Turismen som en ny industri heroppe Jeg drømmer ikke om af blive „hotelkonge" i Grønland, udfaler hofel- ejer Knud Rasmussen, Godthåb, der har planer om af opføre et nyt hotel i Jakobshavn til næste år. Kan og skal Grønland omskabes til et paradis for turister? Det er et spørgs- mål, der er højaktuelt i dag, men som i givet fald koster store anstrengelser og betragtelige pengebeløb at løse. På den anden side er det en kendsgerning, at turismen som industri har fået et stort omfang, ikke mindst i Danmark, efter krigen. Grønland har naturligvis rige muligheder som turistland, men det kræver en gennemgribende organisation over det meste af landet, ikke mindst på vestkysten, der har de bedste forudsætninger for at byde turisterne på bekvemt ophold i hoteller og rejseruter med spændende, ny natur for tu- rister fra USA og Europa. VENTER PÅ HELIKOPTERE. — Den moderne turisme er lagt an på en kæde af hoteller, ferieahytter og andre opholdssteder — men også på en bekvem og effektiv transport fra sted til sted, siger hotelejer Knud Rasmussen, Godthåb. Vi venter os meget af helikoptere, der efter udtalelser fra teknikerne vil kunne indsættes i fast rutefart her i Grønland i 1955. Helikopterne er efter sigende meget mere driftsikre og vil kunne flyve, selv når vejret afholder en catalina eller en otter fra at gå i luften. Indtil nu har vi her i Godthåb lagt an på lokaltrafikken. Det vil sige fastboendes rejser frem og tilbage langs kysten. Da trafikken selvsagt er begrænset, har vi ikke kunne lægge vor service alt for stort an. Skopud- ning, servering på værelserne med mere har vi ikke personale nok til at klare. — Hvad er forskellen på at drive hotel i Danmark og i Grønland? — Forskellen? Ønskerne er ens begge steder. Jeg vil dog sige, at det skaber større glæde at gøre noget for gæsterne heroppe. Hotelgæster i Dan- mark tager alt som en selvfølge, mens gæsterne i Grønland er glade også for de små ting, der gøres for dem. FORPAGTER EGEDESMINDE- GÆSTEHJEM. — De har mange — og store —¦ pla- ner for de kommende år, Knud Ras- mussen? . — Som de fleste vist ved, har jeg planer om et nyt hotel i Jakobshavn og håber inderligt, at mit andragende om erhvervsstøttelån går i orden, så vi kan komme i gang til den fastsatte tid. Desuden forpagter jeg gæstehjem- met i Egedesminde fra februar næste år. Det er min mening efterhånden at udvide hjemmet betydeligt med henblik på turister. — De snakkede før om turismen som en kæde af hoteller. Vil De selv Hofelejer — hofeliutilik Knud Rasmussen. SIZE nunavtine takornariarfigssat alianaiisut amerdlaKaut. una tåssa savautexarfik K'anisartut K'aKortup erKånT- tOK. Der er mange skønne udflugtssteder i Grønland. Dette er fra K'anisartut i Julianehåb distrikt. lave en sådan kæde og aspirere til at blive „hotelkonge" i Grønland? — Nej, nej da. Jeg har ingen drøm- me i den retning. Jeg er blot inter- esseret i, at der kommer noget i gang heroppe. Får vi andre hoteller igang, får alle glæde af det, også mit hotel her i Godthåb. Jeg vil også gerne lægge vægt på, at det nye hotel i Jakobshavn er tænkt som et aktieselskab. Altså hvor alle har mulighed for at skyde penge ind og få indflydelse. Personlig har jeg ikke penge nok. Det kunne jo tænkes, at f. eks. kommunalbestyrel- serne i byerne var interesseret i at blive aktionærer, så de hele tiden fik føling med udviklingen på hotellet. Det ville glæde mig meget, om det gik sådan. Aktiekapitalen i Jakobs- havn bliver på 300,000 kr. MÅ SELV UDDANNE PERSONALET. — Tror De, at offentlig støtte — gennem billige lån — kan forenes med en privatkapitalistisk virksomhed, der ikke ønsker indblanding og kontrol udefra? — Det er naturligvis rigtigt, at en hovedbetingelse for, at hotellet i Ja- kobshavn kan opføres, er lån gennem erhvervsstøtteudvalget. De 3,2 mill. kr., der skal bruges til det nye hotel, vil vi gennem udvalget kunne få til 4 pet. rente, mens vi skal betale 8—9 pet. i Danmark. Man må dog også se sagen fra en anden synsvinkel. Skal vi låne „dyre" penge i Danmark, vil prisen pr. seng på et hotel i Grønland måske komme op på 100 kr. pr. nat, og det kan vist ingen være tjent med. — De har talt om turismen som en ny industri i Grønland? — Skal der anlægges en kæde af hoteller — som jeg personlig altaså ikke har tænkt mig at tage monopol på - må vi selv uddanne vort perso- nale. Det gælder både i køkkenet som kokke, i forhallen som receptions- chefer og portier, piccoloer, tjenere og meget mere. Vi kan ikke regne med at skulle „importere" arbejdskraften fra Danmark. Der kan blive beskæf- tigelse til en masse mennesker ved de muligheder, som turismen byder på. GRUNDEN MÅ LÆGGES. — Turismen er mange tig og må organiseres meget stærkt, fortsætter Knud Rasmussen. Vi er så småt be- gyndt at lægge grundlaget her i Godt- håb. Der arrangeres udflugter, fiske- ture, om søndagen. I starten er det mest de nye udsendte og enkelte gæ- ster, der deltager, men når turisterne kommer for alvor, skal der lægges faste udflugtstilbud til dem. Vi kan også tage det store udsted Kapisigdslit, som måske må nedlæg- ges inden for en overskuelig fremtid. Jeg talte med folk derude forleden Vælg vejtromler med tungtvejende fordele! P. M. vejtromler er kendt overalt som kvalltetstromler. De er resultatet af mange års erfaring og forsøg. Gennem et samarbejde med det verdens- kendte specialfirma for fremstilling af vejtromler, SCHEID, er vi 1 stand til at levere tromler til ethvert formål. FORLANG TILBUD og PROSPEKT. P. M. avKuslnernut manigsautlt manlgsautltut pitsauvdlulnartutut tamane llisimaneKarput. uklorpagssuarne mlslligtagkat OKåtårineritdlo tamåko ki- nguneralt. avKuslnermut manigsautlllorfik silarssuarme tusåmassauvdluar- tok SCHEID, suleKatlgalugo sujunertamut sugaluamutdlQnit atortugssanik avKuslnermut manlgsautlnlk tunissaicarsfnau- lersimavugut. agdlagartanlk åsslliartallngnik plserKussissu- tinigdlo piniarniarit. #Ai BRØNDERSLEV III. (0881)450 AALBORG, III, (081)2 74 05 AARHUS, III. (061)3 14 00 KBHVN., HERLEV 111.(01)94 70 66 dag bl. a. om weekend-hytter, som kunne lejes til turisterne. I nogle til- fælde kan folk sådanne steder skabe sig en god biindtægt ved at leje hytter ud og lave mad til turisterne lørdag- søndag eller for flere dage måske. Jeg håber, at vi i de følgende år får skabt en masse sådanne mulighe- der for turismen. Vi må gøre f. eks. turisforeningen stærk, for det kommer alle til gode. Når folk udefra kom- mer til byen, er det ikke blot hotellet, som nyder godt deraf. Turisterne kø- ber i forretninger, lejer både og bruger penge til mange forskellige ting, der hjælper på byens omsætning. HOTELPLANERNE. De byggeplaner, som hotelejer Knud Rasmussen arbejder efter i dag, er helt nye. De første planer i Jakobs- havn gjaldt et hotel tæt op til byens el-værk, men det er man gået bort fra igen. Nu skal hotellet ligge ved hospitalet med en glimrende udsigt over byen. Hotellet opføres i to etaper. I første omgang skal der være 40 sengepladser, badeværelser, toiletforhold samt spise- og opholdslokaler. Man regner med at indrette et cafeteria i restauranten, og første etape skal udelukkende dække det lokale behov. Senere skal der bygges til med plads til 60 sengepladser. Varmecentral, va- skeri og køkken skal dog være fælles for de to byggerier, hvoraf det sidste beregnes for udenlandske turister. Det første byggeri bliver i to etager med 950 etagemeter. Huset opføres med fundamenter til fast fjeld, bas- rende trævægge, men etageadskillel- ser af jernbeton. Får bygherren lån af erhvervsstøtte- udvalget, ventes 1. etape i gang og „lukket" i løbet af næste år, og hotel- let skulle kunne tages i brug i somme- ren 1965. Byggesummen er på 3,2 mill- kr., hvoraf håndværkerudgifterne er 2,5 mill. kr. ano. åssilinermut atortut sutdlunit filmit niorKutaunerussut, tai- matutdlo dssilissutit atortug- ssaitdlo sordlo mako: Agfa, Kodak, Zeiss avdlatdlo. åssilissanut Kalipautilingnut Kali- pauteKångitsunutdlo erssersaive- Karpugut nutåliaussumik, ersser- sartiniagkat erninaK suliarineicar- tarput. — piumassoKarångat ag- dlagtitagssat nalunaerssutånik nag- sitsissarpugut. ALT I FOTO Førende mærker i film, apparater og tilbehør: Agfa, Kodak, Zeiss m. fl. Moderne atelier for fotoarbejde — farve såvel som sort/hvid. — Omg. ekspedition. — Brochurer sendes efter ønske.
Beinir tenglar