritidssysler, plejede jeg at invi- tere dem til vores hus, for at de kun- ne sy forskellige ting. Tilslutningen til mine arrangementer var meget stor. Vi samledes som regel to gange or*i ugen. Jeg havde nogle spinderok- ke, og vi kartede og spandt i skolen efter skoletid, f. eks. fra klokken fire til halv seks om eftermiddagen. — De unge damer var meget glade for uldbehandling. Vi spandt ulden i forskellige kvaliteter. Nogle af garnene var ikke helt bløde, da vi tog yderulden med. Af dem strikkede vi grovere varer. Af den bløde inderuld lavede vi garn til de mere varme strikkevarer, f. eks. stortrøjer og sokker. Varerne solgtes i vor bazar. Vi lavede garn med forskellige farver, hvide, sor- te, grå og brune ved at beholde ul- dens naturlige farver. Ved hjælp af de forskelligt farvede garn strikkede vi stortrøjer med møn- stre, der var meget eftertragtede og gav gode indtægter. — Syede De også broderede skind- varer? — Nej, det gjorde vi ikke. Jeg hav- de slet ingen anlæg for sådan noget. Jeg havde heller ikke lært at brodere i skind. Nu er skindene så vanskelige at få fat på, at vi ikke mere tænker på at sy skindvarer. GAVER FRA HUSMODERFORENIN- GEN OG ENKELTE MENNESKER. — Karl Chemnitz, i ca. 30 år har De været med til at lede pengeind- samlingen, og nu følger De med i op- førelsen af forsamlingshuset. — Ja, arbejdet med husets funda- ment blev påbegyndt sidste år. Efter- året satte meget tidligt ind og stop- pede arbejdet. Efter at arbejdet hav- de hvilet hele vinteren, blev det gen- optaget i april i år. Da jeg nævnte filmsforervisninger- ne må jeg ikke glemme den hjælp, vi har fået igennem årene og gaverne fra forsrkellig side, fortsætter Chem- nitz. Husmoderforeningen har gang på gang givet os store beløb, og en- kelte mennesker, der påskønnede vort arbejde, hjalp også til. Jeg kan nævne lektor Aage Bugge, der gav os en 50 kr. seddel, hver gang han kom til Na- nortalik. FORSAMLINGSHUSET SKULLE HAVE LIGNET BYENS SMUKKE KIRKE. Formanden for forsamlingshusfor- eningen i Nanortalik er kæmner Gun- nar Piester. — Hvor stor en kapital har forenin- gen, kæmner Piester? — Forsamlingshusforeningens kapi- tal er på ca. 115,0000 kr., der er ind- sat på sparekassebøger. Det er penge, som foreningen selv ejer, og penge, der er indkommet fra filmsforevis- hinger. — Der bygges to ens forsamlingshu- se. Et her i Nanortalik og et i Jakobs- havn? — Ja, tegningerne er nøjagtig ens. Vi havde dog ikke tænkt på at få et sådant forsamlingshus i første om- gang. Forsamlingshuskomiteen fik i 1959 udarbejdet en skitse over sin nye bygning. Vi fik en arkitekt fra Godthåb til at tegne huset, fordi vi ønskede at få et forsamlingshus, der falder naturligt ind i bybilledet. — Det viste sig, at det ville være for kostbart, hvis huset skulle bygges efter tegningerne? — Ja. Da tegningerne blev lavet i 1959, blev forsamlingshuset vurderet til ca. 500,000 kr. GTO i København kunne dog ikke godkende tegninger- ne. Den største indvending var husets høje tagkonstruktion. Der blev også foreslået nogle ændringer af tegnin- gerne, der skulle betyde en besparelse på 30,000 kr. Forsamlingshusforenin- gen godkendte ændringsforslagene, men i løbet af 1960—61 opdagede man en række regnefejl. Det viste sig, at opførelsessummen ville komme op på 885,000 kr., hvis vi skulle lade huset opføre efter tegningerne. Prisforskel- len fra 500,000 kr. var så stor, at for- eningen ikke havde det nødvendige indskud. Vi havde så ikke andet valg end at godkende de samme tegninger som til forsamlingshuset i Jakobs- havn. — De sagde, at forsamlingshusfor- eningen har en kapital på 115,000 kr. Det gamle forsamlingshus i Nanortalik. Nanortalingme katerssortarfitoKånguaK. Får De ikke tilskud fra staten og landskassen? — Jo, foruden vore egne 115,000 kr. har Landskassen lovet at give et til- skud på 25,000 kr. Restbeløbet skulle vi gerne have fra staten. Vi har også fået lovning på statslån. En del af lånet bliver rentefrit, resten med ren- ter. FILMSFOREVISNINGER OG SOMMERFESTER SKAFFEDE MANGE PENGE. — Pastor Chemnitz nævnte, at filmsforevisningerne har givet det største beløb til foreningen i de se- nere år. Vi kan måske fremhæve de vigtigste poster? — Grunden til, at filmsforestil- lingerne har givet det største be- løb i de senere år, er de forholds- vis små udgifter, vi har haft til denne gren af vort arbejde. Det er kun lejen af film, vi betaler. Til lys, varme og rengøring har vi kun små udgifter. Vi har fire filmsope- ratører, der har vist film uden ve- derlag i de sidste ti år. Det var De kender &l£ih på fornemt engelsk kvalitets- håndværk - og på den gyldne ring i pibespidsen nalungilat Q\£ih, tuluit sanåvat kussanartorssauK — åma pujortautip king- miviane ringe kultiussaK ilisarnaKutigå. En gros: C. B. MØLLER & CO A/S København deres form for bidrag til forenin- gen. — Indtægterne af filmsforevisnin- gerne plejer at være ca. 15,000 kr. om året. Vore udgifter i forbindelse her- med andrager ca. 7000 kr., heraf ca. 6500 kr. i leje af film. Vores brutto- indtægt har så været ca. 8000 kr. om året, eller ca. halvdelen af beløbet, vi får ind ved billetsalg. Derudover arrangerer vi hvert år en sommerfest, der får en meget stor tilslutning. Al medvirken er gratis, og festen plejer at give et overskud på ca. 5000 kr. Alt dette har gjort sit til, at vi nu har en kapital på over 100,000 kr. — Det er en fin placering det nye forsamlingshus har fået. — Ja, forsamlingshuset står i byens midte, lige ved siden af den kommen- de helårsvandledning og den kom- mende kloakledning. Om nogle få år kan vi få rindende vand samt „træk og slip"". Hans Janussen. pisiniartarluvnut LET PILSNER Luxus model 87.50 ukiut 25 piusi- naussoK. mako misigssuklt unalo ivertiguk X Schweizimlt nangminérdluta pisiavtlgut nalunaerKutåricanik påsisimassaKar- dluartup KularnavérKuslgainik pisiniar- tartuvut inersusinauvavut nalunaeKU- tåricanik måkuninga moderneussunik, Kajangnaltsunlk akuerineKarérsimassu- nlgdlo imatut akillngnik: 21 st. ankergangillk, imermlk pitarneKarslnåungitsoK kagdlu- neKardlunllo KaJangnaitsoK uv- dlorsiutitalik (ukioK atauseK KularnavérKUsigaK) ............ kr. 75,— 21. st. ankergangillk, imermik pitarneKarslnåungitsoK kagdlu- neKardlunilo aserorslnaungit- sok uvdlorsiutitaKångitsoK (u- kiOK atauseK KUlarnavérKusi- gaK) ............................ „ 65,— pitsåunglnerulårtoK uvdlorsiu- titalik .......................... » 45,00 arnanut pavfingmiut, extra (ukioK atauseK KularnavérKU- sigaK) ............................ „ 75,— pitsåunglnerulårtoK p8rigsoK .. „ 38,50 atuartut nalunaerKutårait ku- ssanartut, Kajangnaitsut: — ............ 20,00 — 25,00 — åma „ 35,— issarussat kussanarsågkat, ku- ssanartut, moderneussut iga- lårtagdlit, atuinarissat (ukiutit nalunaerdlugit) ................ » 25,— nalunaeKutårKat kalungniu- ssait, sisait åma kultiussartag- dlit .............................. » 5,— kalungniussat kussanarsågkat, sisait, 18. double ................ » 20,— nalunaeKUtårKamut kigsautigissangnut X ivertiguk, atit sumivfltdlo agdlag- dlugo, issarussanik piniarniaruvlt u- kiutit nalunéikit ungalo nagsiutdlugit: Urmagermester AXEL HANSEN Vigerslev Alle 7, København, Valby NB: pasisimassaKardluartup Kularna- vcnaisigai — namaginardluinartut — nangmlnfirdlune tlkisltat — utertitsl- ssoKarsfnauvoK
Beinir tenglar